Prof. Ellen Margrethe Basse, Aarhus Business School, AU

AARHUS
UNIVERSITET
Når lovgivningen er en hindring for at opnå
miljø- og energimæssige mål
Indlæg på
”Miljø
og Klimaindsats frem mod 2020”
konference den 31.10.2012 i Aarhus
Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse,
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences – Juridisk Institut
–

Miljølovgivningen – hvad er særligt?
Traditionelt er lovgivningen rettet mod de forhold, som
mennesker har mulighed for at træffe beslutninger om
Lovgivningen om klimaforhold og andre miljøforhold vedrører
også forholdet til nogle kræfter – herunder solens og
naturens – som ikke lader sig regulere
Lovgivningen er meget omfattende, men de tilsigtede
virkninger fx af klimalovgivningen er begrænsede

Miljølovgivningen – hvad er særligt?
Globaliseringen har stadig større betydning både for miljø-,
klima- og energiudfordringerne og for hvordan, lovgivningen
bør udformes bl.a. på grund af
• Langtransporteret forurening
• Atmosfæriske ændringer (ozonlaget og klimaændringer) indtræder
uafhængigt af, hvor kilden er
• Samhandel bl.a. med farlige stoffer nødvendiggør regulering af
import/eksport i samspil med miljøhensyn
• Udflytning af produktionsvirksomheder/arbejdspladser (”carbon
leakage”)

Hvad er kritisk eller hindrende for grøn vækst?
Lovgivningen er ikke tilstrækkelig proaktiv og orienteret imod den
dagsorden, der er internationalt
Investeringer er nødvendige – de kan ikke forventes, hvis ikke der er
et langsigtet potentiale, som understøttes af en proaktiv lovgivning

Den lovgivningsmæssige udvikling
Ca. 80 % af dansk miljø-, energi- og klimalovgivning er i større eller
mindre grad bestemt af EU’s regler, og mange EU-regler er udtryk for
gennemførelse af internationale forpligtelser
– men hvordan er implementeringspraksis? Herunder sammenlignet med
praksis i England?
Og hvordan opfatter man generelt den danske lovgivning, når den forberedes, og
når den forklares bl.a. i lovforarbejder?

Dansk lovgivning er meget omfattende
• Særlige regler for aktiviteter og anlæg på havet
• Planlovgivning
• Miljøregulering af forurenende industrielle
aktiviteter/projekter/anlæg
• Miljøregulering af landbrugets aktiviteter
• Produktregulering
• Ressourceanvendelse
• Klimalovgivning
• Energilovgivning
• Regulering af transportsektoren
• Skatte- og afgiftslovgivning
• Den uskrevne naboret m.v.
• De almindelige forvaltningsretlige og kommunalretlige
principper
Colorboxcocolorlor

VE-handlingsplanen fra juni 2010 (VE-bogen bl.a. s. 31ff. og s. 111f.)
Det oplyses i den danske VE-handlingsplan side 37:
”Kompetencen til at træffe afgørelser om godkendelser, bevilling, beregning af støtte
m.v. til energianlæg er samlet hos én statslig myndighed. Der er derfor normalt
ikke noget behov for at lette en horisontal koordinering. I situationer, hvor der
undtagelsesvist - f.eks. i forbindelse med anlæg af transmissionsanlæg til
havvindmøller - opstår behov for horisontal koordinering, påtager de statslige
energimyndigheder (Energistyrelsen) sig normalt denne koordinering, således at
ansøgeren ikke selv skal indhente høringssvar, tilladelser m.v. fra andre statslige
myndigheder.”

Rammebetingelserne for fremme af VE
Den danske VE-profil er baseret på 40 års udvikling:
1973: 95 % importeret råolie og 5 % importeret kul
I dag: ca. 34 % VE i elsektoren; 31 % VE i varmesektoren og 1 % VE i
transportsektoren
Hovedlovene, der anvendes i dag, er fra 1970/80’erne - Historien er vigtig
• Reglerne er udviklet ud fra de behov og konkrete energisystemer, der prægede
70’erne/80’erne
• Reglerne skal fortolkes og anvendes ud fra den historiske kontekst
• De uskrevne retlige principper er også konserverende
Hovedlovene er præget af utrolig mange ændringer - gennemførelser af EU-
krav og nationale politiske aftaler, som har forskellige rationaler

Offentligretlig lovgivning & naboret
VE-loven etableret som en særlig værditabsordning. Reglerne er en del af et
politisk kompromis, der blev opnået ved den energipolitiske aftale i februar 2008
Højesterets dom trykt i UfR 2009, s. 2680ff. Naboen havde ikke krav på erstatning,
fordi vindmøllerne var etableret før VE-lovens ikrafttræden. Sagen skulle derfor
vurderes efter den almindelige naboret (med udgangspunkt i ”tålegrænsen”).
Tidligere landsretsdomme med samme udfald, se VE-bogen s. 296f. med citat s.
297 og henvisning til tidligere domme s. 296, note 40
Colorboxcocolorlor

