"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

More documents

Recommendations

Info

Vi kan bare minde hinanden om, at i en jobsøgningsproces er det navnlig de svage sociale bånd til fjerne bekendte, som man ikke omgås til daglig, der har stor værdi. Det samme gælder, når man søger politiske allierede i en konkret sag. Putnam påstår, at på ”ingen andre områder har forskningen været i stand til at spore så veldokumenterede konsekvenser af social kapital som indenfor sundhed og trivsel.« Han henviser til Émile Durkheim’s banebrydende værk ”Selvmordet”. Her skildres ødelæggelsen af selvet ikke blot som et dystert, personligt anliggende. Men derimod som en sociologisk forudsigelig konsekvens af manglen på individets sociale og samfundsmæssige integration. Putnam konstaterer, at ”socialt isolerede mennesker er mere tilbøjelige til at ryge, drikke, spise sig fede og tage del i andre typer af sundhedsødelæggende adfærd” Det er umiddelbart indlysende, at enhver der arbejder med at forbedre livskvaliteten for sig selv og andre i en bydel kan have meget glæde af at lære begreberne om ”social kapital” nærmere at kende. Faktisk kan man lære at få den eksisterende kapital til at vokse – lige som man kan lære at måle kapital-beholdningen temmelig præcist. Det forekommer indlysende, at vi på Sønderbro har en forkærlighed for netop brobyggende netværk. Det ligger mere eller mindre i sagens natur, og i vores historie, hvor den smukke, gamle ”røde bro”, førte fra byens centrum til det, vi i dag kender som ”Sønderbro”- og videre i alle retninger... Her følger et par eksempler på Sønderbrogruppens seneste brobyggerier til omverdenen. VORE SENESTE BRO-FORBINDELSER: SAMARBEJDET MED S.D.U. (indsatsområde nr. 7) Efter at have oplevet så fremgangsrige år med værktøjskasserne fulde af ”sundhedsfremme” og ”empowerment” var det nærliggende for os at tage kontakt til Syddansk Universitet, forskningsenheden for sundhedsfremme, for at høre, om de ville være interesseret i at hjælpe os med en analyse af, hvad det er, der har virket – og hvad der ikke har. Disse forskere fandtes allerede i vores netværk, idet Sund By, Horsens i årevis havde arbejdet sammen med professor Evelyne de Leeuw i det 32 europæiske WHO-projekt. Evelyne de Leeuw var i nogle år knyttet til netop denne forskningsenhed i Danmark, og vi skabte en »vind-vind« situation, idet Syddansk Universitet ved den aftale, vi indgik, fik adgang til at bruge lokalområdet Sønderbro som et ”laboratorium” for folkesundhed. Sammen udviklede vi et empowerment-spørgeskema, som hen over årene vil blive stillet til beboerne, så udviklingen de næste mange år kan følges. Og da vi først var kommet i gang med samarbejdet, blev det indlysende for os, at vi faktisk stod med en helt ny forsknings-disciplin foran os. At studere sundhedsudviklingen i et boligområde med 9000 beboere, handler ikke blot om de 9000 personers individuelle sundhed, men også om hvad de foretager sig sammen – og hvordan det påvirker livskvaliteten. Vi nærmer os det, der kan kaldes ”bysundhed”. For at studere denne, er det ikke nok for sundhedsfolkene at være udstyret med den klassiske metode til at måle immunforsvaret ”klinisk” og individuelt. Der er faktisk brug for at måle hele lokalområdets ”immunforsvar”. Et sundt lokalområde kan modstå meget store belastninger. Men hvordan måle hvor sundt selve lokalområdet er? Derfor er vi sammen gået i gang med at udvikle den nye forsknings-disciplin, som vi kalder ”Social Immunologi” – en pendant til den hæderkronede ”Klinisk Immunologi”. Vi forestiller os indenfor en årrække at have kortlagt, hvilke trusler og hvilke godartede fænomener, der henholdsvis nedbryder og styrker et lokalområde. Og vi forestiller os, at vi indenfor den samme årrække kan udvikle en metode, der sætter sundhedsforskerne i stand til at stille ”sociale diagnoser”. Vi har i arbejdsgruppen sammen med professor de Leeuw defineret ”Social Immunologi” som ”…videnskaben og kunsten at kunne finde og påvirke faktorer i lokalområdets sociale miljøer, der er patogene eller salutogene« (sygdomsskabende eller sundhedsskabende, red.). Forskningen i Social Immunologi er således særligt optaget af “at studere de sociale forudsætninger for sundhed, og interesseret i at udvikle metoder og strategier, der kan ændre disse forudsætninger til fordel for social sundhed” (Evelyne de Leeuw og Flemming Holm til Danmarks Grundforskningsfond, 2004). Det er tanken, at der de kommende år gradvist skal opbygges en forsknings- og formidlingsenhed på Sønderbro.
