Pleje - Ejerforeningen Søllerød Park

Pleje- og udviklingsperspektiv
ffor SSøllerød ll d Park… P k
Orientering om revideret plejeplan for Søllerød Park
Jørgen g Nimb Lassen & Sara Klitsgaard g
jnl@landskab.nu & sk@landskab.nu
www.landskab.nu

Program
Afsæt for plejeplan
Plejeplanen
Kort fortalt
Overordnede plejeprincipper
Operationel plejeplan
Arealtyper og elementer
Overblik og Økonomi
Lidt om fremtiden – Udviklingsperspektiver
Registrering af oplevelsesværdier
Muligheder og temaer
Hvad kan I gøre – forskellige veje videre
Workshop
kh

Afsæt – et historisk udgangspunkt
Søllerød Park er fra 1950’erne og
blev anlagt i en fin gammel
patricierpark; tegnet af
havearkitekten Erstad‐Jørgensen.
For at bevare den historiske parks
særlige stemning og værdifulde
samspil p med naturen, , har det fra
start været en klar målsætning, at
bevare parkens naturpræg med de
værdifulde træer og sletten, som
planens grundelement og særlige
styrke. Et andet væsentligt træk har
været bevarelsen af en
sammenhængende randbevoksning
mod omgivelserne og søen.

Afsæt – samspil og stemning er stedvist truet
Gennem opbygningen af de store
rumligheder; li h d ”Sletten”, ”Sl tt ” ”Skoven”, ”Sk ”
”Randen” og de mindre
”Grønninger”, ville arkitekterne
understrege idéen om "Bebyggelsen
Bebyggelsen
i parken" og samtidig afskærme
beboerne mod omgivende veje og
andre bebyggelser bebyggelser.
Men med tiden har området, særligt
pga. træfældninger og en meget
intensiv græspleje, stedvist mistet
noget af sin oprindelige stemning og
værdifulde samspil p mellem
græsflader, trægrupper og
bebyggelser.

Afsæt – respekt for de bærende idéer
Søllerød Park skal plejes og
udvikles på en sådan måde, at
de bærende idéer og principper,
som arkitekterne løbende har
formuleret i deres planer p for
Søllerød Park, fastholdes.
Det er i høj grad deres
fortjeneste, at bebyggelsen er
blevet til et af de mest
vellykkede eksempler på
indpasning af en større
boligbebyggelse i et gammelt
park‐ og naturområde, hvilket
bl bl.a. ffremhæves h i bbredere d
arkitektfaglige kredse.

Afsæt - plads til visse forbedringer
Men bebyggelsen har efterhånden
eksisteret kit tii over 50 åår, og dt det er
derfor naturligt, at der også bør ske
visse forandringer, renoveringer og
tilpasninger i parkområdet. parkområdet Ikke
mindst hvis ønsket om, at øge
friarealernes brug og
oplevelsesmuligheder for både
voksne, børn og unge, skal indfries.
Det omfatter både indgreb i de indre
parkområder – Sletten og
Grønningerne, og i de mere
naturprægede p g områder – Skoven og g
Randen. Men det gælder også i
forhold til nytænkning af plejen, f.eks.
niveauet for græsplejen og graden af
beboernes selvforvaltning.

Plejeplanen - Kort fortalt
Plejeplanen går i korthed ud på at
fastholde og udbygge de 5
overordnede parkkarakterer, nemlig
sletten, grønningerne, randen, skoven
og søen, jf jf. kkortet. t t
Plejeplanen beskriver først nogle helt
overordnede plejeprincipper for de 5
parkkarakterer.
Den efterfølgende operationelle del
af plejeplanen fokuserer mere på,
hvordan hver arealtype og
underelementerne indenfor hver
overordnede parkkarakter skal plejes.

