Plan- og projektinformation maj 2011 - Aalborg Kommune
Plan- og projektinformation maj 2011 - Aalborg Kommune
Plan- og projektinformation maj 2011 - Aalborg Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
PLAN<br />
&<br />
PROJEKTINFORMATION<br />
MAJ <strong>2011</strong>
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
2<br />
PLAN- OG PROJEKTINFORMATION<br />
<strong>Aalborg</strong> kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer <strong>og</strong> projekter. <strong>Plan</strong>- <strong>og</strong><br />
<strong>projektinformation</strong>en omfatter aktiviteter, planer <strong>og</strong> projekter, der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning<br />
forventes at have en særlig interesse for kommunens borgere, byrådet <strong>og</strong> administrationen.<br />
Denne information har status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong> <strong>og</strong> udarbejdes af <strong>Plan</strong>- <strong>og</strong> Koordineringsgruppen (PK). Kommentarer,<br />
spørgsmål <strong>og</strong> idéer til nye emner kan rettes til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, <strong>Plan</strong> & Byg, Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen.<br />
<strong>Plan</strong>- <strong>og</strong> Koordineringsgruppen:<br />
Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning<br />
Afdelingschef Vibeke Lei Stoustrup, Borgmesterens Forvaltning<br />
Konsulent Jan Peter Nielsen, Borgmesterens Forvaltning<br />
Vicedirektør Jørn Hviid Carlsen, Sundhed- <strong>og</strong> Bæredygtig udvikling<br />
Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen<br />
Afdelingsleder Peter Mikkelsen, Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen<br />
Miljøchef Michael Damm, Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen<br />
Afdelingsleder Jane Stampe, Forsyningsvirksomhederne<br />
Direktør Erik Ravn, Skole- <strong>og</strong> Kulturforvaltningen<br />
Vicedirektør Bo Blicher Pedersen, Ældre- <strong>og</strong> Handicapforvaltningen<br />
Afdelingsleder Hans Chr. Mariegaard, Familie- <strong>og</strong> Beskæftigelsesforvaltningen<br />
For hver enkelt plan/projekt er med farve angivet hvilken/hvilke forvaltninger der har været med på opgaven.<br />
Indhold<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - <strong>Kommune</strong>plan<br />
Overordnet fysisk planlægning<br />
Projekter<br />
Forsyningsplanlægning<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 2 - Erhverv <strong>og</strong> beskæftigelse<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 3 - Landdistriktet<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 4 - Miljø <strong>og</strong> bæredygtighed<br />
Ledige arealer til erhvervs- <strong>og</strong> boligformål<br />
Oversigt over lokalplaner<br />
2<br />
2<br />
5<br />
16<br />
18<br />
21<br />
24<br />
26<br />
28<br />
Borgmesterens Forvaltning<br />
Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen<br />
Familie- <strong>og</strong> Beskæftigelsesforvaltningen<br />
Ældre- <strong>og</strong> Handicapforvaltningen<br />
Skole- <strong>og</strong> Kulturforvaltningen<br />
Sundhed- <strong>og</strong> Bæredygtig udvikling<br />
Forsyningsvirksomhederne<br />
PLANSAMARBEJDE 1 - KOMMUNEPLAN<br />
Overordnet fysisk planlægning<br />
<strong>Plan</strong>strategi <strong>2011</strong>-<br />
Norddanmarks vækstdynamo<br />
Byrådet har den 9. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong> godkendt planstrategien.<br />
<strong>Kommune</strong>planstrategi <strong>2011</strong> danner grundlag for en kommende<br />
revision af kommuneplanen <strong>og</strong> indeholder følgende<br />
6 afsnit:<br />
1. Norddansk vækststyrke, som omhandler ønsket om<br />
fokusering <strong>og</strong> mulighed for at skabe øget vækst med<br />
Vækstaksen som dynamo, i forhold til sikring af nødvendige<br />
forbindelser <strong>og</strong> infrastruktur, sikre en attraktiv<br />
storby samt sikre et godt sted at bo via attraktive boligområder<br />
såvel i storbyen som i landdistriktets byer.<br />
2. Vækstaksen, som rygrad i den kommende udvikling,<br />
<strong>og</strong> som grundlag for at fastholde momentum, gennem<br />
samling af udviklingen, forbedret service <strong>og</strong> infrastruktur,<br />
stærkere samarbejde på tværs.<br />
3. Nødvendige forbindelser, som i en stadig mere global<br />
verden skal sikre <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>s konkurrenceevne<br />
via en stærk infrastruktur rettet mod globalt samarbejde,<br />
øget udvikling bedre korridorer til oplandet, bæredygtig<br />
trafikfordeling <strong>og</strong> udnyttelse af nye muligheder.<br />
4. Den attraktive storby, der skal understøtte <strong>Aalborg</strong><br />
som en attraktiv by med plads til et varieret byliv der er<br />
en storby værdig, via sikring af den overskuelige storby,<br />
et varieret byliv der skaber mangfoldighed, en tæt <strong>og</strong><br />
bæredygtig by <strong>og</strong> en by hvor erhverv <strong>og</strong> kultur understøtter<br />
hinanden.<br />
5. Et godt sted at bo – hele livet, hvor hverdagslivet<br />
er omdrejningspunkt for nye bo - <strong>og</strong> boligformer som<br />
sikres gennem god planlægning uden for <strong>Aalborg</strong>, gennem<br />
multifunktionalitet i byer <strong>og</strong> bygninger, systematisk<br />
samarbejde, udviklingsplaner for landsbyer <strong>og</strong> ”Forstædernes<br />
Tænketank”.<br />
6. Ny <strong>Kommune</strong>plan i 2013, skal gøre ambitionerne til<br />
virkelighed <strong>og</strong> bygge videre på de mange initiativer<br />
<strong>og</strong> muligheder der allerede eksisterer i den gældende<br />
<strong>Kommune</strong>plan 2009.<br />
Maj <strong>2011</strong><br />
Udstilling <strong>og</strong> information.<br />
Fra den 10. <strong>maj</strong> til den 20. juni vil planstrategien blive<br />
præsenteret gennem en udstilling i Utzon Centrets Spidsgatterhal.<br />
Der vil være offentlige møder undervejs <strong>og</strong> information om<br />
strategien <strong>og</strong> aktiviteterne omkring den via hjemmesiden<br />
samt via et særligt mobilsite under hjemmesiden.<br />
Indsigelsesfrist mv.<br />
Indsigelser eller ændringsforslag skal være modtaget senest<br />
den 09. juli <strong>2011</strong>.
Maj <strong>2011</strong><br />
Vindmølleplanlægning<br />
Testmøller ved Nordjyllandsværket<br />
Miljøministeriet arbejder på landsplan med at udpege<br />
arealer til opstilling af 40-50 testmøller - de såkaldte serie-0<br />
møller, der er den sidste test af møllerne før de går i produktion.<br />
Ministeriet arbejder i den forbindelse med området<br />
ved Nordjyllandsværket. Det forventes, at der medio <strong>2011</strong><br />
kommer en debat af områderne samt en nærmere vurdering<br />
af de miljømæssige konsekvenser ved at udpege de<br />
enkelte områder. De udpegede kommuner vil efterfølgende<br />
blive inddraget i arbejdet i forhold til en konkret planlægning.<br />
Ny vindmølleplan<br />
Arbejdet med at udarbejde en ny vindmølleplan for <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> er igangsat. Der er lavet en indledende screening<br />
af hele kommunen for at få et overblik over hvilke<br />
muligheder, der er for at opstille vindmøller i kommunen.<br />
Denne screening er med som en del af en fordebat, der<br />
afholdes i <strong>maj</strong>/juni, hvor et debatoplæg sendes i offentlig<br />
høring for at indkalde idéer, bemærkninger <strong>og</strong> forslag til<br />
den fremtidige vindmølleplanlægning i kommunen. En af<br />
de vigtige parametre i planlægningen er, at der sikres en<br />
sammenhæng mellem vindmølleplanen <strong>og</strong> den kommende<br />
klimastrategi. I klimastrategien fastsættes der målsætninger<br />
for, hvor stor en del af kommunens elforbrug der skal dækkes<br />
af strøm produceret af vindmøller. Disse målsætninger<br />
skal udmøntes i form af udlagte vindmølleområder i vindmølleplanen<br />
- dels ved opgradering af eksisterende vindmølleområder<br />
<strong>og</strong> dels ved udlæg af nye vindmølleområder.<br />
Bi<strong>og</strong>asplanlægning<br />
Med lanceringen af Grøn Vækst i april 2009, blev der sat<br />
fokus på bi<strong>og</strong>as i Danmark, i kraft af målsætningen om, at<br />
op til 50% af husdyrgødningen skal forarbejdes i et bi<strong>og</strong>asanlæg<br />
i 2020.<br />
I juni 2010 er der indgået aftale mellem <strong>Kommune</strong>rnes<br />
Landsforening <strong>og</strong> Miljøministeren om planlægning for fælles<br />
bi<strong>og</strong>asanlæg. Aftalen indebærer, at kommunerne skal<br />
tilvejebringe 50 kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurderinger<br />
for større fælles bi<strong>og</strong>asanlæg senest i 2013.<br />
Et fælles bi<strong>og</strong>asanlæg, er et anlæg til produktion af bi<strong>og</strong>as<br />
fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning<br />
fra flere jordbrugsbedrifter, ejet <strong>og</strong> drevet af en<br />
selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret.<br />
Det forudsættes, at ”større fælles bi<strong>og</strong>asanlæg” for langt<br />
størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 t husdyrgødning<br />
eller derover pr. døgn.<br />
<strong>Kommune</strong>n har påbegyndt et analyse arbejde med henblik<br />
på at udarbejde et kommuneplantillæg med miljøvurdering<br />
for bi<strong>og</strong>asanlæg.<br />
Målet er, at der i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>ns kommuneplan, ud fra<br />
en helhedsvurdering, udpeges områder, hvor der sandsynligvis<br />
vil kunne placeres et eller flere bi<strong>og</strong>asanlæg. En<br />
ansøgning om placering af et anlæg, vil efterfølgende skulle<br />
behandles/vurderes konkret ud fra anlægget <strong>og</strong> områdets<br />
bindinger, herunder udarbejdelse af <strong>Kommune</strong>plantillæg<br />
med VVM-redegørelse <strong>og</strong> lokalplan.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Den foreløbige tidsplan er, at der medio <strong>2011</strong> igangsættes<br />
en for-offentlighedsfase, ultimo <strong>2011</strong> igangsættes en 2. offentlighedsfase<br />
<strong>og</strong> primo/medio 2012 endeligt kan vedtages<br />
et kommuneplantillæg med Miljøvurdering til <strong>Kommune</strong>planen<br />
for bi<strong>og</strong>asanlæg.<br />
Staten har pr. 1. januar 2010 nedsat et bi<strong>og</strong>assekretariat,<br />
som yder bistand til løsning af opgaven i kommunerne.<br />
Østre Havn<br />
Det tidligere korn- <strong>og</strong> foderstofområde Østre Havn ligger<br />
centralt på havnefronten umiddelbart øst for Midtbyen <strong>og</strong><br />
med mulighed for nye sammenhænge til Musikkens Hus<br />
området, Karolinelund <strong>og</strong> Østerbrokvarteret. Østre Havn<br />
er i storskala, <strong>og</strong> det er en markant del af <strong>Aalborg</strong>s by- <strong>og</strong><br />
havneprofil. Østre Havn er udpeget som byomdannelsesområde<br />
i kommuneplanen. Området skal medvirke til at<br />
styrke <strong>Aalborg</strong> som videnby, <strong>og</strong> der skal sættes fokus på<br />
bylivet – især med udgangspunkt i havnebassinets potentialer.<br />
Hovedparten af området ejes af A. Enggaard <strong>og</strong> TK<br />
Development.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
I september 2010 godkendte byrådet en justering <strong>og</strong><br />
præcisering af planprincipperne, herunder hvilke byggemuligheder<br />
man vil arbejde for i området. <strong>Plan</strong>principperne<br />
danner grundlag for en igangværende lokalplanlægning af<br />
området.<br />
Lokalplanen får karakter af en samlet rammelokalplan for<br />
helheden - suppleret med detaljerede lokalplanbestemmelser<br />
for de delområder, hvor der er konkrete projekter<br />
på vej. Der arbejdes konkret med et boligprojekt ved<br />
havnefronten tættest på Musikkens Hus, ombygning af en<br />
silobygning til ”seniorressort”, ombygning af 3 silobygninger<br />
til ungdomsboliger <strong>og</strong> et nybyggeri i form af et kontorhus<br />
mellem havnebassinet <strong>og</strong> Nyhavnsgade.<br />
Lokalplanforslaget forventes fremlagt for byrådet i august,<br />
med henblik på endelig vedtagelse inden udgangen af<br />
<strong>2011</strong>.<br />
Sideløbende med planlægningsarbejdet er der god gang i<br />
udviklingen af en ny identitet for området. I det pakhus ved<br />
havnebassinet, som Enggaard har stillet gratis til rådighed<br />
– foreløbigt ind til udgangen af 2012, er ”Platform 4”<br />
stadig i fuld vigør. Unge kunstnere <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>ientusiaster<br />
arbejder her sammen om koncerter, udstillinger <strong>og</strong> udviklingsprojekter.<br />
Et andet initiativ i forhold til at sætte fokus på det særlige<br />
ved Østre Havn er, at Historisk Museum i samarbejde med<br />
Teknik- <strong>og</strong> miljøforvaltningen arbejder på formidlingsprojekt<br />
om områdets kulturarv. Fortællingen om ”den glemte industri”<br />
på Østre Havn udstilles på Utzon-centeret i oktober<br />
<strong>2011</strong>.<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
3
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
Detailhandel i City Syd<br />
I starten af 2009 blev der igangsat et planlægningsarbejde<br />
for City Syd med henblik på at muliggøre konkrete udbygningsønsker,<br />
samt at få et samlet <strong>og</strong> opdateret plangrundlag<br />
for City Syd i overensstemmelse med <strong>Plan</strong>loven <strong>og</strong><br />
<strong>Kommune</strong>plan 09. Formålet med en samlet planlægning<br />
er at få et entydigt administrationsgrundlag for aflastningscentret<br />
City Syd. I lokalplanarbejdet er der sat fokus på<br />
regulering af omfanget af butikker, trafik <strong>og</strong> parkeringsforhold,<br />
grønne principper langs veje <strong>og</strong> på parkeringspladser,<br />
oplag, afledning af overfladevand samt skiltning. I alt<br />
udarbejdes fire lokalplaner der samlet set dækker hele<br />
aflastningscentret. Tre af planerne indeholder konkrete<br />
udbygningsønsker, der kan rummes indenfor kommuneplanens<br />
retningslinier for detailhandel i City Syd.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Lokalplanerne for Bauhaus <strong>og</strong> Shoppen er vedtaget i oktober<br />
2010 <strong>og</strong> byggeriet er godt i gang begge steder.<br />
Lokalplanforslaget for den nordlige del af City Syd er vedtaget<br />
i marts <strong>2011</strong> <strong>og</strong> har været i offentlig høring. Lokalplanen<br />
rummer mulighed for en udvidelse af <strong>Aalborg</strong> Storcenter<br />
med 2.000 m 2 udvalgsvarebutikker, samt mulighed for at<br />
etablere et parkeringsdæk. <strong>Plan</strong>forslaget ventes endeligt<br />
vedtaget i juni <strong>2011</strong>.<br />
4<br />
Godsbanearealet<br />
Med baggrund i et initiativ om at etablere Campus på<br />
DSB’s arealer blev en byomdannelse for Godsbanearealet<br />
i sin helhed igangsat primo 2009. Godsbanearealet er<br />
udpeget som byomdannelsesområde, grønt indsatsområde<br />
<strong>og</strong> arkitektonisk eksperimentarium i kommuneplanen.<br />
Med omdannelsen er det ønsket at få skabt et bæredygtigt<br />
<strong>og</strong> levende byområde med blandede byfunktioner, hvor<br />
Campus udgør et væsentligt element. Med omdannelsen<br />
bliver der mulighed for at styrke byens blå <strong>og</strong> grønne<br />
forbindelser ligesom der arbejdes med viden <strong>og</strong> oplevelse,<br />
mangfoldighed, byliv, kulturhistorie samt sammenhæng til<br />
nærliggende omdannelsesområder.<br />
<strong>Plan</strong>erne for Godsbanearealet blev vedtaget i december<br />
2010. Som bilag til lokalplanen er der udarbejdet et kvalitetspr<strong>og</strong>ram,<br />
som beskriver koncepter for bebyggelser,<br />
opholdsarealer, veje <strong>og</strong> stier.<br />
1. spadestik for studenterkurset<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Stykgodsterminalbygningen danner ramme om midlertidige<br />
aktiviteter for forskellige fritidsaktiviteter (Adapted<br />
Movements, Løvvangens Unicykelklub, Nordjyllands Inline<br />
Motionister <strong>og</strong> <strong>Aalborg</strong> Basket 2005, Indoor/Outdoor). Herudover<br />
har Musikforeningen indgået aftale med ejerne om<br />
at afholde en endagsfestival i stykgodsterminalen i løbet af<br />
sommeren.<br />
Byomdannelsen for området er i løbet af foråret blevet<br />
mere konkret. Bygninger er nedrevet <strong>og</strong> den 6. <strong>maj</strong> havde<br />
studenterkurset 1. spadestik. Byggeri for familie- <strong>og</strong><br />
ungdomsboliger forventes at blive igangsat indenfor nær<br />
fremtid.<br />
AALBORG STUDENTERKURSUS<br />
Maj <strong>2011</strong><br />
Resultatcenter AK Arealer<br />
Siden 1. januar 2010 har resultatcenter ’AK-Areal’ eksisteret<br />
I Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen som et særligt afgrænset<br />
budgetområde i forvaltningen.<br />
Formålet med oprettelse af resultatcentret AK Arealer er<br />
at motivere til effektiv udnyttelse af kommunens arealer,<br />
herunder at sikre størst mulig økonomisk effektivitet i anvendelsen<br />
<strong>og</strong> disponering af kommunens arealer. Et særligt<br />
fokus er kundeområdet med kommunens service omkring<br />
grundsalg <strong>og</strong> byggemodning. Som pendant til AK Arealer er<br />
ligeledes oprettet resultatcenter AK Bygninger under Borgmesterens<br />
Forvaltning.<br />
Resultatcenter AK Arealer varetager følgende opgaver:<br />
• Register over alle kommunens arealer <strong>og</strong> anvendelsen<br />
heraf.<br />
• Salg <strong>og</strong> køb af alle arealer.<br />
• Alle opgaver i relation til byggemodning.<br />
• Alle opgaver i forbindelse med renhold <strong>og</strong> vedligehold<br />
af alle kommunens jordarealer med tilhørende veje,<br />
stier, vandløb mv. herunder grundejerforpligtelser.<br />
• Udlejning <strong>og</strong> bortforpagtning af jordarealer.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
• Snitflader i grundejerforpligtigelser er under afklaring<br />
med øvrige forvaltninger <strong>og</strong> AK Bygninger.<br />
• Workshop om aktiv jordpolitik <strong>og</strong> langsigtet planlægning<br />
blev afholdt i <strong>maj</strong> 2010 <strong>og</strong> en ny afholdes den 24.<br />
juni <strong>2011</strong>.<br />
• Fastlæggelse af opgavevaretagelse <strong>og</strong> organisering<br />
internt i Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen pågår.<br />
• Opbygning af Arealregister pågår.<br />
• GIS-baseret sagsbehandlingsværktøj er indført.<br />
• Færdiggørelse af igangsatte byggemodninger med<br />
henblik på salg pågår.<br />
• <strong>Plan</strong>lægning af markedsføringsstrategi <strong>og</strong> information<br />
er igangsat. Heri indgår ny hjemmeside til salg af kommunens<br />
ejendomme, <strong>og</strong> skitepolitik i samarbejde med<br />
AK Bygninger.
