naturgenopretning i alling ådal detailprojektering - Naturstyrelsen
naturgenopretning i alling ådal detailprojektering - Naturstyrelsen
naturgenopretning i alling ådal detailprojektering - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Til<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> Kronjylland<br />
Dokumenttype<br />
Detailprojekteringsrapport<br />
Dato<br />
Marts 2012<br />
NATURGENOPRETNING I<br />
ALLING ÅDAL<br />
DETAILPROJEKTERING
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Revision 04<br />
Dato 2012-03-12<br />
Udarbejdet af Mads Bøg Grue, Peter Mæhl, Dennis S. Thomsen, Peter Bønløkke<br />
Adamsen<br />
Kontrolleret af Henrik Mørup-Petersen, Jens Aamand Kristensen<br />
Godkendt af Lone Clowes<br />
Beskrivelse Detailprojekteringsrapport<br />
Ref. 11727044\LF00281-2-PEBA<br />
1
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
INDHOLD<br />
1. Resumé 5<br />
1.1 Projektområdet 5<br />
1.2 Gennemførte undersøgelser 5<br />
1.3 Projektbeskrivelse 5<br />
1.4 Projektets konsekvenser 6<br />
2. Indledning 7<br />
2.1 Baggrund 7<br />
2.2 Formål 7<br />
3. Projektområdets historie 8<br />
3.1 Projektområdet 8<br />
3.2 Geologisk udvikling 8<br />
3.3 Historisk udvikling 9<br />
4. Forundersøgelser 12<br />
4.1 VMP-II Forundersøgelse 2003 12<br />
4.2 VVM-redegørelse 2009 13<br />
4.3 Supplerende undersøgelser 14<br />
4.4 Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet 20<br />
5. Nuværende forhold i projektområdet 23<br />
5.1 Områdebeskrivelse 23<br />
5.2 Topografi 26<br />
5.3 Plangrundlag og lovgivning 27<br />
5.4 Jordbundsforhold 33<br />
5.5 Arealanvendelse 35<br />
5.6 Tekniske anlæg, dræn og ledninger 35<br />
6. Natur 39<br />
6.1 Rigkær 39<br />
6.2 Øvrige naturtyper 40<br />
6.3 Bilag IV-arter 40<br />
6.4 Andet dyre- og fugleliv 40<br />
6.5 Natura 2000 41<br />
6.6 Vandløbskvalitet 41<br />
7. Hydrologiske forhold 43<br />
7.1 Afstrømningsdata og vandføringer 43<br />
7.2 Undersøgelser af grundvandsstanden 44<br />
7.3 Næringsstofkoncentrationer 44<br />
7.4 Hydrologisk model 45<br />
8. Naturgenopretningsprojektet 48<br />
8.1 Projektets hovedtræk 48<br />
8.2 Nyt forløb af Alling Å 48<br />
8.3 Nyt forløb af Alling Bæk 50<br />
8.4 Nyt forløb af Årslevholm Bæk 50<br />
8.5 Nyt forløb af Skader Å 51<br />
8.6 Jordarbejder 52<br />
8.7 Ændring af afvandingsforhold 54<br />
8.8 Fremtidig vandløbsvedligeholdelse 61<br />
8.9 Faunapassage ved Sjellebro 63<br />
8.10 Boring/kilde syd for Årslev 63<br />
2
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
8.11 Signalkrebs 64<br />
8.12 Fremtidig naturpleje 65<br />
8.13 Offentlig adgang til projektområdet 66<br />
9. Projektets konsekvenser 67<br />
9.1 Konsekvenser for afvandingsforholdene 67<br />
9.2 Konsekvenser i forhold til habitatdirektivet 74<br />
9.3 Konsekvenser i forhold til øvrig natur 74<br />
9.4 Konsekvenser for tilstødende arealer 76<br />
9.5 Konsekvenser for tekniske anlæg 79<br />
9.6 Omsætning af kvælstof 85<br />
10. Myndighedstilladelser 89<br />
10.1 Planloven 89<br />
10.2 Museumsloven 89<br />
10.3 Naturbeskyttelsesloven 89<br />
10.4 Vandløbsloven 89<br />
11. Beskrivelse af anlægsarbejderne 91<br />
11.1 Generelt om byggeplads og adgangsveje 91<br />
11.2 Jordarbejder generelt 93<br />
11.3 Forlægninger og genslygning af vandløb 93<br />
11.4 Kontrol og dokumentation 94<br />
11.5 Ny Alling Å 95<br />
11.6 Ny Alling Bæk 95<br />
11.7 Ny Årslevholm Bæk 96<br />
11.8 Ny Skader Å 96<br />
11.9 Ændring af dræn og grøfter 97<br />
11.10 Udførelse 106<br />
11.11 Kontrol 107<br />
11.12 El master 108<br />
11.13 Tidsplan for anlægsarbejdet 108<br />
11.14 Budget for anlægsarbejdet 108<br />
12. Referencer 109<br />
3
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
BILAG<br />
Bilag 1 Oversigtskort<br />
Bilag 2 Oversigtskort med delområder<br />
Bilag 3 Oversigtskort med § 3 natur<br />
Bilag 4 Højdemodel<br />
Bilag 5 Tekniske Anlæg (LER søgning)<br />
Bilag 6.1 Eksisterende dræn, grøfter og vandløb – Vest<br />
Bilag 6.2 Eksisterende dræn, grøfter og vandløb – Øst<br />
Bilag 7 Eksisterende afvandingsforhold – Sce0<br />
Bilag 8.1 Lodsejer løbe nr. VEST<br />
Bilag 8.2 Lodsejer løbe nr. ØST<br />
Bilag 9.1 Projektkort - Vest<br />
Bilag 9.2 Projektkort – Øst<br />
Bilag 9.3 Projektkort – Alling Å<br />
Bilag 9.4 Projektkort – Skader Å<br />
Bilag 10 Længdeprofiler af nye vandløbsstrækninger<br />
Bilag 11.1 Jordberegninger Alling Å fra Novapoint<br />
Bilag 11.2 Skema jordmængder – forslag til jordhåndtering<br />
Bilag 12.1 Beregnede sommermiddel vandspejle før og efter - delområde 1<br />
Bilag 12.2 Beregnede sommermiddel vandspejle før og efter – delområde 2<br />
Bilag 12.3 Beregnede sommermiddel vandspejle før og efter – delområde 3<br />
Bilag 12.4 Beregnede sommermiddel vandspejle før og efter – delområde 4<br />
Bilag 13 Beregnede medianmaks sommervandspejle før og efter v. Clausholm - Vasen<br />
Bilag 14.1 Fremtidige afvandingsforhold (MIKE 11 + MIKE SHE) Vest<br />
Bilag 14.2 Fremtidige afvandingsforhold (MIKE 11 + MIKE SHE) Øst<br />
Bilag 15 Boreprofiler og oversigtskort<br />
Bilag 16.1 Beregning af kvælstoftilførsel til projektområdet<br />
Bilag 16.2 Beregning af kvælstofomsætning i projektområdet<br />
Bilag 17 Notat Vasen<br />
Bilag 18 Notat vedr. undersøgelse af eventuel okkerudvaskning<br />
4
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
1. RESUMÉ<br />
1.1 Projektområdet<br />
Alling Ådal er beliggende syd for Randers Fjord og Alling Å munder ud i Grund Fjord vest for Alling<br />
Åbro. Projektområdet omfatter et areal på ca. 525 hektar langs Alling Å beliggende i Randers,<br />
Favrskov, Syddjurs og Norddjurs Kommuner fra tilløbet af Brusgaard Møllebæk i vest til Ny<br />
Rævebro ved Vester Alling i øst.<br />
Ådalen er skabt ved erosion og aflejringer fra istidens smeltevand. Indtil midten af forrige århundrede<br />
bestod <strong>ådal</strong>en hovedsageligt af våde enge, der omkransede bugtende vandløb. Sidenhen<br />
er udnyttelsen af <strong>ådal</strong>en blevet intensiveret, og store arealer er blevet afvandet via dræn og<br />
grøfter samt tre pumpelag. Samtidig er Alling Å blevet kanaliseret og nogle strækninger forlagt. I<br />
dag fremstår <strong>ådal</strong>en som en mosaik af opdyrkede marker og naturarealer. Generelt er den ånære<br />
arealanvendelse dog forholdsvis ekstensiv.<br />
Projektområdet er vist på Bilag 1.<br />
Ådalen indeholder mange værdifulde naturtyper, eksempelvis indeholder <strong>ådal</strong>en forekomster af<br />
naturtypen rigkær. Alling Å munder ud i Grund Fjord som er sammenhængende med Randers<br />
Fjord, der er udpeget som Natura 2000 område.<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> overtog projektet fra det gamle Aarhus Amt, som fik udarbejdet en teknisk forundersøgelse<br />
i 2003 og har siden 2006 arbejdet med at skabe grundlaget for et <strong>naturgenopretning</strong>sprojekt<br />
i Alling Ådal. Indeværende detailprojekt er udarbejdet på grundlag af Orbicons teknisk-biologisk<br />
forundersøgelse fra 2003 og Alectias VVM-redegørelse fra 2009.<br />
Formålet med projektforslaget er primært at reducere kvælstofudledningen til Grund Fjord og<br />
Randers Fjord ved at genskabe en naturlig hydrologi, men desuden skal projektet fremme vandløbsflora<br />
og –fauna, fastholde og øge biologiske værdier samt forbedre de rekreative muligheder i<br />
området.<br />
1.2 Gennemførte undersøgelser<br />
I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende projektforslag er der udført modellering af såvel<br />
vandløb som grundvandstrømningen i <strong>ådal</strong>en ved hjælp af beregningsværktøjet MIKE11 og MIKE-<br />
SHE.<br />
I forbindelse med detailprojektet er beregningerne verificeret gennem opdaterede undersøgelser<br />
af områdets hydrologi. Den tidligere udførte hydrologisk MIKE-11 model er erstattet af en ny<br />
model i MIKE-11, som tager højde for de justeringer, der er sket med projektet.<br />
Det er besluttet at inddrage en forlægning af Alling Å på en delstrækning samt en forlægning af<br />
den nedre del af Skader å.<br />
Ovennævnte modelarbejde er også benyttet til at redegøre for konsekvenserne af disse tiltag.<br />
I forbindelse med <strong>detailprojektering</strong>en er der foretaget en opmåling af tekniske anlæg og detaljer<br />
af grøfter mv. Der er desuden udført lagfølgeboringer, hvor der skal udgraves til nye vandløb.<br />
Områdets habitatnaturtyper er gennemgået på grundlag af tidligere registreringer. Projektets<br />
indsatser og konsekvenser for de enkelte naturtyper er gennemgået, så det sikres at projektet<br />
giver de optimale forhold for naturtyperne med den begrænsning, som prioriteringen giver, hvor<br />
der er konkurrerende ønsker til indsatsen.<br />
1.3 Projektbeskrivelse<br />
Ved projektets gennemførelse afskæres en mængde dræn, der tidlige havde udløb i Alling Å, ved<br />
projektgrænsen. Drænvandet føres til terræn, hvorefter drænvandet overrisler arealerne.<br />
Vandstanden i projektområdet hæves om sommeren ved at ophøre med grødeskæring på store<br />
dele af Alling Å og på de genslyngede strækninger af Skader og Alling Å.<br />
Projektet medfører en forlægning af Alling Å mellem nuværende St. 3.000 – 4.800 m, hvor vandløbet<br />
genslynges og bunden hæves på delstrækninger. Alling Å forlænges med ca. 500 meter og<br />
på lige strækninger mellem de nye sving etableres der stryg med gydegrus.<br />
5
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Årslevholm Bæk genslynges fra den nuværende St. 355 m til udløbet i Alling Å. Dermed etableres<br />
en ny terrænnær vandløbsstrækning af Årslevholm Bæk fra umiddelbart nedstrøms Årslevholm<br />
og østover en lavtliggende eng til tilløb i Alling Å med en længde på ca. 490 m.<br />
Skader Å genslynges på den nederste del fra den nuværende St. 4.700 m og til et nyt udløb i Alling<br />
Å. Det nuværende forløb nedlægges i den eksisterende form og erstattes med et nyt slynget<br />
forløb nord for det eksisterende. Det nye forløb skal udgraves over en strækning på ca. 855 m og<br />
Skader Å vil blive ca. 125 m kortere end det eksisterende vandløb.<br />
Alling Bæk omlægges og deles i to løb, hvor den øverste strækning af Alling Bæk fra regulativmæssig<br />
St. 0 m og opstrøms herfor til Robdrup føres til den nye Alling Å. Den resterende strækning<br />
af Alling Bæk vil således forløbe umiddelbart opstrøms tilløbet fra Hvalløs, gennem Hvalløs<br />
Kær og forbi Clausholm med tilløb som nuværende til Alling Å nedstrøms Rødebro.<br />
De gamle åløb vil blive fyldt med jord fra udgravningen af de nye vandløb, hvilket vil medvirke til<br />
at reducere bestanden af den invasive signalkrebs, som findes i stort antal i projektområdet.<br />
I <strong>ådal</strong>en ved Årslev findes en tidligere prøveboring til vandforsyningen, som til stadighed fører<br />
vand til terræn. Der oprettes et egentligt kildefelt og vandet ledes i et nyt forløb til Alling Å.<br />
Der etableres en faunapassage under Sjellebro, som blandt andet vil forbedre odderpassagen i<br />
<strong>ådal</strong>en.<br />
1.4 Projektets konsekvenser<br />
Det beskrevne projekt vil medføre en kvælstoffjernelse på ca. 118 kg N/ha/år, i alt ca. 62 tons/år<br />
og derved medvirke til at forbedre vandkvaliteten i Grund Fjord og Randers Fjord.<br />
Ved projektets gennemførelse og den efterfølgende ekstensivering af driften vil der skabes nye<br />
arealer, hvor værdifulde naturtyper kan brede sig og om muligt vokse sammen. Forbedring og<br />
den fremtidige kvalitet af tilstanden i projektområdet vil dog afhænge af gennemførelse af rydning<br />
af opvækst og af den fremtidige pleje, fortrinsvist ved afgræsning.<br />
Der vil blive skabt forbedrede gyde- og opvækstforhold for laksefisk i Alling Å og i tilløbene inden<br />
for projektområdet. Lokalt skabes der vådere enge. Det vil skabe bedre forhold for engflora og<br />
fauna, specielt for padder. Reduceret grødeskæring i det nye vandløb og i tilløbene vil skabe forbedrede<br />
forhold for vandplanterne i vandløbene.<br />
Naturlig erosion i slyngningerne på de genslyngede vandløb og tilløb vil skabe redemuligheder for<br />
isfugl. Engfuglene vil få fordel af de store sammenhængende afgræssede engarealer.<br />
Odderen vil have gavn af de genslyngede strækninger af Alling Å og af tilløbene til åen. Det naturlige<br />
vandløb med brinker og gydebanker vil give mulighed for skjul og jagt for odderen.<br />
Opfyldning af de gamle åløb vil bidrage til en begrænsning i antallet af signalkrebs.<br />
6
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
2. INDLEDNING<br />
2.1 Baggrund<br />
Det tidligere Århus Amt fik i 2003 udført en teknisk-biologisk forundersøgelse på grundlag af udpegningen<br />
af et potentielt vådområde på 525 ha i Alling Ådal fra Robdrup til Vester Alling. Udpegningen<br />
er sket under VandMiljøPlan II (VMPII). Hovedformålet med projektet var dengang at<br />
reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet i Grund Fjord og Randers Fjord. <strong>Naturstyrelsen</strong><br />
overtog i 2006 projektet i forbindelse med kommunalreformen, og <strong>Naturstyrelsen</strong> besluttede<br />
at prioritere gennemførelsen af projektet og iværksatte derfor en jordfordeling. I forbindelse<br />
med at <strong>Naturstyrelsen</strong> har overtaget opgaven, har projektet ændret karakter fra udelukkende<br />
at være et vådområdeprojekt til at være et <strong>naturgenopretning</strong>sprojekt med fokus på bl.a.<br />