Overordnede plejeprincipper - Sletten og grønningerne
Søllerød Parks store indre friareal –sletten –og
grønningerne mellem de enkelte bebyggelser
bør bevare deres park‐ og naturpræg.
Det skal samtidig sikres, at stort set alle de
fritstående træer bevares for eftertiden, dvs.
frem til træets alderdom, men før det enkelte
træ udgør en risiko (beroende på en faglig
risikovurdering).
k d )
Plejeplanen peger desuden på en øget
diff differentiering ti i af f græsplejeniveauet. lj i tDtt Dette sker k
både ud fra hensyn til en øget differentiering af
friarealernes udtryk og for at spare på
græsplejen til fordel for andre aktiviteter.
aktiviteter

Søllerøds Parks randbeplantninger – Randen - bør løbende udtyndes eller beskæres, efterhånden som de vokser sig for tætte eller giver for megen
Overordnede plejeprincipper - Randen
Søllerøds Parks randbeplantninger –
Randen ‐ bør løbende udtyndes eller
beskæres, efterhånden som de vokser sig
for tætte eller giver for megen skygge for
en lavere underskov. I den forbindelse bør
træer, der tillader lys til ”skovbundens”
vækster, fremmes på bekostning af træer,
der kaster skygge. Men det bør dog bero
på en faglig vurdering på selve lokaliteten.
G ltb d tbl l kk t
Generelt bør der etableres en mere lukket
karakter gennem flere buskbeplantninger
og klippede hække ud mod stier og veje.

Overordnede plejeprincipper - Skoven og søen
Søllerøds Parks skov‐ og søområde ‐
Skoven og søen ‐ bør bevare sit
naturpræg, hvor invasive træer, buske og
andre vækster, løbende fjernes.
Eksisterende fremmede træer, der har
stor oplevelsesværdi bevares dog.
Skoven bør drives som et selvforyngende
system, hvor bevoksningen udtyndes, når
den bliver for tæt og skygger for næste
generations ti underskov d k eller ll ffor vigtige iti
udsigter og særlige områder.
Desuden bør en plan for søen dens
Desuden bør en plan for søen, dens
vandkvalitet og brug overvejes.

Operationel plejeplan: ”Pleje af grønne områder”…
For at kunne lave mere præcise aftaler
om plejen med parkens inspektører
eller andre aktører, men også for at
sikre forståelse for udviklingen af
parken, p , har vi benyttet y et ”værktøj” øj
udviklet til grønne fagfolk; nemlig
”Pleje af grønne områder”.
Det skal bruges som et udgangspunkt
for beskrivelse af den konkrete
driftsopgave, og evt. til afgivning af
tilbud og indgåelse af en driftsaftale.
Idéen er, at de involverede i plejen skal
vide, hvad man hver især taler om og
hhar ansvaret for.
f

Operationel plejeplan – ”De 9 elementer”…
Hovedbegrebet g er elementer, , der er de forskellige g strukturelle byggesten, ygg , som
Søllerød Park består af. Plejeplanen omfatter alene de vigtigste grønne elementer, der
indgår i parkområdet og dets pleje.
I Søllerød Park bliver der i alt 9 elementer samlet i 4 arealtyper, der alle indgår under
de forskellige parkkarakterer i plejeplanen. Andre både grønne og grå elementer
findes også, men de ligger uden for rammerne af denne plejeplan.
Arealtyper og elementer ses i skemaet nedenfor.
Arealtyper i plejeplanen: Herunder følgende elementer:
Græs Naturgræs, Brugsplæne, Græsflader
Træer Fritstående å d træer, Lunde, d Skovbevoksninger
k b k
Levende hegn Randbevoksninger
Hække Hække Hække, Pur

Arealtype græs - Differentiering af græsplejen
For at genskabe lidt af den oprindelige
stemning g (og ( gaf besparelseshensyn) p y ) bør ø
græsplejen differentieres med mere
naturpræget græstyper.
Herunder beskrev kgl. haveinspektør Knud
Preisler, i tidsskriftet Arkitekten (8/9, 1956),
slettens tilstand på tidspunktet for
etableringen af Søllerød Park således:
”… på den store slette i midten voksede
græsset frodigt og blev mandshøjt, ja, her
var der sandelig poesi og kogleri. Og gik man
en sommerdag over sletten gennem det høje
græs, ffaldt ldtttanken k ltt lettere på å vestens t prærier i
end på et tamt villakvarter i Søllerød.”

