FAKTA STYRKE-PROFIL AF LOKALOMRÅDET I stedet for den problem-fikserede ”fejlfindermodel”, udarbejdes en ”styrkeprofil” – i pagt med principperne for sundhedsfremme. Her ifører man sig ”talentspejder-briller” og finkæmmer området for potentiale og (menneskelige) resurser. Målet er, at mobilisere det overskud, der gør beboerne robuste overfor dagligdagens og livets stress-faktorer. Målet er, at beboerne lærer at håndtere udfordringer og belastninger, og bliver opmærksomme på sammenhængene i deres eget liv – og sammenhængene mellem deres indsats i lokalsamfundet og dette lokalsamfunds muligheder for at udvikle sig tilfredsstillende. Metoden består i at tale med beboerne i det område, hvor de lever deres liv, og hvorfra deres forståelse ”springer”. Styrke-profilen bruges som fundament for igangsætning af kort- og langsigtede planer i lokalområdet. De tidlige betonbyggerier i Danmark fra ti-året 1965-75 var mange steder katastrofalt dårlige. I Axelborg havde man endvidere valgt en løsning med flade tage på 5- og 7 etagers bygninger. Det viste sig hurtigt at give fugtproblemer inde i lejlighederne. Mens betonen begyndte at smuldre og vindueskarme rådnede, begyndte beboersammensætningen at ændre sig. De velfungerende familier flyttede ud. Lejlighederne blev nu – for en stor dels vedkommende - overtaget af familier og enkeltpersoner, hvor <strong>Horsens</strong> Kommune betalte huslejen. Indflytterne var lokale arbejdsløse og førtidspensionister. En del viste sig at have misbrugsproblemer. Sideløbende med denne indflytning, flyttede <strong>Horsens</strong> Kommune nu også en stor del af byens flygtninge og indvandrere til Axelborg. Det gjaldt især de mange tyrkiske indvandrerfamilier fra landsbyerne på den Anatolske højslette, flygtninge fra Iran og Irak samt flygtninge fra borgerkrigen i Sri Lanka. Der opstod konflikter mellem de indfødte danske og de nye beboere. Alene duften af andre krydderier og madvarer fra et par køkkener i opgangen kunne bringe gemytterne i kog. Regler for børneopdragelse var naturligvis heller ikke fælles på tværs mellem de mange nye naboer. Det gav også problemer. Og da flygtninge-indvandrerfamilierne heller ikke havde redskaber til at forklare sig med – dårligt sprog, dårlig uddannelse, en del analfabeter – skulle det selvfølgelig ende i råben og skrigen, daglige konflikter og hærværk. 10 Da denne udvikling var på sit højeste i slutningen af 80-erne, kørte <strong>Horsens</strong> Politi med udrykning til Axelborg flere gange hver dag i ugen. Ruder blev knust, døre sparket ind, graffiti og hærværk i lange baner. Udendørs-arealerne var præget af (knuste) flasker og brugte kanyler. På dette tidspunkt opstod også i <strong>Horsens</strong> dette mundheld om Axelborg, at ”…hvis en cykel blev smidt ned fra øverste etage, var den stjålet, inden den nåede jorden”… Jo, de var hurtige, de beboere! Men som mundheldet tydeligt viser, voksede også omverdenens foragt for området. Det blev sådan, at taxaer ikke kørte til adresser i Axelborg, og butikker ikke gav kredit, hvis adressen var Axelborg. Beboerne i de nærmeste boligblokke tog stærk afstand til naboerne i Axelborg. Beboerne i Axelborg tog afstand til hinanden og til navnet Axelborg. FAKTA KRIMINALITETEN PÅ SØNDERBRO, 1990-2005 Desværre har ingen forsket i politiets statistikker, før vi fik midler til at udgive dette skrift. Da vi jo netop aldrig har iværksat en systematisk indsats for at nedbringe kriminaliteten, er det ikke en opgave, nogen har påtaget sig. Det er ærgerligt fordi nye retningslinier hos Politiet betyder, at statistik, ældre end 10 år, automatisk slettes. Vi kan derfor ikke komme komme tilbage til udgangspunktet for arbejdet – den gang i midten af 1980-erne, hvor kriminaliteten var på sit højeste. Tidligere politiassistent, Bent Andreasen har imidlertid hjulpet os ved manuelt at gennemgå anmeldelser fra årene 1990 og 1995 – tal, der ellers er strøget af statistikken i dag. Med tak til <strong>Horsens</strong> Politi, og især Bent Andreasen, kan vi derfor sige følgende: I 1990 blev der anmeldt 84 indbrud/tyverier på <strong>Sønderbro</strong>. I 1995 var tallet faldet til 61. I år 2000 var tallet 38. I 2005 blev der anmeldt 30 tilfælde. Altså et fald på i alt 64 % Ser vi på ”Røveri”, blev der i 1990 gennemført 3 røverier. Siden da er tallet faldet til 1 røveri i 2005. På alle kategorier af kriminalitet, ser man et konstant fald hen over årene. Af ovennævnte grunde har vi dog ikke kunnet fremskaffe 1990- og 1995-tal på den øvrige kriminalitet. 2000- og 2005-tallene ser imidlertid sådan ud: Anmeldt hærværk på <strong>Sønderbro</strong> år 2000: 10 stk. I 2005 er tallet faldet til 3. Lov om euforiserende stoffer, år 2000: 27 anmeldelser. År 2005: 5 stk. Vi ser altså, at en generel indsats for at løfte livskvaliteten i området, er i stand til at reducere kriminaliteten med 50-75 %.
Man sagde, at hvis en cykel blev smidt ud fra øverste etage så var den stjålet, inden den nåede jorden. I dag siger vi, at den er lappet... 11
Change language