Maj <strong>2011</strong><br />
Parkeringsstrategi <strong>og</strong> P-huse<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>s Teknik- <strong>og</strong> Miljøudvalg har i januar<br />
2009 vedtaget en Parkeringsstrategi for kommunen. Strategien<br />
sætter fokus på parkeringsudviklingen i <strong>Aalborg</strong> de<br />
kommende 10 år, <strong>og</strong> har blandt andet til formål at optimere<br />
antallet af parkeringspladser i den centrale midtby. Hensigten<br />
er at finde en hensigtsmæssig balance imellem kravet<br />
om p-pladser <strong>og</strong> det faktiske behov.<br />
Parkeringsstrategiens målsætning er at samle parkering i<br />
midtbyen i større p-anlæg <strong>og</strong> helst i p-kældre, for dermed<br />
at minimere parkering på overfladeareal. Endvidere skal<br />
parkeringspladserne i midtbyen være forbeholdt korttidsparkering,<br />
mens langtidsparkering bør ske i periferien af<br />
midtbyen. Parkeringsstrategien er en del af <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
Trafik- <strong>og</strong> Miljøhandlingsplan 09, som er koordineret<br />
med <strong>Kommune</strong>planens Hovedstruktur <strong>og</strong> <strong>Plan</strong>- <strong>og</strong> Bæredygtighedsstrategi<br />
2008-<strong>2011</strong>.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Der er i marts-april <strong>2011</strong> gennemført udbud i totalentreprise<br />
af etablering af parkeringsdæk med ca. 358 parkeringspladser<br />
på Sauers Plads. Sideløbende med denne proces<br />
er lokalplan nr. 1-1-112 for området i offentlig høring. I <strong>maj</strong><br />
<strong>2011</strong> indgås aftale med totalentreprenør med henblik på<br />
etablering af parkeringsdækket inden udgangen af <strong>2011</strong>.<br />
Projekter<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
<strong>Aalborg</strong> Havnefront<br />
Den ekstraordinære lånemulighed i 2010, samt færdiggørelse <strong>og</strong> ibrugtagning af Havnehuset, Friis <strong>og</strong> Nordkraft, betyder<br />
færdiggørelse i <strong>2011</strong> af hele den centrale havnefront fra Limfjordsbroen til Rendsburggade. Der forventes afholdt indvielse<br />
af det samlede projekt i oktober <strong>2011</strong>.<br />
Visionen er altså ved at gå i opfyldelse:<br />
<strong>Aalborg</strong> Havnefront begynder at blive opfattet som en sammenhængende strækning til rekreation <strong>og</strong> kultur, med gode<br />
forbindelser til den bagvedliggende by.<br />
Havnebadet<br />
Projektet for havnebad med vinterbadefaciliteter blev rettet til efter at licitationsresultatet i 2010 overskred det bevilligede<br />
beløb. Det forminskede projekt er pt. næsten færdigbygget. Projektet gennemføres med støtte fra Lokale- <strong>og</strong> Anlægsfonden<br />
på 3 mio. kr.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
• Entreprenørfimaet CC-Design er i gang med de sidste arbejder.<br />
• Byggeriet af selve badet færdiggøres i <strong>maj</strong> <strong>2011</strong>. Herudover skal der etableres yderligere sikkerhedsforanstaltninger.<br />
Da udformningen <strong>og</strong> omfang af disse skal afklares yderligere, er der ikke pt. fastsat en endelig færdiggørelsesdato.<br />
5
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
Jomfru Ane Parken<br />
På arkitekturens dag den 1. oktober 2010 blev <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> præmieret for Jomfru Ane Parken ”for et varieret oplevelsestilskud<br />
til byen, hvor der er opnået en fin balance mellem læ <strong>og</strong> nærhed til fjorden”. Det fremgår endvidere af<br />
begrundelsen at mangfoldigheden af aktiviteter er attraktivt for en bred målgruppe idet både unge, børnefamilier <strong>og</strong> ældre<br />
kan lide at opholde sig i parken. Der planlægges indvielse af hele Jomfru Ane Parken den 23. juni <strong>2011</strong>.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
• Den grønne byhave <strong>og</strong> aktivitetsområdet er færdige <strong>og</strong> taget i brug. Det endelige slidlag bliver lagt <strong>og</strong> bemaling med<br />
mønster på aktivitetsområdets asfalt foretages i foråret <strong>2011</strong>.<br />
• Havnehuset samt de private arealer i tilknytning hertil er færdigt <strong>og</strong> taget i brug. De offentlige arealer i tilknytning til<br />
Havnehuset, forpladsen <strong>og</strong> legeparken, er pt. færdiggjort. Legeparken henvender sig til små børn med forældre, bedsteforældre,<br />
dagplejemødre mv.<br />
• Arealet nord, øst <strong>og</strong> syd for den tidligere Rosdahls bygning er færdigt. De eksisterende slidte brosten fra området er<br />
genbrugt, <strong>og</strong> der er plantet træer <strong>og</strong> etableret belysning således at området kan bruges til udeservering <strong>og</strong> markedsfunktioner.<br />
Omdannelse af arealet vest for Rosdahls afventer etablering af offentlig parkering syd for Strandvejen.<br />
• Promenaden er færdig <strong>og</strong> taget i brug. Det er fremover ikke meningen at der skal køre eller holde biler på strækningen.<br />
Der bliver derfor uddelt parkeringsbøder, ligesom der snarest vil blive opsat hæve-/sænkepullerter beregnet til<br />
åbning for renovation <strong>og</strong> varelevering.<br />
Slotspladsen<br />
Slotspladsen bliver havnefrontens formelle plads; det er her Kongeskibet modtages <strong>og</strong> krydst<strong>og</strong>tskibe lægger til. Den forventes<br />
indviet sammen med havnepromenaden foran Utzon Center i oktober <strong>2011</strong>.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
• Slotspladsen forventes færdiggjort i sommeren <strong>2011</strong>.<br />
• Slotspladsen udføres som en grøn flade af græs med et grid af bordursten af granit <strong>og</strong> trappeanlæg <strong>og</strong> promenade<br />
mod vandet af sort asfalt. Der er efter aftale med Slots- <strong>og</strong> Ejendomsstyrelsen etableret et lavt metalhegn som afgrænsning<br />
mellem parken <strong>og</strong> pladsen, til erstatning for de bøgehække som fjernes.<br />
• Belysningen er færdiggjort <strong>og</strong> består, udover vejbelysningen der er udført som på resten af vejstrækningen, af projektører<br />
fra master i grupper, inderst på asfaltpromenaden, for at skabe en oplyst sti med forbindelse til de øvrige promenadestrækninger.<br />
6<br />
Musikkens Hus området<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong> - Lokalplanlægning <strong>og</strong> grundsalg<br />
• Lokalplan 1-1-111 til afløsning af rammebestemmelserne<br />
i lokalplan 1-1-104 udsendes til 1. behandling i<br />
Teknik- <strong>og</strong> miljøudvalget den 9. juni <strong>2011</strong> med forventet<br />
endelig godkendelse i november <strong>2011</strong>. Lokalplanen er<br />
byggeretsgivende for området vest for Musikkens Hus.<br />
• Det gennemførte offentlige udbud af områdets 5 ud-<br />
budsenheder har resulteret i aftaler for salg af 3 af<br />
enhederne, dels udbudsenhed 3 <strong>og</strong> 4 til Ejendomsselskabet<br />
af 23.02.2010 A/S til 19.000 m 2 undervisningsbyggeri,<br />
dels udbudsenhed 2 til Boligforeningen<br />
Himmerland til 6.600 m 2 ungdomsboliger <strong>og</strong> boligadministration.<br />
• Ungdomsboligbyggeriet ved Boligforeningen Himmerland<br />
med arkitektfirmaet Henning Larsen <strong>og</strong> ingeniørfirmaet<br />
COWI som rådgivere forventes påbegyndt<br />
vinteren <strong>2011</strong>-12. Projektet blev efter udbuddet udvidet<br />
til 9.600 m² <strong>og</strong> går nu op til 14 etager. Den 11. april<br />
<strong>2011</strong> godkendte byrådet på baggrund af den udarbejdede<br />
højhusredegørelse, at der arbejdes videre med<br />
lokalplanen for projektet.<br />
• Ejendomsselskabet af 23.02.2010 A/S har købt udbudsareal<br />
3 <strong>og</strong> 4 til undervisningsbyggeri. Også her<br />
er arkitektfirmaet Henning Larsen <strong>og</strong> ingeniørfirmaet<br />
COWI rådgivere. Byggestart forventes opstartet i vinteren<br />
<strong>2011</strong>/2012.<br />
• Udbud af grund til p-kælder vest for Musikkens Hus<br />
med mindst 200 offentlige p-pladser er under forberedelse<br />
med forventet udsendelse inden sommer <strong>2011</strong>.<br />
• Grund til byggeri på hjørnet af Nyhavnsgade <strong>og</strong> Rendsburggade<br />
(udbudsenhed 5) forventes udbudt i løbet af<br />
<strong>2011</strong> på baggrund af forslag til lokalplan 1-1-111.<br />
• På byrådsmødet den 11. april besluttede byrådet at det<br />
Maj <strong>2011</strong><br />
i lokalplan 1-1-104 oprindeligt planlagte højhus, udgår<br />
af den samlede plan for området. Denne ændring er<br />
indarbejdet i forslaget til lokalplan 1-1-111.<br />
• Det foreslås i lokalplanforslag 1-1-111, at der skabes<br />
mulighed for at etablere p-kælder med indkørsel fra Nyhavnsgade<br />
på den nuværende Kvægtorvsgrund. Dette<br />
nødvendiggør, at der i lokalplanen skabes mulighed for<br />
nedrivning af Kvægtorvet. Baggrunden er, at den planlagte<br />
tilkørsel til p-kælderen fra Stuhrsvej ikke er mulig<br />
pga. byggeriet af, Musikkens Hus <strong>og</strong> de mange, meget<br />
store fundamenter i undergrunden.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong> - Byggeriet af Musikkens Hus<br />
• 1. spadestik til Musikkens Hus blev taget den 31. <strong>maj</strong><br />
2010.<br />
• Endelig byggetilladelse til Musikkens Hus blev givet<br />
den 10. september 2010.<br />
• Byggeriet er planlagt til ibrugtagning af musikuddannelserne<br />
i januar 2013 <strong>og</strong> musiksalen i sommeren 2013.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong> - Byrum <strong>og</strong> landskab i Musikkens<br />
Hus området<br />
• Afklaring af landskabsprojekt for Musikkens Hus<br />
området afventer afklaring af parkering <strong>og</strong> de øvrige<br />
byggerier. Udførelsen af landskabsprojektet skal følge<br />
byggerierne i området.
Maj <strong>2011</strong><br />
Utzonparken<br />
Utzonparken indeholder Utzon Center <strong>og</strong> Bikubenkollegiet<br />
i form af 3 boligtårne i en offentlig grøn park, der fungerer<br />
som en grøn fysisk <strong>og</strong> visuel forbindelse mellem byen <strong>og</strong><br />
havnepromenaden. På den anden side af Nyhavnsgade for<br />
enden af Slotsgade er etableret det lille Slotstorv. Parken<br />
er udformet af <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> med CF Møller <strong>og</strong> COWI<br />
som rågivere på grundlag af Jørn Utzons ideer.<br />
Status pr. april <strong>2011</strong><br />
• Der er planlagt indvielse af parken <strong>og</strong> torvet den 10.<br />
juni <strong>2011</strong>.<br />
• Byggerierne omkring Utzonparken er færdige <strong>og</strong> taget<br />
i brug.<br />
• I forbindelse med færdiggørelse af vejanlægget vil der<br />
vest for Utzon Center blive indrettet handicapparkering<br />
<strong>og</strong> ind- <strong>og</strong> udkørsel for taxaer til Utzon Center.<br />
• Kunstneren Tove Anderberg skulptur Favntag placeres i<br />
Utzonparken tæt på vandet. Stedet betegnes ”Kvindens<br />
Plads” svarende til den oprindelige plads som lå for<br />
enden af Rendsburggade.<br />
• Det spanske udemøbelfirma Escofet har i anledning<br />
af deres 125 år jubilæum, skænket et antal bænke<br />
designet til Sidneyoperaen af Jørn Utzon til opstilling i<br />
parken.<br />
Nordkraft<br />
Skole- <strong>og</strong> Kulturforvaltningen er bygherre for projektet <strong>og</strong><br />
ansvarlig for økonomien, <strong>og</strong> Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen<br />
har som plan- <strong>og</strong> bygningsmyndighed haft ansvar for<br />
lokalplan, arkitektur <strong>og</strong> byggesag <strong>og</strong> for koordinering af<br />
løsninger vedr. trafik <strong>og</strong> parkering, havnefronten <strong>og</strong> Karolinelundskilen.<br />
Cubo Arkitekter A/S er hovedrådgiver på<br />
dette projekt. Lokalplan for Nordkraft blev endeligt vedtaget<br />
oktober 2006.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
• Alle byggeafsnit blev færdiggjort med udgangen af<br />
2010.<br />
• Kjellerupstorv herunder indgangsparti til Nordkraft blev<br />
indviet sammen med Byggeafsnit B den 31. august<br />
2009.<br />
• DGI, teatrene <strong>og</strong> resten af funktionerne i Byggeafsnit C<br />
har overtaget lejlighederne ultimo 2010.<br />
• Udover ejerlejligheder til Skråen <strong>og</strong> DGI er der pt.<br />
solgt en enkelt lejlighed overfor Skråens foyer til is- <strong>og</strong><br />
sandwichbod.<br />
• Baghuset er flyttet ind i kælderen i Kedelhallen.<br />
• Visit <strong>Aalborg</strong> har fået administration <strong>og</strong> offentligt kontor.<br />
• Der planlægges indvielse af hele komplekset incl. Teglgaards<br />
Plads i uge 42, <strong>2011</strong>.<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
Teglgaards Plads<br />
Teglgaards Plads øst for Nordkraft er frastykket <strong>og</strong> har fået status som et kommunalt areal der ligger som led i Karoline-<br />
lundskilen. Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen har ansvaret for udvikling af helhedsplan <strong>og</strong> anlæg af arealet, <strong>og</strong> har med hjælp<br />
fra landskabsarkitekt Preben Skaarup fået udarbejdet et skitseprojekt for Teglgårds Plads. I budgetforhandlingerne for<br />
<strong>2011</strong> blev det besluttet at beskære projektet med 5 mio. kr. <strong>og</strong> det oprindelige projekt blev derfor revideret.<br />
Det er fortsat tanken at Teglgårds plads visuelt <strong>og</strong> funktionelt knyttes sammen med Nordkraft. Samtidig indgår området i<br />
en tæt sammenhæng med såvel havnefronten som den blå-grønne forbindelse fra Østerådalen frem til fjorden.<br />
Visionen med Teglgårds Plads er at skabe et byrum med muligheder for en lang række forskellige brugersegmenter. Pladsen<br />
tænkes indrettet som en fleksibel <strong>og</strong> multianvendelig plads (hvorfor en del af inventaret er flytbart), der danner rammen<br />
for mange forskellige <strong>og</strong> bevægelsesorienterede udfoldelser. Mod øst rummer pladsen to større elementer. Det ene<br />
er en scene med mulighed for optræden med musik, teater <strong>og</strong> idræt. Det andet er en bystrand der er etableret i det tracé<br />
hvor Østerå på sigt tænkes placeret. Mod vest er der tinglyst et serviceareal med plads til vareindlevering o.l. til Nordkraft<br />
ligesom der er brandvej.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Jordarbejderne på Teglgårds plads blev påbegyndt den 4. april <strong>2011</strong>. Pladsen forventes indviet i efteråret <strong>2011</strong>.<br />
7
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
Karolinelund<br />
Karolinelunds æra som folkelig forlystelsespark gennem de<br />
sidste 64 år er forbi. <strong>Aalborg</strong> Byråd besluttede i december<br />
2010 at afvikle forlystelsesparken Tivoli Karolinelund <strong>og</strong><br />
igangsætte en omdannelsesproces til offentlig bypark med<br />
en bred involvering af offentligheden. Beslutningen blev<br />
truffet, efter at byrådet af flere omgange forgæves havde<br />
forsøgt at afhænde Karolinelund til en ny forpagter med<br />
pligt til at drive forlystelsesparken videre. Byrådet besluttede<br />
samtidig, at forslag til områdets fremtidige anvendelse<br />
<strong>og</strong> indretning skal udarbejdes i et samarbejde mellem<br />
Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen, Skole- <strong>og</strong> Kulturforvaltningen<br />
<strong>og</strong> Familie- <strong>og</strong> Beskæftigelsesforvaltningen.<br />
Udgangspunktet for omdannelsen vil være områdets beliggenhed<br />
i <strong>og</strong> i tilknytning til oplevelseszonen, vækstaksen<br />
<strong>og</strong> den grønne kile fra Østerådalen til Limfjorden, hvor <strong>og</strong>så<br />
visionerne om en ren, åben Østerå gennem byen kan spille<br />
en central rolle. Men der kan være mange forskellige måder<br />
at anskue områdets anvendelse <strong>og</strong> indretning på, hvilket<br />
skal afklares i løbet af planprocessen.<br />
Områdets grønne profil med flotte <strong>og</strong> markante træer<br />
tænkes bevaret ligesom kulturhistoriske elementer som fx<br />
statuen af Tivoli Karolinelunds grundlægger Volmer Lind <strong>og</strong><br />
den gamle scene. Indtil områdets fremtid er klarlagt bevares<br />
<strong>og</strong>så bygningerne der huser ’Tæppeland’ <strong>og</strong> ’Påfuglen’.<br />
Sidstnævnte forventes at kunne danne rammen om midlertidige<br />
aktiviteter. Resten af bygningerne - herunder muren<br />
der omkranser Karolinelund - fjernes.<br />
Afviklingen af forlystelsesparken – som både indebærer<br />
salg af forlystelser <strong>og</strong> løsøre samt nedrivning, oprydning<br />
<strong>og</strong> reetablering – foregår i <strong>2011</strong>. Karolinelund er derfor<br />
lukket for offentligheden i denne periode, men forventes at<br />
blive tilgængelig igen senest i foråret 2012. Her vil området<br />
kunne benyttes imens der debatteres <strong>og</strong> planlægges for<br />
dets fremtid.<br />
Karolinelund indgår i første omgang som et nedslag i planstrategien.<br />
Selve debatten om områdets fremtid forventes<br />
at blive igangsat i efteråret <strong>2011</strong>.<br />
8<br />
Maj <strong>2011</strong><br />
Åbning af Østerå<br />
Byrådet godkendte i 2008 <strong>og</strong> 2009 at Østerå som perspektiv (når der bliver penge til det) skal føres i et selvstændigt forløb<br />
gennem <strong>Aalborg</strong> midtby. Det bymæssige forløb af Østerå, som i dag sker i en lukket kanal, ændres så åen får sit eget<br />
åbne forløb fra området ved Gabriel, hen over Godsbanearealet, gennem Karolinelund, Teglgårds Plads <strong>og</strong> ud i fjorden øst<br />
for Musikkens Hus. Grundlæggende for projektet er at Østerå gennem byen bliver en ren å som kan få en god økol<strong>og</strong>isk<br />
tilstand, imødekomme klimaændringer <strong>og</strong> bidrage til at øge de bymæssige, rekreative kvaliteter. Ideen er at Østre <strong>og</strong> Vestre<br />
Landgrøfter fortsat løber i det eksisterende kanalsystem, dvs. at regnvand <strong>og</strong> spildevand fra <strong>Aalborg</strong> by fortsat ledes<br />
til den lukkede kanal som kan få en langt større kapacitet ved at gennemføre projektet.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Byrådet godkendte den 22. november 2010 en anbefaling om en ændring af forløbet af det fremtidige åbne åforløb. Den<br />
ene ændring var i området ved Gabriel, <strong>og</strong> var foreslået både for at forenkle adgangsforholdene ved Godsbanearealet <strong>og</strong><br />
for at imødekomme et ønske fra Gabriel. Den anden ændring var i tilknytning til Karolinelund <strong>og</strong> var foreslået, for at sikre<br />
en fleksibilitet i forhold til en fremtidig placering, nu hvor Karolinelund som forlystelsespark skal lukkes <strong>og</strong> området omdannes.