Vejledende plejeindsats for Brugsplænen er:
Eksempel på vejledende plejeindsats - Brugsplæne
Vejledende plejeindsats for Brugsplænen er:
Pl Plejeindsats j i d t RResultat lt t GGange
Klipning Græsset klippes ved max. til højde 16x / år
Efterklipning Ingen voldsomme tuer og frøstande 2x / år
Opsamling p gaf afklip p Afklip p i klumper p må ikke forekomme 5x / år
Eftersåning Større bare pletter må ikke forekomme 2x / år
Løvrivning ‐ Løvopsamling Tæt sammenpakket løv fjernes 1x / år
Gødskning Græsset skal være i en god og sund vækst (gødskning efter
gødningsplan d i l eller ll NPK pr gang) )
2x / år
Topdressing Jævnheden skal svare til max på retskede Ekstra pleje
Vertikalskæring Dødt organisk materiale må ikke hindre græsvækst Ekstra pleje
Vandingg Vand må ikke være en manglende g faktor Ekstra pleje p j
Sygdomme og skadedyr Græsset skal være i en god og sund vækst Ekstra pleje
Opsyn: Efter behov og betales som ekstra pleje
Antal kvadratmeter 4.100 m2 udlagt til fodboldbane og klippede stier over fælles græsarealer
Den vejledende plejeindsats for elementerne ”Græsflade” og ”Fælledgræs” er
betydelig mindre, hvilket medfører et lavere timeforbrug og mindre slid på
materiellet, og dermed lavere omkostninger til gavn for andre ting og gøremål.

Arealtype Træer – en samlet handleplan
Træerne er nok det vigtigste element i
helhedsoplevelsen p af Søllerød ø ø Park. De er
på én gang er med til at give beboerne og
de besøgende ro, læ og årstidsvariation, og
udgør samtidig en ramme for fysisk
aktivitet. Desuden kan de fremover spille en
vigtig rolle i afbødningen af visse
klimaændringseffekter.
For at træerne kan spille sammen med
bygninger, hinanden og anden beplantning
på tilfredsstillende vis, er det nødvendigt at
forudse og foregribe problemer ved
beskæring, fornyelse og eventuelt ændret
ttræartsvalg t l eller ll arealanvendelse.
l d l
Det forudsætter en regelmæssig,
systematisk gennemgang af hele
træbestanden gennem en handleplan!

Fritstående træer - Forfald trods initiativ…
Ikke mindst fordi der med tiden og på
grund af træernes alder, men især
bb beboernes ønsker k om llys og luft l f i
boligerne og den voksende bilpark er
sket omfattende træfældninger, også
ud d over, hhvad ddder hhar været t fforudsat d ti i
de successive plejeplaner.
Dette har medført medført, at områderne
stedvist har mistet noget af sit
oprindeligt værdifulde samspil
mellem græsflader græsflader, trægrupper og
bebyggelse.
Samtidig er den oprindelige
bevoksning ved gavle, som vender ud
mod grønningerne, stort set væk, og
mange g af de træer, , der er foreslået i
tidligere plejeplaner, er aldrig blevet
plantet.

Registrering af fritstående træer…
Fritstående træer - Forfald trods initiativ…

Vejledende plejeindsats for Brugsplænen er:
Eksempel på vejledende plejeindsats – Fritstående træer
Vejledende plejeindsats for fritvoksende træer i funktionsfasen er:
Plejeindsats Resultat Gange
Fældning Døde, ødelagte eller udlevede træer må ikke skæmme det
generelle indtryk eller påføre store plejeudgifter
Ekstra pleje
Reetablering efter fældning Stød må ikke kunne ses på overfladen overfladen. Jorden efterlades
udjævnet med lille oprunding.
Ekstra pleje
Beskæring efter opretning Udføres i overensstemmelse med træarternes karakteristiske 1x/år
form, så sår giver mindst mulig skade på træerne, og så man på
lang sigt undgår store udgifter til træpleje
Ekstra pleje
Nedskæring af døde og Der må ikke forekomme syge, døde eller knækkede grene, der 1x/år
knækkede grene efter skæmmer det generelle synsindtryk eller træets sundhed og Ekstra pleje
opretning som kan udgøre en risiko for beboere og biler
Fjernelse af afskårne grene Afskårne grene fjernes lige efter beskæring 1x/år
efter opretning
Ekstra pleje
Rapport Der bør udarbejdes en rapport over de fritstående træers
tilstand og behov for opretning
Ekstra pleje
Opsyn Efter behov og betales som ekstra pleje
Antal træer: Fældning 6
Antal træer: Pleje 97 97. Normal pleje eller ekstra pleje efter opretning