forbedring af de rekreative muligheder i <strong>ådal</strong>en.<br />
Projektforslaget har på grund af sin størrelse og antallet af berørte lodsejere været gennem en<br />
VVM-sagsbehandling. I denne fase er det foreslået at kombinere VMP-II projektet med en vandløbsrestaurering<br />
af Alling Å og den nedre del af Skader Å, hvor denne forløber kanaliseret i Alling<br />
Ådal.<br />
I perioden frem til sommeren 2011 er der således foretaget en række forundersøgelser, mens der<br />
sideløbende er foretaget en stor jordfordeling i flere etaper. De nødvendige aftaler med lodsejerne<br />
er nu på plads og nærværende <strong>detailprojektering</strong> skal således danne grundlag for realisering<br />
af <strong>naturgenopretning</strong> af Alling Ådal.<br />
Nærværende rapport for <strong>detailprojektering</strong> indeholder en opsummering af de tidligere udførte<br />
undersøgelser, således at nærværende rapport i princippet kan læses uden forudgående detailkendskab<br />
til projektet. Denne opsummering findes under afsnit 4.<br />
2.2 Formål<br />
Projektets oprindelige hovedformål er et vådområdeprojekt, der bidrager til at opfylde de opsatte<br />
reduktionsmål under VMPII for tilledningen af kvælstof til de indre danske farvande. Herudover er<br />
projektets formål at bidrage til øgede rekreative muligheder i <strong>ådal</strong>en, herunder forbedrede adgangsmuligheder<br />
og formidling af områdets særlige natur og kultur. Naturgenopretningsprojekt<br />
Alling Ådal har således til formål, at:<br />
reducere kvælstofudledningen til Grund Fjord og Randers Fjord<br />
genskabe naturlig hydrologi i projektområdet<br />
fremme en naturlig vandløbsflora og -fauna i Alling Å<br />
fastholde og øge de biologiske værdier i projektområdet<br />
forbedre de rekreative muligheder i området.<br />
Detailprojektering, udbud og tilsyn tager udgangspunkt i scenarie 3 i VVM-redegørelsen/ kommuneplantillæg<br />
fra 2009, dog med tilføjelser og ændringer beskrevet i <strong>Naturstyrelsen</strong>s udbudsmateriale<br />
af 16. juni 2011. Formålet med nærværende detailprojekt er, at udarbejde en rapport<br />
der beskriver projektets delelementer tilstrækkeligt for, at der på baggrund heraf kan gennemføres<br />
myndighedsbehandling, information til lodsejere om projektets konsekvenser samt endeligt at<br />
udbyde anlægsarbejdet til entreprenører.<br />
7
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
3. PROJEKTOMRÅDETS HISTORIE<br />
3.1 Projektområdet<br />
Projektområdet er geografisk beliggende syd for Randers Fjord og langs med Alling Å på en<br />
strækning fra tilløbet fra Brusgaard Møllebæk til Ny Rævebro ved Vester Alling. Alling Å er ca. 35<br />
km lang og har sit udspring nordøst for Hadsten og løber i østlig/nordøstlig retning med udløb i<br />
Grund Fjord vest for Allingåbro.<br />
Projektområdet er omkring 10 km langt og forløber på en ca. 13 km lang strækning af Alling Å.<br />
Arealmæssigt er projektområdet ca. 525 ha, der er beliggende i fire kommuner – Randers Kommune,<br />
Favrskov Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Inden for projektområdet<br />
modtager Alling Å tilløb fra Brusgaard Møllebæk, Årslevholm Bæk, Alling Bæk, Skader Å,<br />
Skørring Å, Limeafløbet og Syvveje Bæk.<br />
3.2 Geologisk udvikling<br />
Prækvartæroverfladen i undersøgelsesområdet består af palæocæne bjergarter, primært Danienkalk.<br />
Disse kalkaflejringer er blevet gennemsat af sprækker og forkastninger, som formentlig<br />
skyldes oppresning af en 2,5 - 3 km dybtliggende saltpude fra Øvre Jura / Nedre Kridt. Sprækker<br />
og forkastninger menes at have haft afgørende betydning for dannelsen af landskabet, som det<br />
kan ses i dag i undersøgelsesområdet, idet dalene senere af istidens gletsjere og smeltevand er<br />
blevet eroderet og uddybet og i dag fremstår som bl.a. Alling Ådal, Skader Ådal og Rosenholm<br />
Ådal (Clausen 1989). Dette forhold er meget tydeligt, når den digitale terrænmodel for området<br />
opstilles.<br />
Alling Å er en del af det østjyske morænelandskab, hvor den primære landskabsdannende faktor<br />
har været ismassers eroderende og aflejrende hændelser.<br />
Den glaciale lagserie for området består af aflejringer fra dels Saale-, dels Weischselistiden. For<br />
Weichsel-periodens vedkommende består serien af smeltevandsaflejringer (Tebbestrup formationen)<br />
og øverst af moræneler (NØ-till). Under Weichsel fungerede Alling Ådal som tunneldal for<br />
smeltevandet under isdækket. Som tunneldal står Alling <strong>ådal</strong> i forbindelse med det østvestgående<br />
dalstrøg, der gennemskærer Djursland fra øst mod vest (herunder Kolindsund).<br />
Den sidste is over området i Weichsel kom således fra nordøst og afsatte under fremskridningen<br />
de udbredte smeltevandsaflejringer og senere ved afsmeltningen den dækkende till; Fårup moræneler<br />
(Larsen et al., 1977, her Clausen, 1989). Et ophold i tilbagetrækningen, hvor israndslinien<br />
var beliggende mellem Randers Fjord og Alling Å, skabte et dødispræget landskab med morænegrus<br />
bag isranden samt de højeste terrasser umiddelbart foran isranden. Afløbsretningen<br />
ved dannelsen af disse terrasser var mod sydvest, eftersom det senere afløb via Alling Å til Randers<br />
Fjord var blokeret af isen.<br />
Efter afsmeltningen af NØ-isen kom den Baltiske is og lå i længere tid ved den østjyske israndslinie.<br />
På dette tidspunkt havde smeltevandet afløb væk fra isranden bl.a. via Rosenholm lavningen.<br />
Alling Ådalens hovedterrasse blev dannet på dette stadie af afsmeltningen. Rosenholm lavningen<br />
bestod i lang tid som en ferskvandssø, hvor der afsattes ler og gytje.<br />
Som følge af ismassernes afsmeltning i slutningen af sidste istid steg havet og trængte ind over<br />
store landområder. Omkring 4.500 år f.Kr. havde Littorinahavet, eller stenalderhavet som det også<br />
benævnes, dets største udbredelse. Ved Littorinahavets indtrængen oversvømmedes de østlige<br />
dele af Alling Ådalen, og der afsattes marint ler. Dog har Littorinahavet ikke på noget tidspunkt<br />
nået helt ind til undersøgelsesområdet, idet littorinaaflejringerne stopper få hundrede meter<br />
nedstrøms undersøgelsesområdet, dvs. umiddelbart vest for Vester Alling. Aflejringerne i undersøgelsesområdet<br />
består i stedet overvejende af ferskvandsdannelser.<br />
8
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 1 Udsnit af ”Landskabskort over Danmark”. (P. Smed © 1981).<br />
I historisk tid har Alling Ådal undergået forandringer i form af vandløbsreguleringer og landvindingsprojekter,<br />
se nedenstående afsnit.<br />
3.3 Historisk udvikling<br />
Alling Å har slynget sig naturligt gennem <strong>ådal</strong>en i årtusinder. Så sent som i 1800-tallet slyngede<br />
åen sig stadig gennem dale omgivet af våde moser og enge. Men siden er Alling Å i flere omgange<br />
udrettet og uddybet, og arealerne langs åen blev drænet og afvandet. Vådområderne er dermed<br />
forsvundet, og levestederne for en række dyr og planter blev forringet eller forsvandt helt.<br />
Denne udviklingshistorie er typisk for mange <strong>ådal</strong>e i Danmark.<br />
På generalstabens kort fra 1876-78 (I17 Klavsholm, H17 Hørning) kan det ses, at hele Alling Ådal<br />
tidligere var dækket af ferske enge, som var afvandet ved grøfter. Engene er sandsynligvis blevet<br />
benyttet til græsning og høslæt om sommeren. Om vinteren har store dele af de enge, der lå<br />
nærmest åen, været vanddækket, og i perioder har hele <strong>ådal</strong>en været oversvømmet.<br />
Flere steder er der sket tørvegravning, hvorved der er dannet små søer, som siden hen har udviklet<br />
sig til mange af de moser, der ses i området i dag.<br />
Senere i 1900 tallet blev en del af engene i <strong>ådal</strong>en ved Clausholm Slot kunstigt afvandet bl.a. ved<br />
etablering af pumpelag på engene ved Årslevholm (1960erne), ved Tustrup (1960’erne) og på<br />
engene i Kæreng og Madeeng (1980´erne). Der blev etableret diger ud mod åen (kun ved sidstnævnte<br />
pumpelag) og gravet afvandingskanaler, hvorfra vandet fra engene blev pumpet ud i Alling<br />
Å. Efter etablering af pumpestationerne kunne områderne dyrkes mere intensivt med korn,<br />
og engene forsvandt.<br />
9
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 2 Alling Å vest. Historisk kort fra sidste halvdel af 1800 tallet.<br />
I dag er driften på flere af arealerne igen blevet mere ekstensiv, og en del af arealerne har udviklet<br />
sig til moser og enge.<br />
Alling Å er ligeledes reguleret på delstrækninger, hvilket fremgår ved sammenligning mellem målebordsblade<br />
(M 2114 Klavsholm (målt 1874 og rettet 1904) og M 2115 Hvilsager (målt 1878 og<br />
senest rettet i 1902)) og de nyeste 4 cm kort. Reguleringerne ses på 4 cm kortene, idet vandløbet<br />
i 1800-tallet har fulgt de viste sognegrænser. Det fremgår heraf, at de mest omfattende reguleringer<br />
har fundet sted indenfor området Alling Å Vest og især på strækningen mellem Rødebro<br />
og Nybro, hvor en række større slyng er gennemskåret.<br />
De omfattende dræninger i <strong>ådal</strong>en og udretninger/uddybninger af primært Alling Å og Skader Å<br />
har haft den konsekvens at store dele af terrænet i området har sat sig betragteligt som følge af<br />
omsætning af aflejringer med meget højt organisk indhold, typisk tørv og gytje med høje vandindhold.<br />
Sænkningen af grundvandspejlet i området som følge af dræningen og senere pumpningen<br />
har afvandet aflejringerne med højt organisk indhold, hvorfor der er sket en "afbrænding" af<br />
aflejringerne. I ref. /1/ er der foretaget en vurdering af ovennævnte forhold, og det er vurderet<br />
at en sætning af terrænet på op til en 1 m i forhold til 1878 niveauet ikke er usandsynlig.<br />
10
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 3 Alling Å øst. Historisk kort fra sidste halvdel af 1800 tallet.<br />
På en ca. 1.300 m lang strækning syd for landsbyen Årslev følger sognegrænsen positioner beliggende<br />
ca. 250 m syd for den eksisterende Alling Å. Her er der imidlertid ikke tale om regulering<br />
af selve Alling Å, men en ændring af et tidligere åbent tilløb til Alling Å (M 2114 Klavsholm). På<br />
strækningen benævnt Alling Å Øst er vandløbet kun reguleret i mindre omfang, idet ca. 5 større<br />
eller mindre slyng er afskåret.<br />
Reguleringsprojekterne har således med sikkerhed omfattet udretning af vandløbet. Reguleringerne<br />
har sandsynligvis også omfattet uddybninger af vandløbene.<br />
11
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
4. FORUNDERSØGELSER<br />
4.1 VMP-II Forundersøgelse 2003<br />
Hedeselskabet A/S har for det daværende Århus Amt udarbejdet en teknisk og biologisk forundersøgelse<br />
for et vådområde langs Alling Å mellem Robdrup og Vester Alling.<br />
For en detaljeret beskrivelse henvises der til selve rapporten, ref. /1/, der er dog nedenfor med<br />
kursiv gengivet rapportens resumé.<br />
4.1.1 Resumé<br />
Formål<br />
Formålet med projektet er, at der indenfor undersøgelsesområdet (765 ha) ved Alling Å etableres<br />
et vandmiljøplan II vådområde, hvor projektgennemførelsen tager udgangspunkt i at genskabe<br />
den naturlige hydrologi i <strong>ådal</strong>en med henblik på reduktion af den mængde kvælstof, der transporteres<br />
i Alling Å via Grund Fjord til Randers Fjord. Det er ligeledes formålet, at der etableres<br />
forbedrede naturvilkår i <strong>ådal</strong>en.<br />
Projektforslag<br />
Projektet er foreslået gennemført ved følgende tiltag:<br />
Dræntilløb og åbne grøfter afbrydes ved kanten af <strong>ådal</strong>en, således at vandet fra det laterale<br />
opland herfra tvinges til at sive gennem jorden i <strong>ådal</strong>sbunden.<br />
Vedligeholdelsen af Alling Å og Alling Bæk reduceres, så vandspejlet hæves og arealerne<br />
oversvømmes i en større del af året.<br />
Eksisterende private pumpelag (3) nær ejendommen Clausholm (i alt ca. 120 ha) kan nedlægges.<br />
Undersøgelsesområdet er inddelt i 2 delområder Alling Å Vest og Alling Å Øst. Der er opstillet 2<br />
forslag som kan gennemføres uafhængigt for det ene (a) eller det andet (b) delområde eller for<br />
hele projektområdet (c), ligesom forslagene kan gennemføres i kombination med eller uden nedlæggelse<br />
af de private pumpelag.<br />
Forslag 1 (a, b og c)<br />
Dette forslag indeholder alene afbrydelse af samtlige dræn og grøfter inden for undersøgelsesområdet.<br />
Der er taget udgangspunkt i, at alle dræn og grøfter sløjfes, samt at de 3 private pumpelag<br />
nær Clausholm nedlægges.<br />
Forslag 2 (a, b og c)<br />
Forslag 2 indeholder samme elementer som forslag 1, men anlægsarbejderne suppleres med, at<br />
grødeskæring i Alling Å og Alling Bæk ophører.<br />
Påvirkede arealer<br />
Omfanget af påvirkede arealer varierer meget i de enkelte scenarier. Omfanget af påvirkede arealer<br />
for alle scenarier benævnt 1 eller 2 fremgår af nedenstående Tabel 1.<br />
Tabel 1<br />
Ved gennemførelse af det mest omfattende scenarie vil ca. 518 ha eller ca. 68 % af undersøgelsesområdet<br />
blive påvirket.<br />
12
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Kvælstoffjernelse<br />
Gennemføres det mest omfattende projektforslag (scenarie 2c) vil området fremover kunne fjerne<br />
ca. 128 ton kvælstof/år. Det svarer til ca. 24 % af den samlede kvælstoftransport i Alling Å<br />
