"Et indre kvarterløft". - Sønderbro Horsens

FAKTA
STYRKE-PROFIL AF LOKALOMRÅDET
I stedet for den problem-fikserede ”fejlfindermodel”,
udarbejdes en ”styrkeprofil” – i pagt med
principperne for sundhedsfremme.
Her ifører man sig ”talentspejder-briller” og
finkæmmer området for potentiale og (menneskelige)
resurser.
Målet er, at mobilisere det overskud, der gør
beboerne robuste overfor dagligdagens og livets
stress-faktorer. Målet er, at beboerne lærer at
håndtere udfordringer og belastninger, og bliver
opmærksomme på sammenhængene i deres
eget liv – og sammenhængene mellem deres
indsats i lokalsamfundet og dette lokalsamfunds
muligheder for at udvikle sig tilfredsstillende.
Metoden består i at tale med beboerne i det
område, hvor de lever deres liv, og hvorfra deres
forståelse ”springer”.
Styrke-profilen bruges som fundament for
igangsætning af kort- og langsigtede planer i
lokalområdet.
De tidlige betonbyggerier i Danmark fra ti-året
1965-75 var mange steder katastrofalt dårlige. I
Axelborg havde man endvidere valgt en løsning med
flade tage på 5- og 7 etagers bygninger. Det viste sig
hurtigt at give fugtproblemer inde i lejlighederne.
Mens betonen begyndte at smuldre og vindueskarme
rådnede, begyndte beboersammensætningen
at ændre sig. De velfungerende familier flyttede ud.
Lejlighederne blev nu – for en stor dels vedkommende
- overtaget af familier og enkeltpersoner,
hvor Horsens Kommune betalte huslejen. Indflytterne
var lokale arbejdsløse og førtidspensionister.
En del viste sig at have misbrugsproblemer.
Sideløbende med denne indflytning, flyttede Horsens
Kommune nu også en stor del af byens flygtninge
og indvandrere til Axelborg. Det gjaldt især de
mange tyrkiske indvandrerfamilier fra landsbyerne
på den Anatolske højslette, flygtninge fra Iran og
Irak samt flygtninge fra borgerkrigen i Sri Lanka.
Der opstod konflikter mellem de indfødte danske
og de nye beboere. Alene duften af andre krydderier
og madvarer fra et par køkkener i opgangen
kunne bringe gemytterne i kog. Regler for børneopdragelse
var naturligvis heller ikke fælles på tværs
mellem de mange nye naboer. Det gav også problemer.
Og da flygtninge-indvandrerfamilierne heller
ikke havde redskaber til at forklare sig med – dårligt
sprog, dårlig uddannelse, en del analfabeter –
skulle det selvfølgelig ende i råben og skrigen, daglige
konflikter og hærværk.
10
Da denne udvikling var på sit højeste i slutningen
af 80-erne, kørte Horsens Politi med udrykning til
Axelborg flere gange hver dag i ugen.
Ruder blev knust, døre sparket ind, graffiti og
hærværk i lange baner. Udendørs-arealerne var
præget af (knuste) flasker og brugte kanyler. På dette
tidspunkt opstod også i Horsens dette mundheld
om Axelborg, at ”…hvis en cykel blev smidt ned
fra øverste etage, var den stjålet, inden den nåede
jorden”… Jo, de var hurtige, de beboere! Men som
mundheldet tydeligt viser, voksede også omverdenens
foragt for området. Det blev sådan, at taxaer
ikke kørte til adresser i Axelborg, og butikker ikke
gav kredit, hvis adressen var Axelborg. Beboerne i
de nærmeste boligblokke tog stærk afstand til naboerne
i Axelborg. Beboerne i Axelborg tog afstand til
hinanden og til navnet Axelborg.
FAKTA
KRIMINALITETEN PÅ SØNDERBRO, 1990-2005
Desværre har ingen forsket i politiets statistikker,
før vi fik midler til at udgive dette skrift. Da vi
jo netop aldrig har iværksat en systematisk indsats
for at nedbringe kriminaliteten, er det ikke
en opgave, nogen har påtaget sig. Det er ærgerligt
fordi nye retningslinier hos Politiet betyder,
at statistik, ældre end 10 år, automatisk slettes.
Vi kan derfor ikke komme komme tilbage til
udgangspunktet for arbejdet – den gang i midten
af 1980-erne, hvor kriminaliteten var på sit højeste.
Tidligere politiassistent, Bent Andreasen har
imidlertid hjulpet os ved manuelt at gennemgå
anmeldelser fra årene 1990 og 1995 – tal, der
ellers er strøget af statistikken i dag.
Med tak til Horsens Politi, og især Bent Andreasen,
kan vi derfor sige følgende:
I 1990 blev der anmeldt 84 indbrud/tyverier
på Sønderbro. I 1995 var tallet faldet til 61. I år
2000 var tallet 38. I 2005 blev der anmeldt 30 tilfælde.
Altså et fald på i alt 64 %
Ser vi på ”Røveri”, blev der i 1990 gennemført
3 røverier. Siden da er tallet faldet til 1 røveri i
2005.
På alle kategorier af kriminalitet, ser man et
konstant fald hen over årene. Af ovennævnte
grunde har vi dog ikke kunnet fremskaffe 1990-
og 1995-tal på den øvrige kriminalitet.
2000- og 2005-tallene ser imidlertid sådan
ud:
Anmeldt hærværk på Sønderbro år 2000: 10
stk. I 2005 er tallet faldet til 3.
Lov om euforiserende stoffer, år 2000: 27
anmeldelser. År 2005: 5 stk.
Vi ser altså, at en generel indsats for at løfte
livskvaliteten i området, er i stand til at reducere
kriminaliteten med 50-75 %.