Vejledende plejeindsats for Brugsplænen er:
Eksempel på vejledende plejeindsats – Nyplantning
Til både forskønnelse og afløsning af de gennem tiderne mange fældede træer bør der
kompenseres med nye træer, men ikke nødvendigvis nøjagtigt, hvor de gamle træer stod.
Vejledende plejeindsats for fritvoksende træer i etableringsfasen er:
Plejeindsats Resultat Gange
Plantning af nye træer Træer erstattes efter anvisning med nye træer / frugttræer Ekstra pleje
Justering af opbinding Opbindinger afpasses træets fastgroning og stammens tykkelse Ekstra pleje
Jordløsning Jorden skal i etableringfasen være løs og uden skorpe Ekstra pleje
Ukrudtskontrol I en radius af omkring stammen må synligt rodukrudt ikke
forekomme og frøukrudt må max. dække 20 % af jorden og aldrig
blive højere end .
Gødskning Træer skal have en god og sund vækst. NPK pr. eller efter
gødningsplan
6x / år
1x / år
Sygdomme og skadedyr Sygdomme og skadedyr må ikke true træers liv Løbende
Vanding Manglende vanding må ikke true træers liv Løbende
Opsyn Efter fter behov og betales som ekstra pleje
Antal Må bero på nærmere drøftelse ‐ planteplan

Arealtype Levende Hegn – en stabil og varieret blanding
Søllerød Parks afskærmes af 5‐15 m brede
randbevoksninger. g Disse smalle naturprægede p g
bevoksninger medvirker til at sikre områdets
ydre parkpræg mod bydelen og afskærmer
samtidig bebyggelsen synsmæssigt mod de
stærkt befærdede veje, Skodsborgvej og
Vangebovej, og mod omgivende villaer!
Den fremtidige pleje af randbevoksningerne
må sigte på at fastholde en stabil og varieret
blanding, sammensat af sunde lyskronede
træarter og en tæt afskærmende
underbevoksning af småtræer og buske, evt.
med flader udadtil klippet som hæk.
Herunder er det afgørende, at opvæksten ikke
nedskæres for hårdhændet over større flader,
feks f.eks. i forbindelse med arbejdsweekender.
arbejdsweekender

Vejledende plejeindsats for Brugsplænen er:
Eksempel på vejledende plejeindsats – Levende hegn
Randbevoksningen skal som helhed være i god og sund vækst, så den bliver tæt og
tilstrækkelig robust. robust Der må ikke være døde eller døende træer (især ask pga. pga askesyge), askesyge)
døde eller rådne grene mv., som medfører sikkerhedsrisiko, præger hegnets generelle
udseende eller truer dets generelle sundhed.
Vejledende regler for plejeindsats er:
Plejeindsats Resultat Gange
Beskæring Sidegrene der generer færdslen eller udbreder hegnet over
anden mands ejendom afkortes i den fastlagte hegnsbredde
1x / år
Stævning Hegnet må ikke blive for åbent for neden 1x / år
Ukrudtskontrol Ukrudt må ikke genere nye planter 1x / år
Gødskning Nye træer og buske skal have en god og sund vækst.
NPK pr. eller efter gødningsplan
1x / år
Vanding Manglende vanding må ikke true de nye planters liv Løbende
Sygdomme Sygdomme må ikke true bestandtræers liv Ekstra pleje
Opsyn Efter behov og betales som ekstra pleje
Antal 12.500 m2

Arealtype Hæk – en stabil og varieret blanding
Hække og klippet pur er dels plantet langs
fællesarealer og g dels som afgrænsning g gmod
”private” indgangspartier og terrassehaver
med eksklusiv brugsret.
Enkelte steder er der foretaget ændringer,
som ikke er i overensstemmelse med de
overordnede principper for den hidtidige
plejeplan. Det er for så vidt positivt, hvis der
er en klar idé og sammenhæng med
omgivelserne og kan desuden resultere i
interessante oplevelser.
Ved forfald kan resultatet dog blive
skæmmende k d ffor båd både have h og de d tilstødende til t d d
parkomgivelser.