Maj <strong>2011</strong><br />
Nørregadeforbindelsen<br />
Formålet med Nørregadeforbindelsen er at skabe en attraktiv<br />
fodgængerforbindelse mellem gågaden <strong>og</strong> havnefronten.<br />
Samtidig er det målet at etablere en ny bebyggelse<br />
mod den ny passage <strong>og</strong> Nyhavnsgade i sammenhæng med<br />
ejendommene på den vestlige side af Løkkegade, samt at<br />
skabe bedre udearealer i forbindelse med biblioteket.<br />
Det var forudsat, at indtægterne fra salget skulle bruges i<br />
området til gennemførelse af fodgængerforbindelsen, herunder<br />
ændring af adgangsforholdene for bibliotekets busser.<br />
Imidlertid skabte salget ikke tilstrækkeligt økonomisk<br />
råderum for en realisering af det samlede projekt. I første<br />
omgang udføres derfor kun passagen nord for Østerbro<br />
samt adgangsforholdene for bibliotekets b<strong>og</strong>busser.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
• Lokalplan 1-1-101 blev vedtaget endeligt den 26. april<br />
2010.<br />
• Udbud af kommunalt areal til boliger, kontor, butikker,<br />
restauranter mv. er afsluttet. Et projekt med ungdomsboliger<br />
udarbejdet af Nørre Sundby Boligselskab <strong>og</strong><br />
Calum med arkitektfirmaet Kjær & Richter <strong>og</strong> ingeniørfirmaet<br />
Rambøll som rådgivere er udvalgt.<br />
• Forberedende anlægsarbejder forventes opstartet<br />
sommeren <strong>2011</strong>. Byggeri af ungdomsboliger forventes<br />
påbegyndt herefter.<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
Budolfi Plads-området<br />
Lejeaftalen vedr. udlejning af den kommunalt ejede grund Budolfi Plads 2 / Vingårdsgade 10 udløber ultimo 2012. Herefter<br />
overdrages ejendommen inkl. eksisterende bygværk med p-dæk <strong>og</strong> dagligvarebutik til <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>. Teknik- & Miljøudvalget<br />
har på den baggrund gennemført en fordebat vedrørende idéer til områdets kommende omdannelse – debatten /<br />
processen skal herefter lede frem til en beslutning om hvilke visioner <strong>og</strong> rammer, der skal ligge til grund for en kommende<br />
renovering <strong>og</strong> gentænkning af området omkring Budolfi Plads.<br />
Omdannelsespotentialet skal vurderes i sammenhæng med dels det omgivende bykvarter – gaderum, bebyggelser, byliv/<br />
erhvervsudvikling - dels i relation til midtbyens trafik- <strong>og</strong> parkeringsforhold. Der er derfor parallelt med fordebatten gennemført<br />
en sammenhængende trafik- <strong>og</strong> p-analyse for Budolfi Plads-området, set i sammenhæng med området vest for<br />
Vesterbro, mellem Kastetvej <strong>og</strong> banen.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
I debatperioden efteråret 2010 gennemførtes forskellige debatskabende aktiviteter, bl.a. debatcaféer med gåture / oplæg<br />
om bydelens historie <strong>og</strong> bygninger <strong>og</strong> opstilling af en debat-container på stedet - <strong>og</strong> det var muligt at deltage i debatten via<br />
facebook.<br />
De mange muligheder for at komme med idéer affødte både en stor mængde <strong>og</strong> en bred vifte af synspunkter, der peger i<br />
vidt forskellige retninger i forhold til en ønsket videreudvikling af Budolfi Plads-området. Sammenfattende er det et udbredt<br />
ønske, at der i forbindelse med omdannelsen er fokus på at tilføre området grønne byrums- <strong>og</strong> opholdskvaliteter. Med<br />
hensyn til parkering gav mange udtryk for, at det vil være attraktivt for bydelen at kunne bevare funktionen i et vist omfang,<br />
gerne skjult under terræn. Endelig fremhæves som et væsentligt fokusområde, behovet for at understøtte områdets særlige<br />
bygningsmæssige kvaliteter, specifikt domkirken.<br />
Der er ikke truffet beslutning om hvilke overordnede visioner <strong>og</strong> rammer, der skal ligge bag en kommende planlægningsproces<br />
for omdannelsen.<br />
9
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
Eternitten<br />
Med omdannelsen af Eternitten er det ambitionen at udnytte<br />
den centrale beliggenhed <strong>og</strong> „stedets særlige poesi“<br />
optimalt. Byens grønne forbindelser skal styrkes. Der skal<br />
her skabes en optimal ramme for det moderne liv med dets<br />
glidende overgange mellem arbejde, fritid, bolig, indkøb<br />
<strong>og</strong> oplevelser. Eksperimenterende arkitektur <strong>og</strong> kreativ<br />
genbrug af industrihistoriske kulturspor skal være med til at<br />
skabe identitet i den nye bydel.<br />
Eternitten er udpeget som byomdannelsesområde i kommuneplanen.<br />
I 2009 <strong>og</strong> 2010 vedt<strong>og</strong> byrådet lokalplaner for<br />
to store delområder <strong>og</strong> udmøntede derved intensionerne i<br />
kommuneplan- <strong>og</strong> byomdannelsesstrategi i konkret byggeretsgivende<br />
planlægning. S. Enggaard/Pape, Calum, FLS<br />
Real Estate <strong>og</strong> CV Obel er grundejere. Cembrit (tidligere<br />
Dansk Eternit) har bibeholdt en række lager- <strong>og</strong> kontoraktiviteter<br />
ved Sønderbro <strong>og</strong> Sohngaardsholmsvej.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Byomdannelsen på Eternitten er for alvor blevet konkret i<br />
den seneste tid. De fleste af de industribygninger, der ikke<br />
skal bevares, er nedrevet <strong>og</strong> facaderne på de bevarede<br />
dele af Cementfabrikken Danmarks bygninger er ved at<br />
blive sat i stand. Det er en bevidst strategi fra ejerens side i<br />
forhold til at synliggøre de kvaliteter, som de gamle bygninger<br />
rummer.<br />
I kridtgraven er de første almene familieboliger blevet bygget.<br />
Med det boligpr<strong>og</strong>ram, som blev vedtaget ultimo 2010,<br />
ser det ud til at hele den nordligste del af kridtgraven kan<br />
blive gjort færdig inden for overskuelig tid med en blanding<br />
af støttede <strong>og</strong> ustøttede familieboliger, ejerboliger <strong>og</strong> ungdomsboliger.<br />
10<br />
På hjørnet af Sohngaardsholmsvej <strong>og</strong> Østre Allé kan der<br />
om kort tid indvies en ny Føtex med tilhørende p-hus.<br />
Føtex får <strong>Aalborg</strong>s første større grønne tagflade <strong>og</strong> bliver<br />
en del af et nyt bydelscenter omkring den centrale bygade<br />
”Alexander Foss Gade”. På den anden side af bygaden er<br />
der blandt andet en Netto-butik på vej.<br />
Ved siden af Føtex mod Østre Allé er et spektakulært<br />
kontorbyggeri under opførelse – tegnet på baggrund af et<br />
idéoplæg fra Marco Evaristti. Byggeriet er specialdesignet<br />
vil vidensvirksomheder med fælles kantine- <strong>og</strong> mødefaciliteter.<br />
Nørresundby Havnefront<br />
Langs havnefronten Mellem Broerne i Nørresundby er en<br />
større renovering af havnepromenade <strong>og</strong> kajkant godt på<br />
vej, inkl. højvandssikring af strækningen mellem de 2 broer.<br />
På de bagvedliggende arealer på den tidligere slagterigrund<br />
<strong>og</strong> ’kosangasgrunden’ er en række konkrete bygge-<br />
<strong>og</strong> anlægsprojekter under planlægning <strong>og</strong> gennemførelse,<br />
herunder Fremtidens Plejehjem <strong>og</strong> BOLIG+-projektet, hvor<br />
sidstnævnte er et spydspidsbyggeri for udvikling af energineutrale<br />
etageboliger.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Havnepromenade / højvandsikring<br />
Den 1. etape af anlægsprojektet vedr. etablering af højvandssikring<br />
<strong>og</strong> ledningsarbejder er nu gennemført - der<br />
er afsat midler til de resterende etaper vedr. etablering af<br />
havnepromenade <strong>og</strong> tilgrænsende opholdsrum i 2013 <strong>og</strong><br />
frem. I alt er der afsat ca. 32 mio. kr. til renovering af havnefronten.<br />
Mens vi venter’ har lokale beboere bl.a. anmodet om<br />
mulighed for etablering af midlertidigt anlæg til vinterbadning.<br />
I den forbindelse igangsættes hen over sommeren en<br />
fornyet undersøgelse af områdets badevandskvalitet jf. nye<br />
grænseværdier.<br />
I samarbejde med <strong>Aalborg</strong> kommunes Kunstfond er der<br />
igangsat dial<strong>og</strong> med Lokale – <strong>og</strong> Anlægsfonden vedr. indretning<br />
af supplerende aktiviteter langs havnefronten.<br />
Der er indrettet et nyt område til sejlklubbens vinterbådoplag<br />
langs jernbanen,her pågår aktuelt dial<strong>og</strong> vedr. opførelse<br />
af bådhuse.<br />
BOLIG+ projektet<br />
I områdets syd-vestlige hjørne - ved jernbanebroen - arbejdes<br />
der på opførelse af et nyt energineutralt etagebyggeri<br />
BOLIG+, omfattende 60 boliger, i alt 7.000 m 2 . Som<br />
baggrund for byggeriet blev der i 2009 gennemført en<br />
projekt-konkurrence, konkurrencen blev vundet af TEAM+<br />
v/ Arkitema, Leif Hansen Rådgivende Ingeniører, Esbensen<br />
Rådgivende Ingeniører, Faktor 3, DONG Energy, Thornton<br />
Thomassetti, Boligforeningen Ringgården <strong>og</strong> Bau-How<br />
Danmark. BOLIG+ projektet er i projekteringsfasen, der<br />
forventes byggestart i løbet af <strong>2011</strong>. Byggeriet vil komme til<br />
at rumme et mix af ejer- <strong>og</strong> lejerboliger.<br />
Fremtidens Plejehjem<br />
Nabo til BOLIG+ projektet er det besluttet at opføre Fremtidens<br />
Plejehjem. Byggeriet vil foruden 70 plejehjemboliger<br />
indeholde restaurant, aktivitetscenter, motionsrum m.m.<br />
Yderlige information om Fremtidens Plejehjem kan findes<br />
på hjemmesiden www.Fremtidensplejehjem.dk. Også her<br />
forventes byggestart i <strong>2011</strong>.<br />
Øvrige byggerier i området<br />
I alt 3 af lokalplanens 7 delområder er nu udbygget med<br />
primært boliger, i et mix af ejer- <strong>og</strong> lejerboliger, inkl. knap<br />
100 ungdomsboliger.<br />
Ud over projekterne vedr. opførelse af BOLIG+-projektet <strong>og</strong><br />
Fremtidens Plejehjem er der i delområdet umiddelbart vest<br />
for Føtex planer om opførelse af 110 ustøttede almene familieboliger<br />
– byggerierne gennemføres etapevis, de første<br />
indflytninger forventes i 2012.<br />
Maj <strong>2011</strong>
lanvej<br />
Th. Sauers Vej<br />
Maj <strong>2011</strong><br />
Nyt Universitetssygehus<br />
Region Nordjylland har i samarbejde med <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
ønsket at samle sygehusfunktionerne i <strong>Aalborg</strong> i et<br />
nyt Universitetssygehus i <strong>Aalborg</strong> Øst. Regionen har i november<br />
2010 modtaget foreløbigt tilsagn på i alt 4,1 mia. kr.<br />
fra Regeringen. I <strong>2011</strong> søger regionen om endeligt tilsagn<br />
på de 4,1 mia. kr. Region Nordjylland <strong>og</strong> <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
har igangsat den fysiske planlægning for udbygningen i<br />
<strong>Aalborg</strong> Øst. <strong>Plan</strong>processen forventes at strække sig indtil<br />
2013 <strong>og</strong> vil indeholde kommuneplantillæg med forudgående<br />
høring, lokalplan <strong>og</strong> projektlokalplaner, samt tilhørende<br />
miljøvurderinger <strong>og</strong> VVM-redegørelse. <strong>Plan</strong>arbejdet fokuseres<br />
omkring arealerne øst for Selma Lagerlöfs Vej i Universitetsområdet.<br />
Sideløbende med planlægningsarbejdet<br />
kan Regionen sætte gang i arkitektkonkurrence, udbud <strong>og</strong><br />
efterfølgende anlægsarbejdet.<br />
Boliger<br />
Butikker <strong>og</strong> service<br />
Erhverv<br />
Universitetssygehus<br />
AAU, bybånd<br />
Sdr. Tranders Vej<br />
Grøn struktur, rammelagt<br />
Grøn struktur, lokalplanlagt<br />
Regnvandsbassin<br />
Universitetsboulevarden<br />
bussluse<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Der har været offentlig debat om Universitetssygehuset<br />
fra den 2. februar til den 31. marts <strong>2011</strong>. I debatperioden<br />
modt<strong>og</strong> kommunen 11 indsigelser. På baggrund af debatten<br />
forventes kommuneplantillæg <strong>og</strong> lokalplan med tilhørende<br />
miljøvurdering vedtaget endeligt af <strong>Aalborg</strong> Byråd i juni<br />
<strong>2011</strong>, hvorefter det planmæssige grundlag for en arkitektkonkurrence<br />
er tilstede.<br />
bussluse<br />
bussluse<br />
Egnsplanvej<br />
Strukturplan<br />
Universitetsområdet<br />
GISTRUP<br />
<strong>Aalborg</strong> Øst<br />
Område der lokal<br />
planlægges<br />
Hadsund Landevej<br />
Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen<br />
Stigsborg Brygge 5<br />
9400 Nørresundby<br />
10. november 2010<br />
Stigsborg Brygge<br />
Med udgangen af 2000 overt<strong>og</strong> <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> fabriks-<br />
området Kemira. Fabrikken har fra 1915 til 1998 fremstillet<br />
kunstgødning. Fabriksområdet blev efter aftale med <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> ryddet for bygninger bortset fra en lagerhal<br />
<strong>og</strong> en svovlsyretank.<br />
I foråret 2003 blev der afholdt en debat om, hvordan Stigsborgkvarteret<br />
kan omdannes til et nyt attraktivt bykvarter<br />
med vægt på landskabet <strong>og</strong> fjorden som det identitetsskabende<br />
element. Den videre planlægning blev imidlertid<br />
stillet i bero, da omdannelsen af andre områder i byen blev<br />
prioriteret højere.<br />
Egensevej<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Der er igangsat en planlægningsproces med henblik på<br />
at opføre en ny bebyggelse på det tidligere NB-stadion<br />
<strong>og</strong> arealet øst for Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningens administrationsbygning.<br />
Begge arealer er kommunalt ejet.<br />
Bebyggelsen skal ses i sammenhæng med den tidligere<br />
Tømmerhandelsgrund nord for administrationsbygningen.<br />
Grunden ejes af Calum Ejendomsselskab <strong>og</strong> den gældende<br />
lokalplan udlægger området til primært kontorbyggeri.<br />
En omdannelse <strong>og</strong> bebyggelse af den tidligere Kemiragrund<br />
kræver en yderligere afklaring af jordforureningen.<br />
Der er igangsat en monitering af grundvandsspejlet, som<br />
forventes afsluttet i foråret <strong>2011</strong>. Samtidig tilvejebringes der<br />
et bedre overblik over udbredelsen af forureningen med<br />
tungmetaller (kisaske), som er et restprodukt fra produktionen<br />
af svovlsyre. Konsekvenserne for arealanvendelsen af<br />
denne forurening skal afklares med bl.a. Miljøcenteret. Lagerhallen<br />
ved Engvej forventes nedrevet i <strong>2011</strong>, da hallen<br />
ikke findes egnet til indendørs aktiviteter. Der er igangsat<br />
en monitering af grundvandsspejlet, som forventes afsluttet<br />
i <strong>maj</strong>/juni måned <strong>2011</strong><br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
<strong>Aalborg</strong> Cykelby<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> gennemfører fra 2010-2012 en række<br />
initiativer for cyklister i <strong>Aalborg</strong> under projektet <strong>Aalborg</strong><br />
Cykelby. Projektet får medfinansiering fra Statens pulje til<br />
mere cykeltrafik. <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> ønsker at skabe et højklasset<br />
cykelpendlernetværk <strong>og</strong> give <strong>Aalborg</strong> status af cykelby.<br />
For at opnå dette vil der i projektet blive gennemført<br />
ekstraordinære tiltag med fokus på Stor <strong>Aalborg</strong>, hvor der<br />
er det største potentiale for overflytning af bilture til cykel.<br />
Projektet fokuserer særligt på:<br />
• at øge fremkommeligheden for cyklister,<br />
• at forbedre trafiksikkerheden for cyklister <strong>og</strong><br />
• at øge synligheden af tiltag for cyklister.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Etablering af den første højklassede cykelpendlerrute mellem<br />
<strong>Aalborg</strong> Midtby <strong>og</strong> Universitetsområdet afsluttes i <strong>maj</strong><br />
<strong>2011</strong> med anlæggelse af cykelstier/forstærkede cykelbaner<br />
på Riishøjsvej <strong>og</strong> Hadsundvej. Anlægsarbejdet var forventet<br />
færdig etableret i december 2010, men er på grund af<br />
vinteren blevet udskudt <strong>og</strong> forventes færdiggjort i foråret<br />
<strong>2011</strong>. På ruten er opsat luftpumpe <strong>og</strong> cykeltæller med cyklistinformation<br />
(del af ARCHIMEDES projektet).<br />
<strong>Plan</strong>lægningen af næste højklassede cykelpendlerrute<br />
mellem <strong>Aalborg</strong> Midtby <strong>og</strong> City Syd er igangsat. Anlægsarbejdet<br />
med etablering af cykelstier/forstærkede cykelbaner<br />
på Hobrovej mellem Over Kæret <strong>og</strong> Kong Christians Allé<br />
forventes igangsat i sensommeren <strong>2011</strong> med afslutning i<br />
efteråret <strong>2011</strong>.<br />
Som led i projektet er der etableret ekstra cykelparkering<br />
i <strong>Aalborg</strong> centrum. Første etape med anlæggelse af cykelparkering<br />
til i alt ca. 100 cykler er i gang med at blive<br />
etableret. I efteråret <strong>2011</strong> etableres yderligere ca. 50 ekstra<br />
pladser til cykelparkering.<br />
Markedsføring af <strong>Aalborg</strong> Cykelby fortsætter med opdatering<br />
af hjemmeside, facebook <strong>og</strong> kampagneaktiviteter med<br />
det formål at skabe opmærksomhed på fordelene ved at<br />
cykle.<br />
11
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
Universitetskorridoren<br />
1. etape<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> har fået bevilget statslig støtte til realisering<br />
af et højklasset kollektivt tracé – Universitetskorridorens<br />
1. etape fra <strong>og</strong> med krydset Th. Sauers Vej/ Sohngårdsholmsvej<br />
til Universitetsområdet. Anlægsprojektet er<br />
et fælles projekt mellem Sundhed <strong>og</strong> Bæredygtig Udvikling<br />
samt Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen <strong>og</strong> forventes at koste 60<br />
mio. kr. hvoraf 50 % er medfinansieret af Staten.<br />
Universitetskorridoren er 1. tape af den vigtigste kollektive<br />
trafikkorridor i <strong>Aalborg</strong> mellem <strong>Aalborg</strong> Midtby <strong>og</strong> Universitetet.<br />
En analyse af bussernes fremkommelig har vist at<br />
særligt på strækningen Sohngårdsholmsvej til Universitetet<br />
forekommer der store forsinkelser for bustrafikken afstedkommet<br />
af den tætte biltrafik. En busvej for den kollektive<br />
trafik vil være en væsentlig forbedring af fremkommeligheden<br />
for busserne <strong>og</strong> dermed et konkurrenceparameter<br />
overfor privatbilismen.<br />
Endelig vil busvejen spille en markant rolle i den trafikale<br />
afvikling af det kommende Universitetssygehus i <strong>Aalborg</strong><br />
Øst.<br />
I tidsplanen for projektets ansøgning er det skitseret, at<br />
anlægsprojektet forventes gennemføret i 2012 med ibrugtagning<br />
af bus tracéet ultimo 2012.<br />
12<br />
Busvej<br />
Forud for anlægsarbejdet udarbejdes der en lokalplan for<br />
Universitetskorridoren med tilhørende kommuneplantillæg.<br />
I forbindelse med lokalplanarbejdet vil der i den 8 ugers<br />
offentlige høring være stor fokus på orientering <strong>og</strong> inddragelse<br />
af de berørte parter til busvejen.<br />
Grundet den stramme tidsplan foregår planarbejdet <strong>og</strong><br />
skitseprojekteringen sideløbende, velvidende at offentlighedsfasen<br />
kan medføre ændringer til skitseprojektet <strong>og</strong> den<br />
senere detailprojektering af busbanen.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
<strong>Kommune</strong>plantillæg har været i fordebat. Forslag til<br />
<strong>Kommune</strong>plantillæg <strong>og</strong> lokalplan forelægges Teknik- <strong>og</strong><br />
Miljøudvalget <strong>og</strong> byrådet i august/september <strong>2011</strong>. <strong>Plan</strong>forslagene<br />
sendes i offentlig høring i september til november<br />
<strong>2011</strong>. <strong>Plan</strong>erne forventes vedtaget i februar 2012.<br />
<strong>Plan</strong>arbejdet bevirker at anlægsprojektet først kan opstartes<br />
umiddelbart efter vedtagelse af kommuneplantillæg <strong>og</strong><br />
lokalplanen for Universitetskorridoren. Kommer der væsentlige<br />
ændringsforslag til lokalplanen har det betydning<br />
for detailprojektet <strong>og</strong> dermed den forventede opstart af<br />
anlægsarbejdet.<br />
Dynamisk signalstyring på<br />
Østre Alle<br />
I forbindelse med byrådets vedtagelse af at omprofilere<br />
Nyhavnsgade <strong>og</strong> Strandvejen til en tosporet vej blev det<br />
besluttet at forbedre signalstyringen på Østre Alle med<br />
mere dynamisk signalstyring <strong>og</strong> hermed en forbedret trafikafvikling.<br />
Fra Nyhavnsgade til Sønderbro er der etableret et<br />
nyt signalstyringssystem i de 9 signalregulerede kryds på<br />
strækningen, der har som mål at begrænse kødannelser <strong>og</strong><br />
give en bedre udnyttelse af kapaciteten. Systemet er etableret<br />
som en del af Archimedesprojektet <strong>og</strong> i forbindelse<br />
med etableringen af et nyt web-baseret overvågningssystem<br />
til alle kommunens signalanlæg.<br />
Det nye ”intelligente” styringssystem, kaldet SPOT, fordeler<br />
grøntiden mellem hoved- <strong>og</strong> sideretningen på grundlag<br />
af en løbende beregning af den ankommende trafik til de<br />
enkelte kryds <strong>og</strong> en pr<strong>og</strong>nose for det samlede trafikflow<br />
igennem systemet de næste to minutter. Grundlaget for beregningen<br />
er målinger af trafikken på 80 detektorer, der er<br />
fræset ned i kørebanen omkring krydsene på strækningen.<br />
Med andre ord skal de enkelte signalanlæg i højere grad<br />
end før etableringen tilpasse sig ændringer i trafikintensiteten<br />
i løbet af dagen, så trafikanterne samlet set får mindre<br />
ventetid – men ikke nødvendigvis sådan, at den enkelte<br />
trafikant vil opleve, at man kører i ”en grøn bølge”.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Signalsystemet er taget i brug i marts <strong>2011</strong> <strong>og</strong> vil være i<br />
prøvedrift indtil <strong>maj</strong>. Der bliver i denne periode foretaget<br />
justeringer. Som grundlag for disse justeringer <strong>og</strong> for evaluering<br />
er der gennemført ”før <strong>og</strong> efter” køretidsmålinger, der<br />
nu analyseres.<br />
Maj <strong>2011</strong><br />
Dynamisk Trafikkort<br />
Vejdirektoratet <strong>og</strong> <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> har i fællesskab<br />
igangsat et ITS-projekt, Dynamisk Trafikkort. Det skal give<br />
trafikinformation til trafikanter i <strong>Aalborg</strong>-området i form af<br />
her-<strong>og</strong>-nu information om, hvor der er kø – eller kan forventes<br />
kø – på de mest belastede strækninger på det overordnede<br />
vejnet. Kortet skal i overensstemmelse med Trafik- <strong>og</strong><br />
Miljøhandlingsplanen bidrage til at begrænse trængslen på<br />
vejene i kommunen.<br />
Ved hjælp af et kamerabaseret rejsetidsmålesystem<br />
indsamles løbende data om trafikken, der gør det muligt<br />
via det dynamiske kort på internettet (via PC, iPhone <strong>og</strong><br />
lignende) at planlægge rejsetidspunkt <strong>og</strong>/eller rute bedre.<br />
Det dynamiske trafikkort vil endvidere blive et godt redskab<br />
for bl.a. radiostationer, til at videreformidle informationer om<br />
trafiksituationen i <strong>Aalborg</strong> til trafikanter under rejsen.<br />
Trafikinformationssystemet med det nye dynamiske trafikkort,<br />
er resultat af et tæt samarbejde mellem Vejdirektoratet<br />
<strong>og</strong> <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>, så information om trængsel gives<br />
for statsveje <strong>og</strong> kommuneveje i det samme system. Med de<br />
forventede positive effekter i form af mindre køkørsel, bedre<br />
trafikafvikling <strong>og</strong> bedre udnyttelse af vejnettet, vil systemerne<br />
<strong>og</strong>så være til fordel for miljøet.<br />
Vejnettet på det dynamiske trafikkort kan ved supplering<br />
med flere kamerastationer udvides i en senere etape, fx<br />
med de overordnede veje i <strong>Aalborg</strong> Syd.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Kamerasystemet til rejsetidsmåling er under etablering i<br />
marken <strong>og</strong> forventes at kunne levere data til computersystemet<br />
med det dynamiske trafikkort i løbet af <strong>maj</strong> <strong>2011</strong>.<br />
Trafikkortet, der designes af Vejdirektoratet, forventes at<br />
Illustrationer kunne præsenteres på den fælles trafikportal, Trafikken.dk/<br />
Nordjylland i juni <strong>2011</strong>.<br />
Illustration. Forslag til, hvordan det nye ”Dynamisk Trafikkort” med trafiktilstande<br />
skal se ud. Kortet viser hvor der er kø, tæt trafik <strong>og</strong> normal trafik.<br />
Illustration. Forslag til, hvordan det nye ”Dynamisk Trafikkort” med trafiktilstande skal se ud.<br />
Kortet viser hvor der er kø, tæt trafik <strong>og</strong> normal trafik.