Er der tilstrækkelig sammenhæng mellem målsætning og
reguleringsform? NEJ - med vand som eksempel
Lovgivning præget af mange generationer og stor kompleksitet – vand som et eksempel
- Naturbeskyttelsesloven (udviklet siden 1917)
- Vandløbsloven (udviklet siden 1880 – reform i 1949 – miljø inddraget siden 1982)
- Vandforsyningsloven (udviklet siden 1926)
- Miljøbeskyttelsesloven (udviklet siden 1974)
- Planloven (udviklet siden 1972/1974)
- Havmiljøloven (udviklet siden 1980)
- Betalingsvedtægtsloven (1987)
- Miljømålsloven (2003) ……….. og de statslige vandplanafgørelser (2011)
- Okkerloven (fra 1985)
- Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer (2009)
- Miljøskadeloven (2008)
- Vandsektorloven (2010)
- Havstrategiloven (2010)
- Randzoneloven (2011)

Retssagen om randzoneloven og ekspropriation
Sagsanlæg den 12. oktober 2012 – Landbrug & Fødevarer imod Den Danske
Stat – anlagt ved Københavns Byret.
Vedrører den samlede kumulative økonomiske effekt på det danske
landbrug af den politiske aftale ”Grøn Vækst”, som udmøntet i
generelle regler/indgreb uden erstatning:
• Randzonelovens bestemmelser vedrørende dispensation ved randzoner, der
udgør mere end 5% af en samlet bedrift (jf. ”intensitetsbegrebet”),
• 10 meters beskyttelseszone fastlagt ved randzonebekendtgørelsen (nr. 892
af 29.8.2012) uden videnskabeligt belæg for de miljømæssige effekter
• Efterafgrødereguleringen efter gødskningsloven (nr. 415 af 3.5.2012)
• Vandplanreguleringen (miljømålsloven & vandplanafgørelserne)

Biodiversitet – EU’s regulering og beskyttelse af
internationale naturbeskyttelsesområder/-arter
Fuglebeskyttelsesdirektivet (1979) og habitatdirektivet (1992) fastlægger
bindende forpligtelser for de danske myndigheder. EU Domstolen har
afsagt utrolig mange domme, der understreger, at reglerne er retligt
bindende, og at de kan påberåbes af borgerne
Under Århus Konventionen har ’Compliance Committee’ i to sager taget
stilling til den danske praksis – det er fastslået, at borgerne skal have
mulighed for at håndhæve EU’s regler ved Natur- og Miljøklagenævnet
samt domstolene

EU’s regulering som misforstået i Danmark
EU tager udgangspunkt i økologiske kriterier og sondrer ikke mellem havet og
land – samfundsøkonomiske kriterier og rekreative kriterier er ikke
relevante.
Først i 2009 blev det indføjet i§
29a i naturbeskyttelsesloven. Loven, der kun
vedrører landarealer, er baseret på en anderledes tankegang end EU’s
regler.
Den traditionelle danske tilgang er baseret på en interesseafvejning,
som bl.a. kommer til udtryk i reglernes udformning og i
ekspropriationspraksis efter grundlovens § 73.

Et eksempel: Biobrændsler, biobrændstoffer, biomasse og
bæredygtighed (helhedstænkning) – hvordan?
- Aktuelt i fokus i bioøkonomiske strategier. Vækst og øget beskæftigelse (bl.a.
gennem forskning, teknologiudvikling og bedre kombination af know-how)
- Landbrugsproduktion (fødevareproduktion hhv. anden
biomasseproduktion/energiafgrøder)
- Biodiversitet/”ecological footprint” (arealanvendelse/naturbeskyttelse – herunder
både dyr, planter og vand)
- Klima (reduktion af drivhusgasser samt klimatilpasning)
- Sikkerhed for energiforsyning – og omstilling til VE
- Transportsektoren
- Afgifter og skatter
- Globale konsekvenser/udviklingslande m.v.

Hvad med lovgivningen? Fx definition af
biomasse hhv. biomasseaffald?
(VE-bogen s. 310ff.)
VE-direktivet, lov om bæredygtig biobrændstof samt
oprindelsesgarantibekendtgørelsen anvender samme definition - sondrer ikke
mellem biomasse og biomasseaffald, jf. den brede definition VE-bogen s. 311 øverst
VE-loven henviser derimod til miljøbeskyttelseslovens definition – men
miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke en definition. Der er udstedt
bekendtgørelser imfa. loven:
1. Affaldsbekendtgørelsen, der ikke indeholder en definition af biomasse eller biomasseaffald.
Indeholder derimod en definition af bioaffald
2. Biomasseaffaldsbekendtgørelsen angiver en snæver definition (affald fra skovbrug, haver m.v.)
Kvoteloven definerer det som brændsler af biologisk oprindelse

Biomasse eller biomasseaffald?
Biomasse/-affald definitionerne er uklare/ikke konsistente. (VE-bogen s. 310ff.)
F.eks. skrivelse fra Dansk Industri fremsendt juni 2010 ifm. Klima- og
Energiministeriets offentliggørelse af VE-handlingsplanen (omtalt i VE-bogen s. 312)
”Visse typer biomasseaffald skal afbrændes i affaldsforbrændingsanlæg i Danmark,
mens det i vores nabolande som Sverige og Tyskland betragtes som ”ikke affald”,
der kan anvendes som brændsel i energianlæg. Det er problematisk, at de danske
regler dels medfører en ikke optimal miljømæssig håndtering, og dels medfører, at
biomasseaffald eksporteres i stedet for at blive anvendt i Danmark til gavn for det
danske klimaregnskab.”

En lovgivning, der fremmer miljø-,energi- og klimamål
17