Vejledende plejeindsats for Brugsplænen er:
Eksempel på vejledende plejeindsats – Hæk
I plejeplanen indgår der kun det klippede hæk/pur, der er ud mod de fælles grønninger,
ved indgangspartierne til blok 10‐14, ved P‐anlæg osv., som inspektørerne skal forestå.
Det skal klippes i en sådan højde, at brugen af stiger undgås, men skal dog kunne skjule
biler, inventar og andre genstande.
Vejledende regler for plejeindsats er:
Plejeindsats – hæk/pur Resultat Gange
Klipning Hæk/Pur skal stadig være tæt og grønt lige efter klipning.
ÅÅrsskud k dmå å ikke ikk sløre l hækkes/purrets h kk / t linjer li j
1 –3x / år
Opsamling af afklip Afklip fjernes fra hækkens/purrets top og sider og
opsamles langs kanter
1 –3x / år
Ukrudtskontrol Ukrudt må ikke genere g pplanternes
vækst eller skæmme
purrets udseende.
3x / år
Sygdomme og skadedyr Sygdomme og skadedyr, der truer purrets funktion,
bekæmpes
1x / år
VVanding di VVand dmå å ikke ikk være en manglende l d faktor fkt i
etableringsfasen
4 4x / åår
Gødskning Hækplanterne skal være i en god og sund vækst 1x / år
Tilstand Der må ikke forekomme huller i hækken/purret, /p , og g jjord
skal være fri for ukrudt eller også dækket af planter
Ekstra pleje p j
Opsyn Efter behov og betales som ekstra pleje
Antal meter Er opgjort til ca. 2.800 m2 , inkl. ”fælles” purret ved blok 10‐14

Overblik og økonomi ‐ besparelser
Nedenfor er skitseret to ”tænkte” priseksempler, der illustrerer, hvilke ”besparelser” der kunne opnås ved et
”udbud”, gennem en øget differentiering i græsplejeniveauet og i den hækpleje, der påhviler beboerne selv.
”Besparelsen” Besparelsen er abstrakt og kan således også være i tid tid, inspektørerne kan anvende til andre opgaver opgaver…
Arealtype, element Størrelse Plejeomkostning/år, (skønnet)
Græs, brugsplæne 100 % Ca. . 41000 m2 416.000 kr
Græs, brugsplæne 10 % Ca. 4100 m2 61.500 kr
Græs, græsflader 23 % Ca. 9500 m2 85.500 kr
Græs Græs, fælledgræs 67 % Ca Ca. 27400 m2 93 93.000 000 kr
I alt 240.000 kr
Forskel i udgift til nuværende og foreslået pleje 176.000 kr
Arealtype, element Størrelse Plejeomkostning/år, (skønnet)
Hæk, samlet 100 % Ca. 7200 m2 129.000 kr
Hæk, langs fællesområder 39 % Ca. 2800 m2 51.000 kr
Hæk, omkring privat have 61 % Ca. 4300 m2 0 kr
Forskel i udgift g til nuværende og g foreslået ppleje j
78.000 kr

Parkkvalitet gør en forskel… også på boligprisen!

Nærhed til skov, træer og natur = højere ejendomspriser
Kilde: Hasler mfl. 2002

Lidt om fremtiden - Udviklingsperspektiver!
Hvor plejeplanen primært skal
understøtte disse kvaliteter, skal
udviklingsperspektivet medvirke til
at supplere og udbygge
oplevelsesmulighederne p g over de
kommende år.
Udviklingsperspektivet har et langt
sigte, og det er ikke en konkret plan
med forudbestemt indhold. Det skal
drives af beboernes egne ønsker og
de praktiske muligheder for at
realisere dem.
Af Afsættet er et ønske k om, at dde
grønne områder skal tilvejebringe et
så bredt spektrum af
oplevelsesværdier som muligt muligt.

