"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

More documents

Recommendations

Info

ER DIN ORGANISATION KLAR TIL EMPOWERMENT? For at få succes med sit empowermentarbejde er det en erfaring, at organisationen, man arbejder i, skal justeres. Således at der bliver plads til kendetegnene for den nye indsats (se stikordene ovenfor). Hvis ikke denne organisationstilpasning bliver foretaget, opstår der uvægerligt strukturelle problemer, som placerer empowermentfolkene i et tomrum. Bysamfund uden sundhedsfremme og empowerment er kendetegnet ved: Udstødelse, isolation og ensomhed (aleneboeren er den ”familieform”, der vokser hurtigst), stress og manglende naboskab. 24 Hvorimod man kan finde følgende levevilkår i lokalsamfund, der arbejder med sundhedsfremme og empowerment: - Borgerne samarbejder for at afgrænse lokale problemer - Borgerne når til enighed om mål/strategier - Borgerne samarbejder i den nødvendige handling for at løse problemerne - Borgerne skaber tilhørsforhold gennem fælles handlinger - Borgerne får erfaringer med at kunne løse problemer, og denne erfaring akkumuleres som viden, der igen udløser nye ressourcer. Her følger to eksempler på, hvordan vi i Sønderbroområdet arbejder med empowerment-redskaberne.
ARBEJDET MED AT BYGGE, INDRETTE OG SKABE AKTIVITETER I KULTURHUSET Da kæmpe-opgaven med at skaffe penge til byggeriet var lykkedes i fællesskab – som beskrevet i afsnittet på side 20-21, følte alle med tilknytning til Sønderbrogruppen, at vi på det nærmeste ”gik på vandet”. Stemningen var euforisk, og et udtryk som ”Søndergi-effekten” blev opfundet - og grinet ad. Men sandt nok er det flotte resultat et udtryk for en synergi, som skyldtes det utvungne, lystbetonede samarbejde mellem alle de yderst forskellige personligheder i Sønderbrogruppen, deres lige så forskellige, faglige færdigheder og tværsektorielle herkomst. Og ikke mindst deres baglande og individuelle netværk. Alt det, som kan regnes for områdets ”sociale kapital” på det tidspunkt, spillede ind og spillede med, hvilket bidrog til denne ”Søndergi-effekt”. En redaktør i byen havde allerede bemærket fænomenet nogle år før det pudsige ord ramte hovedet på sømmet. (se artikel side 29: »Suset fra Sønderbro«). Men en masse ting blev også alvor nu. Samarbejdet skulle prøves af i praksis nu, hvor byggeriet kunne gå i gang. Hvem skulle sidde i byggeudvalg? Hvem skulle sørge for at der blev forberedt aktiviteter i huset? Hvordan fordele opgaverne ? Som det ofte er, gav svarene sig selv. De, der havde lyst – og tid – til at gå ind i det ene, gjorde selvfølgelig det. Og de, der tændte mere på den anden opgave, gjorde det. Efter en udbudsrunde valgte byggeudvalget firmaet ”Skanska” til at stå for byggeriet. Den byggeansvarlige fra Skanska siger i dag, at han aldrig har oplevet byggemøder, hvor der var så mange lægmænd til stede: ”Ikke at det var noget problem. Men vi måtte ofte svare på helt uventede spørgsmål, fordi der var beboere til stede, som aldrig havde haft noget at gøre med nybyggeri. Det var faktisk meget stimulerende, og helt nyt for os. Men vi tog det som udtryk for at det her hus ikke var lige som alle de andre byggerier, hvor beslutningen er kommet ovenfra. Her var et virkeligt engagement blandt beboerne. Det var faktisk rigtig spændende at deltage i de møder”, husker den ansvarlige hos Skanska. 25 Men også i den anden arbejdsgruppe, som skulle arbejde med indretning og aktiviteter i huset, var derdiskussioner og blafrende gardiner. Gruppen kaldte sig ”Sønderbro Aktivitet”. Den bestod ikke kun af folk fra Sønderbrogruppen, men optog gladeligt frivillige udefra. Nogle interesserede sig for aktiviteter til unge. Nogle for aktiviteter til ældre. Nogle interesserede sig for idrætsmuligheder. Andre igen fandt at den vigtigste opgave var at opbygge en café og et cafeteria-køkken, som kunne bespise alle besøgende i kulturhuset. Lad os følge den sidste gruppe lidt og se, om empowerment-principperne kom i spil – og om resultaterne af gruppens arbejde også har affødt ”nye ressourcer”, som et empowerment-initiativ jo bl.a skal kendes på. FORTÆLLINGER FRA VIRKELIGHEDEN: OP- OG NEDTURE FOR EN FRIVILLIG En frivillig, som blev aktiv i midten af 90-erne, og som i dag anslår at hun bruger 70 % af sin tid i kulturhuset siger: ”Jeg var medlem af menighedsrådet, og blev af rådets formand spurgt, om jeg havde tid til at deltage i en invitation, vi havde fået fra Sønderbrogruppen. Det var spændende og udfordrende fra allerførste møde. Jeg mødte mange nye mennesker, men også mange, som jeg kendte fra andre sammenhænge. Vi var flere fra menighedsrådet, der involverede os på samme tid. Vi var derfor også med til fra første færd at yde vores til forarbejdet med at få et kulturhus op at stå. Det er her, jeg bruger mine kræfter i dag. Selvfølgelig er det her noget, der går op og ned, og jeg har da oplevet at få meget skæld-ud, når ting ikke lykkes fuldt ud. Så bliver man ked af det og har brug for at nogen lytter og hjælper en videre. Det er heldigvis sket hver gang. Vi har et stort netværk, og der er altid nogen, som tager én alvorligt. Det er dejligt, og nødvendigt, når man er involveret i så mange aktiviteter, som man let bliver i Kulturhuset. Går man i front, må man acceptere at alt nyt koster lærepenge. Men først og fremmest tror jeg at alle der har arbejdet med ”Sønderbro” føler et kæmpe-løft, fordi tingene lykkes for os i det store og hele. Personligt har det i hvert fald været et kæmpe løft, at slide i det for at samle penge ind, og så se resultatet: Vores dejlige hus, og velfungerende køkken og café. Men der skal stadig gøres meget for at forbedre økonomien i huset. Desværre fik vi i en periode
Page 1 and 2: 15 års erfaringer fra Sønderbro H
Page 3 and 4: FORORD Det begynder med store vansk
Page 6 and 7: 6. Et andet grundlæggende problem
Page 8 and 9: STATISTIK I Sønderbro området bor
Page 10 and 11: FAKTA STYRKE-PROFIL AF LOKALOMRÅDE
Page 12 and 13: Dansk Flygtningehjælp havde åbnet
Page 14 and 15: I 2005 blev arbejdsgruppen ”Sønd
Page 16 and 17: der dog havde overenskomst med Hors
Page 18 and 19: DET LANGE SEJE TRÆK Her følger et
Page 20 and 21: Det skulle være en slags moderne f
Page 22 and 23: 2. Sammen med et par tyrkiske famil
Page 26 and 27: underskud på vores ”røgfri bank
Page 28 and 29: Jeg viser dem min egen usikkerhed,
Page 30 and 31: Ifølge professorens nationale, kva
Page 32 and 33: Vi kan bare minde hinanden om, at i
Page 34 and 35: Resultatet blev at Kazakhernes øns
Page 36: Sønderbro Horsens har reduceret h

"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?