Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi

20
I starten af firserne voksede den danske vindmølleindustri støt, men da ’det amerikanske gold-rush’
satte ind i 1982-83, begyndte det at gå virkeligt stærkt. Nye støtteordninger gjorde det meget lu-
krativt at rejse vindmøller i USA. Så lukrativt, at der blev rejst en hel del vindmøller, der ikke fungerede
ordentligt eller reelt var fup-møller uden generatorer.
»Det interessante er, at hvis man ser på, hvilke møller, der stadig kører i dag, er det de danske
møller,« siger Peter Hjuler Jensen. Den store nye efterspørgsel fra USA dannede basis for en række
nye vindmøllefabrikanter i flere lande. Men som alle andre guldfebre varede den kort. I 1987 blev støtteordningen
taget væk, og det globale vindmøllemarked brød sammen. Sammenbruddet ramte hårdt,
men mindre hårdt i Danmark end andre steder. Det efterhånden veletablerede hjemmemarked gjorde,
at i hvert fald dele af den danske industri overlevede. Mange var igennem økonomiske reorganiseringer,
men de overlevede, så da der i 1990 åbnede et nyt marked i Tyskland og nogle år senere i Spanien,
var den danske vindindustri den eneste, der virkelig var i stand til at imødekomme behovet fra de nye
købere.
saMspil skabtE succEs
Siden er vindmølleindustrien vokset hastigt, og vindmøller er i dag en af de hurtigst voksende energiteknologier.
Når man spørger på Risø, hvorfor vindenergien blev så stor en succes i Danmark, er der
flere bud på forklaringer. Trods alt var det ikke oplagt, at et firma som Vestas, der fabrikerede gyllespredere,
skulle blive verdens største producent af vindmøller, eller at Lunderskov Møbelfabrik skulle
blive verdens førende producent af møllevinger under navnet LM Glasfiber. Forklaringerne kredser dog
alle om, at der var en række faktorer og aktører, der spillede godt sammen.
»På Risø var vi specielle ved, at vi havde både de hårde tekniske kvalifikationer på prøvestationen
og så meteorologerne, der havde overblikket over ressourcerne, samlet næsten fra starten af. I andre
lande har de ting typisk været adskilt, og det har betydet, at samarbejdet ikke har været så intenst
som her,« fortæller Erik Lundtang Petersen. Med hensyn til udviklingen af egnede materialer måtte
man på mange måder starte helt fra bunden i Danmark. Det ser seniorforsker Aage Lystrup Scheel fra
Afdelingen for Materialeforskning som stærkt medvirkende til, at man fik et teknisk forspring i forhold
til udlandet:
»Da jeg blev sat på opgaven med at lave vindmøller af fiberkompositter, havde vi i Danmark ganske
vist den grundlæggende viden om, hvordan man laver materialer, der er stærke og fleksible nok,
men vi havde slet ingen erfaring med, hvordan man udnyttede den i praktiske konstruktioner. Det hav-
EnErgI tIl frEmtIdEn VINDENERGI