"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

LOKALOMRÅDET – PROBLEM OG
RESURSE
Når man står midt i et boligområde, hvor hærværk,
kriminalitet, dårlig integration, arbejdsløshed, misbrug
og sårbare familier er områdets synlige kendetegn,
er det en hyppig og forståelig fejltagelse at
fokusere uafbrudt på alle disse problemer. Gør man
sin indsats synonym med ”problemløsning”, risikerer
man, at problemerne forstørres i alles bevidsthed
og dermed kommer ud af proportion. Man udvikler
måske strategier og handleplaner, der skal løse hvert
enkelt problem effektivt og målrettet. Men tingene
skal ses i sammenhæng, hvis indsatsen skal batte
noget.
Når man planlægger den langsigtede, mere strategiske
indsats, bør man derfor tage udgangspunkt i
områdets resurser og muligheder.
TÆNK LANGT UD I FREMTIDEN
I boligområdet har vi mulighed for at tænke rigtig
langt ud i fremtiden – og lov til at gå efter selv ”det
FAKTA
SWOT-ANALYSE.
De frivilligt forsamlede beboere, ejendomsfunktionærer,
ansatte, handlende og myndighedspersoner
bliver placeret i grupper på tværs, og
gives tid til at diskutere fire emner:
A) Styrker (= Strengths) ved lokalområdet.
B) Svagheder (= Weaknesses) ved lokalområdet,
C) Muligheder (Opportunities) for lokalområdet,
D) Trusler (Threats) mod lokalområdet.
For hvert emne oplister hver gruppe sine bud
på områdets styrker, svagheder, muligheder og
trusler på flip-over papir. Papiret hænges op
på væggen i lokalet, så alle kan se hinandens
resultater.
Grupperne præsenterer deres bud for hinanden.
Som afslutning på analysen, vedtager man i
fællesskab nogle fælles handlinger. Der sættes
navne på, hvem der gør hvad – og en tidsplan
aftales.
Værkstedslederne/arrangørerne af SWOTanalysen
sørger for at samtlige deltagere nogle
dage senere modtager analyse + aftalte handlinger
og tidsplan med posten – evt. elektronisk.
Så alle ved, hvem der nu skal gøre hvad.
9
umulige”, hvis vi synes det er rigtigt. Den frihed har
vi grebet, og den bærer os mod stadigt mere ambitiøse
mål.
På Sønderbro gik vi ikke i gang med en målrettet
indsats mod kriminalitet og hærværk, selv om det
var fristende. Der blev dog taget enkelte, nødvendige
skridt: Arbejdernes Andels Boligforening nedlagde
de små, 1-værelses lejligheder og kælderværelserne,
hvorfra en del narkotika-handel foregik. Værelserne
blev slået sammen, og de små lejligheder ”genåbnede”
som ungdomsboliger til studerende.
En omfattende, fysisk renovering af alle lejligheder
blev fulgt til dørs med megen offentlig omtale. Den
megen omtale og fokus på forandringerne fik også kriminelle
elementer til at flytte, idet de netop ikke har
brug for ”projektørlys” til deres lyssky forretninger.
Indsatsen i området blev igangsat ved at planlægge
den langsigtede – bredt funderede – sundhedsfremmeindsats
i Axelborg. En indsats der senere skulle
omfatte hele det Sønderbro, hvor Axelborg ligger.
Et af emnerne, vi hurtigt var enige om, hed
”Fælles Information” – men hvordan? Skolen havde
sit eget blad, kirken sit eget, hver boligforening sit
eget osv. Nu besluttede vi at oprette en fælles redaktion
og udgive 1 fælles blad for hele Sønderbro.
Et blad, der skulle husstandsomdeles. Heri har alle
beboere gennem årene kunnet orientere sig om stort
og småt, hvilket har betydet meget for gennemslagskraften
af beslutningerne i Sønderbrogruppen.
I bladet har man kunnet følge de store, beboerstyrede
initiativer, fx indsamling af midler til byggeriet
af Sønderbro Kulturhus, finansieret af området selv!
AXELBORGS HISTORIE
Axelborg i slutningen af 1980-erne og begyndelsen
af 1990-erne var ikke noget kønt syn. De velfungerende
mennesker, der i 1970-erne flyttede ind i det
moderne højhusbyggeri, og oplevede prestige ved
at bebo de nye lejligheder, var for længst flyttet ud
igen.