"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

6.
Et andet grundlæggende problem er, at mange af
vore organisationer er bygget op efter nogle principper,
der - utilsigtet - vil komme til at spænde ben for
empowermentarbejdet.
Det gælder både i de frivillige organisationer og i
den private- og den offentlige sektor.
Mange gode viljer oplever sig bundet og afmægtige
midtvejs i en organisation, hvor der er alt for
langt fra pyramidens bund til pyramidens top.
Kan din organisation:
- arbejde på borgernes betingelser?
- Uddelegere opgaver og ansvar til borgerne?
- Arbejde fleksibelt efter borgernes
behov?
- Stå for menneskelig troværdighed?
- Yde hjælp-til-selvhjælp
- Sikre at borgeren forbliver en aktivt
handlende personlighed, kreativ m.
selvværd?
Hvis ikke må organisationen tunes til at kunne disse
ting. Der må ske en »selv-empowering«. Læs mere
s. 22-24.
7.
Man kan sagtens få mere magt ved at dele ud af den.
Det oplevede fx forretningsfører Erik Krogh, Arbejdernes
Andelsboligforening.
Årsagen er, at hvis man begynder at bruge empowerment-værktøjet
i sit daglige arbejde, opdager
man at empowerment skal forståes som udvikling af
magt.
Ikke magt over andre, men magt til - primært
at tage vare på og forme sit eget liv, og forandre
det, man ønsker. Selve ordet empowerment er gennemsyret
af magtbegrebet og en forståelse af magt,
som ikke er i overensstemmelse med den generelle,
paternalistiske forståelse af magt som et 0-sums spil,
hvor der findes en bestemt mængde. Altså: Hvis
nogen får mere magt, betyder det mindre magt til
andre.
Her opereres med en anderledes forståelse af magt.
Jo mere der udvikles, jo mere bliver der af den.
Læs om den nødvendige magtudvikling på s. 28-29
8.
Det kan vise sig at være en vigtig nøgle til beskæfti-
6
gelse af kvinder med udenlandsk baggrund, at åbne
en jobklub i lokalområdet - og lade en kvinde med
udenlandsk baggrund få den daglige ledelse af klubben.
På Sønderbro blev det en gift, tyrkisk førtidspensionist,
og mor til fire, som påtog sig opgaven.
På knapt et år har hun formået at engagere 48 kvinder
i at lære bedre dansk, lige som deltagerne arbejder
med motion og dansk arbejdskultur. Deltagerne
kommer fra det, Regeringen kalder matchgruppe 4
og 5 (de grupper, der skønnes at ligge længst væk fra
at kunne opfylde kravene på det danske arbejdsmarked).
30 har været i praktik, 20 er kommet i ordinær
beskæftigelse, 10 har fået job m. løntilskud. De
resterende har fået redskaber til at komme videre og
tilbud om job som frivillige i lokalområdet. Alle tidligere
myndigheds-forsøg med disse kvinder er endt
resultatløst. Overfor en medsøster føler de sig imidlertid
trygge og tør folde sig ud. Ren empowerment
og selv-oprejsning. Læs s. 26-28.
9.
Det er ikke individet, der er samfundets drivkraft -
og det er ikke fællesskabet. Drivkraften er individet
i fællesskabet.
Sådan lyder én af erkendelserne bag metoden om
at udvikle lokalområdets sociale kapital.
Den førende forskning på området konstaterer, at
enkeltindivider desværre i stigende grad falder ud af
fællesskaberne - hvis de da ikke ligefrem udstødes.
Det gør livet mindre rigt og dagligdagen mindre produktiv.
Både individ og samfund taber, hvis ikke vi
gør noget nyt.
Arbejdet med at udvikle lokalområdets »sociale
kapital« er afgørende for succes’en i et kvarterløft
(ydre som indre løft). Læs om teori og praksis på s.
29-31.
10.
Arbejdsløsheden på Sønderbro er tre gange så høj
som i resten af Horsens. Sammen med de tre største
boligforeninger i området er vi i færd med at udvikle
en »Helhedsplan for beskæftigelse på Sønderbro,
2007-2012«. Beboere og myndigheder laver planen
sammen. Vi har skaffet 13 mio. kr. til at komme i
gang.
Læs s. 32-33.