"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens
"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens
"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Dansk Flygtningehjælp havde åbnet et kontor i<br />
bebyggelsen. Her kom nye flygtningefamilier og fik<br />
viden om rettigheder og pligter, og flygtningehjælpen<br />
lejede et antal lejligheder til særligt vanskelige<br />
unge mænd.<br />
Flygtningehjælpens kontor var imidlertid ikke<br />
bemandet om aftenerne og i weekend’erne. På disse<br />
tidspunkter kunne problemer mellem nye og gamle<br />
beboere udvikle sig til åbne konflikter.<br />
<strong>Horsens</strong> Kommune havde i perioden 1985-87<br />
udstationeret to socialrådgivere i Axelborg. De stillede<br />
bl.a. spørgsmålet: ”Kan man gå ud i et boligområde<br />
og – ved at være sammen med beboerne –<br />
trække deres ressourcer frem, således at de selv får<br />
mod til at forbedre deres levevilkår?” Besparelser<br />
betød dog, at socialrådgiverne blev trukket »hjem«<br />
til Rådhuset - og spørgsmålet blev ikke besvaret.<br />
I 1987 søgte <strong>Horsens</strong> Kommune optagelse i Verdenssundhedsorganisationen<br />
WHO’s pilot-projekt<br />
”Sunde Byer År 2000”. Og det skulle vise sig, at<br />
dette langsigtede træk et par år senere fik en afgørende<br />
indflydelse på Axelborgs udvikling.<br />
<strong>Horsens</strong> havde i slutningen af 80-erne generelt et<br />
dårligt ry blandt danske byer. Mest kendt var man<br />
for <strong>Horsens</strong> Statsfængsel og ryet som ”Jyllands kirkegård”<br />
! Politikerne tog handsken op på to måder.<br />
Man iværksatte danmarkshistoriens første kommunale<br />
markedsføringsplan, den omdiskuterede ”<strong>Horsens</strong><br />
Blomstrer”-kampagne.<br />
Sideløbende med dette udgiftskrævende – og<br />
hårdt kritiserede – initiativ, blev <strong>Horsens</strong> accepteret<br />
som den 11. og sidste by i WHO´s europæiske projekt<br />
om at udvikle ”Sunde Byer”. WHO havde ellers<br />
kun planlagt at have 10 byer i ”pilot-projektet” fra<br />
1987-92. Det var millionbyer som Wien, Stockholm<br />
og Barcelona. Men <strong>Horsens</strong> insisterede på, at selv<br />
små byer kan have massive sundhedsproblemer at<br />
slås med, og politikerne troede på, at ”Sund By”konceptet<br />
– med en international bølge af inspiration<br />
og initiativer på forebyggelsesområdet – kunne være<br />
med til at give hele <strong>Horsens</strong> en ”ny begyndelse”.<br />
12<br />
FÆLLES VISION:<br />
SUNDHED FOR ALLE PÅ SØNDERBRO<br />
Arbejdernes Andels Boligforening ønskede selvsagt<br />
at ændre på den håbløshed og stagnation, der prægede<br />
området i slutningen af 1980-erne og begyndelsen<br />
af 90-erne. Boligforeningen havde i 1991<br />
skaffet sig økonomisk frirum til at renovere facader<br />
og udbedre hærværket i og omkring Axelborgs lejligheder.<br />
Man henvendte sig i ”Sund By Butikken”, hvor<br />
<strong>Horsens</strong> Kommune siden 1987/88 havde arbejdet<br />
med at oversætte – og omsætte - Ottawa Charteret<br />
fra 1986 om ”Sundhedsfremme” til lokal handling.<br />
Arbejdet med at udvikle <strong>Horsens</strong> til en ”Sund By”<br />
foregik ud fra WHO´s brede sundhedsbegreb, som<br />
lyder: ”Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men<br />
menneskets totale velbefindende – fysisk, psykisk og<br />
socialt.” Denne sundhedsanalyse gjorde vi til vores<br />
foreløbige vision for arbejdet med Axelborg og <strong>Sønderbro</strong>.<br />
»FYSISK, PSYKISK OG SOCIALT<br />
VELBEFINDENDE«<br />
AAB fik derfor det råd at tænke på beboernes ”totale<br />
velbefindende – fysisk, psykisk og socialt”. Og den<br />
grænseoverskridende tanke opstod, at boligforeningen<br />
skulle prøve at overføre WHO´s brede sundhedsbegreb<br />
fra enkeltindivid til et helt boligområde.<br />
Hvis sundhed først kan udvikle sig, når man<br />
har velbefindende på de nævnte tre områder, skulle<br />
boligforeningen kombinere den fysiske renovering<br />
med den psykiske- og den sociale renovering...<br />
AAB hyrede byens første privat-ansatte socialrådgiver<br />
og opførte et dejligt ”beboerhus”, hvor socialrådgiveren<br />
nu kunne mødes med beboerne. Sammen<br />
med de første interesserede beboere, afdelingsbestyrelsen<br />
i Axelborg, Dansk Flygtningehjælp i Axelborg,<br />
en socialrådgiver fra <strong>Horsens</strong> Kommune og<br />
Sund By Butikken blev der nu opstillet mål for<br />
arbejdet. Både kort- og langsigtede mål. De kortsigtede<br />
mål handlede om at hjælpe beboerne til at<br />
skabe fælles aktiviteter for familierne i bebyggelsen.<br />
De langsigtede mål gik på at få skabt et samarbejde<br />
mellem de tre store boligforeninger i området.<br />
I 1993 skiftede ”Axelborgruppen” navn til ”<strong>Sønderbro</strong>gruppen”,<br />
idet stadigt flere partnere syntes,<br />
at visionen om at udvikle området til et mønster-<br />
og udviklingsområde for ”folkesundhed” var spændende<br />
og attraktiv.