Maj <strong>2011</strong><br />
ARCHIMEDES<br />
<strong>Aalborg</strong> er blandt de førende byer i Europa, hvad angår<br />
bæredygtig mobilitet. Med de stadig stigende energi- <strong>og</strong><br />
miljøproblemer er det vigtigt for <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>, fortsat<br />
at bidrage positivt til arbejdet med at nedbringe energiforbruget<br />
<strong>og</strong> forureningen. Som led i dette arbejde gennemfører<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>, sammen med 5 andre europæiske<br />
byer, ARCHIMEDES projektet indenfor CIVITAS Plus<br />
pr<strong>og</strong>rammet.<br />
Det overordnede formål for CIVITAS Plus er at øge energieffektiviteten,<br />
øge andelen af biobrændstof <strong>og</strong> andre<br />
alternative brændstoffer, bidrage til en mere effektiv bytrafik,<br />
øge trafiksikkerheden i byområder samt øge andelen af<br />
bæredygtige transportformer, <strong>og</strong> herved reducere transportens<br />
miljøeffekter.<br />
Ud over at have en konkret effekt i byerne, indsamles <strong>og</strong><br />
formidles erfaringerne, så de kan blive til gavn for andre<br />
byer i Europa af samme størrelse.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
• 50 bybusser kører på 10 % 2. generation biodiesel,<br />
lavet af slagteriaffald.<br />
• 40 varev<strong>og</strong>ne <strong>og</strong> lastbiler hos Post Danmark kører på<br />
biodiesel. 10%, 15% eller 20% afhængig af årstiden.<br />
• 3 biodiesel tankanlæg er etablerede.<br />
• Den gratis Shuttlebusrute, der kørte mellem trafikknudepunkter,<br />
P-pladser <strong>og</strong> attraktioner i <strong>Aalborg</strong>s centrum<br />
i sommeren 2010, gentages i <strong>2011</strong>. Ruten ændres til at<br />
betjene den nye havnefront. I <strong>2011</strong> vil bussen være en<br />
biodiesel bus, der kører på 30 % biodiesel.<br />
• Implementeringsarbejde er gennemført på Rejsekortet,<br />
<strong>og</strong> et pilotprojekt i ARCHIMEDES korridoren igangsættes<br />
den 16. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong>.<br />
• 2 nye trafikinformationshjemmesider med mulighed for<br />
opsætning af personlige sider med netop de trafikinformationer,<br />
der er vigtige for brugeren, er etablerede.<br />
www.NordjyllandsTrafikselskab.dk <strong>og</strong> www.trafikken.dk/<br />
nordjylland.<br />
• Udbud er i gang for nyt P-info system, til implementering<br />
sommeren <strong>2011</strong>.<br />
• Cykelkampagne på 17 skoler med brug af internettet<br />
<strong>og</strong> mobiltelefoner som nye kommunikationskanaler er<br />
gennemført i august til oktober 2010. En opfølgningskampagne<br />
køres i efteråret <strong>2011</strong>.<br />
• Arbejdet med Grønne køreplaner er afsluttet hos 4 virksomheder,<br />
<strong>og</strong> arbejdet er igangsat hos 4 nye. Det har<br />
bl.a. andet medført indførsel af Pendler Elcykler hos<br />
Siemens <strong>og</strong> planer om Cykel Services på Universitetet.<br />
• Østerbro bag Nordkraft ombygges til at fungere på de<br />
svage trafikanters præmisser. Afslutningen af arbejdet<br />
har været forsinket af frost, men afsluttes dette forår.<br />
• 5 hastighedszoner med 30 <strong>og</strong> 40 km/h <strong>og</strong> hastighedsdæmpende<br />
foranstaltninger er indført i Vejgård.<br />
• En Højklasset Cykelpendlerrute er ved at blive gennemført<br />
mellem centrum <strong>og</strong> Universitetet. Omfatter<br />
fysiske ombygninger, serviceforbedringer for cyklister<br />
<strong>og</strong> nye ITS tiltag som ledelys til visning af grøn bølge<br />
for cyklister. Færdiggørelsen er forsinket af de lange<br />
frost perioder, men arbejdet afsluttes foråret <strong>2011</strong>.<br />
• Et højkvalitets bycykelsystem med 137 bycykler <strong>og</strong> 19<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
bycykelstationer blev indviet i 2009; blev udvidet til 200<br />
cykler <strong>og</strong> 20 stationer i 2010 <strong>og</strong> udvides med yderligere<br />
en bycykelstation i <strong>2011</strong>.<br />
• <strong>Aalborg</strong>s Miljøzone blev indført februar 2009, <strong>og</strong> kravene<br />
til køretøjerne blev yderligere strammet i juli 2010.<br />
• To mobiltelefonapplikationer til Information om kollektiv<br />
trafik er udviklet. En ny mobil portal, <strong>og</strong> en ’Tag mig<br />
hjem’ funktion, der bruger mobiltelefonens GPS til at<br />
finde nærmeste bus er markedsført med bl.a. film på<br />
skærmene i bybusserne.<br />
• Informationsskærme i alle bybusser med information<br />
om destination, næste stoppested med realtid kombineret<br />
med trafikinformation, nyheder <strong>og</strong> reklame. Har<br />
været i fuld drift siden oktober 2010.<br />
• Indkøb af trængselsdata fra TomTom til et trængselsmoniteringssystem<br />
i <strong>Aalborg</strong>. Trængsel i- <strong>og</strong> udenfor<br />
myldretiderne vises på interaktive Go<strong>og</strong>le Maps på<br />
www.trafikken.dk/nordjylland. 100 TomTom-enheder til<br />
indsamling af yderligere data er installeret i v<strong>og</strong>ne hos<br />
<strong>Aalborg</strong> taxa.<br />
• Adaptivt trafikstyring system – SPOT- er implementeret<br />
på del af Østre Alle.<br />
• ’Chaufførens dag’ er gennemført i november 2010, <strong>og</strong><br />
kurser i øko- <strong>og</strong> sikker kørsel gennemføres for erhvervschauffører,<br />
i samarbejde med AMU.<br />
• <strong>Aalborg</strong> er blevet BYPAD certificeret primo 2010. Dvs.<br />
har fået gennemgået <strong>og</strong> vurderet processen omkring<br />
fastlæggelse <strong>og</strong> gennemførelse af kommunens cykelpolitik.<br />
13
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
Vedkommende byrum<br />
’Vedkommende byrum’ er et forsøgsprojekt jf. byfornyelseslovens<br />
pulje til forsøgs- <strong>og</strong> udviklingsmidler under temaet<br />
’tilgængelige byrum’. Projektet skal udvikle ny viden <strong>og</strong><br />
gode eksempler på, hvordan man kan skabe vedkommende,<br />
anvendelige <strong>og</strong> tilgængelige byrum –’til andre <strong>og</strong> flere<br />
mennesker’.<br />
Projektet relaterer sig til kommuneplanens hovedstrukturtema<br />
’Byliv – parker <strong>og</strong> byrum’, <strong>og</strong> skal generelt udvikle en<br />
større forståelse <strong>og</strong> viden i forhold til forskellige tilgængelighedsaspekter.<br />
Projektet tager afsæt i et case-område omkring Godsbanearealet<br />
<strong>og</strong> Kanalstien, - det område, hvor kommunen har<br />
vedtaget en vision omkring fritlægning af Østerå. Projektet<br />
indeholder dels en generel vidensindsamling, dels en kortlægning<br />
af konkrete tilgængelighedspotentialer <strong>og</strong> barrierer<br />
i områderne – <strong>og</strong>så relateret til beboersammensætningen.<br />
Der arbejdes med en udvidelse af tilgængelighedsbegrebet,<br />
hvor der <strong>og</strong>så er fokus på områdernes ’mentale’ tilgængelighed<br />
<strong>og</strong> forskellige brugeres livssituation. Der gøres derfor<br />
forsøg med nye metoder i forhold til borgerinddragelse med<br />
henblik på at kunne italesætte så bredt et spekter af beboeres<br />
/ brugeres behov som muligt. Der er i løbet af projektperioden<br />
gennemført forskelligartede opsøgende aktiviteter<br />
i området: (g)å-ture, interviews med diverse beboer- <strong>og</strong><br />
brugersegmenter, cykeltrial, bodystomp mv i stykgodsterminalen,<br />
samt modelworkshop med udvalgte brugersegmenter<br />
vedr. de fremtidige udviklingsperspektiv for Kanalstien.<br />
14<br />
Projektets viden <strong>og</strong> erfaring vil blive samlet i en publikation<br />
som vidensgrundlag for kommende byomdannelsesindsatser<br />
i forhold til aspekter vedr. tilgængelighed <strong>og</strong> social<br />
bæredygtighed.<br />
Forsøgsprojektet gennemføres i samarbejde med Metopos<br />
by- <strong>og</strong> landskabsdesign <strong>og</strong> forventes afsluttet i <strong>maj</strong> <strong>2011</strong>.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Der foreligger nu et endeligt udkast til projektrapport, som<br />
forventes publiceret inden sommerferien. Der arbejdes på<br />
at gennemføre et byrumsseminar til september i <strong>Aalborg</strong>,<br />
i samarbejde med Socialministeret. Seminaret vil udover<br />
’Vedkommende byrum’ <strong>og</strong>så præsentere en række andre<br />
udviklingsprojekter omhandlende byens rum.<br />
Kort om<br />
inatum ame hacidiem iu vaturoreo Cata vigno.<br />
Si ta morum dem ordium quam delicatiam sentem<br />
none auctam furario essent? At dium patius?<br />
Opublicus nos etrem nihicio ntebem int?<br />
Cupplicaut in tatus ad istem ori patis, sedes<br />
horterora? que nimilictat, quidit.<br />
Decone nihilne alicis o intifecrit; nos ficereni<br />
sendem ia tridem incul consum comnit; nirmaxim<br />
furs num publicatris o elium et iam sa<br />
su quostra tilleri viverips, C. contem ditiam<br />
tant. Gracta tem optis.<br />
Tus vicitum pertum Pata deffre nonscrum, pat,<br />
vitra comaximiu inpra in vilii se tam ad perfentilla<br />
dientiae, nente, efatia peressi liciist<br />
ussedeo pes essicae te hus egeruderio, qua<br />
itili, dius hortum senampra eo hacchucon hendum<br />
ut venatud emquamere<br />
conscepost verist Cat.<br />
Maion tiam haedo, erterfinu suam conum.<br />
Nesignate, ver actudam nostiss ulincla idies<br />
con<br />
tam se pes in Ita tem praris potiemuntrae aut<br />
fui paturbe ridica nonducto mentid inim coentri<br />
buntra consima ionfin re, quit Cata, sertebus,<br />
consul terfint Caturor qui ses? iam<br />
publibeffre, con Etrit. Fuervig nonit; nula<br />
morem occhuct orudem acci tanum et vit, condius<br />
potam perehenat pecerestis. Habefat faci se<br />
fue et defacte rceremus; huitie nox senti prora<br />
clem intisque acit, nonsilium det ne corsult<br />
odicae omnequit, ca; ne cribunu lostia?<br />
Unt. Tam<br />
et rehemus, consupimil hala maio in tes adhum<br />
pre eris. Fuiti, nocci pote ina, cribus, niricep<br />
opublic ionit. Habefes sultiquam, que porio,<br />
consilius simus, Catra? At clum co iam<br />
dierist a nos aute, quas iam nor quam. Fulvit;<br />
novir ius esit; es con se ales in senihi, Casdam<br />
di, que ego ta te, con tum dementes faceriberei<br />
intris.<br />
As di, ut vistius pulia se fac foraverentem<br />
adeterte, noctu ex storum derdiceps, nondact<br />
urbemus lisse aut L. M. Vernius vit.<br />
Avolum, quis, su se int, quonsus, Catusquit<br />
victore conesent, peritaris erunum des oc<br />
facem adees verfeco mnesse terdius, Cas confirma,<br />
coentes hocchuc tem nonsuler auctus sidenscie<br />
condiem audem ocribus, coniquam nostri,<br />
pro, Ti. Serfecorit. Et ad consulicae<br />
quam tem nitatur quodie con tem ad<br />
me pat, C. Batus aut facipiore, signox ses<br />
fori senat, que am ius reti, es conloculem.<br />
Irtem oc fauc vis. Unteatus, Catuium pra nossupio,<br />
Castratudam<br />
ius, Ti. ca qui ta L. Paliu se anum mo patu<br />
sum nihicau detiess esigit noc rese, ducon issicienat.<br />
Sim maioraribus, sum tu iam. Furbitie<br />
te hin se tre no. Vasdam nos, cae quodium<br />
ad re ficaesultur pos es conosta bulvidi tratium,<br />
Caternius estabun trariu vivertum que<br />
consus? Cemum ad fectuus cri coni fErdiis;<br />
inc vehemus bondam, et venihilis converrae am<br />
pro inteat, tates imilicum manteme res ad cis<br />
liquonsullat ponstic istio, conihicut conc mus<br />
achuidi eremus rei trum. Apervistrum se cus,<br />
culerbis hosus. Maecon spessaterum norta, viveris.<br />
Vivenit, crimis vis; noc, firius.<br />
Bunum immoraet nosse, con strende ssedii turniquist<br />
nonvere caestem te estiusque pra at,<br />
sicaellat, quo idees reora inte, coniam untiuro<br />
cerfect ebatam hil ut Cuperis autem te adducondam<br />
nonfir labus, cemus. Grae con nonvesto<br />
erces hebus Maris<br />
ignonsulis, publis, orti, Catis rei ipio vas<br />
stum, que erum ad suppli serore dem sa Seroximius?<br />
Do, C. Itanum accienius, senihil lemus,<br />
scion hos antrum nos populi, es optinescrum<br />
poente, quod restio tariorius; neriussime intio<br />
iam tra int? Em senatrae<br />
Store investerin- de mange investeringer liv, uddannelse <strong>og</strong><br />
ger i milliardklassen kan høstes.<br />
forskning, kultur <strong>og</strong><br />
Shopping<br />
har målrettet omdannet Med STRAKKS-projektet kommune, skal udvik-<br />
Der findes en kombi-<br />
<strong>Aalborg</strong>s centrum til ønsker <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> le en fælles strategi<br />
nation af butikker,<br />
regionens absolutte at udvikle <strong>og</strong> udmønte for oplevelseszonen.<br />
såvel små butikker i<br />
centrum for oplevel- det store potentiale i På den måde skal der<br />
gågaderne <strong>og</strong> større<br />
ser.<br />
<strong>Aalborg</strong>s oplevelseszo- skabes medejerskab <strong>og</strong><br />
butikscentre som Salne:<br />
<strong>Aalborg</strong> midtby <strong>og</strong> forankring hos byens<br />
ling <strong>og</strong> Friis. Butiks-<br />
I takt med industri- Havnefronten.<br />
aktører, så vi sammen<br />
livet fungerer i et<br />
byens forsvinden er<br />
får oplevelseszonen<br />
tæt samspil med café-<br />
<strong>Aalborg</strong>s centrum sy- Potentialet<br />
til at udfolde sig.<br />
miljøet <strong>og</strong> værtshusestematisk<br />
blevet isce- skal udnyttes<br />
ne i bl.a. Jomfru Ane<br />
nesat som en kulturel <strong>Aalborg</strong> er ikke læn- Det unikke ved områ-<br />
Gade. (mere fx <strong>og</strong>så<br />
smeltedigel for alle gere en industriby, det er kontrasterne <strong>og</strong><br />
værksteder <strong>og</strong> kunst-<br />
aldersgrupper i hele men en videns- <strong>og</strong> op- kompleksiteten - konhåndværk…)<br />
Norddanmark, men <strong>og</strong>så levelsesby.Omdanneltrasten mellem travl-<br />
for byens mange intersen af den centrale heden i bykernen <strong>og</strong><br />
nationale gæster. havnefront er et meget de fredelige åndehul-<br />
håndgribeligt symbol ler på havnefronten <strong>og</strong><br />
Vestre<br />
Havnepromenade<br />
Med Musikkens Hus, på denne proces. Hvor de gamle bydele, mel-<br />
Nordkraft <strong>og</strong> hele hav- det tidligere handlelem naturens brutalinefronten<br />
har Aalde om at transportere tet ved Limfjorden <strong>og</strong><br />
borg fået nye ram- varer, handler det nu bykernens beskyttende<br />
mer, som om få år er om at skabe attrakti- mure <strong>og</strong> mellem den rå<br />
helt i top, men indve byrum <strong>og</strong> steder til industriby <strong>og</strong> de moholdet<br />
kommer ikke af oplevelser, udfoldelse derne byggerier. Vi-<br />
sig selv. Det er nu, <strong>og</strong> ophold.<br />
sionen er at styrke <strong>og</strong><br />
- læren af fortiden<br />
der skal følges op med<br />
udvikle synergien mel-<br />
aktiviteter <strong>og</strong> skabes Det er målet, at netlem de forskellige ty-<br />
En arkitektkonkurrence<br />
nye samarbejdsrelatioværk med repræsentanper af oplevelser i<br />
i 1989 startede udvikner,<br />
så frugterne af ter fra både erhvervs- zonen.<br />
lingen af Vestre Havnepromenade<br />
<strong>og</strong> området<br />
er i dag fuldt udbyg-<br />
Musikkens Hus<br />
- netværksskabelse <strong>og</strong> brugerinvolvering<br />
I Musikkens Hus området skal skitsering <strong>og</strong><br />
projekteringen af landskabs/byrumsprojektet<br />
udbydes.<br />
Som grundlag for udbuddet skal der udarbejdes<br />
et pr<strong>og</strong>ram. Ideen er, at lade områdets<br />
mange kulturinstitutioner <strong>og</strong> øvrige<br />
Lillestrømbeboere<br />
fremkomme med deres tanker <strong>og</strong> krav<br />
til byrummene <strong>og</strong> samspillet med bygningerne.<br />
Samtidig kunne denne proces danne udgangspunkt<br />
for en etablering af netværk<br />
mellem områdets aktører. Et netværk som<br />
fremadrettet kunne sætte gang i bylivet i<br />
området.<br />
Formen tænkes at være en kombination af<br />
workshops <strong>og</strong> interviews.<br />
<strong>Aalborg</strong><br />
get. Visionen for området<br />
var at skabe en<br />
mangfoldig <strong>og</strong> levende<br />
bydel med blandet an-<br />
Hvordan kan vendelse <strong>og</strong> attraktive<br />
byrum. Visionen <strong>og</strong><br />
byens fysiske placeringen er på man-<br />
form bidrage ge måder sammenlignelig<br />
med Østre Havn.<br />
til dannel- STRAKKS forsøget handler<br />
om at blive klose<br />
af netværk gere på udviklingen af<br />
på tværs, vi- Vestre Havnepromenade<br />
bl.a. med henblik på<br />
densudveks at bruge resultaterne<br />
i planlægningen af<br />
ling <strong>og</strong> inno- Østre Havn. Der udarvation?bejdes<br />
en byrums- <strong>og</strong><br />
bylivsanalyse <strong>og</strong> foretages<br />
interviews af en<br />
række brugere af området,<br />
men <strong>og</strong>så af dem,<br />
der har fravalgt at<br />
flytte dertil.<br />
Med STRAKKS sættes<br />
fokus på byplanens<br />
betydning for<br />
relationerne mellem<br />
virksomheder, uddannelser<br />
m.fl.<br />
<strong>2011</strong>. Her fortælles om<br />
områdets historie <strong>og</strong><br />
kulturarv <strong>og</strong> mere ge-<br />
Det urbane laboratorinerelt om hvordan man<br />
um på Østre Havn for- arbejder med kulturarv<br />
søger at understøtte i byudviklingen.<br />
den nye bydels særlige Senere er det tanken<br />
karakter <strong>og</strong> identitet at indarbejde kultur-<br />
ved at anvende stedets<br />
industrielle kulturarv<br />
som et tema som både<br />
ejere, kommunen <strong>og</strong> områdets<br />
øvrige aktører<br />
kan samles om.<br />
Mere konkret skal dette<br />
foregå først ved<br />
en grundig registrering<br />
af områdets kulturarv<br />
– både den fysiske<br />
(bygninger <strong>og</strong><br />
genstande) <strong>og</strong> den ikke<br />
materielle (erindringer,<br />
arkivalier m.m.).<br />
arvselementer – byg-<br />
På baggrund af resulningsfragmenter,mataterne<br />
herfra opbygskindele<br />
<strong>og</strong> lignenede<br />
ges en udstilling som<br />
– i den kommende by-<br />
vil kunne ses i Utzon<br />
del, enten direkte i<br />
Center i <strong>maj</strong> – juni<br />
det nye byggeri – eller<br />
som objekter i byrummene.<br />
Alt dette skal foregå<br />
<strong>og</strong> udvikles i et tæt<br />
Østre Havn Historien<br />
Nærværet af middelalderbyens<br />
gadenet <strong>og</strong><br />
- den gamle industri industriens som kulturarv udviklingsstrategi<br />
for en ny bydel medvirker til følelsen<br />
af historiens vingesus.<br />
Kultur<br />
Byen rummer et meget<br />
sammensat kulturliv,<br />
både i form af<br />
elitekultur, populærkultur<br />
<strong>og</strong> subkultur,<br />
<strong>og</strong> indenfor forskellige<br />
genrer som musik,<br />
billedkunst, teater<br />
<strong>og</strong> sport. Ikke<br />
mindst i det kulturelle<br />
kraftcenter omkring<br />
Nordkraft <strong>og</strong><br />
Musikkens Hus er det<br />
målet at udvikle nye<br />
hybride kulturelle<br />
udtryksformer.<br />
Byen har undergået<br />
Godsbanearealet er<br />
(<strong>og</strong> undergår) en lø-<br />
et centralt område i<br />
bende transformation,<br />
Området omkring ’Bu-<br />
byen, hvor der er sat<br />
Eternitten<br />
<strong>og</strong> byens bygninger<br />
dolfi Plads’ har en<br />
gang i en omdannelse.<br />
<strong>og</strong> anlæg, de histori-<br />
stærk historisk for-<br />
Visionen er at skabe<br />
ske spor, - ’genbruges’ unik kulturarv<br />
ankring, <strong>og</strong> huser en<br />
et grønt, sundt <strong>og</strong> bæ-<br />
i nye sammenhænge <strong>og</strong><br />
række væsentlige kulredygtigt<br />
byområde,<br />
til nye formål – ex.<br />
turinstitutioner. Det<br />
der skaber gode rammer<br />
Det tidligere Nordkraft. indu- De standehistorifra Eternit-<br />
er ressourcer, som er<br />
for videnbyen <strong>og</strong> det<br />
striområdeske fungerede brudflader tens skaber industrifortid<br />
markante medspillere<br />
aktive byliv.<br />
tidligere store som et muligheder vig- kan for være med til at<br />
i den fortsatte udvik-<br />
Det er samtidig intigt<br />
produktionssted<br />
at fortælle spændende skabe et helt særling<br />
af området som en<br />
tentionen, at Gods-<br />
for Cementfabrikken<br />
historier. ligt bymiljø. STRAKpulserende<br />
<strong>og</strong> innobanearealet<br />
bliver<br />
Danmark. I udviklin- KS-forsøget handler<br />
vativ bydel i <strong>Aalborg</strong><br />
en transitzone mellem<br />
gen af området arbej- om, hvordan kommunen<br />
midtby. En bydel, hvor<br />
byen <strong>og</strong> det åbne land- re via en midlertidig Godsbaneareades<br />
der med to eks- spiller en aktiv rol-<br />
attraktive byrum skal<br />
skab med et netværk forbindelse, der genperimenter,<br />
som skal le som drivkraft <strong>og</strong><br />
udgøre rammen for mø-<br />
af stier for cykler<br />
Aktørerne<br />
nem området forbinlet bliver en<br />
give ny inspiration fundraiser på kunstdet<br />
mellem mennesker -<br />
<strong>og</strong> gående. Flere udder den centrale by<br />
til, hvordan vi styrprojekter. skal være med som en scene for opledannelsesinstitutioner<br />
vigtig tran-<br />
med Østerådalen. Det<br />
ker videnbyen.<br />
velser <strong>og</strong> rekreation.<br />
forventes at etablere<br />
til at spotte<br />
er tanken at lokke nye sitzone – et<br />
Grunden Budolfi Plads <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> gen-<br />
sig i området som et brugere til via fysi-<br />
Village 21<br />
2/Vingårdsgade 10 er<br />
områdets mernemførte<br />
i 2010 en<br />
”campus”. Udfordringen<br />
grønt bydelta<br />
ske effekter - fx be-<br />
På Eternitten ar-<br />
kommunalt ejet <strong>og</strong> blev offentlig debat om<br />
er at skabe synergi lysning - kombineret<br />
bejder områdets tre<br />
værdi<br />
i 1960erne udlejet pladsens fremtidige<br />
mellem det folkelige med udstilling <strong>og</strong> in-<br />
forskellige ejere,<br />
mhp opførelse af par- anvendelses potentia-<br />
<strong>og</strong> uddannelsen. formation. Idéen om<br />
brugere <strong>og</strong> kommune<br />
keringsanlæg <strong>og</strong> dagler. STRAKKS forsøget på stiforbindelsen ud-<br />
sammen om at skabe en<br />
ligvarebutik.Lejemå- I STRAKKS-forsøget re-<br />
godsbanearealet går ud springer af forsøgs-<br />
ny ”lille by i byen”<br />
let udløber i 2012 <strong>og</strong> lateret til ’Budolfi<br />
på at undersøge, hvor- <strong>og</strong> udviklingsprojektet<br />
kaldet Village 21.<br />
Plads’ er det tanken<br />
vidt det er muligt at ’Vedkommende byrum’<br />
Visionen er optimale<br />
Budolfi Plads<br />
at afholde en master-<br />
tiltrække nye bruge- (se mere på....) hvor<br />
rammer for det moderclass,<br />
rettet mod om-<br />
forskellige borgerne<br />
liv med fokus på<br />
- Innovativ <strong>og</strong> kreativ erhvervsudvikling - rådets vi erhvervs-akgrupper<br />
bl.a. har gi-<br />
arbejde, fritid, botører.<br />
Vi vil samle<br />
vet udtryk for ønsket<br />
Eternittens lig, indkøb <strong>og</strong> ople-<br />
samler eksperterne<br />
eksperterne omkring<br />
om en legal <strong>og</strong> tryg<br />
velser.STRAKKS-for- innovativ <strong>og</strong> krea-<br />
stiforbindelse gennem<br />
stærke aktøsøget skal belyse de<br />
tiv erhvervsudvikling<br />
området.<br />
drivkræfter, som er i<br />
for sammen at søge at<br />
rer har set spil, når private ak-<br />
identificere kravene<br />
potentialet i tører går ind i et<br />
til fremtidens levende<br />
partnerskab om udvik-<br />
<strong>og</strong> attraktive bymiljø. Godsbanen<br />
at udvikle et ling af en videnby.<br />
Erhvervs-masterclassen<br />
skal ses som et sup- - midlertidig<br />
koncept for Gammelt bras gir ny<br />
plement til den igang-<br />
identitet<br />
stiforbindelse<br />
videnbyen<br />
værende proces ved-<br />
Kunstværker, der tarørende<br />
afdækning af <strong>og</strong> brugerinddragelse<br />
ger udgangspunkt i<br />
områdets potentia-<br />
bevarede bygninger,<br />
ler <strong>og</strong> vil kvalificere<br />
landskabstræk <strong>og</strong> gen-<br />
den forestående udarbejdelse<br />
af nyt plangrundlag<br />
for områdets<br />
fremtidige anvendelse.<br />
Maj <strong>2011</strong><br />
STRAKKS – strategier for<br />
byudvikling i mellemstore nordiske kundskabsbyer<br />
<strong>Aalborg</strong> udvikler sig hastigt fra industriby til en viden- <strong>og</strong> oplevelsesby. Det stiller nye krav til måden vi planlægger <strong>og</strong><br />
udvikler byen på. For at understøtte udviklingen af videnbyen <strong>Aalborg</strong> deltager <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> i udviklingsprojektet<br />
STRAKKS. <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> er Lead Partner i projektet, der <strong>og</strong>så involverer Skedsmo <strong>Kommune</strong> (Lillestrøm ved Oslo)<br />
<strong>og</strong> en række andre nordiske samarbejdspartnere samt flere af byens aktører. Projektet er godkendt under INTERREG –<br />
pr<strong>og</strong>rammet <strong>og</strong> afsluttes i 2012.<br />
STRAKKS handler om at tænke innovation <strong>og</strong> erhvervsudvikling sammen med byudvikling. STRAKKS sætter fokus på nye<br />
byudviklingsmetoder for mellemstore byer i Norden, hvor samarbejde <strong>og</strong> udvikling af netværk mellem erhvervsliv, kommuner<br />
