"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

More documents

Recommendations

Info

Dansk Flygtningehjælp havde åbnet et kontor i bebyggelsen. Her kom nye flygtningefamilier og fik viden om rettigheder og pligter, og flygtningehjælpen lejede et antal lejligheder til særligt vanskelige unge mænd. Flygtningehjælpens kontor var imidlertid ikke bemandet om aftenerne og i weekend’erne. På disse tidspunkter kunne problemer mellem nye og gamle beboere udvikle sig til åbne konflikter. Horsens Kommune havde i perioden 1985-87 udstationeret to socialrådgivere i Axelborg. De stillede bl.a. spørgsmålet: ”Kan man gå ud i et boligområde og – ved at være sammen med beboerne – trække deres ressourcer frem, således at de selv får mod til at forbedre deres levevilkår?” Besparelser betød dog, at socialrådgiverne blev trukket »hjem« til Rådhuset - og spørgsmålet blev ikke besvaret. I 1987 søgte Horsens Kommune optagelse i Verdenssundhedsorganisationen WHO’s pilot-projekt ”Sunde Byer År 2000”. Og det skulle vise sig, at dette langsigtede træk et par år senere fik en afgørende indflydelse på Axelborgs udvikling. Horsens havde i slutningen af 80-erne generelt et dårligt ry blandt danske byer. Mest kendt var man for Horsens Statsfængsel og ryet som ”Jyllands kirkegård” ! Politikerne tog handsken op på to måder. Man iværksatte danmarkshistoriens første kommunale markedsføringsplan, den omdiskuterede ”Horsens Blomstrer”-kampagne. Sideløbende med dette udgiftskrævende – og hårdt kritiserede – initiativ, blev Horsens accepteret som den 11. og sidste by i WHO´s europæiske projekt om at udvikle ”Sunde Byer”. WHO havde ellers kun planlagt at have 10 byer i ”pilot-projektet” fra 1987-92. Det var millionbyer som Wien, Stockholm og Barcelona. Men Horsens insisterede på, at selv små byer kan have massive sundhedsproblemer at slås med, og politikerne troede på, at ”Sund By”konceptet – med en international bølge af inspiration og initiativer på forebyggelsesområdet – kunne være med til at give hele Horsens en ”ny begyndelse”. 12 FÆLLES VISION: SUNDHED FOR ALLE PÅ SØNDERBRO Arbejdernes Andels Boligforening ønskede selvsagt at ændre på den håbløshed og stagnation, der prægede området i slutningen af 1980-erne og begyndelsen af 90-erne. Boligforeningen havde i 1991 skaffet sig økonomisk frirum til at renovere facader og udbedre hærværket i og omkring Axelborgs lejligheder. Man henvendte sig i ”Sund By Butikken”, hvor Horsens Kommune siden 1987/88 havde arbejdet med at oversætte – og omsætte - Ottawa Charteret fra 1986 om ”Sundhedsfremme” til lokal handling. Arbejdet med at udvikle Horsens til en ”Sund By” foregik ud fra WHO´s brede sundhedsbegreb, som lyder: ”Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men menneskets totale velbefindende – fysisk, psykisk og socialt.” Denne sundhedsanalyse gjorde vi til vores foreløbige vision for arbejdet med Axelborg og Sønderbro. »FYSISK, PSYKISK OG SOCIALT VELBEFINDENDE« AAB fik derfor det råd at tænke på beboernes ”totale velbefindende – fysisk, psykisk og socialt”. Og den grænseoverskridende tanke opstod, at boligforeningen skulle prøve at overføre WHO´s brede sundhedsbegreb fra enkeltindivid til et helt boligområde. Hvis sundhed først kan udvikle sig, når man har velbefindende på de nævnte tre områder, skulle boligforeningen kombinere den fysiske renovering med den psykiske- og den sociale renovering... AAB hyrede byens første privat-ansatte socialrådgiver og opførte et dejligt ”beboerhus”, hvor socialrådgiveren nu kunne mødes med beboerne. Sammen med de første interesserede beboere, afdelingsbestyrelsen i Axelborg, Dansk Flygtningehjælp i Axelborg, en socialrådgiver fra Horsens Kommune og Sund By Butikken blev der nu opstillet mål for arbejdet. Både kort- og langsigtede mål. De kortsigtede mål handlede om at hjælpe beboerne til at skabe fælles aktiviteter for familierne i bebyggelsen. De langsigtede mål gik på at få skabt et samarbejde mellem de tre store boligforeninger i området. I 1993 skiftede ”Axelborgruppen” navn til ”Sønderbrogruppen”, idet stadigt flere partnere syntes, at visionen om at udvikle området til et mønster- og udviklingsområde for ”folkesundhed” var spændende og attraktiv.
