"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

More documents

Recommendations

Info

Jeg viser dem min egen usikkerhed, og hvordan jeg kæmper mig ud af den. Personligt har jeg fået meget selvtillid af det her arbejde, og jeg er lykkelig over at kunne klare min del af jobbet. Det viser sig at jeg kan klare langt flere belastninger, end før. Trods min sygdom, som er lige besværlig at kæmpe med. Jeg ved ikke hvordan det kan være. Men jeg siger til mig selv, at jeg ikke må svigte de kvinder og deres familier. Så kæmper jeg mig nogle dage ud af huset, og når dagen er gået, synes jeg den gik som en leg. Er det ikke mærkeligt? Det er svært at forklare, hvad arbejdet med jobklubben har ændret i mit liv. Selvfølgelig er det hårdt for os alle i min familie. Men det er mest godt. Det er et faktum at vi voksne er de nærmeste forbilleder for vore børn. På godt og ondt – uanset om vi vil eller ej. De står ved vores knæ og kigger op på os fra deres position. Før var jeg ”bare en førtidspensionist”, der altid var til deres rådighed. Nu er de stolte af mig. Jeg får ros hver dag af min mand og mine børn. Det betyder meget for mig at mærke deres accept. Det er som om de skubber mig videre. Og så sporer jeg en ændring i deres egen holdning til uddannelse. Det er som om de alle sammen har fået mere interesse i at uddanne sig, siden jeg er begyndt at uddanne kvinderne i jobklubben, sammen med alle mine gode hjælpere. Som mit liv nu er blevet, oplever jeg nyt hver dag. Nyt, som jeg deler med familien hver dag. I går deltog jeg i en stor konference i København, hvor nogle unge tyrkiske mænd fik vores brochurer. Deres reaktion var fantastisk. De forstod fuldstændig nødvendigheden af det arbejde, vi gør i Horsens Job Delight, og jeg blev bare så glad og stolt. I sidste uge holdt hele team’et bag jobklubben møde med socialrådgiverne og sagsbehandlerne i Horsens Kommune og AF for at snakke forventninger til hinanden. Budskabet fra socialrådgiverne til os var ”Bliv endelig ved, som I er begyndt. I klarer noget, som vi ikke kan fra vore skriveborde. I kan få kvinderne til at begynde den lange proces med at kigge ud over familien, og nærme sig det danske samfund. Men vi har jo også gode erfaringer allerede efter 1⁄2 års arbejde. De ældre, analfabetiske kvinder skal behandles med respekt, og de skal ikke presses. Når man giver dem den rette tryghed, kan de lære meget, som kan lette deres integration i alderdommen. De skal formentlig ikke ud i ordinært job, men kan 28 hjælpe sig selv – og det danske samfund – ved at blive frivillige i mange sammenhænge. Forleden blev jeg ringet op af en yngre, veltalende arabisk kvinde, som stod lige overfor at miste sine dagpenge på grund af arbejdsløshed. Hun ønskede selvfølgelig ikke at havne på kontanthjælp og havde gjort alt for at skaffe sig et job. Men efternavnet var en barriere, og hun var også lidt for genert til ”at sælge sig selv” som danskerne siger. Hendes danske sprog var fortræffeligt, så jeg tog hende med op i et tolke-firma, som også så bekymrede ud, fordi kvinden var så tilbageholdende. De fik hende på prøve. Efter to dage havde de fundet hinanden. I dag fik jeg at vide, at hun er blevet fastansat. Hvad tror du sådanne oplevelser gør ved mig, spørger førtidspensionisten, chefen og søsteren. Vi lader dét spørgsmål stå og blæse lidt i vinden, der sørger for denne opdrift: Sundhedsfremme med en grundig tilsætning af empowerment. AT UDVIKLE SIN MAGT At udøve magt er ikke et ”0-spil”, hvor man mister noget ved at give fra sig. Magtudøvelse ligner ”kærlighed” – derved at jo mere man giver fra sig, jo mere modtager man. Sådan lyder påstanden fra empowerment-forskerne i Nordamerika, Sydamerika og Canada. Jo mere magt der udvikles, jo mere bliver der af den. Det kan forretningsføreren i AAB tale med om. Han fortæller: - Jeg sad og skulle ansætte en ny person til at varetage det daglige samarbejde med beboerne i Axelborg. Vedkommende skulle ansættes for penge fra det budget, som jeg har ansvaret for. Ergo måtte ansættelsen – som altid – være mit ansvar som daglig leder af AAB. Men jeg blev usikker. Dels var vi løbet på grund med den første socialrådgiver, som jeg egenhændigt ansatte. Trods hans mange kvaliteter, iderigdom og initiativer, var det nødvendigt med et skifte. Samarbejdspartnere i Axelborggruppen fortalte mig, at vi burde skrue det nye job sammen på en ny måde, så det passede til både den kort- og langsigtede målsætning, vi netop var i færd med at udvikle i de måneder. Måske var det slet ikke en socialrådgiver, der var brug for? Jeg uddelegerede arbejdet med at udforme jobbeskrivelsen. Da jeg så udkastet til jobbeskrivelsen indså jeg at nu sker der noget helt nyt.