Den første forsker fra Syddansk Universitet påbegyndte ”en undersøgelse af Social Immunologi” i Sønderbro, Horsens” i efteråret 2006. Udviklingen af den nye forskningsdisciplin vil ske sammen med lokalområder og forskere i Newcastle, Lissabon, Trnava (Slovakiet) og Deakin (Australien). Disse steder har vi nemlig kolleger, der lige som vi arbejder med belastede boligområder og færdigheder indenfor sundhedsfremme, empowerment og udvikling af social kapital. Visionen på dette område er, at opbygge forsknings- og formidlingsenheden på Sønderbro som en international enhed. HELHEDSPLAN FOR BESKÆFTIGELSE Et andet eksempel på, hvordan Sønderbrogruppen arbejder med at mangedoble områdets sociale kapital, er arbejdet med at udvikle en ”helhedsplan for beskæftigelsen på Sønderbro 2007-2012”. Da vi søgte Landsbyggefonden om penge til dette, skete det på initiativ af boligforeningerne i Sønderbrogruppen. Under skrivearbejdet med ansøgningen kontaktede vi otte partnere, som alle har hver deres rolle at spille i forbindelse med arbejdsmarkedet i vores region, og spurgte om de – i fald vi kunne få penge hjem til boligforeningernes indsats – ville være med til at udvikle helhedsplanen, og bidrage til at føre den ud i livet. Vi fik ja alle otte steder – og ledernes underskrifter. De ”nye” samarbejdspartnere, der sagde ja til at træde ud på broen, inkluderer Bo- og Rehabiliteringscentret ”Fogedvænget”, der arbejder med borgere, der har fået en funktionsnedsættelse, bl.a. efter hjerneskader, Revalideringscentret ”Bomi”, Horsens Produktionshøjskole, CVU, Vitus Bering, herunder også Gedved Seminarium, med den nye uddannelse af ”Sociale entreprenører”, Job Horsens, AF og Socialforvaltning, Horsens Kommune, samt Horsens Erhvervsråd. Sammen med alle disse partnere sætter Sønderbrogruppen og repræsentanter fra alle grupper af arbejdsløse på Sønderbro sig nu ned for at udvikle en helhedsplan, som beboere og virksomheder kan sige god for. Landsbyggefonden bevilgede 11 mio. kr. til vores ide. Selv har vi minimum 3 mio. i lokal medfinansiering, så vi kan komme i gang med at lave om på det faktum, at vi på Sønderbro har en arbejdsløshedsprocent, der er tre gange højere end byen som helhed. 33 FREMTIDIGE PROJEKTER: BREDBÅND TIL ALLE FAMILIER PÅ SØNDERBRO ”Hvis du ikke har en adresse på internettet, eksisterer du ikke i den globale verden”. Så kontant er det blevet formuleret. Den sørgelige sandhed er, at langt de fleste familier på Sønderbro slet ikke har en computer hjemme. Og i mange af de små hjem, hvor man har computer, er det kun ”farmand” eller de store børn, der forstår at betjene den. Det har man tænkt sig at lave om på i ”Sønderbro Uddannelse & Erhverv”. Arbejdsgruppen har taget kontakt til to lokale internetudbydere. Vi ønskede at få et tilbud på et samarbejde, der kan bringe bredbånd med højhastighed ind i samtlige lejligheder på Sønderbro. Ønsket er, at beboerne på Sønderbro skal teknisk på omgangshøjde med mere velkonsoliderede miljøer i byen. Derefter skal der gennemføres en uddannelsesindsats, så alle beboere kan manøvrere med hjemmets computer. I forbindelse med dette IKTprojekt, skal der igangsættes en forskning, der følger, hvordan hjemmene tager teknologien til sig – og hvad det betyder for deres liv på længere sigt. Alene kontakten til internetudbyderne, er en udvidelse af broforbindelserne mellem Sønderbro og resten af byen. Her er også mulighed for at ”veksle” den sociale kapital til kontanter, idet udbyderne har erklæret sig villig til at lægge et større millionbeløb til gratis installationer i pilot-fasen af projektet (et forsøgsområde på 2000 indbyggere). Men broforbindelserne bliver længere endnu, idet arbejdsgruppen er i færd med at udarbejde en samlet projektbeskrivelse, der vil blive sendt til tre ministerier – nemlig Undervisnings- Integrations- og Velfærdsministeriet. SAMARBEJDE MED KAZAKHSTAN En gruppe Kazakher var i år 2000 af WHO inviteret til Danmark for at se eksempler på kommuner, der arbejdede med sundhedsfremme. De kom til Horsens, og de aflagde visit i Axelborg Beboerhus nogle få timer, inden de skulle videre til andre byer. Vel hjemme i Kazakhstan skrev de en ønskeseddel til WHO. Øverst stod, at de ønskede hjælp til at opbygge et kazakhisk netværk af ”Sunde Byer”. Ønske nummer to: At få et praktisk samarbejde med folkene på Sønderbro i Horsens. Hér syntes de, at de havde oplevet en arbejdsglæde og et samarbejde, der passede dem godt.
Page 1 and 2: 15 års erfaringer fra Sønderbro H
Page 3 and 4: FORORD Det begynder med store vansk
Page 6 and 7: 6. Et andet grundlæggende problem
Page 8 and 9: STATISTIK I Sønderbro området bor
Page 10 and 11: FAKTA STYRKE-PROFIL AF LOKALOMRÅDE
Page 12 and 13: Dansk Flygtningehjælp havde åbnet
Page 14 and 15: I 2005 blev arbejdsgruppen ”Sønd
Page 16 and 17: der dog havde overenskomst med Hors
Page 18 and 19: DET LANGE SEJE TRÆK Her følger et
Page 20 and 21: Det skulle være en slags moderne f
Page 22 and 23: 2. Sammen med et par tyrkiske famil
Page 24 and 25: ER DIN ORGANISATION KLAR TIL EMPOWE
Page 26 and 27: underskud på vores ”røgfri bank
Page 28 and 29: Jeg viser dem min egen usikkerhed,
Page 30 and 31: Ifølge professorens nationale, kva
Page 34 and 35: Resultatet blev at Kazakhernes øns
Page 36: Sønderbro Horsens har reduceret h

"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?