ved Vester Alling. De enkelte scenariers kvælstoffjernelse kan ses i nedenstående tabel. Hvis der<br />
i stedet alene gennemføres afbrydelse af dræn og grøfter i de 2 delområder (scenarie 1c) vil området<br />
kun kunne fjerne ca. 74 ton kvælstof om året.<br />
Tabel 2<br />
Kun såfremt grødeskæringen ophører i Alling Å og Alling Bæk (gennemførelse af scenarie 2b eller<br />
2c) vil den fremtidige årlige kvælstofomsætning være større end 200 kg kvælstof/ha. Ved en lavere<br />
kvælstoffjernelse bliver statens tilskud til projektgennemførelsen reduceret, hvilket ligeledes<br />
reducerer sandsynligheden for, at projektet kan realiseres.<br />
Landskab og natur<br />
Området er i dag især i den vestlige del overvejende agerland, men især i den østlige del findes<br />
der relativt store naturområder, og ca. 219 ha af det 765 ha store undersøgelsesområde er beskyttet<br />
i henhold til § 3 i naturbeskyttelseslovens regelsæt om beskyttelse af særlige naturområder.<br />
En del af disse områder vil blive påvirket af projektet, således at disse vil blive endnu fugtigere<br />
end i dag. Projektgennemførelsen vil ligeledes medføre, at der vil kunne etableres indtil ca.<br />
48 ha (scenarie 1c) eller ca. 77 ha (scenarie 2c) ny natur afhængigt af hvilket forslag, der gennemføres.<br />
Området vil fremover fremstå som en langt mere sammenhængende <strong>ådal</strong>, hvor Alling Å løber i<br />
en dal med en mosaik af øer, søer, enge, sumpede områder, rørskov, og tilvoksede partier med<br />
krat eller sumpskov. Den fremtidige tilstand vil i stort omfang afhænge af den fremtidige drift af<br />
arealerne.<br />
Anlægsudgifter<br />
De samlede anlægsudgifter for gennemførelse af forslag 2 i begge delområder er beregnet til ca.<br />
2 mio. kr. Hertil skal lægges udgifter til erstatning m.v. for jorden. Anlægsudgifterne er især<br />
knyttet afskæring af dræn og grøfter, nedlæggelse af pumpestationer samt etablering af afværgeforanstaltninger.<br />
Der er kun i begrænset omfang behov for gennemførelses af afværgeforanstaltninger.<br />
4.2 VVM-redegørelse 2009<br />
Alectia har for <strong>Naturstyrelsen</strong> i 2009 udarbejdet en VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling<br />
Ådal. Materialet består af selve redegørelsen, der beskriver 4 scenarier samt i bilagsform<br />
genberegning af de hydrauliske konsekvenser for påvirkede arealer.<br />
Der blev på baggrund heraf givet en VVM-tilladelse og udarbejdet et kommuneplantillæg baseret<br />
på redegørelsens scenarie 3 med følgende hovedelementer:<br />
Afbrydelse af dræn og grøfter i <strong>ådal</strong>en indenfor påvirkningsområdet<br />
Nedlæggelse af de nuværende 3 pumpelag<br />
Ophør af grødeskæring på strækningen mellem Ølstvadbro og Nybro samt strækningen<br />
Sjellebro til Ny Rævebro i Vester Alling. På strækningen mellem Nybro og Sjellebro foretages<br />
en tillempet grødeskæring med slåning af en varierende strømrende<br />
Omdriftsarealer inden for påvirkningsområdet omlægges til permanent græs<br />
Alle projektarealer omfattes af vådområdedeklaration indeholdende forbud mod brug af<br />
gødskning og kemiske sprøjtemidler<br />
Omlægning af hhv. den nedstrøms del af Skader Å samt en del af Alling Å.<br />
13
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
I nedenstående er der for overskuelighedens skyld medtaget et ikke-teknisk resumé fra selve redegørelsen<br />
og en sammenfatning fra genberegningen af de hydrauliske konsekvenser. Begge dele<br />
er markeret i kursiv.<br />
For en mere detaljeret beskrivelse henvises der til VVM-redegørelse med bilag, ref./2/.<br />
4.2.1 Ikke-teknisk resumé<br />
Projektområdet er beliggende langs Alling Å på en strækning fra Gl. Ølsvadbro nord for Trustrup<br />
til Ny Rævebro ved Vester Alling. Området er omkring 11 km langt, og strækker sig over en 14,4<br />
km lang strækning af Alling Å.<br />
Projektet har til formål at genskabe den naturlige hydrologi i området og derigennem mindske<br />
næringsstofbelastningen i Grund Fjord og Randers Fjord. Dette gøres ved at sløjfe dræn og grøfter<br />
samt stort set at ophøre med grødeskæring i Alling Å inden for projektområdet. Herved vil der<br />
forekomme en stigning i vandstanden i området. På baggrund af den opstillede hydrauliske og<br />
hydrologiske model forventes en vandspejlsstigning på ca. 40 cm om sommeren, mens der ikke<br />
forventes de store ændringer i vandstanden om vinteren.<br />
Projektet vil medføre en reduktion af kvælstoftilførslen til Grund Fjord på ca. 19 %, og dermed<br />
også mindske belastning af Natura 2000- området i Randers Fjord. Fosforreduktionen som følge<br />
af det projekterede vådområde vurderes at være på ca. 14 %. Der kan dog gå nogle år, før fosfortilbageholdelsen<br />
for alvor er effektiv.<br />
Projektet vil medføre store ændringer i landbrugsdriften og dermed arealanvendelsen i projektområdet.<br />
Dette skyldes den hævede vandstand, at der ikke må gødskes eller anvendes pesticider<br />
i den fremtidige drift, samt at stort set alle tidligere anvendte omdriftsarealer skal udlægges til<br />
permanent græs. Husdyrtætheden i projektområdet er generelt lav, og tætheden er endnu lavere<br />
på de tilstødende arealer. Tætheden i nærområdet forventes øget med 0,03 DE/ha eller 3 kg<br />
kvælstof pr. ha. Projektet forventes på den baggrund ikke at skabe store problemer med jordfordelingen.<br />
Vandstanden i Alling Å vil stige som følge af projektet og samtidig vil der forekomme en større<br />
grødevækst i åen. På sigt forventes åen at blive indsnævret, og der vil komme en bugtende<br />
strømrende omgivet af en varieret vandløbsflora til fordel for fisk og smådyr. Generelt forventes<br />
projektet ikke at ændre på artsdiversiteten i åens fiskefauna. Da der ikke indskydes permanente<br />
søer i åens forløb, forventes kun en begrænset forøgelse af geddebestanden i området, og derfor<br />
kun en lille stigning i ørreddødeligheden som følge af prædation fra gedder.<br />
Projektet forventes at få en begrænset negativ effekt på de værdifulde naturområder, der ligger i<br />
området. Dette skyldes en kombination af den øgede vandstand og den øgede næringstilførsel,<br />
der forekommer på arealerne, når åen løber over sine breder. Generelt forventes projektet dog at<br />
medføre mere natur i <strong>ådal</strong>en, da der opstår en lang række potentielle naturområder som følge af<br />
den ekstensiverede drift. Hermed vil projektet være et skridt i retningen af den oprindelige natur<br />
i området. Ekstensiveringen i kombination med en generelt øget naturværdi i området, vil skabe<br />
bedre rekreative muligheder for besøgende. Særligt hvis der etableres stisystemer, udsigtspunkter<br />
samt informationstavler. Dog må det forventes, at lystfiskerne i området får sværere ved at<br />
dyrke deres hobby på de strækninger, hvor grødeskæringen ophører.<br />
4.3 Supplerende undersøgelser<br />
4.3.1 Alling Å – VMPII – Påvirkede arealer ved Clausholm.<br />
Orbicon har for <strong>Naturstyrelsen</strong> i 2008 udarbejdet en fornyet konsekvensvurdering af de afvandingsmæssige<br />
forhold ved Clausholm ved en gennemførelse af det mest omfattende scenarie 2c i<br />
forundersøgelsen fra 2003.<br />
I notatet er der beregnet de eksisterende afvandingsmæssige forhold ved Clausholm samt en beregning<br />
af tilsvarende ved projekt gennemførelse. Nedenfor er gengivet de væsentligste elementer<br />
fra notat, som der henvises til for mere detaljeret beskrivelse, ref. /3/.<br />
Den eksisterende (til venstre) og den fremtidige (til højre) afvandingsmæssige situation er vist<br />
på nedenstående Figur 4.<br />
14
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 4 T.v. Eksisterende afvandingsdybde. T.h. fremtidig afvandingsdybde ved scenarie 2c. Orbicon.<br />
Scenarie 2c (ophør af grødeskæring) medfører en stigning i sommermiddelvandspejl i både Alling<br />
Å og Alling Bæk på ca. 30 cm på den pågældende strækning ved Clausholm. Selvom der er tale<br />
om en ret begrænset stigning af vandstanden på ca. 30 cm på strækningen langs Clausholm<br />
er konsekvensen dog at større arealer vil blive påvirket. Det samlede påvirkede areal stiger<br />
således fra 25,66 ha til 33,09 ha, eller en stigning på 7,43 ha. Påvirkningen omfatter naturligvis<br />
også de 25,66 ha, der under de fremtidige forhold vil blive mere fugtige end i dag.<br />
I den supplerende undersøgelse er der endvidere foretaget en analyse af hyppigheden af<br />
oversvømmelser af de vandløbsnære arealer i området ved Clausholm ved både de eksisterende<br />
og de fremtidige forhold ved sommermiddel- og vintermiddelafstrømning. Analysen,<br />
der er foretaget med udgangspunkt i St. 5.270 m ved Rødebro, viser primært en mindre<br />
stigning i procent af antallet af oversvømmelser ved en fremtidig sommersituation, hvilket<br />
hænger godt sammen med ophør af grødeskæring.<br />
I notatet angives en fortsat grødeskæring i Alling Bæk to gange årligt som et afværgeforslag,<br />
såfremt den forøgede påvirkning ikke kan accepteres. Grødeskæring foreslås opretholdt<br />
på den ca. 1 km strækning af Alling Bæk inden udløbet i Alling Å.<br />
Såfremt der ønskes en sikring af den nuværende afvandingstilstand er der i notatet givet forslag<br />
til dette, hvilket er gengivet i kursiv i nedenstående:<br />
Uddybning af eksisterende grøfter, sikring af vandspejl i den vestlige ende af området.<br />
Den eksisterende grøft anbefales uddybet fra østsiden af mosen på matr. nr.1c. og frem til<br />
Clausholmvej. Grøftebunden uddybes til niveau 0 - ca. 30 cm under bund i Alling Bæk, så det er<br />
muligt at sænke vanspejlet i grøften tilstrækkeligt. Grøften afsluttes i en pumpebrønd med pumpe,<br />
vest for Clausholmvej. Strækningen har en samlet længde på ca. 750 m. Strækningen er<br />
skitseret på figur 5.<br />
15
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 5 Forslag til afværgeforanstaltninger Clausholm. Orbicon<br />
Afskærende dræn/faskine langs Clausholmvej<br />
Der foreslås eventuelt etableret et ca. 150 - 200 m langt dræn, alternativt nedgravet faskine på<br />
vestsiden af Clausholmvej. Den forbindes med den uddybede grøft fra vest og med pumpebrønden,<br />
således at grundvandsniveauet i grøften og drænet er sammenfaldende. Drænet vil afskære<br />
påvirkningen fra øst, og vandet kan afledes til Alling Å via pumpebrønden. Forløbet af<br />
dræn/faskine er skitseret på Figur 5. Systemet med grøften og drænet er fleksibelt forstået således,<br />
at der er mulighed for at variere grundvandspejlet i nærområdet. Dog bør der være opmærksomhed<br />
på, at for eksempel moseområdet og søerne i den vestlige del af området ikke påvirkes<br />
ved eventuelle ændringer i afvandingsforholdene.<br />
Det skal dog bemærkes, at det foreslåede dræn/faskine langs vejen ind til Clausholm kan vise sig<br />
overflødigt, idet der ifølge luftfotos og arealinfo.dk findes en åben grøft fra slottet med udløb i Alling<br />
Bæk på vestsiden af Clausholmvej, ligesom der findes et syd- nordgående rørlagt vandløb på<br />
østsiden af Clausholmvej. Såfremt disse vandløb har tilstrækkelig dybde, vil drænet/faskinen være<br />
overflødig.<br />
4.3.2 Alling Å – VMPII – Påvirkede arealer på Elisaholt.<br />
Orbicon har for <strong>Naturstyrelsen</strong> i 2008 udarbejdet en fornyet konsekvensvurdering af de afvandingsmæssige<br />
forhold ved Elisaholt ved en gennemførelse af det mest omfattende scenarie 2c i<br />
ref./1/.<br />
I notatet er der beregnet de eksisterende afvandingsmæssige forhold ved Elisaholt samt en beregning<br />
af tilsvarende ved projekt gennemførelse. Nedenfor er gengivet de væsentligste elementer<br />
fra notat, som der henvises til for mere detaljeret beskrivelse, ref. /4/.<br />
Den eksisterende (til venstre) og den fremtidige (til højre) afvandingsmæssige situation er vist<br />
på nedenstående figur. Det skal bemærkes, at de fremtidige konsekvenser er beregnet med bag-<br />
16
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
grund i en bevarelse af det eksisterende forløb af Alling Å og ikke med baggrund i den nu planlagte<br />
omlægning af Alling Å.<br />
Figur 6 T.v. Eksisterende afvandingsdybde. T.h. fremtidig afvandingsdybde ved scenarie 2c. Orbicon.<br />
Det projekterede scenarie 2c vil medføre en begrænset stigning i vandstanden i Alling Å på den<br />
pågældende strækning, svarende til en forhøjelse på 15-30 cm ved en sommermiddel situation.<br />
Det samlede påvirkede område vil dog blive væsentligt forøget, idet de påvirkede arealer stiger<br />
fra ca. 5,52 ha til ca. 14,23 ha. Det samlede påvirkede areal svarer til ca. 12 % af matrikel 5a<br />
m.fl. i forhold til de nuværende godt 4 % under eksisterende forhold.<br />
Det er i notatet vurderet, at de mest ånære dele af drænsystemerne i dag er påvirket af stuvning<br />
fra åen. Ved gennemførelse af scenarie 2c vil stuvningszonen øges, men det er dog vurderet, at<br />
det ikke vil medføre en dårligere afvandingstilstand end angivet på ovenstående Figur 6.<br />
Endelig arbejdes der i notatet med en eventuel forlægning af Alling Å med henblik på at vurdere,<br />
hvorvidt dette kan reducere påvirkningen af arealerne på matrikel 5a m.fl. I nedenstående er i<br />
kursiv gengivet de vurderede positive og negative effekter af en eventuel forlægning.<br />
Positive effekter af forslaget<br />
Gennemførelse af forslaget vil kunne reducere omfanget af påvirkede arealer på matr.nr. 5a. Det<br />
er dog vanskeligt nøjagtigt at forudsige omfanget af påvirkede arealer. Omfanget vil ligge mellem<br />
