"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

More documents

Recommendations

Info

der dog havde overenskomst med Horsens Kommune. Så en gruppe på seks m/k’ere – uden særskilt budget – satte hele lavinen i gang. Dog skal det siges, at AAB havde sat penge af til en socialrådgiver (senere en beboerrådgiver), som siden da har koordineret alle anstrengelserne. Derfor også det strategiske punkt om en ”ansvarlig koordinator”. Snart lykkedes det også at få Horsens Kommunes socialcenter Vest repræsenteret. I fællesskab opstillede Axelborggruppen nu de første ”kort- og langsigtede mål”. Hvilket viser, at vi allerede dengang arbejdede med det strategiske punkt, vi kalder for ”parallel- eller dobbelt strategi”. To begivenheder kan kaste lys over, hvordan vi dengang arbejdede med dobbelt-strategien, via de kort- og langsigtede mål. SMÅ SYNLIGE SUCCESSEER (Indsatsområde nr. 5 og 6) I 1992 var det allerede ved at udvikle sig til en tradition, at der mod slutningen af børnenes sommerferie skulle holdes ”Liv og glade dage” i Axelborg. Ikke at arrangementet kun henvendte sig til børnene. Faktisk har disse dage også altid budt på en kærkommen lejlighed for alle voksne til at komme ud af lejlighederne og møde hinanden på kryds og tværs af opgangene. I 1992 havde Axelborggruppen – udfra tanken om den tværsektorielle nødvendighed – haft held til at involvere Horsens Politi i arbejdet. Fra politiets side kunne man sagtens se en pointe i et nærmere samarbejde med det sigte at forebygge kriminalitet – og med politiets repræsentant i spidsen søgte vi Det kriminalpræventive Råd om penge til en ”kombibane”, hvor der kunne spilles bold. Banen kunne oversvømmes og bruges som ”is-stadion” om vinteren. Ansøgningen blev imødekommet, og den frivillige sammenslutning ”Axelborggruppen” stod nu overfor sit første, store anlægsarbejde. Vi valgte at påbegynde udgravningen til kombibanen som en fælles handling, der skulle åbne årets ”Liv og glade dage”. I stedet for den sædvanlige symbolske handling, hvor man udstyrer 1 stk. borgmester med 1 stk. spade, valgte vi at sige: Det her er en fælles, glædelig begivenhed. Hvis vi beder alle om at medbringe et graveredskab, kan vi være sammen om at grave fællesskabet frem. Det blev en uforglemmelig oplevelse for alle, 16 som aktivt deltog i – eller blot overværede – begivenheden. Et par hundrede mennesker havde fundet vej til stedet, hvor kombibanen skulle graves ud. Dels havde vi som arrangører sørget for ekstra spader og tømt bestik-skufferne for skeer, dels kom beboerne med diverse graveredskaber selv, mange børn med plastic-skovle og udstyr, der hører sandkassen til. Inden Politiets repræsentant gav tegn til at der måtte graves, overværede de fremmødte ”europæisk histories mest besynderlige tyrefægtning”. Tyren var en mini-gravko og tyrefægteren en – til lejligheden - flot udklædt tyrefægter fra Horsens Amatør Teater. ”Tyren” blev tirret i alle ender. Tyrefægteren undveg behændigt ethvert ondt udfald fra ”tyrens” side, og da ”Tyren”/gravkoen i frustration gav sig til at grave et dybt hul i jorden, råbte Politiet: ”Grav”. Så blev der ellers gravet på stedet af 200 beboere. Alle morede sig over denne symbolske øvelse. En uge senere havde gravemaskiner gjort arbejdet færdigt, og vejen var banet for masser af fællesskab omkring kombi-banen. Konceptet med at gøre ”første spadestik” til en fælles handling gentog vi i 2004, da det gjaldt udgravningen til Sønderbro Kulturhus. En glad borgmester stod da midt i folkehavet, og fik lov til at tage første stik, inden flere hundrede fremmødte uddybede handlingen med hver deres graveredskab. Ideen var opstået i arbejdet med det strategiske punkt, der handler om at udarbejde ”informations- og kommunikationsplaner”. Det er langt fra ligegyldigt, hvordan man kommunikerer. Denne metode gik ”rent” ind. Alle syntes det var sjovt, og et vigtigt skifte i symbolikken. Overraskelses-elementet betød også en langt bedre pressedækning, end man ellers ville have fået.
