"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

ARBEJDET MED AT BYGGE,
INDRETTE OG SKABE AKTIVITETER I
KULTURHUSET
Da kæmpe-opgaven med at skaffe penge til byggeriet
var lykkedes i fællesskab – som beskrevet i
afsnittet på side 20-21, følte alle med tilknytning
til Sønderbrogruppen, at vi på det nærmeste ”gik
på vandet”. Stemningen var euforisk, og et udtryk
som ”Søndergi-effekten” blev opfundet - og grinet
ad. Men sandt nok er det flotte resultat et udtryk
for en synergi, som skyldtes det utvungne, lystbetonede
samarbejde mellem alle de yderst forskellige
personligheder i Sønderbrogruppen, deres lige
så forskellige, faglige færdigheder og tværsektorielle
herkomst. Og ikke mindst deres baglande og
individuelle netværk.
Alt det, som kan regnes for områdets ”sociale
kapital” på det tidspunkt, spillede ind og spillede
med, hvilket bidrog til denne ”Søndergi-effekt”.
En redaktør i byen havde allerede bemærket
fænomenet nogle år før det pudsige ord ramte hovedet
på sømmet. (se artikel side 29: »Suset fra Sønderbro«).
Men en masse ting blev også alvor nu. Samarbejdet
skulle prøves af i praksis nu, hvor byggeriet
kunne gå i gang. Hvem skulle sidde i byggeudvalg?
Hvem skulle sørge for at der blev forberedt aktiviteter
i huset? Hvordan fordele opgaverne ?
Som det ofte er, gav svarene sig selv.
De, der havde lyst – og tid – til at gå ind i det ene,
gjorde selvfølgelig det. Og de, der tændte mere på
den anden opgave, gjorde det.
Efter en udbudsrunde valgte byggeudvalget firmaet
”Skanska” til at stå for byggeriet. Den byggeansvarlige
fra Skanska siger i dag, at han aldrig har oplevet
byggemøder, hvor der var så mange lægmænd til
stede:
”Ikke at det var noget problem. Men vi måtte
ofte svare på helt uventede spørgsmål, fordi der var
beboere til stede, som aldrig havde haft noget at gøre
med nybyggeri. Det var faktisk meget stimulerende,
og helt nyt for os. Men vi tog det som udtryk for at
det her hus ikke var lige som alle de andre byggerier,
hvor beslutningen er kommet ovenfra. Her var et
virkeligt engagement blandt beboerne. Det var faktisk
rigtig spændende at deltage i de møder”, husker
den ansvarlige hos Skanska.
25
Men også i den anden arbejdsgruppe, som skulle
arbejde med indretning og aktiviteter i huset, var derdiskussioner
og blafrende gardiner. Gruppen kaldte
sig ”Sønderbro Aktivitet”. Den bestod ikke kun af
folk fra Sønderbrogruppen, men optog gladeligt frivillige
udefra. Nogle interesserede sig for aktiviteter
til unge. Nogle for aktiviteter til ældre. Nogle interesserede
sig for idrætsmuligheder. Andre igen fandt
at den vigtigste opgave var at opbygge en café og et
cafeteria-køkken, som kunne bespise alle besøgende
i kulturhuset.
Lad os følge den sidste gruppe lidt og se, om
empowerment-principperne kom i spil – og om
resultaterne af gruppens arbejde også har affødt ”nye
ressourcer”, som et empowerment-initiativ jo bl.a
skal kendes på.
FORTÆLLINGER FRA VIRKELIGHEDEN:
OP- OG NEDTURE FOR EN FRIVILLIG
En frivillig, som blev aktiv i midten af 90-erne, og
som i dag anslår at hun bruger 70 % af sin tid i kulturhuset
siger:
”Jeg var medlem af menighedsrådet, og blev af
rådets formand spurgt, om jeg havde tid til at deltage
i en invitation, vi havde fået fra Sønderbrogruppen.
Det var spændende og udfordrende fra allerførste
møde. Jeg mødte mange nye mennesker, men også
mange, som jeg kendte fra andre sammenhænge. Vi
var flere fra menighedsrådet, der involverede os på
samme tid. Vi var derfor også med til fra første færd
at yde vores til forarbejdet med at få et kulturhus op
at stå. Det er her, jeg bruger mine kræfter i dag.
Selvfølgelig er det her noget, der går op og ned,
og jeg har da oplevet at få meget skæld-ud, når ting
ikke lykkes fuldt ud. Så bliver man ked af det og har
brug for at nogen lytter og hjælper en videre. Det
er heldigvis sket hver gang. Vi har et stort netværk,
og der er altid nogen, som tager én alvorligt. Det
er dejligt, og nødvendigt, når man er involveret i så
mange aktiviteter, som man let bliver i Kulturhuset.
Går man i front, må man acceptere at alt nyt koster
lærepenge.
Men først og fremmest tror jeg at alle der har
arbejdet med ”Sønderbro” føler et kæmpe-løft, fordi
tingene lykkes for os i det store og hele. Personligt
har det i hvert fald været et kæmpe løft, at slide i det
for at samle penge ind, og så se resultatet: Vores dejlige
hus, og velfungerende køkken og café.
Men der skal stadig gøres meget for at forbedre
økonomien i huset. Desværre fik vi i en periode