<strong>og</strong> forskning er vigtige temaer, men hvor der <strong>og</strong>så arbejdes med begreber som urban kapital, 4. stadsrum <strong>og</strong> spaghetti<br />
bystruktur.<br />
Det er målet at udvikle <strong>og</strong> sprede kompetencen til både ansatte i kommuner, erhvervsliv <strong>og</strong> forskningsmiljøer. Erfaringerne<br />
indsamles <strong>og</strong> formidles til gavn for andre nordiske byer. Det sker primært i regi af Nordic City Network.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
• Midtvejskonference i Lillestrøm med bred deltagelse af repræsentanter fra andre nordiske byer, efteråret 2010.<br />
• Udgivelse af 2 publikationer, efteråret 2010.<br />
• Afprøvning af nye metoder i seks urbane laboratorier: Vestre Havnepromenade (erfaringsopsamling), Musikkens Hus<br />
(netværksskabelse <strong>og</strong> brugerinvolvering), Budolfi Plads (innovativ <strong>og</strong> kreativ erhvervsudvikling), Godsbanearealet<br />
(midlertidighed <strong>og</strong> brugerinddragelse), Østre Havn (den gamle industri som udviklingsstrategi for en ny bydel) <strong>og</strong> Eternitten<br />
(den unikke kulturarv).<br />
• STRAKKS udstilling på Utzon Centret, forår <strong>2011</strong>.<br />
• Ekskursion Gøteborg, forår <strong>2011</strong>.<br />
• Etablering af hjemmeside: www.strakks.eu, foråret <strong>2011</strong>.<br />
• Udvikling af oplevelseszonen for midtbyen/havnefronten, hvor netværk af byens aktører sammen udvikler en strategi<br />
for udfoldelse af oplevelseszonen. Igangsat foråret <strong>2011</strong> <strong>og</strong> nærmere beskrevet andensteds i materialet.<br />
• Løbende videnindsamling <strong>og</strong> analyser.<br />
På tværs af landegrænser afholdes der løbende tværgående arrangementer <strong>og</strong> udveksles erfaringer. Eksempelvis er der i<br />
foråret <strong>2011</strong> afviklet to workshops i Lillestrøm om henholdsvis aktørinddragelse <strong>og</strong> mental byomdannelse.<br />
<strong>Aalborg</strong>s oplevelseszone<br />
- vi vil gerne, at du bliver 5 minutter længere<br />
Nye<br />
udfoldelser<br />
<strong>og</strong> rekreation<br />
Der er skabt en mængde<br />
byrum med mulighed<br />
for nye typer udfoldelser<br />
<strong>og</strong> aktiviteter<br />
i byen, fx i form af<br />
boldspil, løb, badning<br />
<strong>og</strong> mere meditative<br />
rekreative aktiviteter<br />
såsom ophold<br />
ved vandet…
Maj <strong>2011</strong><br />
Almene boligområder<br />
Byrådet har i 2010 godkendt et omfattende boligpr<strong>og</strong>ram for <strong>2011</strong> til 2014. Gennem 45 almene byggeprojekter skal der<br />
over de næste 4 år opføres 3.246 almene boliger fordelt på 2.567 ungdomsboliger, 353 familieboliger <strong>og</strong> 326 ældreboliger.<br />
Den samlede anlægssum bliver på ca. 3.380 mio. kr. <strong>og</strong> den kommunale medfinansiering i form af grundkapitalindskud<br />
bliver på ca. 250 mio. kr. Heraf skal de 63 mio. kr. finansieres via kommunal grund- <strong>og</strong> ejendomssalg.<br />
Alle projekter blev godkendt af byrådet i 2010. En række byggerier har <strong>og</strong>så fået godkendt projekt <strong>og</strong> anskaffelsessum<br />
efter afholdt licitation <strong>og</strong> flere byggerier er gået i gang. De øvrige er under projektering <strong>og</strong> forventes klar til igangsætning i<br />
løbet af <strong>2011</strong> <strong>og</strong> i starten af 2012.<br />
Byrådet ønsker, at de mange almene boliger <strong>og</strong> især ungdomsboligerne, hvor der skal konkurreres med andre universitetsbyer,<br />
skal være i særklasse hvad angår arkitektur, kvalitet, bæredygtighed <strong>og</strong> ikke mindst indretning i forhold til at<br />
dække de kommende beboeres behov.<br />
<strong>Kommune</strong>n skal <strong>og</strong>så kunne tilbyde en central <strong>og</strong> god placering i forhold til uddannelsesstederne <strong>og</strong> bymidten. Som situationen<br />
er i øjeblikket er det <strong>og</strong>så muligt at tilbyde attraktive placeringer langs fjorden <strong>og</strong> i de nye <strong>og</strong> spændende byomdannelsesområder.<br />
Et så omfattende byggepr<strong>og</strong>ram, ikke mindst de mange ungdomsboliger, der svarer til ca. 70 % af det almene ungdomsboligbyggeri<br />
i Danmark de kommende fire år, forpligtiger <strong>og</strong>så kommunen til at engagere sig aktivt i processen. Derfor er<br />
alle godkendelser betinget af, at kommunen skal godkende projekterne med hensyn til bæredygtighed <strong>og</strong> arkitektur, inden<br />
de sendes i licitation. Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen, <strong>Plan</strong> <strong>og</strong> Byg, har derfor gennem de seneste måneder afholdt dial<strong>og</strong>møder<br />
med de involverede boligorganisationer <strong>og</strong> deres rådgivere, hvor arkitektur <strong>og</strong> de forskellige forslag <strong>og</strong> muligheder<br />
for konkret at indarbejde bæredygtighed i projekterne er blevet drøftet.<br />
Der er i budgetperioden afsat 3 mio. kr. om året, i alt 12 mio. kr., til kommunal driftsstøtte til almene renoveringsprojekter.<br />
Den samlede anlægsinvestering for igangværende <strong>og</strong> kendte renoveringsprojekter, mange med boligsociale indsatser indarbejdet<br />
i projekterne, er vurderet til ca. 3,1 mia. kr., hvoraf Landsbyggefonden foreløbig har reserveret ca. 2,0 mia. kr. til<br />
støttede kreditforeningslån. Disse lån samt nødvendige ustøttede kreditforeningslån skal kommunen give lånegaranti for.<br />
Forstædernes<br />
tænketank – fremtidens forstad<br />
i det østlige <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> deltager i Forstædernes Tænketank<br />
med et projekt, der skal skabe en strategi for bæredygtig<br />
udvikling af forstaden i det østlige <strong>Aalborg</strong>.<br />
Projektet sætter fokus på, hvordan de mange investeringer<br />
<strong>og</strong> interessenter kan spille sammen i en proces, der løfter<br />
hele forstaden, der i dag huser 15.000 mennesker.<br />
Sammen med områdets centrale aktører er det målet at få<br />
skabt en fælles vision for en bæredygtig forstad, Torpet der formår<br />
Hvorupgård<br />
at udnytte, at antallet af arbejdspladser fordobles i løbet af<br />
de kommende 10 år. Det er samtidig ambitionen, at projektet<br />
kan bidrage til nye innovative løsninger ved at tænke<br />
på tværs af de mange forskellige interesser i området <strong>og</strong><br />
skabe grundlag for nye samarbejdsformer på tværs af offentlige<br />
<strong>og</strong> private aktører.<br />
Det er centralt for projektet at få kortlagt mulighederne for<br />
at integrere de store investeringer i lokalområdets udvikling,<br />
så de enkelte projekter ikke bliver indadvendte enklaver,<br />
men i stedet skaber sammenhæng <strong>og</strong> integration i området.<br />
Projektet vil bruge investeringerne i bydelen som løftestang<br />
for nytænkning. Nye samarbejder skal fremme en byudvikling,<br />
der understøtter <strong>og</strong> udnytter de mange investeringer.<br />
<strong>Kommune</strong>n vil både være samarbejdspartner <strong>og</strong> facilitator<br />
for den aktørinddragelse <strong>og</strong> netværksdannelse, der skal<br />
ske i bydelen.<br />
Hvad er eksempelvis mulighederne for, at projektet kan<br />
være med til at åbne hospitalet op, så det bliver en driver<br />
for byudviklingen? Hvad er bæredygtige <strong>og</strong> attraktive boformer<br />
i forstaden – kan man tænke sig ny boligformer mellem<br />
boligblokke <strong>og</strong> parcelhuse? Og hvordan kan der skabes<br />
øget synergi mellem universitetsområdet <strong>og</strong> boligområderne<br />
nord for Universitetsboulevarden?<br />
Projektet har sammenhæng med <strong>Plan</strong>strategi <strong>2011</strong>, der<br />
sætter fokus på fornyelse af forstaden <strong>og</strong> bæredygtig udvikling.<br />
Det Østlige <strong>Aalborg</strong> indgår samtidig i vækstaksen.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Mjels<br />
De indledende analyser af området <strong>og</strong> dets brugere er i<br />
gang. Der afholdes kick off seminar med fem centrale aktører<br />
før sommerferien. Efter seminaret arbejdes der videre<br />
med vision <strong>og</strong> strategi i tæt samarbejde mellem de centrale<br />
offentlige <strong>og</strong> private aktører.<br />
Vadum<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
Projektet er støttet af Miljøministeriet <strong>og</strong> Realdania. Arbejdet<br />
er sammen med projekter i Horsens, Brøndby <strong>og</strong><br />
Kerteminde kommuner tilknyttet Forstadens Tænketank,<br />
hvis medlemmer dækker de fleste aspekter i udviklingen<br />
af bæredygtige forstæder. Hver kommune arbejder med<br />
planlægning af et konkret forstadsområde <strong>og</strong> forventes<br />
at afprøve n<strong>og</strong>le af Tænketankens anbefalinger. Arbejdet<br />
forventes afsluttes ultimo <strong>2011</strong>.<br />
Vestbjerg<br />
Hostrup<br />
Håls<br />
Vodskov<br />
Område i det Østlige <strong>Aalborg</strong><br />
Lindenborg<br />
Komdrup<br />
15<br />
Kongerslev
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
Oliehavnen<br />
<strong>Aalborg</strong> modtager en stor mængde olie <strong>og</strong> andre flydende<br />
brændstoffer med skib, <strong>og</strong> på Oliehavnen ved Rørdalsvej<br />
ligger der flere anlæg med store lagertanke med brændstof<br />
<strong>og</strong> andre former for olie. Fra tankanlæggene distribueres<br />
produkterne med lastbil til et stort opland i den nordlige<br />
del af Jylland. Store tankanlæg med brændbare stoffer er<br />
såkaldte risikovirksomheder – det vil sige virksomheder,<br />
hvor der skal være særlig opmærksomhed på forebyggelsen<br />
af større uheld, samt mulighederne for at afværge <strong>og</strong><br />
begrænse konsekvenserne, hvis et større uheld alligevel<br />
skulle indtræffe.<br />
Risikomyndighederne, dvs. Politiet, <strong>Kommune</strong>ns Beredskabscenter,<br />
Arbejdstilsynet samt <strong>Kommune</strong>n som miljømyndighed,<br />
skal godkende den enkelte virksomheds<br />
beskrivelse af, hvilke risici virksomheden medfører for<br />
uheld, hvilke konsekvenser dette kan have for mennesker<br />
<strong>og</strong> miljø, samt hvad der skal gøres for at sikre mod at uheld<br />
sker, <strong>og</strong> mod at eventuelle uheld skader virksomhedens<br />
naboer eller andre.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Arbejdet med risikovurderingerne på Oliehavnen nærmer<br />
sig en afslutning. Der er meddelt miljøgodkendelse incl. accept<br />
af sikkerhedsrapporterne for to af virksomhederne, <strong>og</strong><br />
der forventes meddelt godkendelse til endnu en virksomhed<br />
i løbet af sommeren <strong>2011</strong>. Sagsbehandlingen vedr. den<br />
sidste sikkerhedsrapport forventes at kunne afsluttes i løbet<br />
af vinteren. Der vil herefter ske en løbende opfølgning på<br />
virksomhedernes sikkerhedsrapporter i form af risikoinspektioner,<br />
<strong>og</strong> de enkelte virksomheder er lovmæssigt forpligtet<br />
til at opdatere deres sikkerhedsrapporter mindst hvert 5. år.<br />
Risikoforholdene på Oliehavnen kan have betydning for,<br />
hvordan forskellige arealer i nærheden kan anvendes, <strong>og</strong><br />
dermed <strong>og</strong>så på kommunens planlægning.<br />
De enkelte virksomheder på oliehavnen samarbejder i regi<br />
af <strong>Aalborg</strong> Havn om en forøgelse af brandslukningskapaciteten<br />
samt sikring mod udslip til Limfjorden i tilfælde af<br />
spild af olieprodukter til Limfjorden eller offentlig kloak. På<br />
længere sigt kan det blive aktuelt at flytte oliehavnen mod<br />
øst til området ved Grønlandshavnen, hvor afstanden til<br />
byområder <strong>og</strong> boliger er større, <strong>og</strong> hvor bl.a. <strong>og</strong>så trafikforholdene<br />
er bedre end ved den nuværende placering.<br />
16<br />
Forsyningsplanlægning<br />
Varmeplan<br />
Varmeplanen for <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> gælder ikke for en specifik<br />
periode, men revideres løbende i form af projektforslag<br />
udarbejdet efter varmeforsyningslovens bestemmelser.<br />
Der er i perioden 2010-2013 afsat midler til revision <strong>og</strong> opdatering<br />
af den eksisterende varmeplanlægning for <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong>.<br />
Med den nuværende varmeforsyningslov vil en revideret<br />
varmeplan for <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> ikke have retsvirkning<br />
over for borgerne, men alene være vejledende. <strong>Plan</strong>en vil<br />
d<strong>og</strong> være et godt værktøj for kommunen i forbindelse med<br />
godkendelse af projektforslag samt til at påvirke udviklingen<br />
i retning af en mere bæredygtig varmeforsyning.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Arbejdet med revision <strong>og</strong> opdatering af varmeplanen er i<br />
gang.<br />
Fase 1 omfatter afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde<br />
<strong>og</strong> løber frem til ultimo <strong>2011</strong>. Fase 1 vil bl.a. indeholde<br />
følgende elementer:<br />
• Kortlægning af lokale energiressourcer, herunder VEressourcer<br />
(Vedvarende Energi).<br />
• Fastlæggelse af varmebehov <strong>og</strong> områdegrænser.<br />
• Vurdering af muligheder for udvikling af det centrale<br />
kraftvarmeområde.<br />
• Vurdering af muligheder for sammenbinding af fjernvarmesystemer<br />
<strong>og</strong> konvertering af individuelle naturgasområder.<br />
De kollektive varmeforsyningsselskaber, varmeleverandører<br />
<strong>og</strong> øvrige interessenter i kommunen inddrages i arbejdet<br />
med revision <strong>og</strong> opdatering af varmeplanlægningen.<br />
Maj <strong>2011</strong>
Maj <strong>2011</strong><br />
Vandforsyningsplanen<br />
Vandforsyningsplanen revideres en gang i hver byrådsperiode.<br />
I vandforsyningsplanen fastlægges, hvordan kommunens<br />
borgere <strong>og</strong> virksomheder forsynes med vand, herunder<br />
blandt andet:<br />
• Hvordan sikrer vi rent drikkevand?<br />
• Forsyningsstruktur i form af forsyningsoplande for de<br />
almene vandværker samt muligheder for egen vandindvinding.<br />
• Hvordan arbejder de almene vandværker sammen om<br />
sikkerhedsforbindelser, vandforsyning i det åbne land<br />
<strong>og</strong> grundvandsbeskyttelse?<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Byrådet har den 9. november 2009 vedtaget Vandforsyningsplan<br />
2009-2020. Der vil blive udarbejdet en ny vandforsyningsplan<br />
i løbet af 2013.<br />
Indsatsplaner for<br />
grundvandsbeskyttelse<br />
Der skal udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse<br />
i områder med særlige drikkevandsinteresser <strong>og</strong> i<br />
indvindingsoplande til almene vandværker. Områderne<br />
er tidligere udpeget i regionplanen <strong>og</strong> vil i fremtiden blive<br />
udpeget af Naturstyrelsen i Statens Vandplaner.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Nordjyllands Amt har vedtaget indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse<br />
for OSD 1476 - Hvorup, for OSD 1472 -<br />
Vadum <strong>og</strong> for OSD 1475 - Hammer Bakker <strong>og</strong> Tylstrup.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> har vedtaget delindsatsplaner for<br />
Drastrup, <strong>Aalborg</strong> Sydøst, OSD 1469 - Hals <strong>og</strong> delindsatsplan<br />
for Hammer Bakker Vandforsyningsplan.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> er påbegyndt udarbejdelse af indsatsplan<br />
for OSD 1435 - <strong>Aalborg</strong> Sydøst, <strong>og</strong> forventer at påbegynde<br />
udarbejdelse af indsatsplan for OSD 1432 - <strong>Aalborg</strong><br />
Sydvest ultimo <strong>2011</strong>.<br />
Der følges op på indsatserne i indsatsplanerne. Der er bl.a.<br />
udarbejdet handlingsplaner for vandværker, <strong>og</strong> indsatsplanen<br />
anvendes som administrationsgrundlag, bl.a. i forbindelse<br />
med miljøgodkendelser af husdyrbrug.<br />
Arbejdet med at forhandle aftaler med lodsejerne, som er<br />
omfattet af delindsatsplanen i <strong>Aalborg</strong> Sydøst, om tinglysning<br />
af dyrkningsdeklarationer til beskyttelse af grundvandet,<br />
er næsten færdigt. I løbet af <strong>2011</strong> opstartes der<br />
forhandlinger om tinglysning af dyrkningsdeklarationer med<br />
lodsejere omfattet af indsatsplan for Hvorup.<br />
Spildevandsplan<br />
Spildevandsplanen er som udgangspunkt en 4-årig plan.<br />
Byrådet har den 19. <strong>maj</strong> 2008 vedtaget en ny spildevandsplan<br />
for <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>, Spildevandsplan 2008-19.<br />
Med Spildevandsplan 2008-19 er der tilvejebragt et fælles<br />
grundlag for administrationen af spildevandsforhold i den<br />
ny sammenlagte kommune.<br />
Spildevandsplanens centrale mål er at medvirke til, at<br />
målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne i <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> kan opfyldes i højere grad, end det er tilfældet<br />
i dag. Dette skal ske ved at forbedre spildevandsrensningen.<br />
Specielt nedenstående midler skal tages i anvendelse<br />
for at nå målet:<br />
• Centralisering af renseanlægsstrukturen.<br />
• Øget separatkloakering <strong>og</strong> øget kloaksanering/reduceret<br />
antal overløbsbygværker.<br />
• Forbedret spildevandsrensning i de udpegede forureningsfølsomme<br />
oplande i det åbne land.<br />
• Obligatorisk tømningsordning af slam fra bundfældningstanke<br />
i det åbne land.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Spildevandsplanens initiativer er i fuld gang med at blive<br />
implementeret.<br />
Efter spildevandsplanens vedtagelse blev der igangsat<br />
undersøgelser, der skal klarlægge mulighederne for at<br />
forbedre forholdene for afledning af spildevand i sommerhusområdet<br />
ved Hals <strong>og</strong> Hou. Undersøgelserne er udført<br />
i et samarbejde mellem Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen <strong>og</strong><br />
Forsyningsvirksomhederne, <strong>og</strong> som resultat af samarbejdet<br />
foreligger rapporten ”Hals-Hou, Sommerhuskloakering”.<br />
Den fremtidige spildevandsafledning er herefter behandlet<br />
af <strong>Aalborg</strong> Byråd den 15. juni 2009.<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 1 - kommuneplan<br />
Med baggrund i byrådets behandling er arbejdet herefter<br />
fortsat. Arbejde foregår i et samarbejde mellem Sammenslutningen<br />
af fritidsgrundejerforeninger i Hals–Hou området,<br />
specifikke grundejerforeninger i området, Teknik- <strong>og</strong><br />
Miljøforvaltningen <strong>og</strong> Forsyningsvirksomhederne.<br />
I løbet af august-september 2010 har seks grundejerforeninger<br />
i et afgrænset pilotområde fremsendt redegørelser<br />
<strong>og</strong> løsningsforslag til afvandingsprojekter til vandløbsmyndigheden.<br />
Forbedring af afvandingsforholdene er en forudsætning<br />
for, at der etableres en spildevandskloakering.<br />
Den 28. marts <strong>2011</strong> besluttede <strong>Aalborg</strong> Byråd, at der skal<br />
udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen om spildevandskloakering<br />
af pilotområdet, samt at spildevandsplanen<br />
for den resterende del af sommerhusområdet Hals-Hou<br />
ændres, således at dette område angives som planlagt spildevandskloakeret,<br />
<strong>og</strong> at områdets status bibeholdes som<br />
nedsivningsområde, der administreres i henhold til Teknik-<br />
<strong>og</strong> Miljøforvaltningens administrationsgrundlag. Endvidere<br />
blev det besluttet, at der udpeges et nyt delområde, hvor<br />
arbejdet fortsættes efter samme model som for pilotområdet,<br />
samt at der skal findes langsigtede løsninger med<br />
henblik på at fremtidssikre sommerhusområdet i forhold til<br />
klimaforandringerne med øget nedbørsmængde, højere<br />
grundvandsstand <strong>og</strong> højere vandstand i Kattegat.<br />
Ændringerne af spildevandsplanen udarbejdes <strong>og</strong> offentliggøres<br />
mv. i <strong>2011</strong> med henblik på, at spildevandskloakeringen<br />
i pilotområdet kan igangsættes ultimo <strong>2011</strong>.<br />
Spildevandsplan 2008-19 kan ses på www.forsyning.dk.<br />
17
<strong>Plan</strong>samarbejde 2 - Erhverv <strong>og</strong> beskæftigelse<br />
Affaldsplan<br />
I forbindelse med kommunesammenlægningen blev Affaldsplan<br />
2008-2016 udarbejdet. <strong>Plan</strong>en skulle sikre en<br />
harmonisering på affaldsområdet i de fire kommuner, der<br />
blev lagt sammen til <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>. Denne plan var<br />
ikke lovbestemt. Da initiativerne i denne plan fortsat var ved<br />
at blive implementeret, blev det besluttet, at den lovpligtige<br />
plan, der skulle være gældende fra 2010, skulle laves som<br />
et tillæg. Dette tillæg, sammen med Affaldsplan 2008-2016,<br />
udgør dermed den samlede affaldsplan for <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne udarbejde<br />
en ny affaldsplan minimum hvert sjette år. Fremover er der<br />
tale om en affaldshåndteringsplan, <strong>og</strong> den næste plan skal<br />
ifølge den pt. gældende affaldsbekendtgørelse vedtages<br />
senest den 1. januar 2013.<br />
Der sker p.t. en omfattende omorganisering af affaldssektoren.<br />
Den nye organisering vil på mange områder have stor<br />
betydning for virksomheder <strong>og</strong> kommuners tilrettelæggelse<br />
af affaldshåndteringen.<br />
18<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Virksomhederne har fået adgang til genbrugspladserne<br />
den 1. januar 2010. Ligesom i 2010 skal opkrævning af<br />
gebyrer fra virksomheder i <strong>2011</strong> ske på baggrund af CVRregisteret.<br />
Der er sendt opkrævninger ud i april. Fra <strong>2011</strong><br />
skal opkrævningen for dagrenovation ligeledes opkræves<br />
via CVR-registeret frem for som hidtil via BBR- registeret.<br />
Der er vedtaget en administrationspraksis for, hvordan det<br />
skal foregå.<br />
Henteordningen <strong>og</strong> bestillerordningen er implementeret.<br />
Alle enfamiliehuse har fået en grå beholder til papir <strong>og</strong> pap.<br />
Placeringen af kuber/containere til papir <strong>og</strong> pap, flasker<br />
<strong>og</strong> glas samt til småt jern <strong>og</strong> metal optimeres løbende. På<br />
flaskekuberne monteres der en mini-kube til batterier <strong>og</strong><br />
mobiltelefoner.<br />
I 2010 blev der udarbejdet to standardregulativer for hhv.<br />
husholdningsaffald <strong>og</strong> erhvervsaffald. Regulativerne er 1.<br />
behandlet <strong>og</strong> har været i offentlig høring. Imidlertid blev<br />
planarbejdet overhalet af ny lovgivning, <strong>og</strong> regulativerne er<br />
udsat til videre behandling i <strong>2011</strong>, med planlagt ikrafttræden<br />
den 1. januar 2012. Affaldsplanen findes på www.skidt.dk.<br />
PLANSAMARBEJDE 2 -<br />
ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE<br />
Maj <strong>2011</strong><br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>s Erhvervsplan<br />
I januar <strong>2011</strong> godkendte <strong>Aalborg</strong> Byråd Erhvervsplan 2010-2014 med titlen Den globale erhvervsby, der er en samlende<br />
plan for kommunens strategi for en positiv erhvervsudvikling. Det er en bred plan i den forstand, at den omhandler flere<br />
områder end den direkte erhvervsudvikling. <strong>Plan</strong>en beskriver <strong>og</strong>så, hvordan kommunen vil arbejde for at skabe en god<br />
infrastruktur, en attraktiv by <strong>og</strong> sikre kvalificeret arbejdskraft, alt sammen til gavn for kommunens virksomheder.<br />
Erhvervsplanen er blevet til i samarbejde med alle relevante aktører, herunder flere af kommunens forvaltninger. Erhvervsplanen<br />
er koordineret med <strong>og</strong> refererer til mange andre strategier i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>: Energivision <strong>og</strong> Energistrategi,<br />
<strong>Kommune</strong>plan, Vejudbygningsplan, Bæredygtighedsstrategi, Landdistriktspolitik, <strong>Plan</strong>strategi, Turisme- <strong>og</strong> fritidsplan,<br />
Beskæftigelsesplan <strong>og</strong> Ungestrategi.<br />
Siden vedtagelsen af Erhvervsplanen i januar, er der gjort en række tiltag for at synliggøre planen <strong>og</strong> den nye vision om<br />
<strong>Aalborg</strong> som global erhvervsby:<br />
• Den 9. marts <strong>2011</strong> afholdt Erhvervsrådet morgenbriefing med lancering af Erhvervsplanen i <strong>Aalborg</strong> Lufthavn. Der delt<strong>og</strong><br />
330 personer, primært fra private virksomheder. Morgenbriefingen bestod af en række korte oplæg <strong>og</strong> et projekttorv,<br />
hvor Erhvervsplanens satsninger blev visualiseret.<br />
• Samme dag blev et engelsk 32-siders magasin om <strong>Aalborg</strong> som erhvervsby offentliggjort. Magasinet hedder <strong>Aalborg</strong><br />
– The Global Business Centre, <strong>og</strong> kan bruges til udenlandske gæster i <strong>Aalborg</strong>, <strong>og</strong> benyttes af lokale virksomheder i<br />
forbindelse med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, investeringer mv.
