"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

More documents

Recommendations

Info

I 2005 blev arbejdsgruppen ”Sønderbro Uddannelse & Erhverv” etableret (se s.21-22.). Gruppen igangsætter flere beskæftigelsesaktiviteter for henholdsvis unge, der vil gå håndværkervejen og en jobklub for kvinder med anden etnisk oprindelse, der ønsker at komme på arbejdsmarkedet/organisere egen virksomhed. Områdets tre store boligforeninger har i efteråret 2006 fået et to-cifret millionbeløb til at udvikle en ”Helhedsplan for ny beskæftigelse på Sønderbro”. Pengene stammer fra Landsbyggefonden under Boligselskabernes Landsforening. Der er tale om en ambitiøs, 5-årig indsats i lokalområdet, som skal være med til at bryde statistikken. Den fortæller, at vi på Sønderbro ikke blot har dobbelt så mange arbejdsløse som resten af Horsens – men hele tre gange så mange! Mere end 50 % af forældrene til elever på Søndermarkskolen står i dag uden kontakt til arbejdsmarkedet. Arbejdet går i gang fra årsskiftet 2007-2008. HVAD ER DET, VI GØR ? FORSKNING PÅ SØNDERBRO For at styrke arbejdet med løbende at klargøre visionen om ”Sundhed For Alle på Sønderbro” indgik Sønderbrogruppen og Sønderbro Kulturhus i april 2003 en ”samarbejdsaftale med Department of Health Promotion Research, Syddansk Universitet”. Tanken er i denne sammenhæng, at vi stiller Sønderbro til rådighed som »laboratorium« for forskning i folkesundhed og empowerment. I fællesskab med forskerne arbejder Sønderbrogruppen frem mod at opbygge et internationalt forsknings- og formidlingscenter på disse områder. Den internationale vinkel betyder, at Sønderbro også er i samarbejde med sundhedsforskere fra universiteter i Lissabon, Newcastle, Trnava, Slovakiet og Deakin, Australien. Samarbejdet skal opkvalificere og metodeudvikle arbejdet med folkesundhed i lokalsamfundet, såvel lokalt som nationalt og internationalt. Målet er at tilføre Sønderbrogruppens arbejde med borgerinvolvering og –indflydelse et forskningsmæssigt perspektiv og give Department of Health Promotion Research mulighed for at bruge Sønderbro-området til forsknings- og undervisningsprojekter på folkesundhedsområdet. 14 Specifikke perspektiver: - At kvalificere borgerinddragelse og borgerindflydelse - At metodeudvikle på empowerment-processer - At evaluere og effektmåle på forskellige aspekter af borgerinddragelse - At udvikle værktøjer til styrkelse af den enkeltes selvopfattelse - At skabe en unik sammenhæng mellem teori og praksis - At opsøge muligheder for fælles ansøgninger om støtte til forsknings- og demonstrationsprojekter - At udbygge fælles nationale og internationale netværk - At etablere et fælleseuropæisk samarbejdscenter for empowerment. Aftalen har medført, at Sønderbro-folk er begyndt at optræde som undervisere på Syddansk Universitet At der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse af 1500 Sønderbro-borgeres engagement og syn på lokalområder. Og at SDU siden juni 2006 for fælles midler har udstationeret en videnskabelig medarbejder på Sønderbro i foreløbig de næste tre år. Det nyeste initiativ fra Sønderbro Uddannelse & Erhverv, handler om at etablere gratis bredbånd, computere og software til alle familier på Sønderbro. ”Sønderbro Uddannelse & Erhverv” har nemlig konstateret, at ”mennesker uden internet-adgang ikke eksisterer i det globale samfund”. Med det livlige aktivitetsniveau i de tre arbejdsgrupper: Sønderbro Information, Sønderbro Kultur og Sønderbro Uddannelse & Erhverv, nærmer vi os nu den helhedstænkning, der skal gøre det realistisk for os at kunne se visionen i øjnene hver dag og sige: Vi er i dag tættere på målet, end vi var i går. Det er en tilfredsstillende erkendelse, der får velværet til at flyde igennem alle led i vores netværk. En følelse af optimisme, der står i skærende kontrast til den håbløshed og apati, der var udgangspunktet for hele arbejdet. En optimisme, der gør at vi lettere overvinder midlertidige vanskeligheder, end vi gjorde det i 90-erne. Områdets kollektive immunforsvar er blevet styrket (Social Immunologi !). På de næste sider skal kigge nærmere på den organisering og de metoder, der har gjort dette skift – det indre kvarterløft – muligt.