det der er vist i figur 6 t.v. og figur 6 t.h.<br />
Forslaget vil indebære, at det vil kunne opretholdes en vis kvælstofomsætning, der dog vurderes<br />
at være noget mindre, end hvis de omtalte drænsløjfninger omtalt i afsnit 3 bliver gennemført.<br />
Alling Å vil på en strækning i den nedstrøms ende langs det omtalte sogne/kommuneskel blive<br />
genskabt i et af sine oprindelige forløb.<br />
Negative effekter af forslaget<br />
Forlægningen af Alling Å mod syd til et lavere vandspejl, i det mindste i den opstrøms ende, vil<br />
reducere effekten af den generelle vandspejlshævning i vandløbet således, at arealerne syd for<br />
åen alene påvirkes som følge af lukning af dræn og grøfter.<br />
Forlægningen mod syd vil resultere i et vandløb med ringere fald end i det eksisterende vandløb,<br />
idet en del af vandløbets nuværende fald udnyttes til etablering af startstryget i den opstrøms<br />
ende.<br />
17
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Forslaget vil indebære jævnlig vedligeholdelse af både fordelerkanal og rørgennemføringer/render.<br />
Forslaget vil indebære store jordarbejder, idet et relativt stort vandløb skal graves over en<br />
mindst 2 km lang strækning, og det nye vandløb skal etableres dybt især på den opstrøms<br />
strækning.<br />
4.3.3 Alling Å – VMPII – Påvirkede arealer på Robdrup Byvej 15.<br />
Orbicon har for <strong>Naturstyrelsen</strong> i 2008 udarbejdet en fornyet konsekvensvurdering af de afvandingsmæssige<br />
forhold ved Robdrup Byvej 15 ved en gennemførelse af det mest omfattende scenarie<br />
2c i ref./1/.<br />
I notatet er der beregnet de eksisterende afvandingsmæssige forhold ved Robdrup Byvej 15 samt<br />
en beregning af tilsvarende ved projekt gennemførelse. Nedenfor er gengivet de væsentligste<br />
elementer fra notat, som der henvises til for mere detaljeret beskrivelse, ref. /5/.<br />
Der er ved den tidligere forundersøgelse, ref. /1/, og ved denne supplerende undersøgelse fremkommet<br />
oplysninger om en lang række dræn i området. Udover ophør med grødeskæring foreslås<br />
der afbrydelse af en række dræn i området, hvor drænene føres ud på terræn til overrisling<br />
for dermed at fjerne næringsstofferne inden de når vandløbet.<br />
Den eksisterende (til venstre) og den fremtidige (til højre) afvandingsmæssige situation er vist<br />
på nedenstående figur. Til højre er konsekvenserne vist med både ophør af grødeskæring og med<br />
overrisling fra dræn.<br />
Figur 7 T.v. Eksisterende afvandingsdybde. T.h. fremtidig afvandingsdybde ved scenarie 2c. Orbicon.<br />
Det projekterede scenarie 2c vil på strækningen af Alling Å medføre en vandstandsstigning på<br />
mellem 10 og 30 cm, hvilket sammen med lukning af dræn/overrisling fra åbning af dræn vil<br />
medføre, at de påvirkede arealer stiger fra eksisterende ca. 13,29 ha til ca. 20,15 ha. Det samlede<br />
påvirkede areal af matrikel 1a Robdrup, Ølst svarer til ca. 44 % i modsætning til ca. 29 % under<br />
de eksisterende forhold.<br />
4.3.4 Vådområdeprojekt i Alling Ådal. Notat vedr. afvandingsforhold ved Elisaholt.<br />
Orbicon har for <strong>Naturstyrelsen</strong> i juni 2011 udarbejdet et forslag til sikring af omdriftsarealer ved<br />
Elisaholt nord for Alling Å. I nedenstående er gengivet de væsentligste elementer herfra og der<br />
henvises til ref. /6/ for flere detaljer.<br />
18
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Der er i forbindelse med arbejdet foretaget besigtigelser af arealerne samt supplerende opmåling<br />
af terræn, drænledninger og grøfter. Herudover er der i opstillingen af afværgetiltag taget udgangspunkt<br />
i den opstillede MIKE11 beregningsmodel fra VVM-redegørelsen, ref. /2/.<br />
Nedenfor i Figur 8 er gengivet projekttiltagene.<br />
Figur 8 Foreslåede projekttiltag til sikring af afvanding af omdriftsarealer ved Elisaholt. (Orbicon)<br />
De foreslåede afværgetiltag kan opdeles under tre elementer, og disse er som følgende:<br />
De drænede arealer mod nordvest (ved punkterne 1, 2, 3, 4, 10 og 14) - Med hensyn<br />
til en fremtidig fortsat afvanding af de dyrkede arealer mod nordvest foreslås der etableret en<br />
afskærende ca. 540 m lang afvandingsgrøft, der afsluttes på terræn ved den øverste del af<br />
de nye forløb af Alling Å (fra punkt 1 til punkt 8). Grøften opsamler vand fra det nordvestlige<br />
hoveddrænsystem, fra enkeltdræn på strækningen samt fra en stikgrøft ved punkt 3.<br />
Lavningen i den sydøstlige del (nord for punkterne 5 og 6) – Det er vurderet, at det<br />
mindre område er og fortsat efter projektgennemførelse vil være vandlidende i perioder. Der<br />
foreslås etableret et nyt stikdræn fra lavningen og ud til en bibeholdt strækning af den eksisterende<br />
Alling Å. Drændybden vil dog på grund af terrænforholdene ikke kunne blive mere<br />
end ca. 70 cm, hvorfor området fortsat efter gennemførelse af vådområdeprojektet vil være<br />
vandlidende i perioder.<br />
De drænede markarealer mod øst (ved punkterne 11, 12 og 13) – Området er beliggende<br />
topografisk noget højere, men alligevel ses der enkelte lokale fugtige områder. Afvandingstilstanden<br />
for området foreslås forbedret ved etablering af et nyt større drænsystem<br />
med ca. 650 m lang hoveddrænstrækning fra punkt 12 og 13 og ned til punkt 11, hvor eksi-<br />
19
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
sterende Alling Å bevares. Drænsystemet sikres afledning til den nye Alling Å via en ny grøft<br />
til punkt 9.<br />
Konsekvensen af etablering af en afskærende grøft fra nordvest er opstillet i en tabel, der er<br />
medtaget nedenfor (ved punkterne 1, 2, 3, 4, 10 og 14).<br />
Tabel 3 Tabel fra undersøgelsesrapporten vedr. Elisaholt<br />
Konsekvenserne af etablering af stikdræn nord for punkterne 5 og 6 vurderes at være, at grundvandsstanden<br />
vil have samme niveau som i den nuværende tilstand. I tørre somre og i normal år<br />
forventes området at kunne dyrkes, og stikdrænene vil sikre en generel stabil afledning af overfladevand<br />
fra arealet. Dog vil perioder med høj vandstand i Alling Å ved St. ca. 3.200 m, højere<br />
end kote +6,0 m DVR90, bevirke stuvning i drænene.<br />
4.4 Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet<br />
4.4.1 Bekæmpelse 2009-2010<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong>, Randers Kommune, Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune<br />
har i 2009 iværksat et projekt til bekæmpelse af den invasive signalkrebs i Alling Åsystemet.<br />
Bekæmpelsen er udført og koordineret af Danmarks Center for Vildlaks (DCV) i samarbejde<br />
med lokale lodsejere og NGO'er, der har udført det praktiske arbejde i perioden august<br />
2009 til november 2010.<br />
Bekæmpelsen er foretaget ved forskellige metoder – rusefiskeri, skjulfælder, netfiskeri, biomanipulation,<br />
udsætning af flodkrebs, udtørring og oprensning af søer og endelig ændret grødeskæringspraksis.<br />
Resultater af bekæmpelsen er uddybende beskrevet i ref. /7/, hvortil der henvises<br />
for detaljer. I nedenstående er medtaget uddrag fra rapportens anbefaling.<br />
20
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Signalkrebsebekæmpelsen i Alling Å-systemet forløb over 15 måneder, hvor knap 60.000 større<br />
individer blev opfisket og destrueret. I sensommeren 2011 vil en 2.200 meter lang strækning af<br />
Alling Å ved Årslev, samt det nederste af Skader Å, blive genslynget i forbindelse det store VMP<br />
II projekt i Alling Ådal, og de gamle signalkrebsinficerede forløb vil blive fyldt op. Den nye vandløbsbund<br />
vil efterfølgende ligge i en højere kote, og <strong>ådal</strong>en bliver mere våd.<br />
Det anbefales at fortsætte bekæmpelsen af signalkrebsene i Alling Å som minimum frem til åbningen<br />
af de genslyngede strækninger. Bekæmpelsen bør fortsat koncentreres på Alling Åstrækningen<br />
fra Skader Å til Brusgaard Møllebæk, nedre Alling Bæk samt dele af Skader Å. Signalkrebsenes<br />
invasion af de nygravede vandløbsstrækninger kan derigennem forhåbentlig begrænset<br />
og forsinkes, og de hjemmehørende flodkrebs, som blev udsat i området i 2010, får i<br />
stedet bedre mulighed for at bide sig fast på de nye strækninger.<br />
Der bør anvendes to bekæmpelsesmetoder: Fra marts eller primo april opfiskes kønsmodne signalkrebs<br />
med krebseruser på Alling Å-strækningen fra Skader Å til Brusgaard Møllebæk samt<br />
nedre Alling Bæk. Såfremt der er ressourcer til det, fiskes der også på de inficerede strækninger<br />
af Skader Å: Søerne og Nibækken ved Ebbestrupgaard, strækningen fra Voldumvej til Østrupvej<br />
og nederst i Skader Å ved Mygind Skov. Sideløbende udøves systematiseret netfiskeri efter mindre<br />
krebs på den stærkt inficerede Alling Å-strækning fra Skader Å og opstrøms. Ud over fast<br />
personel, minimum to personer, til det daglige bekæmpelsesfiskeri, bør inddragelsen af NGO’er<br />
og lodsejere opretholdes og udbygges, således at bekæmpelsen bliver så vidtrækkende og intensiv<br />
som muligt.<br />
Det aktive krebsefiskeri bør desuden suppleres med udsætning af aborrer, evt. fra opdræt, til at<br />
æde krebseyngel og småkrebs. Der bør ligeledes udsættes flodkrebs på de genslyngede vandløbsstrækninger,<br />
eksempelvis de flodkrebs som bliver fanget på de ”gamle” vandløbsstrækninger<br />
som skal opfyldes efterfølgende.<br />
4.4.2 Bekæmpelse 2011<br />
Da projektet ikke var klar til realisering i 2011 gav det mulighed for at fortsætte bekæmpelsen af<br />
signalkrebs.<br />
I 2011 er bekæmpelsen af signalkrebs fortsat under ledelse af Dansk Center for Vildlaks med<br />
praktisk hjælp fra 5 frivillige rusefiskere. Bekæmpelsen er sket ved net- og rusefiskeri, og der er i<br />
perioden fra 2. maj til 9. september 2011 opfisket og fjernet godt 30.000 signalkrebs fra Alling Åsystemet,<br />
og fanget og genudsat over 600 flodkrebs stammende fra udsætningerne i 2010. Nedenfor<br />
er gengivet de væsentligste konklusioner og anbefalinger for et videre forløb.<br />
Bekæmpelsen af signalkrebsene i Alling Å-systemet har ikke ført til en udryddelse af denne invasive<br />
art. Det står klart at der, på trods af en stor bekæmpelsesindsats over tre sæsoner, fortsat<br />
er mange signalkrebs i å-systemet, og det vurderes at være usandsynligt at signalkrebsen kan<br />
fjernes fra å-systemet med de anvendte bekæmpelsesmetoder.<br />
Formålet med bekæmpelsen i 2011 var at decimere bestanden af signalkrebs, så de udsatte flodkrebs<br />
kunne få fodfæste på udsætningsstrækningerne. Projektet har haft succes på en række<br />
punkter:<br />
Signalkrebsefangsterne i ruserne var nedadgående for tredje sæsoner i træk.<br />
Signalkrebsene var i 2011 markant mindre i størrelsen gennemsnitligt.<br />
Der var i 2011 færre hunner med æg end i de foregående sæsoner.<br />
Flodkrebsene var stadig til stede i øvre Alling Å og Ebbestrupgaard-søerne i 2011, og fangsterne i<br />
Alling Å var svagt stigende over bekæmpelsessæsonen.<br />
I sensommeren 2012 vil en 2.200 meter lang strækning af Alling Å ved Årslev, samt det nederste<br />
af Skader Å, blive genslynget i forbindelse det store VMP II projekt i Alling Ådal, og de gamle signalkrebsinficerede<br />
forløb vil blive fyldt op. Den nye vandløbsbund vil efterfølgende ligge i en højere<br />
kote, og <strong>ådal</strong>en bliver mere våd. Der bør udsættes flodkrebs på de genslyngede vandløbsstrækninger<br />
når disse ”åbnes”. Dette ville give flodkrebsene en rigtig god mulighed for at etablere<br />
sig på strækningen, inden signalkrebsene indfinder sig.<br />
21
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Den nuværende, kanaliserede vandløbsstrækning vil blive fyldt helt eller delvist op. Det er vigtigt<br />
at forhindre, at signalkrebsene kan trække væk fra strækningen ved at følge vandstrømmen<br />
nedad, når vandet fra åen føres over i det nye forløb. Det kan evt. forhindres gennem opstilling<br />
af et fintmasket ruse- og netsystem til opsamling af krebsene. Evt. flodkrebs fanget i det gamle<br />
vandløb, kan i den forbindelse overføres til den genslyngede vandløbsstrækning. Man bør nøje<br />
overveje effekten af, at lade dele af vandløbsstrækningen eksistere som vandhuller, idet disse<br />
søer vil udgøre fine levesteder for signalkrebsene.<br />
En fortsat bekæmpelse af signalkrebsen i Alling Å-systemet vil formentlig være en nødvendighed<br />
hvis de udsatte flodkrebs, og de flodkrebs som naturligt findes i nedre Alling Å, skal bevares for<br />
fremtiden. Gennem en fortsat bekæmpelse af signalkrebsen, vil man kunne udvide det i forvejen<br />
store datasæt fra de foregående tre sæsoner, og følge krebsebestandenes udvikling. Udsætning<br />
af ekstra mange 1-årsørreder på stationer i øvre Alling Å kan forhåbentlig også bidrage til at minimere<br />
rekrutteringen af signalkrebs, med den selvfølgelighed i mente, at ørrederne jo selvfølgelig<br />
også vil prædere på evt. flodkrebs. Det kunne også være interessant at spørge lystfiskerne i<br />
Randers Sportsfiskerforening, om de kunne iværksætte en undersøgelse af maveindholdet på de<br />
fisk (havørred, bækørred, gedde, aborre, skrubbe, ål) de hjemtager fra Alling Å.<br />
Det anbefales, at man giver frivillige rusefiskere muligheden for at fortsætte bekæmpelsen af<br />
signalkrebsene i Alling Å ved rusefiskeri, under ordnede forhold og med lodsejeraftaler. Dette<br />
kunne evt. gøres gennem dannelsen af en forening, som kunne søge tilladelse hos fiskeridirektoratet.<br />