Maj <strong>2011</strong><br />
• Den 13. april <strong>2011</strong> udkom Børsen med et 32-siders indstik om den globale erhvervsby <strong>Aalborg</strong>. Indstikket omhandler<br />
kommunens visioner for byen <strong>og</strong> præsenterer konkrete initiativer til udvikling af kommunens erhvervsliv.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
• Erhvervsplanen er udsendt pr. 1. februar <strong>2011</strong> <strong>og</strong> er gældende for perioden 2010-2014.<br />
• Der arbejdes løbende på at videreudvikle <strong>og</strong> gennemføre initiativer, der bidrager til Erhvervsplanens vision <strong>og</strong> satsninger.<br />
Erhvervsstrategi i <strong>Aalborg</strong> Samarbejdet<br />
I september vedt<strong>og</strong> <strong>Aalborg</strong> Samarbejdets bestyrelse en ny strategi for erhvervsområdet i <strong>Aalborg</strong>, Jammerbugt <strong>og</strong> Rebild<br />
<strong>Kommune</strong>r. Erhvervsstrategien ’Viden, vækst <strong>og</strong> vilje’ indeholder tre satsninger; Innovation, iværksætteri <strong>og</strong> oplevelser.<br />
Indenfor hvert af de tre indsatsområder er der udarbejdet strategiske målsætninger, der søges indfriet gennem udarbejdelsen<br />
af en handlingsplan for hvert område. De tre handlingsplaner har følgende temaer:<br />
Innovation<br />
• Identifikation af teknol<strong>og</strong>iforspring <strong>og</strong> spidsteknol<strong>og</strong>ier.<br />
• Identifikation af klynger <strong>og</strong> etablering af netværk.<br />
• Afdækning af vidensniveauet i virksomhederne indenfor klyngerne.<br />
• Fokus på eksternt finansieret innovation.<br />
Iværksætteri<br />
• Synlighed <strong>og</strong> kultur.<br />
• Fokus på professionalisering, overlevelsesgrad, kompetencer <strong>og</strong> vækst.<br />
• Udvikling af erhvervslivet.<br />
Oplevelser<br />
• Oplevelseserhverv – nye vækstområder.<br />
• Fyrtårne – events, attraktioner <strong>og</strong> kulturinstitutioner.<br />
• Kulturliv, byplanlægning <strong>og</strong> erhverv.<br />
• Turismen som udviklingserhverv.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
• Erhvervsstrategien er udsendt pr. 1. januar <strong>2011</strong> <strong>og</strong> er gældende for perioden <strong>2011</strong>-2014.<br />
• Der er udarbejdet handlingsplaner indenfor de tre indsatsområder Innovation, Iværksætteri <strong>og</strong> Oplevelser.<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 2 - Erhverv <strong>og</strong> beskæftigelse<br />
Turisme som udviklingserhverv<br />
Et af temaerne i <strong>Aalborg</strong> Samarbejdets oplevelsesøkonomiske<br />
handlingsplan er indsatsen overfor turismen som<br />
udviklingserhverv. Der findes et uudnyttet potentiale indenfor<br />
turismeerhvervene i forhold til at sikre sammenhæng <strong>og</strong><br />
indsigt på tværs af de planlægningsmæssige, erhvervsudviklingsmæssige<br />
<strong>og</strong> forretningsmæssige områder. Det skal<br />
udviklingsprojektet frem til den 1. marts 2012 medvirke til at<br />
råde bod på. Projektet består af udviklingsaktiviteter indenfor<br />
4 nordjyske turist- <strong>og</strong> oplevelsesområder:<br />
• Slettestrand,<br />
• Blokhus,<br />
• Rebild Bakker <strong>og</strong> Rold skov, <strong>og</strong><br />
• Oplevelseszonen i <strong>Aalborg</strong> (Havnefront <strong>og</strong> centrale<br />
<strong>Aalborg</strong>).<br />
Udviklingsprocessen gennemføres som et konkurrenceforløb<br />
med et projektteam fra hvert af de 4 områder. Kulminationen<br />
er en konference, hvor visionsplanen for hvert<br />
område præsenteres for offentligheden, <strong>og</strong> hvor et hold af<br />
inviterede dommere ”eksaminerer” de 4 visionsplaner <strong>og</strong><br />
kårer en eller flere vindere. Oplevelsesgruppen i <strong>Aalborg</strong><br />
Samarbejdet forventer, at projektet kan bidrage til en målsætning<br />
om en generel vækstforøgelse indenfor området<br />
på 5-10 %.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
• Projektet igangsættes i løbet af <strong>maj</strong> <strong>2011</strong>.<br />
• Organisationen, herunder projektteams, fastlægges i<br />
løbet af juni <strong>2011</strong>.<br />
19
<strong>Plan</strong>samarbejde 2 - Erhverv <strong>og</strong> beskæftigelse<br />
Digitalt Hotspot på<br />
Østre Havn<br />
Der er siden november 2007 arbejdet på at skabe en kreativ<br />
klynge indenfor digitale oplevelser i regi af Bretteville<br />
Hotspot <strong>og</strong> senere i samarbejdet om Platform4. Indenfor<br />
Bretteville fokuseres på netværk, fællesskab <strong>og</strong> iværksætteri<br />
i forhold til forskellige undersektorer, eksempelvis<br />
udvikling af computerspil <strong>og</strong> digitalt indhold. I huset eksisterer<br />
etablerede virksomheder side om side med nystartede<br />
virksomheder i et fælles kreativt miljø.<br />
Platform4 er et kreativt miljø for artistiske <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>iske<br />
iværksættere. Lokalerne på Østre Havn indeholder AV-,<br />
lyd- <strong>og</strong> lysudstyr til brug for udviklingen af projekterne.<br />
Projekterne indenfor Platform4 etableres indenfor følgende<br />
områder:<br />
• Det elektroniske lydunivers.<br />
• Digital visualisering, kunst <strong>og</strong> æstetik.<br />
• Performativ arkitektur, design <strong>og</strong> kunst.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
• Bretteville lukker den 31. august <strong>2011</strong>. Netværksaktiviteterne<br />
føres videre i det tværregionale Shareplay.<br />
• Platform4 fortsætter frem til udgangen af 2014.<br />
• Primo <strong>maj</strong> er en ny bygning taget i brug ved siden af<br />
den nuværende på Østre Havn.<br />
20<br />
Hub North -<br />
Nordjysk erhvervsnetværk<br />
Erhvervsnetværket Hub North har som mål at synliggøre,<br />
forene, udvikle <strong>og</strong> styrke den nordjyske vindmølleindustri.<br />
Aktørerne er virksomheder, der producerer til vindmølleindustrien,<br />
direkte eller som underleverandører til større<br />
producenter. Nordjylland står stærkt som et af Danmarks<br />
<strong>og</strong> Nordeuropas førende centre for vindmølleindustrien. Arbejdskraften<br />
er skræddersyet til en klynge af virksomheder<br />
med vindenergi. Viden <strong>og</strong> erfaring fra landsdelens mange<br />
værfter <strong>og</strong> store industrier er bygget op gennem generationer<br />
<strong>og</strong> er <strong>og</strong>så tilgængelig for nuværende <strong>og</strong> nye aktører.<br />
<strong>Aalborg</strong> Havn, Region Nordjylland, <strong>Aalborg</strong> Universitet,<br />
Dansk Industri i Nordjylland, Invest in Denmark <strong>og</strong> <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong>s Erhvervsafdeling udgør netværkets bagland.<br />
Hub North vil arbejde for at forbedre rammevilkårene for<br />
vindmølleindustrien i det nordlige Danmark. Det betyder, at<br />
netværket vil samle <strong>og</strong> synliggøre de forhold <strong>og</strong> problemstillinger,<br />
som kræver politisk stillingtagen.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
• Netværket består af 93 virksomheder, hvoraf 80 har<br />
base i Nordjylland. De resterende medlemmer er spredt<br />
over hele landet <strong>og</strong> et enkelt medlem i Sverige.<br />
Netværk for Bæredygtig<br />
Erhvervsudvikling - NBE<br />
Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) er et<br />
forpligtende grønt samarbejde mellem <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>,<br />
<strong>Aalborg</strong> Universitet <strong>og</strong> en række udvalgte virksomheder.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> fungerer som tovholder <strong>og</strong> forestår den<br />
”daglige drift” af netværket. Netværket arbejder for at styrke<br />
de deltagende virksomheders konkurrenceevne ved at<br />
kombinere erhvervsudvikling <strong>og</strong> miljøforbedringer.<br />
For at deltage i netværket skal virksomhederne forpligte sig<br />
til at integrere miljøindsatsen i deres forretningsstrategi <strong>og</strong><br />
i øvrigt udarbejde en handlingsplan for deres bæredygtighedsindsats<br />
- ”<strong>Plan</strong> for bæredygtig forretningsudvikling”.<br />
Netværkssamarbejdet indeholder følgende konkrete ting for<br />
den deltagende virksomhed:<br />
• En bæredygtighedsscreening af virksomhedens produktion<br />
<strong>og</strong> produkter i samarbejde med <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>Aalborg</strong> Universitet.<br />
• En udpegning af prioriterede indsatsområder <strong>og</strong> mål,<br />
der sikrer det optimale udbytte for virksomheden.<br />
• Udarbejdelse af en handlingsplan (projektbeskrivelse),<br />
hvor virksomhedens indsats understøttes af samarbejdspartnere<br />
med de nyeste værktøjer <strong>og</strong> højt specialiseret<br />
viden.<br />
• Til at synliggøre indsatsen udarbejder virksomheden<br />
en ”<strong>Plan</strong> for bæredygtig forretningsudvikling”, som viser<br />
mål <strong>og</strong> resultater af indsatsen. <strong>Plan</strong>en skal skabe<br />
synlighed i lokalsamfundet <strong>og</strong> på nationalt plan vise, at<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> erhvervslivet er proaktive i bæredygtighedsindsatsen.<br />
Nyheder - Siden oktober 2010<br />
• Yderligere 1 virksomhed er kommet til - <strong>Aalborg</strong> Industries<br />
A/S.<br />
• Udvidelse af netværket til regional status er gennemført.<br />
• En projektansøgning til ekstern finansiering med EUmidler<br />
er i gang med at blive færdigudarbejdet. Indledende<br />
møde med KASK sekretatiatet er afholdt i april<br />
<strong>2011</strong>.<br />
• Netværket udvides fremover gennem gennemførelse<br />
af ”bæredygtighedsspotting” på det almindelige miljøtilsyn.<br />
Maj <strong>2011</strong><br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
• Udarbejdelse af ”<strong>Plan</strong> for bæredygtig forretningsudvikling”<br />
er godt i gang.<br />
• Netværket bliver udvidet gennem bæredygtighedsspotting<br />
på 25 udvalgte virksomheder hos Virksomhedsafdelingens<br />
almindelige regelmæssige miljøtilsyn.<br />
Spotting udføres i løbet af 1. halvår <strong>2011</strong>.<br />
• Udvidelsen af netværket til regional status er nu på<br />
plads – Hjørring <strong>Kommune</strong> deltager nu i netværket.<br />
Rebild <strong>Kommune</strong> har ligeledes ytret interesse for en<br />
fremtidig deltagelse.<br />
• Indledende møde med KASK sekretatiatet er afholdt i<br />
april <strong>2011</strong>.<br />
KASK er et regionalt EU-støttepr<strong>og</strong>ram til fremme af<br />
bl.a. bæredygtig erhvervsudvikling. Bevilliges der penge<br />
fra KASK til NBE betyder det, at <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> skal<br />
samarbejde med svenske <strong>og</strong> norske kommuner, vidensinstitutioner<br />
<strong>og</strong> virksomheder om udvikling <strong>og</strong> fremme<br />
af bæredygtig erhvervsudvikling i Danmark, Sverige <strong>og</strong><br />
Norge.