Registrering af oplevelsesværdier…
5
1 2 3
4 4 4 4
6
9
13
6
7 7 7 7
14
10
15
11
6
12
7
7
7
7
8
Metoden er kategorisering af 8
oplevelsesværdier.
Registrering af eksisterende
oplevelsesværdier kan være
afsæt f for f videreudviklingen d d kl af f dde
grønne områder med henblik på
at sikre at nye initiativer
supplerer l og udbygger db snarere
end formøbler allerede
eksisterende oplevelsesværdier.

Nr. Eksisterende oplevelsesværdier Evt. understøttelse af værdier
1 Socialt (medium pga. butikstorv) Rummet er svært at tilføje andre værdier, da det bliver brugt til butikker og p‐pladser for disse. Man bør dog tilføre
området større harmoni og samhørighed med sine omgivelser.
Andre stemninger end i haverne…
2 Rumligt (medium) Rummet er randbevoksning med både skovfølelse og afgrænsethed overfor Vangebovejen. Her bor man understøtter
den rumlige oplevelse, men også tænke i anden anvendelse, f.eks. som rum til tryg udfoldelse.
3 Rumligt (medium i randen) og Socialt (medium i p‐anlægget) Rummet er egnet til understøttelse af den fri udfoldelse, leg og bevægelse, samt af sociale aktiviteter. Det kan f.eks.
være ved etableringen af en multibane på asfalt, klatring i rand mv.
4 Trygt og Socialt (medium) Rummet er skabt til tryg udfoldelse og samvær. Særligt skal der arbejdes med at understøtte mulighederne for de
mindre børn, herunder med opretning/forandring af eksisterende legepladser
5 Vildt (medium i randen), Fredfyldt (medium) og Rumligt
(medium)
Rummet bør fastholde sine nuværende værdier, men bør evt. også understøttes med en større artsrigdom og plads til
tryg samvær og udfoldelse.
6 Rumligt (medium), Åbent (pga. udsigt) og Kulturelt (medium, Rummet bør fastholde sine nuværende værdier, men bør særligt understøttes med en større artsrigdom og kulturpræg
pga. bevarede træer/parkpræg) til forundring og eftertanke. Det gælder både i forhold til fastholdelse og pleje af eksisterende træer, ændring i
græspleje og inventar i form af skulpturer, springvand/kanaler, sansehave mv.
7 Rumligt (medium), Socialt (medium) og Åbent (medium, pga.
udsigt)
Rummet bør fastholde sine nuværende værdier, men bør særligt understøttes med en større artsrigdom til forundring
og eftertanke. Det gælder i forhold til fastholdelse og pleje af eksisterende træer, ændring i græspleje og inventar i
form af skulpturer, springvand/kanaler, sansehave mv.
8 Rumligt (medium) Rummet bør fastholde sine nuværende værdier, men bør dog gennemgås i forhold til sin artssammensætning og
antallet af større træer.
9 Socialt (medium i p‐anlægget) Rummet bør fortsat anvendes til parkering og opbevaring. Dog bør man overveje en mere hjemmehørende tilplantning
af omgivelserne, der i dag fremtræder lidt for eksotisk og havepræget
10 Vildt (medium pga. skov), Rumligt (medium, pga. skovfølelse)
og Fredfyldt (medium)
Rummet bør fastholde sit rumlige og vilde naturpræg,. Rummet er egnet til understøttelse af fri udfoldelse, leg og
bevægelse.
11 Åbent (stærk, pga. boldbane og udsigt), Socialt (medium) Rummet trænger til nogle understøttende faciliteter samt udvikling mod større robusthed overfor slid pga. boldspil.
12 Vildt (medium pga. skov/rand), Rumligt (medium, pga.
skov/rand), Åbent (medium pga. udsigt og sø) samt Fredfyldt
(mest ved sø & skov)
13 Vildt, Fredfyldt, Rumligt, Trygt (alle medium til stærk) samt
Kulturelt (svag til medium pga. gamle parktræer)
14 Vildt, Fredfyldt, Artsrigt og Rumligt (alle medium til stærk,
særligt pga. urørte øer og sø)
Rummet er i akut fare for at miste sine værdier pga. ønsker om fældninger. Der bør derfor arbejdes mere med en
understøttelse af og balancering mellem åbenhed og rumlighed, det vilde og fredfyldte, herunder særligt med området
omkring søen.
Rummet bør fastholde sit rumlige og vilde naturpræg. Rummet er særligt egnet til fri leg og bevægelse, samt til sociale
aktiviteter. Gamle parktræer bør stå mere fri fra opvækst.
Rummet trænger til en kærlig hånd og kan også bruges bedre som åndehul f.eks. til afstresning og ophold
15 Vildt, Fredfyldt, Artsrigt, Rumligt og Åbent (alle medium) Søen trænger til oprensning for at kunne bruges mere til fiskeri, badning, svømning, roning, kajak mv.