Vi fulgte WHO´s anvisninger fra ”Ottawa Charteret” om at bruge metoderne ”borgerinddragelse” og ”Tværsektoriel handling” som løftestænger. Kriminaliteten i området var stadig iøjnefaldende, men alle de nye, positive aktiviteter, der udsprang fra ”Sønderbrogruppen” og aktivitetsgrupperne i Axelborg Beboerhus sørgede vi for, blev omtalt i massemedierne. Derfor blev det stadigt lettere at rekruttere nye, frivillige resursepersoner til arbejdet. Tre krum- FAKTA SUNDHEDSFREMME 1: OTTAWA CHARTERET I 1986 samles 212 sundhedspraktikere og teoretikere fra alle kontinenter til WHO-konference i Ottawa, Canada. Her analyserer man sig frem til at de, der vil arbejde ”sundhedsfremmende”, skal sætte processer i gang, som ”gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand.” Afgørende er altså at lære sig processen, hvor borgerne/beboerne vokser – ikke fagpersonen/ eksperten.. I Charteret står bla.: ”Sundheden fremmes gennem en konkret og effektiv indsats i lokalmiljøet, hvor man prioriterer, tager beslutninger, planlægger og gennemfører strategier for at opnå en bedre sundhedstilstand. Centralt i denne proces er styrkelsen af lokalsamfundene, deres ret til selvforvaltning og til at styre deres egne projekter og skæbne. I udviklingen af lokalsamfundet trækkes der på de menneskelige og materielle ressourcer, som findes dér, for at øge menneskers evne til at hjælpe sig selv og andre, og for at udvikle fleksible systemer, som styrker befolkningens deltagelse i – og opmærksomhed på – sundhedsspørgsmål.” Det slås fast, at ”sundhed er en ressource i dagligdagen, og ikke selve livets formål. Sundhedsfremmende indsats stræber imod at forbedre livskvaliteten for alle gennem en aktiv støtte. Sundhedsfremmende initiativer har til formål at reducere forskelle i den nuværende sundhedstilstand, og sikre alle muligheder og midler til at opnå deres bedst mulige sundhedstilstand. Dette indebærer en sikker forankring i et støttende miljø” Understregninger i teksten skyldes forfatteren – ikke WHO). Ottawa Charterets førsteudgave på dansk skyldtes Komiteen for Sundhedsoplysning, 1988. I dag kan hele teksten købes hos Statens Institut for Folkesundhed (S.I.F.), tlf.: 39 20 77 77. 13 tapper i lokalarbejdet lod imidlertid vente på sig: Skolen, kirken og det lokale erhvervsliv. VI STYKKER HELHEDEN SAMMEN Efter endnu et par år med stadigt mere positiv omtale af ”Sønderbrogruppens” aktiviteter ændrede dette sig. Fra midten af 90-erne indgik også disse partnere på lige fod med beboere, boligforeninger, politi, idrætsforening, daginstitutioner, handlende, sundhedsplejerske, socialrådgivere og repræsentanter for etniske grupperinger på hele Sønderbro. Det krævede dog konstante opfordringer, parret med positiv omtale i massemedierne. Med den tværsektorielle metode og princippet om ikke at igangsætte arbejdsgrupper uden minimum to beboere har vi gradvist kunnet nærme os det helhedssyn på arbejdet, der er forudsætningen for at løfte visionen om ”Sundhed For Alle på Sønderbro”. Sønderbrogruppen består i dag af 45 aktive, frivillige. Gruppen har underopdelt sig, så én gruppe er ansvarlig for ”Sønderbro Information”, (se s. 20) der udgiver ”Sønderbro Bladet 3 g. årligt og konstant udvikler på hjemmesiden www.soenderbrohorsens.dk En anden gruppe – ”Sønderbro Kultur” (se s. 20-21.) – har stået i spidsen for at beskrive, skaffe midler til og bygge ”Sønderbro Kulturhus”. Et moderne forsamlingshus til 11 mio. kr., der sammenbygget med skolen giver sammenlagt 15.000 m2 at boltre sig på. Huset blev indviet i efteråret 2004.
Page 1 and 2: 15 års erfaringer fra Sønderbro H
Page 3 and 4: FORORD Det begynder med store vansk
Page 6 and 7: 6. Et andet grundlæggende problem
Page 8 and 9: STATISTIK I Sønderbro området bor
Page 10 and 11: FAKTA STYRKE-PROFIL AF LOKALOMRÅDE
Page 14 and 15: I 2005 blev arbejdsgruppen ”Sønd
Page 16 and 17: der dog havde overenskomst med Hors
Page 18 and 19: DET LANGE SEJE TRÆK Her følger et
Page 20 and 21: Det skulle være en slags moderne f
Page 22 and 23: 2. Sammen med et par tyrkiske famil
Page 24 and 25: ER DIN ORGANISATION KLAR TIL EMPOWE
Page 26 and 27: underskud på vores ”røgfri bank
Page 28 and 29: Jeg viser dem min egen usikkerhed,
Page 30 and 31: Ifølge professorens nationale, kva
Page 32 and 33: Vi kan bare minde hinanden om, at i
Page 34 and 35: Resultatet blev at Kazakhernes øns
Page 36: Sønderbro Horsens har reduceret h

"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?