"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

More documents

Recommendations

Info

6. Et andet grundlæggende problem er, at mange af vore organisationer er bygget op efter nogle principper, der - utilsigtet - vil komme til at spænde ben for empowermentarbejdet. Det gælder både i de frivillige organisationer og i den private- og den offentlige sektor. Mange gode viljer oplever sig bundet og afmægtige midtvejs i en organisation, hvor der er alt for langt fra pyramidens bund til pyramidens top. Kan din organisation: - arbejde på borgernes betingelser? - Uddelegere opgaver og ansvar til borgerne? - Arbejde fleksibelt efter borgernes behov? - Stå for menneskelig troværdighed? - Yde hjælp-til-selvhjælp - Sikre at borgeren forbliver en aktivt handlende personlighed, kreativ m. selvværd? Hvis ikke må organisationen tunes til at kunne disse ting. Der må ske en »selv-empowering«. Læs mere s. 22-24. 7. Man kan sagtens få mere magt ved at dele ud af den. Det oplevede fx forretningsfører Erik Krogh, Arbejdernes Andelsboligforening. Årsagen er, at hvis man begynder at bruge empowerment-værktøjet i sit daglige arbejde, opdager man at empowerment skal forståes som udvikling af magt. Ikke magt over andre, men magt til - primært at tage vare på og forme sit eget liv, og forandre det, man ønsker. Selve ordet empowerment er gennemsyret af magtbegrebet og en forståelse af magt, som ikke er i overensstemmelse med den generelle, paternalistiske forståelse af magt som et 0-sums spil, hvor der findes en bestemt mængde. Altså: Hvis nogen får mere magt, betyder det mindre magt til andre. Her opereres med en anderledes forståelse af magt. Jo mere der udvikles, jo mere bliver der af den. Læs om den nødvendige magtudvikling på s. 28-29 8. Det kan vise sig at være en vigtig nøgle til beskæfti- 6 gelse af kvinder med udenlandsk baggrund, at åbne en jobklub i lokalområdet - og lade en kvinde med udenlandsk baggrund få den daglige ledelse af klubben. På Sønderbro blev det en gift, tyrkisk førtidspensionist, og mor til fire, som påtog sig opgaven. På knapt et år har hun formået at engagere 48 kvinder i at lære bedre dansk, lige som deltagerne arbejder med motion og dansk arbejdskultur. Deltagerne kommer fra det, Regeringen kalder matchgruppe 4 og 5 (de grupper, der skønnes at ligge længst væk fra at kunne opfylde kravene på det danske arbejdsmarked). 30 har været i praktik, 20 er kommet i ordinær beskæftigelse, 10 har fået job m. løntilskud. De resterende har fået redskaber til at komme videre og tilbud om job som frivillige i lokalområdet. Alle tidligere myndigheds-forsøg med disse kvinder er endt resultatløst. Overfor en medsøster føler de sig imidlertid trygge og tør folde sig ud. Ren empowerment og selv-oprejsning. Læs s. 26-28. 9. Det er ikke individet, der er samfundets drivkraft - og det er ikke fællesskabet. Drivkraften er individet i fællesskabet. Sådan lyder én af erkendelserne bag metoden om at udvikle lokalområdets sociale kapital. Den førende forskning på området konstaterer, at enkeltindivider desværre i stigende grad falder ud af fællesskaberne - hvis de da ikke ligefrem udstødes. Det gør livet mindre rigt og dagligdagen mindre produktiv. Både individ og samfund taber, hvis ikke vi gør noget nyt. Arbejdet med at udvikle lokalområdets »sociale kapital« er afgørende for succes’en i et kvarterløft (ydre som indre løft). Læs om teori og praksis på s. 29-31. 10. Arbejdsløsheden på Sønderbro er tre gange så høj som i resten af Horsens. Sammen med de tre største boligforeninger i området er vi i færd med at udvikle en »Helhedsplan for beskæftigelse på Sønderbro, 2007-2012«. Beboere og myndigheder laver planen sammen. Vi har skaffet 13 mio. kr. til at komme i gang. Læs s. 32-33.
Hvordan kan man både være aktiv og sætte mange processer i gang, og samtidig analysere sin egen indsats? Det er nærmest umuligt. På Sønderbro har vi lavet en aftale med Syddansk Universitet (læs s. 14). En antropolog arbejder på en Ph.d-afhandling om vores arbejde med at udvikle Sønderbro, sådan at vi kan korrigere kursen i tide ved at se os selv udefra. Sammen med Syddansk Universitet har vi udviklet en ny forsknings-disciplin, som vi kalder »Social Immunologi«. Den vil blive udviklet i de kommende år, i samarbejde med gode kolleger fra universiteterne i Newcastle, Lissabon og Trnava (Slovakiet), og beboere fra vanskeligt stillede boligområder i disse byer. Læs om forskning og internationalt samarbejde i afsnittet »Vore seneste broforbindelser«, samarbejde med Syddansk Universitet. s 14 og 32. 12. En nøgle til at få sat gang i den »positive spiral«, er at bruge tid på en informationsplan. Sørg for at informationsansvaret ikke bliver delt mellem flere Overskrifter i Horsens Folkeblad i starten af 1990’erne 7 personer, som kan skubbe ansvaret rundt imellem sig. Én ansvarlig kan sagtens uddelegere opgaver til en informationsgruppe, så skolebørnene hjælper med at uddele informationer til opgange og butikker og kunstnere af alle slags bliver involveret i at informere med hver deres kunstart. Logo, mærkater, sange, teater-happenings og gavlmalerier. Den informationsansvarlige sørger hele tiden for at lokalpressen er velinformeret om udviklingen - både frem- og tilbageskridt. Den informationsanonsansvarlige udarbejder en liste over interesserede journalister på regionale og landsdækkende massemedier. Disse kontaktes, når større begivenheder er på vej. Det er afgørende, at den informationsansvarlige kender alle elementer i »nyhedskriteriet«, som vore massemedier redigeres efter. Kun ved at kende disse elementer grundigt, kan man »slå hul i lydmuren«, når der er brug for det. Vi arrangerer gerne studiebesøg, workshops og seminarer om de emner, du ønsker uddybet. Ring og få en aftale på 76 25 00 64. (Flemming Holm). Axelborg blandt det ringeste nye byggeri Axelborg voldens centrum Barn overfaldet i Axelborg
Page 1 and 2: 15 års erfaringer fra Sønderbro H
Page 3 and 4: FORORD Det begynder med store vansk
Page 8 and 9: STATISTIK I Sønderbro området bor
Page 10 and 11: FAKTA STYRKE-PROFIL AF LOKALOMRÅDE
Page 12 and 13: Dansk Flygtningehjælp havde åbnet
Page 14 and 15: I 2005 blev arbejdsgruppen ”Sønd
Page 16 and 17: der dog havde overenskomst med Hors
Page 18 and 19: DET LANGE SEJE TRÆK Her følger et
Page 20 and 21: Det skulle være en slags moderne f
Page 22 and 23: 2. Sammen med et par tyrkiske famil
Page 24 and 25: ER DIN ORGANISATION KLAR TIL EMPOWE
Page 26 and 27: underskud på vores ”røgfri bank
Page 28 and 29: Jeg viser dem min egen usikkerhed,
Page 30 and 31: Ifølge professorens nationale, kva
Page 32 and 33: Vi kan bare minde hinanden om, at i
Page 34 and 35: Resultatet blev at Kazakhernes øns
Page 36: Sønderbro Horsens har reduceret h

"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?