22
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
5. NUVÆRENDE FORHOLD I PROJEKTOMRÅDET<br />
5.1 Områdebeskrivelse<br />
Alling Å er ca. 35 km lang og har sit udspring nordøst for Hadsten og løber i østlig/nordøstlig retning<br />
med udløb i Grund Fjord vest for Allingåbro. Projektområdet er geografisk beliggende syd<br />
for Randers Fjord og langs med Alling Å på en strækning fra tilløbet fra Brusgaard Møllebæk til Ny<br />
Rævebro ved Vester Alling.<br />
Nærværende projekt omfatter som nævnt den del af Alling Å, der strækker sig fra opstrøms ende<br />
ved tilløbet af Brusgaard Møllebæk fra nordvest og nedstrøms til Vester Alling, en strækning på<br />
ca. 10 km, og projektområdet omfatter således et areal på ca. 525 ha som fremgår af nedenstående<br />
Figur 9 og af Bilag 1.<br />
Ved udløb af Alling Å ved den østlige projektafgrænsning<br />
er det samlede vandopland<br />
på ca. 238 km 2 , og Alling Å modtager tilløb<br />
indenfor projektområdet af følgende vandløb<br />
med respektive opland som angivet i tabellen<br />
til højre.<br />
Der er under afsnit 7 – hydrologiske forhold<br />
givet en mere detaljeret beskrivelse af oplande<br />
og afstrømninger fra de respektive<br />
vandløb.<br />
Figur 9 Projektområdet Alling Å sydøst for Randers. © KMS<br />
Vandløb Opland<br />
km 2<br />
Brusgård Møllebæk 40,6<br />
Årslevholm Bæk 1,5<br />
Alling Bæk 4,9<br />
Vandløb fra Tustrup 1,7<br />
Skader Å 46,6<br />
Skørring Å 79,7<br />
Nybro Bæk 0,7<br />
Limeafløbet 4,5<br />
Syvveje Bæk 8<br />
Der er for overskuelighedens skyld valgt at opdele projektområdet (Alling Å) i fire delstrækninger<br />
og disse er som følgende:<br />
23
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
1. Brusgård Møllebæk – Rødebro ved Clausholm (rødt Figur 10)<br />
2. Rødebro – Nybro (gult)<br />
3. Nybro – Sjellebro (grønt)<br />
4. Sjellebro – Ny Rævebro ved Vester Alling. (lyserødt)<br />
Figur 10 Delområderne og tilløb i vådområdeprojekt Alling Å. Også vist på Bilag 2. © COWI luftfoto<br />
2010<br />
Delområderne beskrives kort i det følgende, og der henvises til ref. /1/ og /2/ for supplerende<br />
beskrivelse. Delområder er yderligere vist på Bilag 2.<br />
5.1.1 Brusgård Møllebæk – Rødebro ved Clausholm<br />
På denne mest opstrøms liggende delstrækning forløber Alling Å i en relativ bred og markant<br />
<strong>ådal</strong>, der varierer i en bredde mellem ca. 800 og 1.200 m. Alling Å er i henhold til regulativet stationeret<br />
positivt i nedstrøms retning, og projektområdet starter ved tilløbet fra Brusgaard Møllebæk<br />
i St. 1.239 m og denne delstrækning afsluttes ved Rødebro i St. 5.264 m. Den øverste del af<br />
Alling Å afvikles med et relativt godt fald på ca. 2,5 ‰, men det gennemsnitlige fald på hele<br />
strækningen ned til Rødebro er omkring 1 ‰.<br />
Alling Å er på strækningen mellem ca. 2 og 4 m bred og modtager tilløb fra Brusgaard Møllebæk<br />
og fra Årslevholm Bæk ca. ved St. 4.534 m. Alling Å har gennemgået en del reguleringer på<br />
strækninger, hvorfor Alling Å på hovedparten af delstrækningen er forlagt mod nord i <strong>ådal</strong>en.<br />
På delstrækningen er der primært dyrkede arealer på den nordlige halvdel, mens området mod<br />
syd primært består af naturarealer, hvor en lang række områder er § 3 beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven<br />
som henholdsvis eng, mose og sø. På denne delstrækning findes et område,<br />
der er registreret som rigkær med et mindre ekstremrigkærsområde. Dette er beliggende umiddelbart<br />
vest for Vasen og nord for Alling Å ved Clausholm. Rigkær er en naturtype som er karakteriseret<br />
som et artsrigt plantesamfund med en karakteristisk sammensætning af lav flora, der er<br />
afhængig af en form for pleje for at sollyset kan nå jordbunden.<br />
24
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Syd for Alling Å ved Clausholm Slot og ca. ved St. 4.650 m er et større område afvandet ved<br />
pumpning fra Årslevholm/Clausholm pumpelag. I det hele taget er store dele af <strong>ådal</strong>en afvandet<br />
ved enten dræning eller ved dræning/pumpning.<br />
5.1.2 Rødebro – Nybro<br />
På denne delstrækning forløber Alling Å ligeledes gennem en forholdsvis bred og markant <strong>ådal</strong>,<br />
der varierer mellem ca. 1.000 og 1.300 m. Strækningen forløber fra Rødebro i St. 5.264 m til<br />
nedstrøms ved Nybro i St. 8.055 m. På denne strækning modtager Alling Å tilløb fra:<br />
Alling Bæk fra syd ved Rødebro, St. 5.264 m<br />
Vandløb fra Tustrup fra nord, St. 6.975 m<br />
Skader Å fra syd, St. 7.163 m og<br />
Skørring Å fra syd, St. 7.898 m.<br />
Skader Å og Skørring Å er de to største tilløb til Alling Å, hvilket tydeligt giver sig til udtryk i at<br />
vandføringen stiger markant på strækningen, hvorfor bl.a. bredden af Alling Å fra Rødebro til Nybro<br />
forøges fra 3-4 m ved Rødebro til 5-6 m ved Nybro. På hele strækningen mellem Rødebro og<br />
Nybro er der et gennemsnitligt begrænset fald på ca. 0,3 ‰.<br />
Alling Å er generelt gennem hele delstrækningen præget af regulering af vandløbet med tilhørende<br />
dræning af de omkringliggende enge. Der er således på strækningen to private pumpelag –<br />
Clausholm Pumpelag mellem Alling Å og Skader Å, og Pumpelag ved Tustrup Hovedgård beliggende<br />
nord for Alling Å. Udover udretningen af Alling Å er der ligeledes foretaget en udretning/flytning<br />
af det nederste forløb af Skader Å, der tidligere løb direkte nord til Alling Å, men er i<br />
dag lagt relativt dybt i terræn i den sydlige del af projektområdet. Dette har sammen med etableringen<br />
af pumpelagene gjort det muligt at dyrke arealerne på den tidligere Kæreng og Madeeng.<br />
Grundet dræningen og pumpningen udgøres størstedelen af arealerne på denne delstrækning af<br />
omdriftsarealer, mens der primært nord for Alling Å mellem Vasen og Tustrup Hovedgård samt<br />
ved Nybro er registrerede eng og moseområder, der er beskyttet efter §3 i Naturbeskyttelsesloven.<br />
5.1.3 Nybro – Sjellebro<br />
Mellem Nybro og Sjellebro bliver <strong>ådal</strong>en for Alling Å smallere, og varierer således i bredden mellem<br />
ca. 200 og 800 m (bredest ved Nybro). Strækningen forløber fra St. 8.055 m ved Nybro og<br />
ned til St. 11.285 m ved Sjellebro. Alling Å modtager på strækningen tilløb fra:<br />
Nybro Bæk fra nord, ca. St. 8.175 m<br />
Limeafløbet fra syd, ca. St. 9.765 m<br />
Det er på strækningen mindre vandløb, der løber til Alling Å, hvorfor der kun sker en begrænset<br />
forøgelse af vandføringen i Alling Å ved Sjellebro. På den første del af strækningen ned til tilløbet<br />
af Limeafløbet er der foretaget nogen udretning/regulering af Alling Å. Specielt umiddelbart nedstrøms<br />
for Nybro er der afskåret to markante slyngninger både nord og syd for det nuværende<br />
forløb. På trods af, at Alling Å er afkortet, er der på strækningen generelt et ringe fald på i gennemsnit<br />
0,2 ‰.<br />
På denne strækning er hovedparten af området registreret som § 3 beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven.<br />
Den registrerede natur ligger i <strong>ådal</strong>en som en mosaik af eng og mose, og det<br />
er således også her, at de væsentligste rigkær i hele projektområdet er beliggende. Det drejer<br />
som et større sammenhængende område umiddelbart øst for Nybro og både syd og nord for Alling<br />
Å. Der er registreret fire rigkærsområder, hvoraf tre er af den meget sjældne mosetype ekstremrigkær.<br />
5.1.4 Sjellebro – Ny Rævebro<br />
Alling Å forløber gennem den sidste delstrækning mellem Sjellebro og Ny Rævebro mod øst ligeledes<br />
i en relativ smal <strong>ådal</strong>, der varierer i bredden mellem 150 og 300 m. Strækningen starter<br />
ved Alling Å´s underløb ved Sjellebro i St. 11.285 m og slutter sammen med hele projektområdet<br />
ved Ny Rævebro i St. 15.181 m ved Vester Alling. Alling Å modtager på denne delstrækning kun<br />
tilløb fra det mindre tilløb Syvveje Bæk fra syd i ca. St. 13.000 m, hvorfor der ikke sker en væ-<br />
25
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
sentlig forøgelse af vandføringen i Alling Å på strækningen ned til Ny Rævebro. På denne delstrækning<br />
er faldet relativt begrænset og i gennemsnit i størrelsesordenen 0,2 ‰.<br />
I den smalle <strong>ådal</strong> mellem Sjellebro og Ny Rævebro er langt størstedelen af arealerne registrerede<br />
som beskyttet eng og mose i henhold til § 3 i naturbeskyttelsesloven.<br />
5.2 Topografi<br />
Topografien eller terrænforholdene i projektområdet er præget af den geologiske dannelse af<br />
<strong>ådal</strong>en, hvor istidernes gletsjere og smeltevand har eroderet en tunneldal dybt i terrænet, hvilket<br />
kan erkendes i dag ved Alling Ådal, Skader Ådal og Skørring Ådal. I nedenstående Figur 11 er<br />
den farvelagte digitale højdemodel en god illustrator af dette. Et udsnit af højdemodellen er desuden<br />
vedlagt som Bilag 4.<br />
Figur 11 Digital højdemodel for projektområdet Alling Å, der er markeret med sort streg.<br />
Topografien er bestemt med baggrund i den digitale højdemodel med en opløsning på 1,6 x 1,6<br />
m. Den digitale terrænmodel er baseret på fly-scanninger, hvor der er registreret koten på jordoverfladen<br />
eller koten på et eventuelt frit vandspejl på terræn. Koten på jordoverfladen er endvidere<br />
påvirket af, hvorvidt der eksempelvis er lav tæt bevoksning på arealet. Med baggrund heri<br />
har Rambøll i forbindelse med opmåling af tekniske anlæg i området foretaget en række kontrolopmålinger<br />
af terræn med GPS. Kontrol opmålingen har vist, at terrænet generelt er ca. 10-20<br />
cm højere end hvad den digitale højdemodel angiver. Der er derfor i det efterfølgende arbejde<br />
med beregning af projekts konsekvenser for afvandingstilstanden korrigeret herfor.<br />
Topografien kan på baggrund af den digitale model og Rambølls opmåling opdeles i tre overordnede<br />
niveauer med nogenlunde ens terrænforhold.<br />
1. Den højeste del af området som udgøres den ydre afgrænsning af <strong>ådal</strong>en – de forhold der<br />
typisk erkendes ved de rødlige farver på Figur 11. Her ses koter op til mellem +30 og 45<br />
m DVR90. De gule farver udgør de markante og relativt stejle <strong>ådal</strong>sskråninger.<br />
2. Den mellemste del af området som udgøres af et fladere plateau som overgang til <strong>ådal</strong>en<br />
med Alling Å – det fladere plateau erkendes ved de lyseblå farver på ovennævnte Figur<br />
11. Terrænkoterne er i dette område typisk mellem kote +9 og 11 m DVR90.<br />
3. Den laveste del af området som udgør den primære <strong>ådal</strong> med Alling Å – de forhold kan<br />
erkendes ved de blå farver på Figur 11. Terrænkoterne er i dette område typisk mellem<br />
kote +3 og +9 m DVR90.<br />
26
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Inden for selve projektområdet er der et overordnet vest – øst gående terrænfald, hvor terrænet<br />
ved tilløb af Brusgård Møllebæk til Alling Å er beliggende omkring kote +12 m DVR90 og faldende<br />
jævnt til en terrænkote omkring +3 m DVR90 ved Vester Alling.<br />
5.3 Plangrundlag og lovgivning<br />
I dette afsnit beskrives de relevante nationale og internationale plan- og beskyttelsesforhold indenfor<br />
og i umiddelbar tilknytning til projektområdet. For en supplerende beskrivelse henvises<br />
der til ref./2/.<br />
I afsnit 10 er der en oversigt over hvilke godkendelser og dispensationer projekterne kræver.<br />
5.3.1 Planlægning<br />
Alling Å udgør på store dele af sit forløb kommunegrænserne mellem Randers Kommune mod<br />
nord og Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner mod syd. Plangrundlaget i projektområdet<br />
er derfor i høj baseret på udpegningerne i kommunernes kommuneplaner samt statens vandplaner.<br />
I kommuneplanen for Favrskov Kommune (2009) er et område omkring Clausholm Slot, Mygind<br />
Skov og langs et bælte mod vest langs med Alling Å til syd for Fløjstrup udlagt til rekreative formål<br />
og jordbrugsformål. De eksisterende markante landskabstræk og bevoksninger, moser,<br />
bække, vandhuller, vejtræer og levende hegn skal søges bevaret, og der må kun opføres bygninger<br />
eller anlæg som er nødvendige for skovbrug.<br />
I kommuneplanen for Randers Kommune 2001-2013 er der ønske om at udbygge det eksisterende<br />
system af grønne stier fra boligområder ud i naturområder.<br />
Der er i oktober 2009 udarbejdet et kommuneplantillæg for naturprojekt ved Alling Å for områder<br />
i:<br />
Randers kommune: Sønderhald Kommuneplan 2004-16/Randers Kommuneplan 2009<br />
Norddjurs kommune: Sønderhald Kommuneplan 2004-16/Norddjurs Kommuneplan 2009<br />
Syddjurs kommune: Rosenholm Kommuneplan 2001-12/Syddjurs Kommuneplan 2009<br />
Favrskov kommune: Kommuneplan 2009<br />
Projektområdet beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Selve Årslev og<br />
et område omkring byen er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og er beliggende<br />
umiddelbart nord for projektområdet.<br />
Den vestlige del af projektområdet er klassificeret i okkerklasse 4 (ingen risiko for okkerudledning)<br />
og den østlige del af projektområdet er klassificeret i okkerklasse 1 (stor risiko for okkerudledning).<br />
Herudover er projektområdet udpeget som opland til fosforfølsomme overfladevandsområder.<br />
5.3.2 Naturbeskyttelsesloven<br />
I henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 er der i kommunens vejledende registrering af beskyttet<br />
natur en række forskellige naturtyper indenfor projektområdet såsom eng, mose, sø eller vandløb.<br />
I projektområdet er en del af arealerne registreret og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §<br />
3. Størstedelen af disse § 3-arealer er moser og enge samt søer. Størstedelen af disse mose- og<br />
engarealer B-målsatte, hvilket er karakteriseret som naturområder, med gode muligheder for at<br />
udvikle sig til værdifulde og karakteristiske naturtyper. Der er desuden registreret A-målsatte naturområder<br />
inden for projektområdet, hvor af det største er et moseområde beliggende langs Alling<br />
Å, umiddelbart øst for Nybro. A-målsatte naturområder er karakteriseret som særligt typiske<br />
naturlokaliteter med forekomster af sjældne dyr og planter, og som følge deraf tillades kun indgreb,<br />
der medvirker til at sikre lokalitetens tilstand.<br />
Inden for projektområdet er Alling Å og Skader Å omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.<br />
Arealerne omkring Alling Å samt Skørring Å er omfattet af en åbeskyttelseslinje på 150 meter i<br />
henhold til naturbeskyttelseslovens § 16. Åbeskyttelseslinjen har til formål at sikre åer som værdifulde<br />
landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Der<br />
er indenfor beskyttelseslinien tale om et generelt forbud mod at placere bebyggelse samt foretage<br />
terrænændringer.<br />
27
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Der er mindre arealer inden for projektområdet, der er omfattet af skovbyggelinjen i henhold til<br />
naturbeskyttelseslovens § 17. Der er indenfor disse områder et generelt forbud mod at etablere<br />
bebyggelse.<br />
Der er udpeget en kirkebyggelinje omkring kirken i Vester Alling i den østlige del af projektområdet,<br />
jf. Naturbeskyttelseslovens § 19. Her er forbud mod at opføre bebyggelse over 8,5 meter,<br />
der virker skæmmende. Desuden er i henhold til naturbeskyttelseslovens § 18 en beskyttelseszone<br />
omkring fortidsmindet Sjellebrostenen på 100 meter. Inden for denne zone gælder det, at<br />
der ikke må etableres hegn, bebygges placeres campingvogne eller lignede. Denne bestemmelse<br />
har til hensigt at sikre fortidsminderne som værdifulde landskabselementer.<br />
Figur 12 Bygge- og beskyttelseslinier omkring projektområdet samt beskyttede jord- og stendiger<br />
5.3.3 Kulturminder og fredninger<br />
I henhold til Museumslovens § 29 a er der i og i tilknytning til projektområdet udpeget en række<br />
sten- og jorddiger, hvor tilstanden ikke må ændres. Der forekommer enkelte diger indenfor projektområdet.<br />
De ligger dog typisk ikke nede på de ånære lavbundsarealer.<br />
Omkring Clausholm og Mygind Skov syd for Alling Å, er der i henhold til kommuneplanen for<br />
Favrskov Kommune (2009) udpeget særlige bevaringsværdige kulturmiljøer. Clausholm er udpeget<br />
på baggrund af dets herregårdsmiljø og Mygind skov som følge af områdets mange forhistoriske<br />
træk og kulturhistoriske spor.<br />
Digerne langs Alling Å på opstrøms og nedstrøms side af Clausholmvej er udpeget som kulturmiljø<br />
i kommuneplanen for Randers Kommune. Digerne vil blive fjernet ved projektets gennemførelse.<br />
Der er to fredede fortidsminder inden for projektområdet, der er beskyttet i henhold til Museumsloven<br />
(§ 29). Ved Sjellebroen er et karakteristisk beskyttet fortidsminde, Sjellebrostenen og slottet<br />
Clausholm er ligeledes fredet som fortidsminde. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden<br />
af de fredede fortidsminder.<br />
Kommuneplanernes retningslinjer for bevaringsværdige kulturmiljøer angiver, at inden for de udpegede<br />
bevaringsværdige kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang<br />
beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller<br />
i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. Byggeri, an-<br />
28
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
lægsarbejder og andre indgreb i de udpegede kulturmiljøer skal ske med respekt for de kulturhistoriske<br />
værdier.<br />
5.3.4 Natura 2000<br />
Beskyttede områder i henhold til EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv samt Ramsar-<br />
områder betegnes under ét som Natura 2000-områder. I Danmark er ovennævnte direktiver implementeret<br />
ved bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007. Habitatdirektivet beskriver bl.a. der skal<br />
ydes en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uagtet om de forekommer indenfor<br />
eller udenfor de udpegede habitatområder.<br />
Selve projektområdet langs Alling Å ligger ikke i et Natura 2000-område, men Alling Å har udløb<br />
til Grund Fjord, der er sammenhængende med Randers Fjord. Randers Fjord er udpeget som Natura<br />
2000-område som habitatområde nr. 14 "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord".<br />
Randers Fjord er desuden udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde nr. 15 "Randers<br />
og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del".<br />
5.3.5 Vandløbsmålsætninger og Vandplan<br />
Danmark er i lighed med de øvrige EU medlemslande forpligtet til at implementere Vandrammedirektivet<br />
fra EU. I Danmark er der udarbejdet vandplaner for de hovedvandoplande, som Danmark<br />
er opdelt i. De endelige vandplaner er vedtaget i december 2011.<br />
Ved implementeringen af vandrammedirektivet og de dertilhørende vandplaner er vandløbsmålsætninger<br />
ændret således, at vandløb inddeles i 5 kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe og<br />
dårlig. Til hver af disse klasser knyttes krav. Generelt skal vandløbene som minimum have en<br />
god økologisk tilstand. I indeværende vandplanperiode, som løber frem til 2015, baseres tilstanden<br />
på smådyrssammensætningen. Som udgangspunkt er kravet for god økologisk tilstand en<br />
faunaklasse 5.<br />
I Vandplanen for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord fremgår det, at Alling Å og tilløbene inden<br />
for projektområdet har miljømål om god økologisk tilstand. Dele af Skader Å og Skørring Å skal<br />
opnå høj økologisk tilstand. Den nuværende tilstand af Alling Å gennem projektområdet er fordelt<br />
mellem moderat og god økologisk tilstand. Målsætningerne kan ses på Figur 18.<br />
I vandplanen er der forudsat, at der skal ske en række indsatser med henblik at opfylde de opstillede<br />
miljømål. Der er ikke stillet krav om ændret vedligeholdelse eller vandløbsrestaurering i<br />
Alling Å. Vandplanen angiver, at der skal ske restaurering af en del af Brusgaard Møllebæk og<br />
den nederste del af Alling Bæk. Der er krav om ændret vedligeholdelse på strækninger af Skørring<br />
Å og Revens Møllebæk (tilløb til Skader Å). Indsatserne kan ses på Figur 19.<br />
5.3.6 Vandløbsregulativer<br />
Alle vandløb i Danmark er omfattet af vandløbsloven, hvis formål er sikre vandløbets evne til at<br />
aflede vand og sikre vandløbets miljøforhold. Der er derfor for mange vandløb udarbejdet regulativer,<br />
der beskriver hvorledes vandløbet ser ud/skal se ud, og endelig hvordan vandløbet skal<br />
vedligeholdes. Inden for projektområdet er der udarbejdet regulativer for Alling Å, Alling Bæk,<br />
Skader Å og Skørring Å (sidstnævnte beskrives dog ikke nedenfor).<br />
5.3.6.1 Alling Å<br />
Alling Å er et tidligere amtsvandløb, hvorfor det gældende regulativ er udarbejdet af det tidligere<br />
Århus Amt i 1997 og opdateret i 2006. Alling Å er stationeret positivt i nedstrøms retning, hvor<br />
St. 0 m er beliggende ved Gl. Ølstvadbro i opstrøms ende og St. 30.025 m ved udløb i Grund<br />
Fjord.<br />
Vandløbet vedligeholdes i overensstemmelse med de fastsatte strømrendebredder i afsnit 3, der<br />
er gengivet i nedenstående tabel.<br />
29
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Tabel 4. Fastsatte strømrendebredder – Regulativ Alling Å<br />
Vedligeholdelsen af Alling Å sker med baggrund i bestemmelser om bl.a. at:<br />
1. Vedligeholdelsen udføres således, at der opnås størst mulig variation i vandløbet.<br />
2. Vedligeholdelsen foretages i strømrenden, hvor grøde, grene og andet, der måtte hindre<br />
vandets frie løb væsentligt, fjernes.<br />
3. Grødeskæring skal udføres skånsomt og så vidt muligt med le. Hvor de fysiske forhold<br />
gør det påkrævet, kan grødeskæring foretages med maskine.<br />
Vedligeholdelsen af Alling Å udføres forskelligt på de enkelte delstrækninger af vandløbet, og der<br />
er under bilag 3 til regulativet vedlagt en oversigt over vedligeholdelsen på strækninger – som<br />
uddraget nedenfor.<br />
30
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Tabel 5 Vedligeholdelse i Alling Å – fra regulativets Bilag 3.<br />
5.3.6.2 Alling Bæk<br />
Regulativet er udarbejdet af den tidligere Hadsten Kommune, nu Favrskov Kommune. Regulativet<br />
starter ved St. 0 m i opstrøms ende umiddelbart nordøst for Robdrup og afsluttes i St. 2.383 m<br />
ved udløb i Alling Å ved Rødebro. Vandløbet er således stationeret positivt i nedstrøms retning. I<br />
nedenstående Figur 13 er vandløbets placering og stationering angivet.<br />
Figur 13 Alling Bæk med stationering. Favrskov Kommune<br />
Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at vandløbets skikkelse og vandførings-<br />
evne overholdes, jf. afsnit 5.1 i regulativet. Vandløbet vedligeholdes efter bestemmelserne<br />
i afsnit 8 i regulativet, hvor det bl.a. er anført, at:<br />
31
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Grødeskæring iværksættes 2 gange om året, normalt inden 1. juni og 1. september. Hadsten<br />
Kommune kan derudover ekstraordinært iværksætte grødeskæring for at sikre vandløbets vandføringsevne.<br />
Med baggrund i de opmålte tværprofiler skal strømrenden skæres i den bredde som er angivet i<br />
afsnit 3 - vandløbets skikkelse. Grøde skæring foretages normalt med le. Hadsten Kommune kan<br />
beslutte, at grødeskæring i særlige tilfælde skal ske med maskine.<br />
Vandløbets skikkelse er angivet i nedenstående tabel fra regulativet.<br />
Tabel 6 Vandløbets skikkelse – gengivet fra regulativet.<br />
Station Vandløbets<br />
bundkote<br />
(meter)<br />
Strømrende<br />
(meter)<br />
Fald 0 / 00 Anlæg Anmærkning<br />
0 4,86 Kommunegrænse<br />
246 4,69 Kant- og bundpæl I<br />
446 4,48 Kant- og bundpæl II<br />
570 4,82 Kant- og bundpæl III<br />
810 4,47 Markvej<br />
826 4,55 Kant- og bundpæl IV<br />
1126<br />
1376<br />
4,58<br />
4,77<br />
0,6 0,33 1:1<br />
Kant- og bundpæl V<br />
Markoverkørsel<br />
1426 4,48 Kant- og bundpæl VI<br />
1726 4,36 Kant- og bundpæl VII<br />
2026 4,51 Kant- og bundpæl VIII<br />
2168 4,45 Grusvej til Clausholm<br />
2252 4,25 Clausholmvej<br />
2312 4,20 Kant- og bundpæl IX<br />
2383 4,07 Udløb i Alling å<br />
*De anførte dimensioner for strømrenden gælder kun for den grødefri periode.<br />
5.3.6.3 Skader Å<br />
Regulativet er i 1993 udarbejdet af den tidligere Hadsten Kommune, nu Favrskov Kommune. Regulativet<br />
starter ved St. 0 m i opstrøms ende umiddelbart syd for Skader og afsluttes i St. 5.715<br />
m ved udløb i Alling Å nord for Mygind Skov. Vandløbet er således stationeret positivt i nedstrøms<br />
retning. I nedenstående Figur 14 er vandløbets placering og stationering angivet.<br />
32
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 14 Skader Å med stationering. Favrskov Kommune<br />
Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at vandløbets skikkelse og vandførings-<br />
evne overholdes, jf. afsnit 5.1 i regulativet. Vandløbet vedligeholdes efter bestemmelserne<br />
i afsnit 8 i regulativet, hvor det bl.a. er anført, at:<br />
Grødeskæring kan iværksættes 2 gange om året, normalt inden 15. juni og 15. september. Hadsten<br />
Kommune kan derudover ekstraordinært iværksætte grødeskæring for at sikre vandløbets<br />
vandføringsevne.<br />
Med baggrund i de opmålte tværprofiler skal strømrenden skæres i den bredde som er angivet i<br />
afsnit 3 - vandløbets skikkelse. Grøde skæring foretages normalt med le. Hadsten Kommune kan<br />
beslutte, at grødeskæring i særlige tilfælde skal ske med maskine.<br />
5.4 Jordbundsforhold<br />
5.4.1 Regionalt<br />
Alling Ådal er ligesom Randers Fjord dannet under og efter seneste istid. Der er tale om markante<br />
tunneldale i området (Alling Ådal, Skader Ådal og Skørring Ådal), som er skabt ved at smeltevandsstrømmene<br />
mod isranden vest for projektområdet har eroderet terrænet under iskappen.<br />
Alling Ådal er en del af det østjyske morænelandskab med sine karakteristiske tunneldale. Projektområdet<br />
består i de øverste jordlag typisk af postglaciale ferskvandsaflejringer. I nedenstående<br />
figur er der vist den overfladenære jordbund.<br />
33
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 15 Jordartskort for projektområdet. Alectia<br />
Indenfor projektområdet er det som sagt ferskvandsaflejringer, der er dominerende. Aflejringerne<br />
er typisk postglacialt tørv, gytje og ler.<br />
5.4.2 Lokalt<br />
I forbindelse med nærværende <strong>detailprojektering</strong> er der foretaget en række kortere lagfølgeboringer<br />
i områderne, hvor der skal foretages gravearbejde, dvs. de to øverste delstrækninger (arbejder<br />
for ny Alling Å og ny Skader Å). Boringerne er udført som håndboringer og er benævnt<br />
med HB1 – HB10. HB1 – HB6 er udført i tracéet for den nye Alling Å, mens boringerne HB7 –<br />