Maj <strong>2011</strong><br />
Oplevelsesøkonomi - <strong>Aalborg</strong> Centrum/Havnefront<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Det er i efteråret 2010 endeligt besluttet, at den fortsatte udvikling af oplevelseszonen <strong>Aalborg</strong> Centrum/Havnefront skal<br />
ske i regi af STRAKKS-projektet. Det samlede STRAKKS-projekt er omtalt tidligere i materialet.<br />
I det videre arbejde med udviklingen af oplevelseszonen fokuseres der på at skabe netværk med repræsentanter fra både<br />
kommunen, erhvervsliv, uddannelse <strong>og</strong> forskning. Etableringen af netværk <strong>og</strong> nye samarbejdsformer skal bidrage til at<br />
udvikle <strong>og</strong> udmønte potentialet i området omkring <strong>Aalborg</strong> midtby <strong>og</strong> Havnefronten.<br />
Visionen er derfor at styrke <strong>og</strong> udvikle synergien mellem de forskellige typer af oplevelser <strong>og</strong> aktører i zonen.<br />
Der samarbejdes i udviklingsarbejdet med et konsulentfirma, der er ansvarlig for processen indtil udgangen af <strong>2011</strong>. Som<br />
led i dette arbejde blev der ultimo april afholdt workshop for interne <strong>og</strong> eksterne interessenter med henblik på at skabe<br />
medejerskab <strong>og</strong> forankring hos byens aktører, så oplevelseszonen udfoldes i fællesskab.<br />
Parallelt med udviklingsarbejdet af oplevelseszonen, arbejdes der konkret på at igangsatte et eller flere pilotprojekter i<br />
området i sommerperioden. Disse pilotprojekter har til formål del at teste det netværksbaserede samarbejde, dels at skabe<br />
positiv opmærksomhed omkring projektet.<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 3 - Landdistriktet<br />
PLANSAMARBEJDE 3 - LANDDISTRIKTET<br />
Landdistriktspolitik<br />
Landdistriktspolitikken 2010-2013 blev vedtaget august<br />
2010 <strong>og</strong> i den mellemliggende periode er der arbejdet<br />
videre med konkretisering af handleplaner for udmøntning<br />
af politikken. I forhold til større projekter er der planer om at<br />
igangsætte:<br />
• Udviklingsplaner<br />
• Projekt landsbyløft<br />
• Indsats mod forfaldne boliger<br />
• Oplevelseszonen Vest<br />
Udviklingsplaner<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> ønsker at gennemføre udviklingsværksteder<br />
i en række udvalgte lokalsamfund for derved at<br />
tydeliggøre lokalsamfundets styrker <strong>og</strong> udviklingspotentialer.<br />
Udviklingsplanerne skal synliggøre det enkelte lokalsamfunds<br />
fysiske <strong>og</strong> sociale værdier <strong>og</strong> beskrive lokalområdets<br />
nuværende styrker <strong>og</strong> udviklingspotentialer, <strong>og</strong><br />
være retningsgivende for fremtidig udvikling i det konkrete<br />
lokalsamfund.<br />
Lokalbefolkningen skal være den primære drivkraft i<br />
udarbejdelsen af udviklingsplanerne, men det er samtidig<br />
vigtigt, at der er politisk <strong>og</strong> administrativt ejerskab for at<br />
sikre en realistisk forventningsafstemning i forhold til konkrete<br />
udviklingsønsker. Udviklingsplanerne skal endvidere<br />
sikre at fremtidige lokale såvel som kommunale initiativer<br />
understøtter udviklingen i den ønskede retning.<br />
Initiativet ”udviklingsplaner” vil være målrettet de dele af<br />
kommunen, hvor der er størst udfordringer i forhold til at<br />
skabe <strong>og</strong> fastholde en positiv udvikling. I <strong>2011</strong> planlægges<br />
det at lave udviklingsplaner for lokalområderne Kølby,<br />
Staun, Lundby, St. Ajstrup <strong>og</strong> Farstrup samt Gudum, Gudumlund<br />
<strong>og</strong> Gudumholm.<br />
Projekt landsbyløft<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>s landdistrikt rummer en bred vifte af<br />
byer af forskellig størrelse, udseende <strong>og</strong> beliggenhed.<br />
Fælles for byerne er, at de rummer fysiske kvaliteter, som<br />
skole, kirke, gadekær, forsamlingshus m.v., der kan styrkes<br />
yderligere. Ved at tage initiativ på forskellig vis kan kommunen<br />
i samarbejde med byerne sikre, at disse fremstår som<br />
attraktive <strong>og</strong> spændende bosætningsområder.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> har i de sidste årtier anvendt byfornyelsesmidler<br />
til kvarterløft i <strong>Aalborg</strong> bys større boligkvarter.<br />
Kvarterløftsindsatsen kan suppleres med en indsats, der på<br />
lignende vis sætter initiativer i gang i landdistriktet – projekt<br />
Landsbyløft. Via helhedsplan for byerne skal der skabes<br />
rum for at byens byrum forbedres, såsom bygninger, opholdsarealer,<br />
centrale pladser, stiforbindelser mv. Samtidig<br />
forventes det at processen med byens borgere vil kunne<br />
sættes gang i nye spændende projekter til gavn for byens<br />
liv.<br />
Projekter kræver endvidere stor deltagelse både af de<br />
øvrige forvaltninger <strong>og</strong> af borgerne I de udvalgte byer,<br />
hvor engagement fra byens borgere er vigtig for at sikre, at<br />
de rigtige projekter sættes i gang. I landdistriktspolitikken<br />
2010-2013 er målet, at Projekt landsbyløft skal anlægges i<br />
mindst 3 byer i perioden.<br />
21
<strong>Plan</strong>samarbejde 3 - Landdistriktet<br />
Indsats mod forfaldne boliger<br />
I Landdistriktspolitikken, som er formuleret bl.a. med baggrund<br />
i input fra konferencen i april 2010, er et af fokusområderne<br />
bosætning, hvorunder et af temaerne er, at<br />
igangsætte kortlægning af omfanget af forfaldne beboelsesejendomme<br />
i kommunens landdistrikt.<br />
Erfaringerne fra andre nordjyske kommuner siger, at der<br />
findes et antal beboelsesejendomme, der ikke er egnet til<br />
beboelse. Sekundært er en del af disse beboelsesejendomme,<br />
der står <strong>og</strong> forfalder, endvidere skæmmende for landsbyerne<br />
<strong>og</strong> det åbne land, <strong>og</strong> tjener ikke et bevaringsværdigt<br />
formål. Der er ikke på nuværende tidspunkt i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
etableret et overblik over problemets omfang.<br />
Det overordnede formål med indsatsen er forskønnelse af<br />
landsbyer <strong>og</strong> det åbne land samt nedbringe omfanget af<br />
dertil knyttede sociale problematikker. Med registrering af<br />
beboelsesejendomme skabes et mere præcist overblik over<br />
antallet <strong>og</strong> graden af beboelsesejendommes forfaldenhed<br />
i kommunens landdistrikt, hvorved der kan udarbejdes en<br />
prioriteret liste for indsatsen. Ved registreringen <strong>og</strong> prioriteringen<br />
skabes et grundlag hvorpå en egentlig indsats kan<br />
opstartes.<br />
22<br />
Oplevelseszone vest<br />
Oplevelser i kommunens landdistrikter kan skabe både<br />
attraktive bosteder <strong>og</strong> arbejdspladser. Derfor er det vigtigt<br />
at synliggøre hvor disse oplevelser ligger <strong>og</strong> forstærke indsatsen<br />
for at få øget både kvalitet <strong>og</strong> kvantiteten af disse.<br />
I området syd <strong>og</strong> vest for Nibe findes en række natur- <strong>og</strong><br />
kulturhistoriske perler, der tilsammen giver et grundlag for<br />
at arbejde målrettet med disse. Formålet er at tiltrække<br />
besøgende til området, både lokale men <strong>og</strong>så turister.<br />
En tiltrækning af borgere vil kunne generere omsætning<br />
i serviceerhvervene, samt vise området som attraktivt for<br />
bosætning.<br />
Det valgte projektområde rummer mange muligheder for at<br />
lave spændende aktiviteter. Her kan blandt andet nævnes<br />
Huul Mølle, Halkær Mølle, Halkær Sø, vikingebopladsen<br />
ved Sebbersund, Sebber Kloster <strong>og</strong> De Himmerlandske<br />
Heder. Samtidigt rummer området en mangeartet natur der<br />
rummer gode muligheder for forskelligartet udfoldelse som<br />
cykling, vandring eller fiskeri. Området er desuden udpeget<br />
som vådområder i forbindelse med vandplanerne. Samtidigt<br />
er der et meget aktivt kulturelt miljø omkring Halkær<br />
<strong>og</strong> Halkær Kro. Dette er <strong>og</strong>så udvidet til en fokus på lokale<br />
økol<strong>og</strong>iske fødevarer. Alt i alt rummer området mange muligheder<br />
for at give forskellige oplevelser.<br />
Oplevelseszone<br />
Kattegatkysten<br />
Arbejdsgruppen der har arbejdet med oplevelseszone Kattegatkysten,<br />
har i foråret afleveret et statusnotat til Direktørgruppen.<br />
Statusnotatet indeholder en række anbefalinger<br />
indenfor 3 områder, som der arbejdes videre med. De<br />
tre områder er, udvikling af:<br />
• Grønne oplevelsesforbindelser.<br />
• Udvikling af havnemiljøer.<br />
• Udvikling af pakkeløsninger <strong>og</strong> netværk.<br />
Disse emner er <strong>og</strong>så elementer som indgår i Visit <strong>Aalborg</strong>s<br />
EU-projekt vedrørende sæsonforlængelse på Kattegatkysten.<br />
Forvaltningen for Sundhed <strong>og</strong> Bæredygtig Udvikling<br />
er ansvarlig for udførelsen af de i notatet anbefalede tiltag.<br />
Disse udføres i tæt samarbejde med Visit <strong>Aalborg</strong>, som<br />
blandt andet arbejder på en analyse af oplevelsespotentialer<br />
i natur <strong>og</strong> havne i oplevelseszonen. Arbejdsgruppen<br />
bag oplevelseszone Kattegatkysten er hermed færdig med<br />
sit arbejde, men vil blive indkaldt ad hoc i forbindelse med<br />
arbejdet med anbefalingerne.<br />
Maj <strong>2011</strong><br />
Politik for Natur, parker <strong>og</strong><br />
friluftsliv<br />
Park <strong>og</strong> Natur er i gang med at formulere forslag til politik<br />
for Natur, Parker <strong>og</strong> Friluftsliv. Udarbejdelsen af politikken<br />
skal klarlægge <strong>Aalborg</strong> kommunens overordnede politiske<br />
målsætning for hvad kommunen vil på de grønne områder.<br />
Politikken tager sit udgangspunkt i et ønske om at have et<br />
redskab som angiver, hvad kommunen har af overordnede<br />
planer <strong>og</strong> intentioner for de grønne områder, <strong>og</strong> som er<br />
de overordnede målsætninger, som bl.a. Park & Natur i sit<br />
daglige virke tager afsæt i.<br />
Politik for Natur, Park <strong>og</strong> Friluftsliv skal ses som en opdatering<br />
<strong>og</strong> uddybning af visionerne i Grønt Katal<strong>og</strong> fra 1999,<br />
Nordjyllands Amts Naturpolitik 2005 <strong>og</strong> <strong>Aalborg</strong> kommunes<br />
<strong>Plan</strong>strategi 2007 <strong>og</strong> kommuneplan 2009. Desuden følges<br />
der op på <strong>Kommune</strong>plan09 <strong>og</strong> visionerne i <strong>Aalborg</strong> kommunes<br />
landdistriktspolitik ligesom elementerne i den kommende<br />
klimastrategi indgår.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> har med sin kombination af storby- <strong>og</strong><br />
landkommune en helt unik baggrund for at tage vare om<br />
sine grønne områder <strong>og</strong> naturlandskaber. Landskabet med<br />
Limfjorden <strong>og</strong> Kattegat, de udstrakte flader, bakkelandet <strong>og</strong><br />
ådalene er en væsentlig del af <strong>Aalborg</strong> kommunes identitet.<br />
Byernes borgere skal <strong>og</strong>så have mulighed for tilgængelighed<br />
<strong>og</strong> plads til rekreative grønne områder <strong>og</strong> naturoplevelser.<br />
Den biol<strong>og</strong>iske mangfoldighed er afhængig af en<br />
variation i levesteder <strong>og</strong> især de levesteder der gennem<br />
de senere år er blevet sjældne. Det er vigtigt, at bevare <strong>og</strong><br />
beskytte disse levesteder.<br />
Inden politikken færdiggøres i Teknik- <strong>og</strong> Miljøudvalget skal<br />
den præsenteres i Det Grønne Råd.
Maj <strong>2011</strong><br />
Naturkvalitetsplanlægning:<br />
kortlægning af naturarealer i<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Naturkvalitetsplanlægning er en metode til at vurdere naturarealers<br />
tilstand <strong>og</strong> kvalitet på en skala fra 1 til 5, <strong>og</strong> på<br />
den baggrund at opstille målsætninger for naturarealerne.<br />
Med en naturkvalitetsplanlægning kan der i <strong>Kommune</strong>planen<br />
opstilles præcise mål for udviklingen af kommunens<br />
natur, <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>iske forbindelser, skovrejsningsområder, <strong>og</strong><br />
indsatsområder for naturbevaring mv. kan udpeges på et<br />
mere fagligt funderet grundlag, end i dag.<br />
Målet er, at alle beskyttede søer <strong>og</strong> øvrige naturarealer i<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> skal være kortlagt med udgangen af<br />
2012. Efterfølgende vil man ved gentagne kortlægninger<br />
med års mellemrum kunne følge udviklingen af kommunens<br />
naturarealer meget præcist til gavn for kommunens borgere<br />
<strong>og</strong> den kommunale administration af disse arealer. Forventningen<br />
er desuden, at man gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> information<br />
målrettet de borgere, der ejer naturarealerne, på lang sigt<br />
vil kunne reducere mængden af overtrædelser af naturbeskyttelsesloven<br />
væsentligt.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Der er ca. 8.500 beskyttede naturarealer i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>,<br />
hvoraf ca. 1.800 er søer <strong>og</strong> vandhuller. Kortlægningsarbejdet<br />
blev påbegyndt i 2008. Pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong> er der kortlagt<br />
ca. 1.350 søer <strong>og</strong> ca. 2.400 af de øvrige tørre naturarealer<br />
som fx heder, enge, overdrev <strong>og</strong> moser. Dertil kommer<br />
ca. 2.500 § 3 arealer, der ligger i kommunens 6 Natura<br />
2000-områder, hvor Staten har ansvaret for kortlægningen.<br />
Med udgangen af <strong>2011</strong> forventes at omkring 3/4 af kommunens<br />
naturarealer er kortlagt.<br />
Fri passage for fisk <strong>og</strong> folk<br />
ved Huulmølle<br />
Nu strømmer vandet igen helt naturligt ved Huulmølle i<br />
Binderup å efter ca. 600 år med en spærring for fiskenes<br />
frie vandring i vandløbet. Forhistorien er, at der har været<br />
en spærring ved Huulmølle siden ca. år 1400, hvor der blev<br />
etableret en opstemning i forbindelse med en vandmølle.<br />
Opstemningen i vandløbet har været på ca. 2 m’s højde <strong>og</strong><br />
har forhindret fiskenes nødvendige vandring mod vandløbets<br />
opvækst- <strong>og</strong> gydeområder længere oppe i vandløbssystemet.<br />
I 1979 etablerede amtet en kammerfisketrappe<br />
<strong>og</strong> en modstrømsfisketrappe i træ, der ikke har fungeret<br />
efter hensigten.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> lokalforeningen Vokslev Samråd har<br />
samarbejdet om en række projekter ved Huulmølle i Vokslev<br />
ved Binderup å. I periode fra juni til september er der<br />
bl.a. foregået etablering af et vandløbsrestaureringsprojekt<br />
<strong>og</strong> en oprensning af mølledammen. Restaureringsprojektet<br />
har omfattet etablering af et omløbsstryg som består af et<br />
nyt vandløb på 160 m der går uden om den eksisterende<br />
mølledam. Omløbsstryget sikrer fiskenes vandring med<br />
et jævnt fald uden styrt i vandløbet <strong>og</strong> erstatter således<br />
fisketrapperne.<br />
Vandløbs- <strong>og</strong> sørestaureringen blev færdigetableret i<br />
oktober 2010, idet vandløbet nu igen løber naturligt på det<br />
nyetablerede omløbsstryg. Dette har været et stort mål<br />
for flere interessegrupper i mange år, idet den tidligere<br />
fisketrappe ikke har fungeret efter hensigten for vandløbets<br />
fauna. Efter åbningen af stryget er der nu endelig fri<br />
faunapassage ved Huulmølle til stor glæde for fisk, smådyr,<br />
lystfiskere etc.<br />
Status er, at der i november 2010 blev åbnet mulighed for<br />
at offentligheden frit kan færdes på diget mellem stryget <strong>og</strong><br />
den oprensede mølledam. Her kan man nyde det unikke<br />
genskabte natur- <strong>og</strong> kulturmiljø med en blank <strong>og</strong> stillestående<br />
mølledam til den ene side <strong>og</strong> et brusende <strong>og</strong> klukkende<br />
vandløb til den anden side. Fra lokalbefolkningen<br />
lyder det, at området allerede har været velbesøgt af både<br />
fisk <strong>og</strong> folk!<br />
Efter vinterens to store tøbrud i januar <strong>og</strong> februar, skete der<br />
mindre skader langs vandløbets brinker, som endnu ikke<br />
helt havde nået at stabilisere sig. Skaderne blev udbedret<br />
i marts <strong>2011</strong>. De sidste finpudsninger af vandløb, stier,<br />
bænke, information mm. vil ske i løbet af foråret. Der vil<br />
være officiel indvielse af hele projektet efter sommerferien.<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 3 - Landdistriktet<br />
23
<strong>Plan</strong>samarbejde 4 - Miljø <strong>og</strong> bæredygtighed<br />
PLANSAMARBEJDE 4 -<br />
MILJØ OG BÆREDYGTIGHED<br />
Lokal indsats for en bæredygtig udvikling<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>s Bæredygtighedsstrategi 2008-11 blev vedtaget i <strong>Aalborg</strong> Byråd den 23. juni 2008. Strategien indeholder<br />
en række mål <strong>og</strong> indsatser, der skal styrke arbejdet med at fremme en miljø- <strong>og</strong> naturmæssig bæredygtig udvikling i<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>. Mål <strong>og</strong> indsatser er pt. under implementering <strong>og</strong> sker primært i de fagforvaltninger, der varetager de<br />
pågældende fagområder <strong>og</strong> forankres i deres relevante strategier <strong>og</strong> planer. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen<br />
har bæredygtighedsstrategiens mål <strong>og</strong> indsatser indgået som grundlag for miljø- <strong>og</strong> bæredygtighedsvurderingen af<br />
kommuneplanen.<br />
På tilsvarende måde indgår flere af bæredygtighedsstrategiens mål <strong>og</strong>så i konkrete byomdannelsesprojekter, fx på Godsbanearealet,<br />
hvor målsætningen er en bæredygtig <strong>og</strong> CO 2 neutral ny bydel.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Bæredygtighedsstrategien forventes fuldt implementeret ved udgangen af <strong>2011</strong> <strong>og</strong> erstattes af en ny Bæredygtighedsstrategi<br />
ved årets udgang.<br />
24<br />
Klimastrategi<br />
<strong>2011</strong>-2015<br />
Klimastrategien indeholder både en forebyggelsesdel <strong>og</strong><br />
en tilpasningsdel. Forebyggelsesdelen indeholder mål <strong>og</strong><br />
virkemidler vedr. forebyggelse af klimaforandringer gennem<br />
reduktion af udledningen af drivhusgasser. Tilpasningsdelen<br />
fokuserer på hvordan man i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> bedst<br />
muligt tilpasser sig konsekvenserne af klimaændringerne i<br />
forhold til byudvikling, naturbeskyttelse, infrastruktur mv.<br />
Klimastrategiens formål er at sikre, at de nødvendige tiltag<br />
<strong>og</strong> forholdsregler indbygges <strong>og</strong> anvendes i den eksisterende<br />
varetagelse af kerneopgaverne i kommunen. Med<br />
udgangspunkt i en vision om en fossilfri <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
i 2050 (Energivision 2050” udarbejdet i samarbejde med<br />
AAU), fastlægger klimastrategien delmål <strong>og</strong> indsatser for<br />
reduktion af drivhusgasser. Strategien beskriver de kommunale<br />
handlemuligheder <strong>og</strong> disses forankring i eksisterende<br />
kerneopgaver.<br />
I udpegningen af handlemulighederne er der fokus på tiltag<br />
indenfor kerneopgaverne i Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen <strong>og</strong><br />
Forsyningsvirksomhederne som fx planlægning, myndighedsvaretagelse,<br />
forsyning, transport <strong>og</strong> samarbejde med<br />
erhvervslivet.<br />
Mulighederne for kommunens tilpasning til konsekvenserne<br />
af klimaændringerne er undersøgt – herunder hvilke konsekvenser<br />
klimaændringerne vil få for <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
<strong>og</strong> hvad kommunen kan gøre for at tilpasse sig stigende<br />
vandstand i Limfjorden <strong>og</strong> Kattegat <strong>og</strong> mere ekstremt<br />
nedbør, specielt med fokus på påvirkninger af by-, vand- <strong>og</strong><br />
naturområder <strong>og</strong> infrastruktur. Der er gennemført en oversvømmelsesscreening<br />
af kommunens samlede areal <strong>og</strong> en<br />
mere omfattende undersøgelse af 6 særligt oversvømmelsestruede<br />
områder.<br />
Som en del af kommunens klimastrategi er <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
blevet klimakommune i samarbejde med Dansk<br />
Naturfredningsforening. Det betyder at kommunen har<br />
forpligtet sig til at reducere udslippet af CO 2 med 2 % pr. år<br />
i perioden 2010-2020 fra egne aktiviteter. Det vil bl.a. ske<br />
gennem energibesparelser i kommunes bygninger.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Oplæg til Klimastrategi <strong>2011</strong>-15 er sendt i ekstern høring<br />
hos kommunens interessenter <strong>og</strong> forventes vedtaget i <strong>Aalborg</strong><br />
byråd i september <strong>2011</strong>.<br />
Maj <strong>2011</strong><br />
Grønne Butikker i <strong>Aalborg</strong> –<br />
<strong>og</strong> måske en ”Grøn Gade”.<br />
De Grønne Butikker i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> viser konkrete<br />
klimaresultater, <strong>og</strong> kan potentielt realisere en besparelse på<br />
ca. 680.000 kWh, ved miljøvenlig butiksdrift. Her i foråret<br />
overrækkes igen diplomer til de næste butikker, så der nu<br />
er 75 butikker som yder en frivillig indsats for klimaet <strong>og</strong><br />
miljøet. Der er fortsat en jævnt tilstrømning af butikker som<br />
gerne vil tilslutte sig diplomordningen for Grøn Butik.<br />
Ud over butikkernes velvilje <strong>og</strong> interesse for at blive Grøn<br />
Butik har engagementet i det grønne netværk været<br />
afgørende for diplomordningens udbredelse. I netværket<br />
deltager <strong>Aalborg</strong> Industri- & Handelskammer, <strong>Aalborg</strong> City<br />
Forening <strong>og</strong> <strong>Aalborg</strong> Storcenter, som aktivt støtter ordningen<br />
<strong>og</strong> indgår i netværket sammen med Energicenteret <strong>og</strong><br />
Energitjenesten sammen med <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>. Herudover<br />
deltager Nibe Handelsforening aktivt med introduktion<br />
af Grønne Butikker i Nibe.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
I foråret har der været fokus på synliggørelse af de Grønne<br />
Butikker. I forbindelse med introduktionen af Erhvervsplanen<br />
den 9. marts <strong>2011</strong> i <strong>Aalborg</strong> Lufthavn udstillede<br />
bl.a. Grøn Butik, som en del af den globale styrke position<br />
omkring ”Energi <strong>og</strong> Miljø” i forhold til erhvervssamarbejde.<br />
Der har efterfølgende været promovering af Grøn Butik i<br />
lufthavnens svingdør samt i bybusserne, samt i forbindelse<br />
forårskampagnen ”foråret ringer på”, hvor der som n<strong>og</strong>et<br />
nyt blev etableret et internt samarbejde i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
mellem Grøn Butik projektet, bycyklerne <strong>og</strong> Archimedes<br />
projektet, Sluk Lyset kampagnen (SBU) samt med Cityforeningen<br />
som ekstern part. Det resulterede bl.a. i et fælles<br />
telt på Gabels Torv med konkurrencer, uddeling af materialer<br />
m.v.<br />
Nibe Handelsforening har i løbet af foråret informeret om<br />
Grøn Butik på bestyrelses- <strong>og</strong> medlemsmøder, <strong>og</strong> ud over<br />
de to butikker i Nibe som allerede er Grøn Butik, så har p.t.<br />
8 butikker tilmeldt sig ordningen.<br />
Samlet set så kommer der stadig nye butikker til <strong>og</strong> med de<br />
nye diplomer der på vej, så der i alt er 75 Grønne Butikker.<br />
Der arbejdes i øjeblikket på, at opnå butikkernes tilslutning<br />
til en Grøn Gade i Gravensgade i <strong>Aalborg</strong>, hvor alle<br />
butikkerne i gaden tilbydes at være en del af Grøn Butik<br />
diplomordning. Målet er, at kunne realisere ”Grøn Gade” til<br />
september <strong>2011</strong>.