FAKTA SYV STRATEGISKE INDSATS-OMRÅDER På de kommende sider belyser vi syv strategiske indsatsområder, hvor man må være godt udrustet, hvis man vil have gennemslagskraft med at løfte beboernes livskvalitet, og styrke områdets kollektive immunforsvar. Strategiske indsatsområder: 1. En fælles vision 2. Politisk forpligtelse/tæt samarbejde med byrådet 3. Ansvarlig koordinator, med adgang til tværfaglig stab. Flad struktur. 4. Støtte-struktur i området og byen som helhed. På tværs af offentlig, privat og frivillig sektor. 5. Synlighed i området og byen som helhed, via informations- og kommunikationsplaner 6. Parallel- eller dobbelt-strategi: A) Langtidsplanlægning, B) Handling her-&-nu 7. Evaluering og dokumentation /forskning Beboerrådgiveren, der siden 1996 har koordineret arbejdet i Sønderbrogruppen siger: »Denne slags arbejde giver kun holdbare resultater, hvis vi hele tiden minder hinanden om, at nok skal vi skynde os. Men kunsten er, at skynde sig langsomt. Mislykkes vi første gang, så prøver vi bare igen«. SØNDERBROGRUPPEN - FLAD STRUK- TUR, TÅRNHØJE RESULTATER (Indsatsområde nr. 3) Mange steder i Danmark sidder der dygtige og ambitiøse folk, som gerne vil i gang med et kvarterløft – hvad enten det nu er ydre, indre eller begge dele. Hvis der skal være tyngde og gennemslagskraft i indsatsen, bør man begynde med at identificere de resurser, som allerede er til stede i det boligområde, som trænger til et løft. Man kan sagtens gå i gang uden penge – og man bør gøre det! Sønderbrogruppen, som driver en hjemmeside, udgiver Sønderbrobladet og har bygget Sønderbro Kulturhus til 11 mio. kr. har ikke noget budget. Gruppen har heller ikke nogen formand… Hvis vi virkelig ønsker os et andet resultat, må vi også organisere os anderledes – og tænke anderledes. Man kan fx. sagtens lave et vellykket informationsarbejde, uden at have et kontor, der rummer alle 15 tekniske hjælpemidler. Det skader ikke denne sag med en mere ”barfods-agtig” indstilling til arbejdsvilkårene. Faktisk er det et problem for troværdigheden – og dermed gennemslagskraften - hvis koordinatorens og initiativtagernes vilkår skiller sig alt for meget ud fra beboernes vilkår. Gå endelig i gang uden et særskilt budget. I et overflods-samfund som det danske, er der masser af ledige resurser. Man kan i stedet med fordel koncentrere sig om at opbygge et lystigt miljø, hvor gode ideer opstår. Så kan man tiltrække pengene derefter. Der er masser af brugbart værktøj i de to kasser, hvorpå der står ”Sundhedsfremme” og ”Empowerment”. På Sønderbro er vi dykket vi ned i dem begge. HVILKE PARTNERE ”GEMMER SIG” LIGE RUNDT OM HJØRNET ? (Indsatsområde nr. 4) Vi har at gøre med tre grundlæggende sektorer: A) De frivillige/foreninger/organisationer B) De offentligt ansatte/institutioner C) De privat ansatte/virksomhederne Indenfor disse kan man igen finde ”under-sektorer”. Der findes fx frivillige indenfor social- og sundhedssektoren. Der findes også frivillige indenfor kultursektoren. De offentligt ansatte fordeler sig på adskillige sektorer: Teknik- og miljø-sektoren, inkasso- og skatte-sektor, social- og sundhed, kultur osv. Den private sektor er heller ikke bare én stor, sammenhængende sektor. Der findes fx en finanssektor og en produktions-sektor, der igen kan underopdeles. Når man sætter sig for at ville arbejde ”tværsektorielt”, går man altså i gang med et stykke ”kombinatorik”, der er vældig udfordrende for fantasien og samarbejdsevnerne! Da AAB og Sund By begyndte at samle ”Axelborg-gruppen” og tale om den ”tværsektorielle nødvendighed” for at få gennemslagskraft, var der ikke så forfærdelig mange sektorer repræsenteret. Men de tre grund-sektorer var til stede: To beboere meldte sig frivilligt. Dansk Flygtningehjælp og Horsens Kommunes Flygtningegruppe repræsenterede den offentlige sektor, Arbejdernes Andels Boligforening og Sund By Butikken var det tætteste vi kom den private sektor, idet boligforeningen er privat, og Sund By en selvejende institution,
Page 1 and 2: 15 års erfaringer fra Sønderbro H
Page 3 and 4: FORORD Det begynder med store vansk
Page 6 and 7: 6. Et andet grundlæggende problem
Page 8 and 9: STATISTIK I Sønderbro området bor
Page 10 and 11: FAKTA STYRKE-PROFIL AF LOKALOMRÅDE
Page 12 and 13: Dansk Flygtningehjælp havde åbnet
Page 16 and 17: der dog havde overenskomst med Hors
Page 18 and 19: DET LANGE SEJE TRÆK Her følger et
Page 20 and 21: Det skulle være en slags moderne f
Page 22 and 23: 2. Sammen med et par tyrkiske famil
Page 24 and 25: ER DIN ORGANISATION KLAR TIL EMPOWE
Page 26 and 27: underskud på vores ”røgfri bank
Page 28 and 29: Jeg viser dem min egen usikkerhed,
Page 30 and 31: Ifølge professorens nationale, kva
Page 32 and 33: Vi kan bare minde hinanden om, at i
Page 34 and 35: Resultatet blev at Kazakhernes øns
Page 36: Sønderbro Horsens har reduceret h

"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?