HB10 er udført i den nye Skader Å. Placeringen af boringerne fremgår af Bilag 15.<br />
Håndboringerne er udført ned til ca. 2 m u.t., hvor dette var muligt. I alle boringerne er der truffet<br />
postglaciale aflejringer af ler, sand og tørv. I enkelte boringer ses der indslag af silt og gytje.<br />
Under borearbejdet er der registreret et grundvandspejl varierende mellem ca. 0,1 – 1 m u.t.<br />
Vandspejlet er truffet mest terrænnært ved boring HB6 ved Clausholm.<br />
Boreprofilerne er vist i Bilag 15.<br />
5.4.3 Okkerundersøgelse<br />
I forbindelse med etablering af projektet vil der skulle udgraves nye forløb af bl.a. Alling Å og<br />
Skader Å, hvorfor der vil være risiko for, at der kan ske en udvaskning af okker. Med baggrund<br />
heri udføres i forbindelse med ansøgningen om projektets realisering en undersøgelse af risikoen<br />
for udvaskning af okker og der opstilles en plan for håndtering af en eventuel risiko. Udgangspunktet<br />
for undersøgelsen er, at Alling Å opstrøms Rødebro er beliggende i okkerklasse 1 (stor risiko<br />
for okkerudledning), og at Alling Å og Skader Å nedstrøms Rødebro er beliggende i okkkerklasse<br />
4 (ingen risiko for okkerudledning).<br />
I undersøgelsen er der etableret 3 prøvefelter i området for ny Alling Å og 2 prøvefelter ved ny<br />
Skader Å. Hvert felt består af 5 lagfølgeboringer, der føres til i udgangspunkt 2 m u.t. svarende<br />
til en maksimal udgravningsdybde. Undersøgelsen er udført i uge 3, 2012 og er afrapporteret<br />
særskilt i et notat, der ligeledes beskriver de eventuelle afværgetiltag. Notatet indgår derefter i<br />
udbudsmaterialet, som entreprenører giver tilbud på anlægsarbejdet efter. Notatet er vedlagt<br />
som Bilag 18.<br />
5.4.4 Jordforurening<br />
Jorden i projektområdet er ikke områdeklassificeret og der er ingen V1 eller V2 områder.<br />
Jorden betragtes derfor som ikke forurenet.<br />
34
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
5.5 Arealanvendelse<br />
I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen i 2009 har Alectia indhentet oplysninger om<br />
arealanvendelsen i undersøgelsesområdet fra dels Areal Informations Systemet (AIS) og fra dels<br />
markblokkortet. Dette er de mest opdaterede data over arealanvendelsen i det oprindelige undersøgelsesområde<br />
på ca. 765 ha ref. /1/. Arealtyperne er inddelt i følgende kategorier:<br />
Tabel 7 Arealanvendelse i undersøgelsesområdet.<br />
Arealanvendelse i undersøgelsesområdet<br />
Antal ha<br />
Dyrket areal 509,04<br />
Våd natur (mose og eng) 217,79<br />
Skov 17,57<br />
Sø og vandløb 7,22<br />
By/industri 7,04<br />
Vej/transport 3,72<br />
Tør natur (hede og overdrev) 1,78<br />
Uklassificeret 0,54<br />
Rekreative arealer 0,27<br />
I alt 764,98<br />
Med det forbehold at ovenstående Tabel 7 tager udgangspunkt i det oprindelige undersøgelsesområdet,<br />
og derfor er lidt større end det nuværende projektområdet på 525 ha, så er en forholdsvis<br />
lille andel, der anvendes til andet end dyrkning eller naturområder. Langt størstedelen af<br />
det nuværende projektområde henligger som en mosaik af dyrkede arealer og natur.<br />
I Tabel 14 ses en tabel over den nuværende arealanvendelse i projektområdet.<br />
5.6 Tekniske anlæg, dræn og ledninger<br />
I Bilag 5 vises oversigtskort med de tekniske anlæg i området. Kortet er baseret på en kombination<br />
af data fra forundersøgelsen /1/, VVM-redegørelsen /2/ og registreringer i felten. I forbindelse<br />
med <strong>detailprojektering</strong>en er der desuden indhentet opdaterede oplysninger hos LedningsEjer-<br />
Registret (LER), hvor nye oplysninger også er medtaget på Bilag 5.<br />
Alectia har i forbindelse med VVM-redegørelse udarbejdet et bilag 2 (til VVM), der bl.a. med baggrund<br />
i den tekniske forundersøgelse /1/ opsummerer de tekniske anlæg inden for projektområdet.<br />
Opsummeringen fra bilag 2, ref. /2/ er gengivet nedenfor og suppleret med oplysninger fra<br />
opmåling foretaget af Rambøll i forbindelse med nærværende <strong>detailprojektering</strong>. Projektområdet<br />
er siden VVM-redegørelsen blevet reduceret, hvorfor nogle oplysninger omkring tekniske anlæg<br />
ikke længere er relevant, og derfor ikke medtaget i nedenstående afsnit.<br />
5.6.1 Veje og broer<br />
Mellem Mygind og Clausholm forløber Mygindvej, som over en strækning på ca. 700 m umiddelbart<br />
øst for Clausholm er sammenfaldende med undersøgelsesområdets grænse. Langs nordsiden<br />
af Mygind Skov findes desuden en privat skovvej/markvej, der sandsynligvis fungerer som adgangsvej<br />
til en ejendom (benævnt skovfogedbolig på 4-cm kort) beliggende i den nordøstlige del<br />
af Mygind Skov tæt på Rosenholm Å.<br />
Projektområdet afgrænses mod øst af den nordvest til sydøst gående vej, Brugsbakken, mellem<br />
Vester Alling og Fløjstrup. Brugsbakken forløber langs undersøgelsesområdets grænse over en<br />
ca. 200 m lang strækning. Den digitale højdemodel viser, at vejen Brugsbakken er beliggende ikke<br />
lavere end kote +4,0 m. Brugsbakken krydser Alling Å via Ny Rævebro.<br />
Gennem Vester Alling går Limevej først mod sydvest og derefter mod syd udenfor Vester Alling.<br />
Over to korte strækninger i Vester Alling forløber Limevej langs grænsen af projektområdet. Tilsvarende<br />
forløber Fløjstrupvej gennem Fløjstrup langs nordsiden af den østlige del af undersøgelsesområdet.<br />
35
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Tværs gennem den østlige del af projektområdet går Randersvejen (Landevej 21 mellem Assentoft<br />
og Rønde). Vejen krydser undersøgelsesområdet over en strækning på ca. 200 m. Krydsningen<br />
af Alling Å sker via Sjellebro, der er beliggende relativt højt over Alling Å med et laveste<br />
punkt for vejen omkring kote +6,5 m.<br />
Fra Randersvejen syd for undersøgelsesområdet forløber Gammel Oustrupvej mod vest til sydvest<br />
til Mygind. Ved ejendommen Gammel Oustrup forløber undersøgelsesområdets afgrænsning<br />
i nærheden af Gammel Oustrupvej.<br />
Mellem Hørning og Mygind findes en vej, der krydser Alling Å via Nybro. Vejen hedder Lykkeskovvej<br />
nord for broen, mens den syd for hedder Stensvej. Nybro og Lykkeskovvej/Stensvej er<br />
relativt lavt liggende i terræn i forhold til vandspejlet i Alling Å. De laveste punkter for vejen er<br />
beliggende omkring kote +5,0 m.<br />
Fra Clausholm går Clausholmvej mod nord gennem undersøgelsesområdet. Ved Rødebro krydser<br />
Clausholmvej Alling Å. Vejen gennemskærer undersøgelsesområdet over en strækning på ca. 450<br />
m. De laveste punkter for Clausholmvejs krydsning af Alling Å via Rødebro er beliggende omkring<br />
kote +6,6 m.<br />
Udover de ca. 450 m, hvor Clausholmvej krydser undersøgelsesområdet, er der tale om ca.<br />
1.000 m, hvor Clausholmvej løber langs undersøgelsesområdets grænse, både på sydsiden og på<br />
nordsiden.<br />
5.6.2 Bygninger<br />
Der er tale om følgende bygninger og ejendomme i projektområdet:<br />
Ejendommene Birkehus og Kallehave på Kallehavevej, hvor Kallehave er beliggende umiddelbart<br />
op ad Alling Å’s nordside. Ejendommene er ikke beliggende indenfor projektområdet,<br />
men i tilknytning hertil. Mens terrænet ved Birkehus er beliggende i kote 12,75 - 13,25 m, er<br />
ejendommen Kallehave beliggende i kote 11,25 - 12,25 m. Ejendommen Kallehave har kælder.<br />
Bebyggelsen Robdrup syd for Kallehave er ikke beliggende indenfor projektområdet. Terrænkoter<br />
for de nærmeste bebyggelser er beliggende mellem kote +12 og 13 m. Endvidere findes<br />
en ejendom ca. 1 kilometer øst til sydøst for Robdrup. Denne er beliggende i kote 8,50 -<br />
9,50 m.<br />
Byen Årslev og ejendommen Årslevholm nord for Alling Å er beliggende umiddelbart udenfor<br />
projektområdet. De lavest beliggende huse i Årslev ligger omkring kote 16,00-16,50 m, mens<br />
Årslevholm er beliggende ned til omkring kote 7,00 m. Ved Rambølls opmåling er sokkelkoten<br />
på de nærmeste bygninger til projektområdet indmålt til +9,2 m. Terræn ved ejendommens<br />
gylletanke er beliggende mellem kote +7,25 og 8,5 m.<br />
I bebyggelsen Vasen ca. 300 - 500 m nord for Rødebro på Clausholmvej findes 6 huse. Det<br />
lavest beliggende terræn ved disse huse ligger i kote 5,50 - 6,00 m. Sammenholdes dette<br />
med Alling Å’s længdeprofil med beregnede vandspejl for de nuværende forhold, fremgår det,<br />
at afvandingsforholdene ved nogle af disse huse allerede i dag er påvirket af vandspejlet i Alling<br />
Å ved ”normale” afstrømningshændelser. Ved Rambølls opmåling er der foretaget en<br />
indmåling af sokkelkoter. Ved havehuset, der er beliggende i det nordøstligste hjørne af Vasen,<br />
er sokkelkoten +6,0 m, mens sokkelkoten ved beboelse i det sydøstlige hjørne af Vasen<br />
er indmålt til +6,5 m. Der er endvidere foretaget en indmåling af terræn ved havehuset, hvilket<br />
viser +5,01 m.<br />
Der er i forbindelse med nærværende projekt ikke foretaget en terrænopmåling omkring<br />
bygningerne ved Clausholm. I henhold til den digitale terrænmodel vurderes det dog, at<br />
Clausholms bygninger som minimum er beliggende omkring kote 8,00 m.<br />
Endelig er der Tustrup Hovedgård ca. 1 km vest til nordvest for Nybro på nordsiden af Alling<br />
Å. Denne ejendoms terræn er i henhold til den digitale terrænmodel beliggende omkring kote<br />
7,50 m. Rambøll har foretaget en opmåling af terrænpunkter, sokkelkote og spildevandsafløb<br />
fra ejendommen. Sokkelkote er indmålt omkring +8,15 m. Terræn omkring bygninger er<br />
36
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
indmålt omkring kote +8 m. Mod Alling Å er terrænet på ejendommens sydlige afgrænsning<br />
relativt lavt beliggende, og der er her således indmålt koter mellem +4,5 og 5 m.<br />
Der findes ingen bygninger indenfor den østligste del af projektområdet. Derimod findes en række<br />
bygninger beliggende umiddelbart udenfor området. Det drejer sig fortrinsvist om landsbyerne<br />
Fløjstrup og Vester Alling. De lavest beliggende huse i disse landsbyer ligger ned til kote 5,00 m.<br />
Endvidere findes 2 ejendomme langs sydvestsiden af Randersvej, én umiddelbart nord for Alling<br />
Å samt én syd for. De 3 ejendomme, der er beliggende på Gammel Oustrupvej syd for delområdet<br />
er alle beliggende i minimum kote 6,00 m, mens skovfogedboligen på Schildensejevej (langs<br />
nordøstsiden af Mygind Skov) ligger i kote 6,00 - 6,50 m.<br />
5.6.3 Ledninger<br />
Der er i forbindelse med forundersøgelsen /1/ og nærværende <strong>detailprojektering</strong> indhentet ledningsoplysninger<br />
hos relevante ledningsejere. Følgende ledningsejere har ledninger i undersøgelsesområdet:<br />
Trige-Moselund (Midtjyske Net) har en 150 kV ledning, der forløber tværs gennem den vestlige<br />
del af projektområdet i syd-nord gående retning. Ledningen er etableret med stålmaster<br />
på betonfundamenter. I selve projektområdet er der 1 stålmast, hvor terræn omkring denne<br />
er beliggende i ca. +6,9 m.<br />
ELRO Net A/S har desuden en 60 kV højspændingsledning Allingåbro - Ølst, der gennemskærer<br />
den sydlige del af projektområdet omkring midt på strækningen. Ledningen er etableret<br />
med træmaster (H-master). Ledningen strækker sig gennem projektområdet fra vest ved<br />
Robdrup til øst ved Tustrup. ELRO Net A/S har oplyst til <strong>Naturstyrelsen</strong>, at ledningerne på<br />
træmaster skal saneres, men ikke inden for nær fremtid. Masterne skal derfor i fornødent<br />
omfang sikres ligesom adgangen hertil skal sikres i forhold til hævet vandspejl i <strong>ådal</strong>en. De<br />
terrænmæssige laveste beliggende master i forhold til en fremtidig vandspejlshævning er i<br />
området mellem Vasen og Tustrup Hovedgård.<br />
Desuden gennemskæres undersøgelsesområdet af en ca. nord til syd gående luftledning (10<br />
kV) umiddelbart øst for Rødebro ved Clausholm. Luftledning er placeret på nedgravede træmaster.<br />
ELRO Net A/S har desuden oplyst, at et sydvest til nordøst gående højspændingskabel<br />
krydser Alling Å ca. 300 m øst for Sjellebro ved Randersvej.<br />
TDC har oplyst, at man indenfor det vestlige del af projektområdet har telekabler beliggende<br />
langs Brusgårdsvej, Robdrupvej, Kallehavevej, Clausholmvej, Randersvej og Mygindvej. Disse<br />
veje gennemskærer delvist projektområdet. For Kallehavevej gælder dog, at der går 2 stikledninger<br />
mod syd, dvs. ind i projektområdet, dels til to ejendomme (Kallehavevej nr. 2 og<br />
nr. 4), dels til Robdrup syd for Alling Å. Alling Å krydses af dette telekabel. For Clausholmvej<br />
gælder ligeledes, at telekablet krydser undersøgelsesområdet, langs vestsiden af Rødebro.<br />
Telekablet ved Randersvej er beliggende langs vestsiden af vejen i en afstand på ca. 25 m fra<br />
vejmidten. Derudover findes nogle telekabler umiddelbart udenfor det østlige delområde,<br />
f.eks. langs Gammel Oustrupvej syd for delområdet og langs Fløjstrupvej og Brugsbakken i<br />
Vester Velling.<br />
POL-Divisionen har oplyst, at den militære olieledning POL-ledningen er beliggende i den østlige<br />
del af projektområdet. Ledningen krydser undersøgelsesområdet (og dermed Alling Å) i<br />
nord til syd gående retning ca. 300-500 m øst for Randersvej. Alling Å har på en strækning<br />
nedstrøms Randersvej en nord-syd gående orientering over ca. 350 m. Det er parallelt med<br />
denne strækning – og ca. 80 m øst for denne, hvor POL-ledningen ligger nedgravet.<br />
Favrskov Kommune har oplyst, at der fra Hvalløs, der er fælleskloakeret, ca. halvanden km<br />