De folk, som havde skrevet jobbeskrivelsen udstrålede sådan en vilje til indgående samarbejde, og pegede på egenskaber hos den nye medarbejder, som jeg ikke var sikker på at jeg ville kunne identificere på min sædvanlige facon for ansættelser. Jeg endte derfor med at invitere disse samarbejdspartnere til at sidde med i ansættelsesudvalget. Da vi i fællesskab havde valgt de tre mest interessante ansøgere ud, valgte jeg oven i købet at lade selve job-interviewet foretage af en anden. Det har jeg aldrig gjort før. Men det var en rigtig god beslutning. Nu sad jeg i ro og mag og kunne følge slagets gang, og jeg kunne 29 selvfølgelig også stille spørgsmål undervejs. Da vi var færdige med de tre interviews den eftermiddag, var vi fuldstændig enige i den 5-mand store gruppe. Men det allerbedste ved denne proces var, at da vores nye beboerrådgiver var ansat, var vi allerede fem personer, der kendte ham, og ville gøre alt for at han kunne lykkes med sit arbejde. Jeg havde uddelegeret min magt til at ansætte. Men i den sidste ende gav det ikke mig mindre magt over tingene. Tværtimod hjalp det mig med langt hurtigere og nemmere at nå mål, jeg selv havde været med til at sætte op. Det forløb fik mig til at tænke, at der er mange måder at lede på. Og det hele gik op i en højere enhed, da jeg nogle år senere af vores tredje beboerrådgiver fik overrakt bogen ”Empowerment på dansk” af Maja Lundemark. Nu begyndte jeg for alvor at forstå, hvad det er, der gør forskellen på et almindeligt kvarterløft – og så det, vi er i gang med. Det kan godt være at vores metode er langsommere. Til gengæld er jeg overbevist om at løsningerne holder længere. Jeg er ikke længere så bange for at nogle ting tager lang tid. Faktisk har jeg set beslutsomheden blive stærkere, når man som borgerne på Sønderbro var nødt til at vente seks år på et kulturhus – fra ideen blev formuleret til huset stod bygget. Sikke’n styrke der kom ud af alle de initiativer og samtaler i ventetiden. Vi kunne formentlig godt have gjort det hurtigere, uden alle beboerne og borgerne. Men nu føler de med rette et medejerskab til huset. Det er en situation af uvurderlig værdi. Siger altså forretningsføreren, der føler sig ”empowered”. Ikke på trods af, men fordi han delte ud af sin magt, og opdagede at der blev mere af den. Da voksede han også i samarbejdspartnernes øjne, fordi det var uventet og modigt gjort, og fordi det viste sig at være en klog disposition, der bar vores fælles arbejde fremad på en løfterig måde. Da han delte ud af sin magt, blev vi andre medansvarlige på en helt ny måde. OMRÅDETS SOCIALE KAPITAL Den amerikanske professor Robert Putnam er en af pioneerne i arbejdet med at kortlægge samfundets »sociale kapital«. Her er hans analyse af årsagerne til at det civile og frivillige USA falder fra hinanden her og nu. Han oplister fire hovedårsager: 1) Tidspresset i familierne 2) Den befolkningsmæssige spredning 3) TV optager mere og mere af vores tid 4) Generationsmæssige forandringer.
Page 1 and 2: 15 års erfaringer fra Sønderbro H
Page 3 and 4: FORORD Det begynder med store vansk
Page 6 and 7: 6. Et andet grundlæggende problem
Page 8 and 9: STATISTIK I Sønderbro området bor
Page 10 and 11: FAKTA STYRKE-PROFIL AF LOKALOMRÅDE
Page 12 and 13: Dansk Flygtningehjælp havde åbnet
Page 14 and 15: I 2005 blev arbejdsgruppen ”Sønd
Page 16 and 17: der dog havde overenskomst med Hors
Page 18 and 19: DET LANGE SEJE TRÆK Her følger et
Page 20 and 21: Det skulle være en slags moderne f
Page 22 and 23: 2. Sammen med et par tyrkiske famil
Page 24 and 25: ER DIN ORGANISATION KLAR TIL EMPOWE
Page 26 and 27: underskud på vores ”røgfri bank
Page 30 and 31: Ifølge professorens nationale, kva
Page 32 and 33: Vi kan bare minde hinanden om, at i
Page 34 and 35: Resultatet blev at Kazakhernes øns
Page 36: Sønderbro Horsens har reduceret h

"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?