Maj <strong>2011</strong><br />
Spildevandsforhold i<br />
kolonihaveforeninger<br />
Det er besluttet at der gennemføres pilot-projekter i tre kolonihaveforeninger<br />
Dalen, Fritiden <strong>og</strong> Draget, hvor <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong>s vandforsyning har påpeget, at de ikke accepterer<br />
nedsivning af spildevand, da disse kolonihaveområder<br />
ligger indenfor bufferzonerne for vandværkernes indvindingsboringer.<br />
Den stigende brug af bl.a. skyllende toiletter udgør et<br />
miljømæssigt problem i form af udledt spildevand, som ikke<br />
er renset <strong>og</strong> enten føres direkte ud på jorden eller i ulovlige<br />
septitanke. Dette betyder, at der skal udarbejdes planer for,<br />
hvordan kolonihaver kan udlede spildevand fra husene,<br />
uden at det er til skade for miljøet. De erfaringer, som bliver<br />
gjort ved planlægningen i de 3 nævnte haveforeninger, anvendes<br />
i det videre forløb med de øvrige haveforeninger.<br />
Der skal foretages en principbeslutning om, hvorvidt nedsivning<br />
af spildevand i kolonihave områderne skal tillades. De<br />
udførte undersøgelser af jordbunds- <strong>og</strong> grundvandsforhold<br />
har vist, at nedsivning af spildevand er problematisk. De<br />
eksisterende nedsivningsanlæg er ifølge gældende bestemmelser<br />
<strong>og</strong> den gældende spildevandsplan, at betragte som<br />
ulovlige installationer.<br />
Miljømyndigheden i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> skal afklare, hvorvidt<br />
de vil påtale overtrædelser af de gældende regler <strong>og</strong><br />
påbyde ændring af de eksisterende forhold, eller om der<br />
skal udarbejdes nye mere lempelige retningslinjer for nedsivning<br />
af spildevand i kolonihaveområderne.<br />
Kolonihaveforeningernes bestyrelse skal inddrages i processen<br />
med planlægning af fremtidige spildevandsløsninger.<br />
Der er et stort behov for at få mere viden om haveejernes<br />
ønsker <strong>og</strong> behov.<br />
Status pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong><br />
Pilot projektet startes op pr. 1. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong> i kolonihaveselskabet<br />
Dalen. Park & Natur skal sammen med Vandmiljøafdelingen<br />
kortlægge kolonihaveforeningen Dalens 131 haveparceller,<br />
<strong>og</strong> føre tilsyn <strong>og</strong> registrere spildevandssituationen<br />
både hvad angår det grå <strong>og</strong> sorte spildevand.<br />
Efterfølgende tages der fat på de 2 øvrige haveforeninger<br />
Fritiden <strong>og</strong> Draget.<br />
Statens Vand- <strong>og</strong> naturplaner<br />
De statslige vand- <strong>og</strong> naturplaner har nu været igennem<br />
en 6 måneders offentlig høring frem til den 6.april <strong>2011</strong>.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> har indsendt bemærkninger til planerne.<br />
<strong>Kommune</strong>ns bemærkninger er godkendt af byrådet på et<br />
møde den 27. marts <strong>2011</strong>. De endelige vand- <strong>og</strong> naturplaner<br />
forventes vedtaget af Naturstyrelsen sidst i <strong>2011</strong>.<br />
<strong>Kommune</strong>n skal på baggrund af de godkendte vand- <strong>og</strong><br />
naturplaner udarbejde, konkrete handleplaner til planerne.<br />
Handleplanerne skal være vedtaget senest 1 år efter planerne<br />
er vedtaget.<br />
Vandplaner<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> ligger inden for 2 vandplanområder:<br />
Limfjorden <strong>og</strong> Nordlige Kattegat <strong>og</strong> Skagerak. Vandplanerne<br />
angiver en lang række konkrete mål <strong>og</strong> tiltag som skal<br />
være nået senest i 2015. Det drejer sig især om reduktion<br />
af udledning af næringstoffer til Limfjorden <strong>og</strong> Kattegat, at<br />
opnå god økol<strong>og</strong>isk tilstand i vandløb.<br />
De væsentligste kommentarer i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>s høringssvar<br />
er:<br />
• Vandplanerne er forsinkede hvorfor det bliver urealistisk<br />
at nå målene inden 2015. Der er ikke afsat tilstrækkelige<br />
økonomiske midler til at gennemføre indsatserne.<br />
• Uafklaret hvordan <strong>Kommune</strong>n bliver kompenseret mht.<br />
ressourceforbrug til gennemførelse af planerne.<br />
<strong>Plan</strong>samarbejde 4 - Miljø <strong>og</strong> bæredygtighed<br />
• Væsentlige dele af vandplanens forudsætninger er stadig<br />
uafklarede idet Miljøministeriet har nedsat en række<br />
arbejdesgrupper som endnu ikke har afsluttet arbejdet.<br />
Det drejer sig om indsatser indenfor spildevand, vandløb,<br />
vandindvinding, markvanding <strong>og</strong> sørestaurering.<br />
• For Limfjorden mangler der at findes virkemidler til 63%<br />
af målet for kvælstofreduktionen.<br />
• Sikring af drikkevand (grundvandsbeskyttelse) er mangelfuld<br />
i planerne.<br />
Arbejdet med forundersøgelser til de 4 vådområdeprojekter<br />
som er udpeget i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> er i gang.<br />
Naturplaner<br />
De største udfordringer i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> i forhold til at<br />
gennemføre de kommunale naturplaner bliver at sikre en<br />
rig <strong>og</strong> varieret natur eller med habitatdirektivets ord ”Gunstig<br />
bevaringsstatus” for naturen i kommunens 6 Natura<br />
2000-områder. Staten har udmeldt, at indsatsen i disse områder<br />
frem til 2015 først <strong>og</strong> fremmest skal standse tilbagegangen<br />
for områdernes naturtyper <strong>og</strong> arter. Dette betyder<br />
konkret, at naturarealerne skal afgræsses for at forhindre<br />
tilgroning, at der skal genskabes naturlige vandstandsforhold,<br />
samt at isolerede <strong>og</strong> små naturarealer skal sammenbindes.<br />
Arbejdet med at gennemføre planerne er allerede<br />
igangsat i kommunens 6 Natura 2000-områder gennem en<br />
række pleje- <strong>og</strong> naturgenopretningsprojekter. Hovedpunkter<br />
i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>s høringssvar til Natura 2000-planerne:<br />
• De langsigtede målsætninger for Natura 2000-områderne<br />
er generelt ambitiøse, hvilket <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
finder positivt. Dette gælder især for Lille Vildmose,<br />
hvor der allerede inden 2015 lægges op til store naturforbedringer.<br />
D<strong>og</strong> er målsætningerne for fuglelivet<br />
generelt for uambitiøse i alle Natura 2000-områderne,<br />
hvilket er påpeget.<br />
• En del af den påkrævede indsats i Natura 2000-områderne<br />
skal ske gennem indsatsen i vandplanerne. <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> finder ikke, at indsatsen i vandplanerne<br />
er tilstrækkelig til at sikre en række af de fuglearter <strong>og</strong><br />
naturtyper, der skal sikres i Natura 2000-områderne.<br />
• <strong>Kommune</strong>rne er forpligtet til at gennemføre de indsatser,<br />
som er beskrevet i Natura 2000-planerne. Indsatsen<br />
skal imidlertid ske gennem frivillige aftaler med<br />
berørte lodsejere. Dette finder <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> som<br />
udgangspunkt positivt, idet det skaber ejerskab <strong>og</strong> interesse<br />
for naturbevarelse. Det bliver d<strong>og</strong> en stor udfordring<br />
at sikre helhedsorientering i forvaltningen, samt at<br />
sikre, at alle relevante området bliver plejet.<br />
Limfjordsrådet<br />
Limfjordsrådet er et politisk forum for samarbejde mellem<br />
Limfjordskommunerne omkring en bæredygtig fjord. Sekretariatet<br />
er med en normering på 2,7 medarbejdere placeret<br />
i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>. Ambitionen er, at kommunernes tiltag i<br />
videst muligt omfang tænkes sammen i bestræbelserne på<br />
at opfylde miljømålene fastsat i Internationale forpligtigelser.<br />
I <strong>2011</strong> er Limfjordsrådets kerneopgave vådområdeindsatsen<br />
i oplandet til Limfjorden. Som Vandoplandsstyregruppe<br />
har Limfjordsrådet til opgave at udarbejde en vandoplandsplan,<br />
der koordinerer vådområdeindsatsen imellem de<br />
18 kommuner med opland til fjorden. Vandoplandsplanen<br />
opdateres løbende <strong>og</strong> er vigtig i styringen af vådområdeindsatsen<br />
så, dennes samlede mål nås på tværs af limfjords-<br />
kommunerne <strong>og</strong> indenfor den af Staten afsatte beløbsramme.<br />
Limfjordsrådets Sekretariat er endvidere projektleder på<br />
mange af projekterne, der årligt skal sikre en kvælstoffjernelse<br />
på 415 ton N til Limfjorden. I den sammenhæng udvikles<br />
<strong>og</strong> gentænkes Rådets hjemmeside så netop vådområdeindsatsen<br />
fremstår tydeligere. Limfjordsrådet har <strong>og</strong>så<br />
besluttet at styrke det strategiske samarbejde <strong>og</strong> målrette<br />
indsatsen i fællesskabet med et visionsarbejde, der forløber<br />
frem til ultimo <strong>2011</strong>. Indsatserne er pr. <strong>maj</strong> <strong>2011</strong> alle godt i<br />
gang.<br />
25
Ledige arealer til erhvervs- <strong>og</strong> boligformål<br />
26<br />
Kølby<br />
9<br />
Farstrup<br />
Stavn<br />
Løgstørvej<br />
Store Ajstrup<br />
Barmer<br />
Valsted<br />
Sebbersund<br />
Hvalpsundvej<br />
Limfjorden<br />
Bislev<br />
<strong>Aalborg</strong>vej<br />
Nibe<br />
Hobrovej<br />
Bjerrelund<br />
Nyrup<br />
Nørholm<br />
Nibevej<br />
Sønderholm<br />
Restrup Enge<br />
Ny Nibevej<br />
St. Restrup<br />
Frejlev<br />
Tostrup<br />
Svenstrup<br />
Godthåb<br />
10<br />
Egholm<br />
NordjyskeMotorvej<br />
Hobrovej<br />
Vadum<br />
Thisted Landevej<br />
11<br />
Ellidhøj<br />
Høvejen<br />
Tylstrup<br />
LandevejLandevej<br />
Hirtshalsmotorvejen<br />
Nørresundby<br />
<strong>Aalborg</strong><br />
Ferslev<br />
Volsted<br />
Visse<br />
1<br />
Gug<br />
Hjallerupvej<br />
Tylstrup<br />
Sulsted<br />
Hjørring<br />
6<br />
Vestbjerg<br />
Gistrup<br />
Nøvling<br />
Hammer Bakker<br />
Vodskov<br />
Hadsund Landevej<br />
Halsvej<br />
Frederikshavmotorvejen<br />
5<br />
Grindsted<br />
Uggerhalne<br />
<strong>Aalborg</strong> Øst<br />
Klarup<br />
Fjellerad<br />
2<br />
Stae<br />
Sæbyvej<br />
Gudum<br />
Vaarst<br />
Langholt<br />
Omfartsvejen<br />
Vester Hassing<br />
Lillevorde<br />
8<br />
4<br />
Storvorde<br />
Sejlflod<br />
Gandrup<br />
Egensevej<br />
Gudumholm<br />
Gudumlund<br />
13 14<br />
Nørre Kongerslev<br />
Kongerslev<br />
Vildmosevej<br />
Lille Vildmose<br />
Mou<br />
3<br />
<strong>Aalborg</strong>vej<br />
12<br />
Kystvej<br />
Ulsted<br />
Houvej<br />
Egense<br />
7<br />
Dokkedal<br />
Hals<br />
Strandvejen<br />
Hou<br />
Kattegat<br />
Ledige kommunale arealer<br />
til boligformål<br />
Parcelhusgrunde<br />
1 Hanebjælken, Vestbjerg... 6 grunde<br />
2 Kidholm, Langholt... 3 grunde<br />
3 Lucernehaven, Ulsted... 5 grunde<br />
4 Nåleøjet, Vester Hassing... 28 grunde<br />
5 Ribevej, <strong>Aalborg</strong> Øst... 2 grunde<br />
6 Kassandravej, Gug Sydøst... 20 grunde<br />
7 Søhesten, Hals Nord... 19 grunde<br />
8 Nørgaardsvej, Sejlflod... 1 grund<br />
9 Højageren, Farstrup... 6 grunde<br />
10 Asgården, Svenstrup... 3 grunde<br />
11 Stillekr<strong>og</strong>en, Ellidshøj... 2 grunde<br />
12 Remisevej, Dokkedal... 1 grund<br />
13 Marsvej, Kongerslev... 1 grund<br />
Maj <strong>2011</strong><br />
14 Gartnervænget, Kongerslev... 3 grunde<br />
Kortet viser lokaliteter med salgsklare grunde<br />
Se detaljer på<br />
www.aalborgkommune.dk
Maj <strong>2011</strong><br />
Kølby<br />
Farstrup<br />
Stavn<br />
Løgstørvej<br />
Store Ajstrup<br />
Barmer<br />
Valsted<br />
Sebbersund<br />
Hvalpsundvej<br />
Limfjorden<br />
22<br />
Bislev<br />
<strong>Aalborg</strong>vej<br />
Nibe<br />
Hobrovej<br />
Bjerrelund<br />
Nyrup<br />
Nørholm<br />
Nibevej<br />
Sønderholm<br />
Restrup Enge<br />
Ny Nibevej<br />
St. Restrup<br />
Frejlev<br />
Egholm<br />
20<br />
Tostrup<br />
Svenstrup 21<br />
Godthåb<br />
NordjyskeMotorvej<br />
Hobrovej<br />
Vadum<br />
Thisted Landevej<br />
Høvejen<br />
<strong>Aalborg</strong><br />
Tylstrup<br />
LandevejLandevej<br />
Hirtshalsmotorvejen<br />
Visse<br />
Gug<br />
Hjallerupvej<br />
Hjørring<br />
Hammer Bakker<br />
Hadsund Landevej<br />
Halsvej<br />
Frederikshavmotorvejen<br />
Klarup<br />
Sæbyvej<br />
Omfartsvejen Strandvejen<br />
Egensevej<br />
24 Nøvling<br />
23<br />
Gudumholm<br />
Mou<br />
Ellidhøj<br />
Nørresundby<br />
AK Arealer er i gang med en systematisk gennemgang af kommunens ejendomme, med henblik på at prioritere<br />
hvilke arealer, der er egnet til salg <strong>og</strong> hvornår. I dette arbejde ligger <strong>og</strong>så en diskussion af, hvordan AK<br />
Arealer via aktive jordopkøb kan understøtte den ønskede udvikling, jf. kommunens fysiske planlægning. I<br />
præsentationen er der derfor lagt vægt på at vise, hvilke grunde AK Arealer er klar til at sælge ”nu <strong>og</strong> her”. De<br />
strategiske overvejelser om fremtidig salg vil blive introduceret i de kommende perioders <strong>Plan</strong>- <strong>og</strong> Projektinformation<br />
i takt med at den systematiske gennemgang giver resultater.<br />
3<br />
25<br />
17<br />
Ferslev<br />
Volsted<br />
14<br />
15<br />
1<br />
2<br />
Tylstrup<br />
Sulsted<br />
Vestbjerg<br />
Gistrup<br />
Vodskov<br />
11<br />
13<br />
Fjellerad<br />
Grindsted<br />
Uggerhalne<br />
9<br />
10<br />
<strong>Aalborg</strong> Øst<br />
12<br />
Stae<br />
Lillevorde<br />
Gudum<br />
Vaarst<br />
4<br />
Langholt<br />
5<br />
6<br />
Vester Hassing<br />
7<br />
Storvorde<br />
16<br />
18<br />
19<br />
26<br />
Sejlflod<br />
Gandrup<br />
Gudumlund<br />
Nørre Kongerslev<br />
Kongerslev<br />
8<br />
Vildmosevej<br />
Lille Vildmose<br />
Ledige arealer til erhvervs- <strong>og</strong> boligformål<br />
<strong>Aalborg</strong>vej<br />
Ulsted<br />
Kystvej<br />
Houvej<br />
Egense<br />
Dokkedal<br />
Hals<br />
Hou<br />
Kattegat<br />
Ledige kommunale arealer<br />
til erhvervs- , center <strong>og</strong><br />
offentlige formål<br />
1 Vestbjerg Erhvervscenter... ca 1,14 ha<br />
2 Jørgen Steins Vej, Vestbjerg... ca 0,98 ha<br />
3 Vadum Erhvervscenter... ca 0,71 ha<br />
4 Bjerget, Langholt... ca 0,23 ha<br />
5 Industrivej, Vester Hassing... ca 1,51 ha<br />
6 Aslundvej, Vester Hassing... ca 3,93 ha<br />
7 Hækken, Vester Hassing... ca 0,80 ha<br />
8 Teglvænget, Gandrup... ca. 0,17 ha<br />
9 Korinthvej <strong>Aalborg</strong> Øst... ca 9,14 ha<br />
10 Svendborgvej, <strong>Aalborg</strong> Øst... ca 4,25 ha<br />
11 Venøsundvej, <strong>Aalborg</strong> Øst... ca 1,58 ha<br />
12 Nørremarksvej, Klarup... ca 2,18 ha<br />
13 Selma Lagerløfsvej, <strong>Aalborg</strong>... ca 0,57 ha<br />
14 Pandoravej, Gug Øst... ca 0,34 ha<br />
15 Fortunavej, Gug Øst... ca 0,70 ha<br />
16 Industrivej, Storvorde... ca 1,11 ha<br />
17 Fiskene <strong>og</strong> Jomfruen... ca 1,64 ha<br />
18 Rødhøjvej, Storvorde... ca 0,015 ha<br />
19 Landholmvej, Storvorde... ca 2,36 ha<br />
20 Atletikvej, Svenstrup Nord... ca 0,63 ha<br />
21 Viedalsvej, Svenstrup... ca 0,70 ha<br />
22 Stenvej, Nibe... ca 0,04 ha<br />
23 Ellebæksmindevej, Mou... ca 1,98 ha<br />
24 Tingstedet, Svenstrup... ca 0,64 ha<br />
25 Flødalen, Svenstrup Syd... ca 20,00 ha<br />
26 Bizonvej, Kongerslev... ca 1,70 ha<br />
Anvendelse<br />
Center<br />
Erhvervsområder<br />
Offentlige formål<br />
Kortet viser lokaliteter med salgsklare grunde<br />
Se detaljer på<br />
www.aalborgkommune.dk<br />
27
Oversigt over lokalplaner<br />
Boliger, Strandgade i Nibe 10-1-104<br />
Bislev - lokalplan for hele byen 10-2-101<br />
Erhverv <strong>og</strong> bolig, Strøybergs Palæ, <strong>Aalborg</strong> Midtby 1-1-107<br />
Hotel <strong>og</strong> konferencefaciliteter, <strong>Aalborg</strong> Midtbyen 1-1-109<br />
Bolig <strong>og</strong> erhverv, Musikkens Hus- område, Aaborg Midtby 1-1-111<br />
Parkering, Sauers Plads, <strong>Aalborg</strong> Midtby 1-1-112<br />
Tømmerhandlengrunden, Nørresundby Midtby 1-2-105<br />
Østre Havn, Ø-gadekvarteret 1-4-106<br />
Boliger mm., Jørgen Berthelsens Vej, Skansekvarteret 2-1-101<br />
Varmecentral mv., Hjørringvej, Nørre Uttrup 2-2-104<br />
Butik- <strong>og</strong> erhvervsområde, Loftbrovej, Nørre Uttrup 2-2-105<br />
Boliger, Ferskenvej/Æblevangen/KFUM, Hasseris 3-3-106<br />
Annebergvej 181, Mølholm 3-4-101<br />
Erhverv <strong>og</strong> butikker, <strong>Aalborg</strong> Storcenter m.fl., City Syd, Skalborg 3-6-…<br />
28<br />
Erhverv <strong>og</strong> butikker, City Syd, syd for Vægten, Skalborg 3-6-107<br />
Boliger <strong>og</strong> kontor m.v., Hadsundvej 182-190, Vejgård 4-1-105<br />
Centerformål, Grønlands Torv, Grønlandskvarteret 4-2-108<br />
Trafikkorridor for kollektiv trafik, Grønlandskvarteret 4-2-109<br />
Butikker <strong>og</strong> boliger, Vissevej, Gug 4-3-101<br />
Universitetssygehus ved Selma Lagerlöftsvej, Rammelokalplan, …<br />
Kontor <strong>og</strong> let erhverv, Novi, Universitetsområdet 4-4-108<br />
Center <strong>og</strong> boligområde ved Tornhøjcenteret 4-5-102<br />
Siemens Windpower, Erhvervsområde, Erhvev Øst 4-8-101<br />
Institutioner, Hammer Bakker, Vodskov 5-2-106<br />
Boliger, Vodskov Enge, Vodskov 5-2-xxx<br />
Boliger, Stråtaget <strong>og</strong> Tagskægger, Vestbjerg 5-6-101<br />
Nordjyllandsværket, Landområde Nord 5-9-101<br />
<strong>Kommune</strong>plantillæg, Olielager, Høvejen 80, Nørresundby, …<br />
Erhvervsområde Svenstrup Syd, Svenstrup 6-1-104<br />
Hammerværket, Godthåb 6-2-101<br />
Boliger vest for skolen, Frejlev 6-3-102<br />
Boliger ved Kærhavegårdvej, Klarupvj. Klarup 7-1-104<br />
<strong>Kommune</strong>plantillæg, Vandindvinding, Lundby Krat, Landområde …<br />
Boligområde, Ved Søerne, Nørlund, Gandrup 9-2-102<br />
Ulsted Varmeværk 9-3-101<br />
Lagunen, Hals Strand Camping, Landsområde Hals 9-6-103<br />
LOKALPLANFASER<br />
Hvid:<br />
Prioriteret, men ikke tidsbestemt.<br />
Rød fase:<br />
Under udarbejdelse.<br />
Gul fase:<br />
Politisk behandling <strong>og</strong><br />
offentlig høring af planforslag.<br />
Grøn fase:<br />
På vej til endelig vedtagelse.<br />
01-01-<strong>2011</strong> 03-03-<strong>2011</strong> 03-05-<strong>2011</strong> 03-07-<strong>2011</strong> 02-09-<strong>2011</strong> 02-11-<strong>2011</strong> 02-01-2012 03-03-2012 03-05-2012 03-07-2012<br />
Ventelisten:<br />
Lokalplannr Lokalplannavn<br />
10-1-xxx<br />
10-1-xxx<br />
10-6/7-xxx<br />
10-x-xxx<br />
1-1-105<br />
1-1-xxx<br />
1-1-xxx<br />
1-1-xxx<br />
1-2-xxx<br />
1-4-107<br />
1-4-xxx<br />
2-1-102<br />
2-4-102<br />
4-4-101<br />
4-4-106<br />
4-4-xxx<br />
4-8-xxx<br />
5-6-xxx<br />
5-9-103<br />
5-9-xxx<br />
5-9-xxx<br />
6-6-xxx<br />
7-1-103<br />
7-5-xxx<br />
7-xxx<br />
8-1-102<br />
9-1-xxx<br />
9-4-xxx<br />
Maj <strong>2011</strong><br />
Omdannelse af Sygehus Nibe, Nibe<br />
Nibe Havn <strong>og</strong> Lystbådehavn, Nibe<br />
Engdraget, Farstrup<br />
Erhvervsområde, Skalhuse<br />
Butikker <strong>og</strong> boliger, Lykkegade/Kjellerupsgade,<br />
<strong>Aalborg</strong> Midtby<br />
Karolinelund<br />
Boliger ved Sct. Hans Gade - Nørregadeforbindelsen<br />
Overdækning af Jomfru Ane Gade, <strong>Aalborg</strong> Midtby<br />
Boliger <strong>og</strong> erhverv, Stigsborg<br />
Erhvervsområde ved Stuhrs Brygge, Ø-gadekvarteret<br />
Boliger, kontorer mv. Nyhavnsgade/Stormgade<br />
Boliger <strong>og</strong> teknisk anlæg ved Jørgen Berthelsens<br />
Vej, Skansekvarteret<br />
Boliger ved Lindholm Høje, Lindholm<br />
Boliger <strong>og</strong> erhverv, Steinbecks Park,<br />
Universitetsområdet<br />
Boliger <strong>og</strong> erhverv, Alfred Nobels Vej,<br />
Universitetsområdet<br />
Institutioner m.v. i Da Vinci Parken,<br />
Universitetsområdet<br />
Industriområde Øst ved Tranholmvej Erhverv Øst<br />
Dagligvarebutik, Irene Holms Vej, Vestbjerg<br />
<strong>Kommune</strong>plantillæg, Autohandel <strong>og</strong> værksted,<br />
Sulsted Kirkevej 1, Hostrup, Landområde Nord<br />
LP forsøgsvindmøller, Nordjyllandsværket,<br />
Landområde Nord<br />
FC Solsiden, Landområde Nord<br />
Motorsportscenter, Dall, Landområde Sydvest<br />
Børneinstitution <strong>og</strong> boliger ved boldbanerne, Klarup<br />
Boeksperiment i Fjellerad<br />
<strong>Kommune</strong>plantillæg, Volsted <strong>Plan</strong>tage<br />
Institution ved Rødageren, Storvorde<br />
Erhvervsområde ved "Hækken", Aslundvej,<br />
Vester Hassing<br />
Hals vest, erhverv, Hals
Teknik <strong>og</strong> Miljøforvaltning<br />
Stigsborg Brygge 5<br />
9400 Nørresundby<br />
Tlf. 9931 2000<br />
Fax 9931 2009<br />
www.aalborgkommune.dk<br />
teknik.miljoe@aalborg.dk