FAKTA JAKARTA DEKLARATIONEN I 1997 holdt WHO sin 4. internationale konference om sundhedsfremme i Jakarta, Indonesien. Det foregik under titlen: ”Nye aktører i en ny æra”. I deklarationen står der bl.a.: ”Undersøgelser og case-studier foretaget rundt om i verden giver et overbevisende vidnesbyrd om, at sundhedsfremme virker. Sundhedsfremme-strategier kan ikke alene udvikle og ændre livsstil, men også ændre de sociale, økonomiske og miljømæssige betingelser, som er bestemmende for sundheden. Sundhedsfremme er en praktisk metode til at opnå større lighed i sundhed”…”Sundhedsfremme skabes af og med mennesker, ikke fra og til mennesker. Sundhedsfremme gør det enkelte menneske bedre i stand til at handle. Sundhedsfremme sætter grupper, organisationer eller lokalsamfund i stand til at øve indflydelse på de sundheds-bestemmende faktorer” Og man siger: ”Det er nu klart bevist, at en bred indfaldsvinkel til sundhedsudviklingen er den mest effektive”. Man konstaterer, at arbejdet kan lykkes såvel i små miljøer som ”torve, skoler, arbejdspladser, øer som i lokalsamfund, kommuner, byer og mega-byer”. Men den brede indfaldsvinkel kommer ikke af sig selv: ”Der er et tydeligt behov for at nedbryde traditionelle grænser indenfor den offentlige sektor, mellem officielle og frivillige organisationer – og mellem den offentlige og private sektor”, Konferencen præciserer: ”Sundhedsfremme kræver fællesskaber for sundheds- og social udvikling på alle niveauer mellem den offentlige og den private sektor. Eksisterende fællesskaber skal styrkes, og potentialet i nye fællesskaber skal udforskes”. Videre: ”For at sikre en infrastruktur for sundhedsfremme er det nødvendigt at finde nye veje til finansiering lokalt, nationalt og globalt”….”nye og anderledes netværk må dannes for at opnå tværsektorielt samarbejde”. Konferencen, der under Gro Harlem Brundtlands ledelse havde inviteret adskillige multinationale firmaer med i diskussioner, analyse- og skrivearbejdet, understreger igen og igen, at man ingen vegne når uden ”nye partnerskaber med den private sektor”. Deklarationen taler om ”de sundheds-bestemmende faktorer, der: 1) skal skabe den størst mulige fremgang i folkesundheden 2) skal yde betydelige bidrag til at formindske uligheder i sundheden 3) skal sikre personlige rettigheder og opbygge social velstand” Konferencen ser ”fattigdom som den største trussel mod sundhed”. Der opremses 13 meget konkrete forudsætninger for sundhed. Man kan gå listen fra Jakarta igennem og spørge sig selv, hvor mange af disse faktorer, der er opfyldt i éns eget ”problemområde”? Ligesom man kan spørge sig selv, hvor mange ”partnerskaber” man har indgået med den private sektor? WHO/EURO, Østerbro, København. Tlf.: 39 17 17 17 17
Page 1 and 2: 15 års erfaringer fra Sønderbro H
Page 3 and 4: FORORD Det begynder med store vansk
Page 6 and 7: 6. Et andet grundlæggende problem
Page 8 and 9: STATISTIK I Sønderbro området bor
Page 10 and 11: FAKTA STYRKE-PROFIL AF LOKALOMRÅDE
Page 12 and 13: Dansk Flygtningehjælp havde åbnet
Page 14 and 15: I 2005 blev arbejdsgruppen ”Sønd
Page 18 and 19: DET LANGE SEJE TRÆK Her følger et
Page 20 and 21: Det skulle være en slags moderne f
Page 22 and 23: 2. Sammen med et par tyrkiske famil
Page 24 and 25: ER DIN ORGANISATION KLAR TIL EMPOWE
Page 26 and 27: underskud på vores ”røgfri bank
Page 28 and 29: Jeg viser dem min egen usikkerhed,
Page 30 and 31: Ifølge professorens nationale, kva
Page 32 and 33: Vi kan bare minde hinanden om, at i
Page 34 and 35: Resultatet blev at Kazakhernes øns
Page 36: Sønderbro Horsens har reduceret h

"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?