Vandbehandling på H.C Ørsted Værket

More documents

Recommendations

Info

Vandbehandling på H. C. Ørsted Værket Hillerød, d. 12-11-2006 Dette betyder altså at vandet som forlader kationbytteren er af en tynd syreopløsning svarende til vandets indhold af anioner dvs. HCl, H2SO4, H2CO3 når den bliver ledt til anionbytteren. Den svagt sure kationbytter fjerner kationer i forbindelse med kulsyreforbindelser under dannelse af kuldioxid (CO2) den regenererer med effektivt ved en syredosis kun lidt over den teoretisk nødvendige dosis. Det er derfor fordelagtigt økonomisk at kombinerer de to typer kationbyttere og regenerere dem i serie, for på den måde at opnå at den stærke sure bytter får det nødvendige overskud af syre og at dette overskud er tilstrækkeligt til at regenerere den svagt sure bytter. Anionbytter Der eksisterer stærke og svage basiske anionbyttere, En stærk basisk anionbytter kan fjerne alle anioner fra vandet hvis, altså regenerationen udføres med et stort overskud af base. Den svage basiske anionbytter kan fjerne stærke syre som HCl, H2SO4 og HNO3 med et mindre base overskud Det er derfor en fordel at kombinerer de to typer af anion byttere og regenerere dem i serie. Anionbytteren modtager altså vand med en lav PH-værdi og neutraliserer de syrer som ledes til fra kationbytteren. Klorid (Cl - ), sulfat (SO4 -- ), bikarbonat (CO3 -- ) byttes i anionbytteren med mobile hydroxidioner. Konduktivitet Måling af vands konduktivitet eller ledningsevne giver mulighed for meget hurtigt at danne sig et skøn over de dissocierede stoffers koncentration. Som enhed for den elektriske ledningsevne anvendes 1 mikrosiemens/cm, som skrives 1 µS/cm. 1 µS/cm angiver ledningsevnen af en vandterning med kantlængden 1 cm. Ledningsevne er betinget af frie elektriske ladninger i vandets salte, dvs. jo flere salte jo højere konduktivitet, eller sagt på en anden måde, voksende indhold af dissocierede stoffer øger ledningsevnen. Fødevand til kraftværkskedler har en ledningsevne på 0,1-5 µS/cm ved 20 °C. Ved samme temperatur har drikkevand en ledningsevne på 500-1500 µS/cm og havvand 10.000-40.000 µS/cm. KME - 7 - Vandbehandling
Vandbehandling på H. C. Ørsted Værket Hillerød, d. 12-11-2006 H. C. Ørsted Værket Generelt Vandbehandlingen på H.C. Ørsted Værket består af 2 individuelle systemer, som behandler råvand og procesvand til damp- og fjernvarmeproduktion. 1. del af vandbehandlingen er spædevandsanlægget som har til formål at levere behandlet vand (deionat) til en 2000m 3 opbevaringstank placeret udenfor. 2. del af vandbehandlingen udgøres af kondensatanlægget som udelukkende gennemløbes af procesvand fra henholdsvis damp- og fjernvarmesystemer. Spædevandsanlægget er leveret af HOH Water Technology A/S i 1988 og er opbygget som et dobbelt ionbytteranlæg, bestående af H + bytter, CO2 aflufter, OH - bytter og mix-bed filter. Ionbyttermassen regenereres med henholdsvis saltsyre (HCL) og natronlud (NaOH). Når der forbruges spædevand falder niveauet i deionattanken, hvorved spædevandsanlægget automatisk går i gang med at levere nyt deionat. Spædevandsanlægget er konstrueret således at det kun kører når der forbruges spædevand fra deionattanken. Kondensatanlægget er også leveret af HOH Water Technology A/S og blev sat i drift i 2003. Anlægget er ligesom spædevandssystemet opbygget som et fuldautomatisk dobbelt ionbytteranlæg, dog med den forskel at kondensatanlægget er konstrueret som ”in-stream” dvs. at anlægget gennemløbes af den fulde mængde kondensat fra dampnettet. Anlægget består af 2 separate strenge, hver med en kapacitet på max. 400 m 3 /h. Hver streng indeholder 2 H + byttere og en OH - bytter. Anlægget regenereres med saltsyre og natronlud. Behovet for procesvand Moderne kraftværker bruger højtydende kedel- og dampsystemer som stiller store krav til det cirkulerende procesvand. Råvand indeholder opløste salte, dissocieret i positivt ladede ioner (kationer) og negativt ladede ioner (anioner). Eksempler på disse salte kan være (Ca ++ , Mg ++ , K + , Na ++ , Cl - , SO4 -- , HCO3 - , Fe ++ ) Andre stoffer i råvandet er opløst uden at dissocieret f.eks. SiO2, O2 og N2. Nogle stoffer afsætter belægninger f.eks. (Ca ++ , Fe ++ , Mg ++ ), mens andre stoffer virker tærende (SiO2, O2) Belægninger på kedelrør vil medføre dårligere varmetransmissionskoefficient, og dermed dårligere virkningsgrad, ligesom der vil være risiko for tæringer på kedelvæggen, da saltene kan fungere som katalysatorer ved dannelse af syre. Saltene i råvandet udfældes ved fordampningen i kedlen, men fordampningen i højtydende kedelsystemer foregår ved så stor en kraft at der er fare for at de trækkes med over i turbinerne. Saltene vil i turbinen forårsage øget slitage eller afsætte belægninger som hurtigt vil føre til havari. Vandets indhold af silikat er specielt vigtigt at få nedbragt, da silikater kan afsætte meget hårdføre belægninger på turbinebladene som kun svært kan fjernes igen. Det er derfor kritisk at det benyttede procesvand er så rent som overhovedet muligt for at sikre en lang levetid på kedler og turbiner. Råvandet må altså forbehandles inden det kan bruges som procesvand, og det er derfor nødvendigt at rense vandet for partikler, silikat og opløste salte. Rensningen kan foregå mekanisk eller kemisk, eller ved en kombination af begge. Mekanisk rensning er typisk en simpel partikelfiltrering, beregnet til for-filtrering af råvand eller procesvand. KME - 8 - Vandbehandling
Page 1 and 2: Vandbehandling på H. C. Ørsted V
Page 7: Vandbehandling på H. C. Ørsted V
Page 19 and 20: Tilgang råvand Hjemkommende konden
Page 21: Drift Vandværksvand (Råvand) Ca +

Vandbehandling på H.C Ørsted Værket

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?