Muligheder og temaer – leg og forundring
LEGELANDSKABET:
– BEVÆGELSE OG LEG
– FÆLLESSKAB OG VENNER
– AKTIVITETER
–MØDESTED OG PULS
FORUNDRINGENS LANDSKAB:
– SANSER (DUFT, LYD, SE, RØRE)
–BLOMSTERHAVER
– DYRKNINGSHAVER
– TERAPIHAVER
– KUNST
–RO OG PAUSE

Muligheder og temaer – et idékatalog
1. Mødesteder
1. Mødesteder
2. Grøn pausekupé og dyrkningshaver
3. Plads til leg og bevægelse
4. Plads til menneskets bedste ven
5. Vand giver liv
6. Grøn promenade
7. Del af et motionsnetværk

1. Et mødested

2. Grøn pausekupé

2. Grøn pausekupé og dyrkningshaver

3. Plads til leg og bevægelse – Skoven og naturen

3. Plads til leg og bevægelse – legeplads og inventar

4. Plads til menneskets bedste ven – men ikke hundelorte

5. Vand giver liv – udnyt klimaændringer (LAR)

5. Vand giver liv – udnyt søvandet

6. Grøn promenade - labyrinter

6. Grøn promenade - skovstier

7. Del af et motionsnetværk

7. Del af et motionsnetværk

• Hvad kan I gøre – forskellige veje videre
Håb
Dø Drømme
Kulturel og social
Sundhed
Fristed
beboerintegrering g g
Udfoldelse
Identitet
Ældre
Grundejere
Mødested
”Naboer”
Institutioner
Foreninger
Embedsværk
Fonde
Politikere
Kultursted
Børn ø
Presse Planlægning Rammer Muligheder

Vejen videre - prik
Ejerforeningen
kan og vil selv
Hvis der er tale om et
særligt tiltag kan der
evt evt. søges penge
F.eks. LAR‐projekt, kunst,
kulturmiljø eller anden
kolbøtte…
Friluftsrådet?
Kommunalt tilskud?
Lokale og Anlægsfonden?
Særlige fonde/personer?
Op med kontingentet?
Frivilligt engagement?

Vejen videre - brik
Partnerskab og samarbejder
Mere oplagt oplagt, at der kan
søges penge.
Feks F.eks. indgår arealet i
sammenhæng
motionsnetværk,
partnerskab med
børneinstitution eller
netværk af andre grundejer‐
lejerforeninger, j g , der
komplementerer hinanden
og giver en større helhed
Friluftsrådet
Kommunalt tilskud
Lokale og Anlægsfonden
Andre fonde / personer /
virksomheder
Fællesskab med andre
grundejerforeninger
Frivilligt engagement og
foreninger

Vejen videre
1. Et mødested
Nemmere at få ”styr”
2. Grøn pausekupé
3. Plads til leg
4. Menneskets bedste ven
5. Vand gir liv
6. Grøn promenade
7. Del af et motionsnetværk
Flere ideer….
Nemmere at få ”styr”
på tropperne…
Svære at søge penge
Mange a gekulturer utue og
holdninger på spil
Bedre mulighed for at
g
få støtte og politisk
opbakning

Hvem tager teten…

Workshop
•Idékataloget er afsættet
•Ud med forbeholdene
•Nye y ideer på p bordet
•Hvad skal undersøges mere præcist?
•Hvad skal tegnes mere præcist?
•Hvem gør hvad?