Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi
Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi
Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
certificeringsfirmaer som Det Norske Veritas og Germanischer Lloyd. <strong>Risø</strong> rådgiver dog stadig certifi-<br />
ceringsfirmaer.<br />
I starten af 1979 udvidede prøvestationen <strong>med</strong> fire nyuddannede ingeniører. De havde selv skaffet<br />
penge <strong>til</strong> et vindmølleprojekt <strong>fra</strong> en pulje for arbejdsløse akademikere og kom derfor på »tålt ophold«<br />
på <strong>Risø</strong>, som den ene, Peter Hjuler Jensen, forklarer. I dag er også han programleder i Afdelingen<br />
for Vind<strong>energi</strong>.<br />
»<strong>Risø</strong> var et sted, hvor man forskede i <strong>atomkraft</strong>. Der var en stærk holdning hos nogle hernede,<br />
at der aldrig ville komme noget ud af vind<strong>energi</strong>. Men på den anden side var det også en forskningsinstitution<br />
<strong>med</strong> den nysgerrighed, der hører <strong>med</strong> <strong>til</strong> det, og jeg synes, at vi blev mødt <strong>med</strong> åbenhed<br />
og interesse,« siger han. Flere af vindkraftentusiasterne på <strong>Risø</strong> havde nære bånd <strong>til</strong> Organisationen<br />
for Vedvarende <strong>Energi</strong> (OVE), og dér var det heller ikke altid helt let at forklare, hvorfor man dog ville<br />
arbejde på <strong>Risø</strong> <strong>–</strong> atom<strong>energi</strong>ens højborg i Danmark.<br />
kortlægning aF vindrEssourcEr<br />
I 1980 afleverede <strong>Risø</strong> i samarbejde <strong>med</strong> Danmarks Meteorologiske Institut endnu et af de redskaber,<br />
der har været afgørende for vind<strong>energi</strong>ens succes; det danske vindatlas. Atlasset var en kortlægning<br />
af vindressourcerne i Danmark, men det afgørende ved dette atlas var ikke blot en række kort, det var<br />
i lige så høj grad et redskab. Atlasset var startskuddet <strong>til</strong> udviklingen af WAsP, et beregningsprogram,<br />
der i dag er verdens suverænt førende metode <strong>til</strong> at vurdere potentialet for vindkraft. Med denne beregningsmetode<br />
kan man <strong>med</strong> ganske høj nøjagtighed afgøre, hvor meget <strong>energi</strong> en mølle vil kunne<br />
producere på en given lokalitet. Med udgangspunkt i de regionale vindforhold kan man <strong>med</strong> ret få<br />
observationer af det omgivende terræn <strong>med</strong> stor sikkerhed vurdere, hvor meget <strong>energi</strong> en mølle vil<br />
kunne producere.<br />
»Vi afleverede det første vindatlas som en tyk videnskabelig rapport, men så fik vi idéen om at<br />
tage alle beregningerne ud og lave det, vi kaldte ’husmandsmodellen’, der kunne bruges af alle. Især<br />
<strong>med</strong> de små møller er placeringen afgørende. Faktisk skal man ikke flytte en mølle særligt meget, før<br />
ydelsen kan svinge <strong>med</strong> op <strong>til</strong> 50 procent,« forklarer Erik Lundtang Petersen, som er afdelingschef i<br />
Afdelingen for Vind<strong>energi</strong>. Husmandsudgaven af vindatlasset blev en stor succes. Med den i hånden<br />
kunne kommende mølleejere eller salgskonsulenter <strong>fra</strong> vindmøllefabrikanterne i løbet af en eftermiddag<br />
beregne, hvor meget <strong>energi</strong> en bestemt mølletype kunne producere på et givet sted. Ind<strong>til</strong> da ville<br />
det have krævet målinger i måneder eller år at udarbejde et skøn <strong>med</strong> samme grad af nøjagtighed.<br />
VINDENERGI EnErgI tIl frEmtIdEn<br />
1
Change language