vest for Clausholm løber en fællesledning først mod vest, dernæst mod nord til Robdrupvej.<br />
Efter Robdrupvej løber spildevandet ud i en åben grøft, der fungerer som fortyndingszone.<br />
Grøften løber ud i Vandløb fra Hvalløs, som igen har udløb i Alling Bæk. Nuværende udledning<br />
fra Hvalløs Trixtank afskæres inden 2016. Dette vil ske i sammenhæng med, at det offentlige<br />
spildevandsanlæg i Voldum nedlægges. Favrskov Kommune vil søge afskæringen af<br />
spildevandet fremmet under hensyn til nærværende projekt.<br />
I Favrskov Kommune er der umiddelbart kun 2 små husstande, der muligvis har direkte udledning<br />
til det påvirkede areal. Husene ligger lige uden for det påvirkede område og har<br />
ukendte spildevandsforhold. Begge huse hører ind under andre hovedejendomme.<br />
37
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Syddjurs Kommune har meddelt, at ejendommen på Randersvej 195 (beliggende langs nordsiden<br />
af undersøgelsesområdet) har et privat renseanlæg med udløb til Alling Å.<br />
Der er en række ejendomme med private spildevandsanlæg beliggende tæt på projektområdets<br />
afgrænsning.<br />
5.6.4 Dræn og pumpestationer<br />
Opstrøms og nedstrøms for Rødebro er der tre tidligere pumpelag, der tilsammen afvander en relativ<br />
stor del af projektarealet – et pumpet areal der udgør ca. 120 ha. De tre pumpelag er:<br />
Årslevholm/Clausholm pumpelag. Pumpelaget er beliggende på begge sider af Alling Å omkring<br />
dennes St. 4.500 m i et fladt terræn, der hovedsageligt ligger mellem kote 5,5 m og<br />
kote 6,0 m.<br />
Clausholm Pumpelag. Pumpelaget er beliggende på Alling Å’s sydside mellem Rødebro og<br />
Skader Å’s udløb. Hovedparten af området har terræn beliggende mellem kote 4.5 og 5,0 m,<br />
mens mindre dele er beliggende mellem kote 5,0 og kote 6,0 m eller højere. Der er etableret<br />
diger mod Alling Å.<br />
Pumpelag ved Tustrup Hovedgård. Dette pumpelag er beliggende på nordsiden af Alling Å<br />
mellem St. ca. 6.300 m og St. ca. 7.000 m. Størstedelen af terrænet ligger mellem kote 4,5<br />
og 5,0 m. Der er i nogen grad diger langs Alling Å.<br />
5.6.5 Spildevand<br />
Nedenstående figur viser spildevandsforhold for ejendomme der omkranser projektområdet.<br />
Figur 16 Spildevandsforhold ved projektområdet<br />
De røde punkter markerer ejendomme med afløb til offentlig kloak, de gule punkter ejendomme<br />
med nedsivningsanlæg og de lilla punkter ejendomme afløb til vandløb.<br />
38
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
6. NATUR<br />
Der findes en lang række lokaliteter indenfor projektområdet, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens<br />
§ 3. Indenfor projektområdet er der, foruden de § 3-beskyttede søer og vandløb, registreret<br />
naturtyperne eng og mose. På Figur 17 ses de § 3-beskyttede arealer. De A-målsatte områder<br />
i projektområdet er udpeget med en rød prik. De øvrige § 3- arealer er B-målsatte.<br />
Som det fremgår, er der tre adskilte områder med A-målsat natur. Det drejer sig om et engareal<br />
lige vest for Clausholm, et mindre moseareal nord for Clausholm samt et større moseområde<br />
umiddelbart øst for Nybro.<br />
Figur 17 Projektområdets naturtyper. Eng- og Mosearealer inden for projektområdet beskyttet efter<br />
Naturbeskyttelseslovens § 3 og A-målsatte naturområder er vist. De A-målsatte naturområders<br />
betegnelse i Naturdatabasen (http://www.miljoeportal.dk/Naturdata/) er<br />
vist.<br />
6.1 Rigkær<br />
Indenfor de registrerede § 3-beskyttede arealer er der flere rigkær. Rigkær er artsrige plantesamfund<br />
med en karakteristisk sammensætning af lav flora, der er afhængig af en form for pleje,<br />
således at sollyset kan nå ned til bunden. Rigkær er en forholdsvis sjælden naturtype i Danmark.<br />
Rigkærene i projektområdet ligger i to geografisk adskilte områder.<br />
Der ligger et ekstremrigkær 1 ved Vasen dvs. for foden af skrænterne på nordsiden af <strong>ådal</strong>en<br />
umiddelbart nord for Clausholm Slot. Der er tale om et fugtigt eng- og mose område (Naturdatabase-id<br />
l59401-En), der visse steder er så vådt, at dyrene kun delvist kan afgræsse det. På arealet<br />
er der bl.a. registreret maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt, masseforekomst af butblomstret siv<br />
(skilleart for ekstremrigkær), gifttyde, vand-brandbæger, trindstænglet- og nikkende star og vinget<br />
perikon (Figur 17).<br />
1<br />
Ekstremrigkær er betegnelsen for et område hvor meget kalkrigt grundvand findes i eller lige under jordoverfladen. Kalkindholdet<br />
bevirker, at pH-værdien er høj. Mindst én af følgende skillearter forekommer: Sump-Hullæbe, Butblomstret Siv, Langakset Trådspore,<br />
Pukkellæbe, Mygblomst, Melet Kodriver, Rust-Skæne og Sort Skæne.<br />
39
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
De øvrige rigkær ligger samlet på et større, fugtigt område umiddelbart øst for Nybro (Figur 17).<br />
Der er registreret fire forekomster af rigkær i dette områder, og alle består af den meget sjælden<br />
rigkærstype ekstremrigkær (skilleart butblomstret siv). Rigkærene ligger på begge sider af Alling<br />
Å i en mosaik af blandet natur. De ligger dog ikke helt ned til åen. Der ligger et rigkær syd for<br />
åen og tre nord for, og som det fremgår af Figur 17, omfattes fire forskellige § 3-arealer. Det<br />
drejer sig om en A-målsat eng (l593-06-en) samt tre mosearealer(l593-02-mo, l593-04-mo,<br />
l593-07-mo). Der er tale om et stort sammenhængende område, hvilket yderligere er med til at<br />
forøge områdets værdi.<br />
Der er i området registreret et stort antal arter samt en høj diversitet af de arter, der er karakteristiske<br />
for rigkær f.eks. butblomstret siv, vibefedt, leverurt, engblomme, maj- og kødfarvet<br />
gøgeurt. Engblomme og leverurt er rødlistede (ikke truet), mens de nævnte orkidéarter er fredede.<br />
Vest for Clausholm Gods ligger en vældpræget eng, Hvalløs Kær (l584-07-en), ligeledes med høj<br />
naturværdi.<br />
6.2 Øvrige naturtyper<br />
Ud over de nævnte naturtyper forekommer en række § 3 eng- og moseområder langs åen og i<br />
nogen afstand fra denne. Alle registrerede § 3 natur typer er vist på Bilag 3. Disse er B-målsatte,<br />
dvs. med en lavere naturkvalitet. På <strong>ådal</strong>ens skrænter findes enkelte § 3 beskyttede overdrev.<br />
6.3 Bilag IV-arter<br />
I EU's habitatdirektivets Bilag IV er opført en række dyre- og plantearter, som skal ydes streng<br />
beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede habitatområder.<br />
Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet, at yngle- og rasteområde ikke<br />
må beskadiges eller ødelægges, og for planternes vedkommende blandt andet, at arterne ikke<br />
må indsamles, plukkes eller ødelægges. I det følgende omtales de arter, der kan forventes at forekomme<br />
i området<br />
Flagermus. Der findes i Danmark 14 arter af flagermus på Habitatdirektivets bilag IV. Det er<br />
sandsynligt, at flere af disse arter forekommer i projektområdet. Eksempelvis er det forventeligt,<br />
at vandflagermus, langøret flagermus, brunflagermus og sydflagermus fouragerer i området.<br />
Odder findes langs Alling Å og er opført på den danske rødliste samt på Habitatdirektivets bilag II<br />
og IV. Fra at være gået voldsomt tilbage op gennem forrige århundrede og frem til 1980'erne,<br />
har odderen været i fremgang siden, og forekommer nu over det meste af Jylland samt enkelte<br />
steder på Sjælland.<br />
Spidssnudet frø er vidt udbredt i Danmark, og vil potentielt forekomme i projektområdets vandhuller.<br />
Stor vandsalamander er udbredt i det meste af landet, dog fåtalligt eller manglende i dele af<br />
Nord- og Vestjylland. Den findes i vandhuller, ofte mindre end 100 m 2 , som helst skal være åbne<br />
og solbeskinnede. Omgivelserne skal helst være med mulighed for skjul, f.eks. kvasbunker, væltede<br />
træer o.l. Det vurderes, at stor vandsalamander potentielt kan forekomme i området.<br />
6.4 Andet dyre- og fugleliv<br />
En række pattedyr, ud over de i foregående afsnit nævnte, findes i Alling Ådal og derfor også potentielt<br />
indenfor projektområdet. Det gælder f.eks. ræv, ilder, hare, rådyr samt flere arter af<br />
mus.<br />
Af padder vurderes skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander at forekomme. Alle padder<br />
er fredede.<br />
Herudover vil snog, alm. Firben og stålorm sandsynligvis forekomme.<br />
40
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Fuglelivet omfatter arter knyttet til vandløb og vådområder, jf. oplysninger fra DOF-basen, men<br />
er ikke systematisk undersøgt. Observerede arter er blandt andet isfugl, bjergvipstjert, dobbeltbekkasin,<br />
pibe- og sangsvane, svaleklire, engsnarre og fiskehejre.<br />
6.5 Natura 2000<br />
Projektområdet ligger ikke i et Natura 2000 område, men Alling Å systemet afvander til Natura<br />
2000 området N14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Natura 2000 området omfatter<br />
Habitatområde H14 og Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15. Der er en lang række naturtyper og<br />
arter på udpegningsgrundlaget for de nævnte områder.<br />
De naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget, der er relevante for projektet, vil være:<br />
1) Marine naturtyper (1110 Sandbanke, 1130 Flodmunding, 1140 Vadeflade, 1150 Lagune,<br />
1160 Bugt på grund af påvirkning med næringsstoffer)<br />
2) 1095 Havlampret, 1099 Flodlampret og 1103 Stavsild, der lever i marine områder, men<br />
trækker op i vandløb for at gyde<br />
3) 1355 Odder, der lever langs vandløb<br />
4) En række andefugle, der er afhængige af de marine områders planteliv og bundfauna, jf.<br />
pkt. 1.<br />
En af de største trusler mod opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de marine naturtyper er for<br />
stor belastning med næringsstoffer.<br />
6.6 Vandløbskvalitet<br />
Vandplanen for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord angiver målsætningerne for tilstanden i<br />
vandløbene.<br />
Figur 18 Mål for den økologiske tilstand i vandløbene i forbindelse med Alling Å.<br />
I vandplan for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord (december 2011) fremgår det, at vandløbene<br />
i overvejende grad er målsat med en god økologisk tilstand (Figur 18), en del af Skader Å er<br />
målsat til at have en høj økologisk tilstand. Alling Bæk er målsat med godt økologisk potentiale.<br />
Det fremgår af vandplanen, at der er behov for en indsats for at målene kan opfyldes, idet den<br />
nuværende økologiske tilstand og faunaklasse på delstrækninger ikke svarer til den målsatte.<br />
Indsatskravene ifølge vandplanen vil bestå i ændret vandløbsvedligeholdelse og restaurering, jf.<br />
Figur 19<br />
41
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 19 Indsatskrav til Alling Å ifølge vandplan for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord.<br />
42
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
7. HYDROLOGISKE FORHOLD<br />
7.1 Afstrømningsdata og vandføringer<br />
I nedstrøms ende af projektområdet ligger vandløbsstation 21.52, hvor der er målt daglig vandstand<br />
og vandføring siden 1-1-1976. De målte vandføringer er vist i Figur 20.<br />
Figur 20 Vandføring målt i vandløbsstation 21.52 beliggende nedstrøms projektområde<br />
Det samlede opland til station 21.52 er 238 km 2 . Karakteristiske arealafstrømningsværdier baseret<br />
på data fra station 21.52 fra perioden 1-1-1976 til 31-12-2010, er vist i Tabel 8.<br />
Tabel 8 Afstrømningsværdier<br />
Vandføring fra vandløbsstation<br />
21.52 (l/s)<br />
Arealafstrømning (l/s/km 2 )<br />
Sommermiddel 1123 4.7<br />
Årsmiddel 1784 7.5<br />
Median maksimum 7662 32.2<br />
10-års maksimum 9800 41.2<br />
En årsmiddel afstrømning på 7,5 l/s/km 2 svarer til en gennemsnitlig årsnedbør på 236 mm.<br />
De enkelte deloplande og afstrømningsværdier inden for projektområdet baseret på arealafstrømningen<br />
fra station 21.52 er vist i nedenstående Tabel 9.<br />
43
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Tabel 9 Deloplande og afstrømning indenfor projektområdet<br />
Lokalitet Stationering (km) Tilløb op- Akkum. Sommer- Median 10-års<br />
land opland middel maks. maks.<br />
Eksisterende<br />
Ny (km 2 ) (km 2 ) (m 3 /s) (m 3 /s) (m 3 /s)<br />
Indløb<br />
projektområde<br />
1239 1200 30,5 30,5 143 982 1257<br />
Brusgård<br />
Møllebæk<br />
1239 1200 40,6 71,1 334 2289 2929<br />
Diffus tilstrømning<br />
5,7 76,8 361 2473 3164<br />
Årslevholm<br />
Bæk<br />
4534 5325 1,5 78,3 368 2521 3226<br />
Diffus tilstrømning<br />
0,7 79 371 2544 3255<br />
Alling<br />
Bæk<br />
5264 5775 4,9 83,9 394 2702 3457<br />
Diffus tilstrømning<br />
1,7 85,6 402 2756 3527<br />
Vl. fra<br />
Tustrup<br />
6975 7425 1,7 87,3 410 2811 3597<br />
Diffus tilstrømning<br />
0,2 87,5 411 2818 3605<br />
Skader Å 7163 7250 46,6 134,1 630 4318 5525<br />
Diffus tilstrømning<br />
0,38 134,5 632 4330 5541<br />
Skøring Å 7898 8325 79,7 214,2 1007 6897 8824<br />
Diffus tilstrømning<br />
0,9 215,1 1011 6926 8861<br />
Nybro<br />
Bæk<br />
8175 8650 0,7 215,8 1014 6948 8890<br />
Diffus tilstrømning<br />
2,5 218,3 1026 7029 8993<br />
Limeafløbet<br />
9765 10225 4,5 222,8 1047 7174 9179<br />
Diffus tilstrømning<br />
4,0 226,8 1066 7302 9343<br />
Syvejebæk<br />
13200 13500 8,0 234,8 1103 7560 9673<br />
Diffus tilstrømning<br />
Udløb<br />
1,8 236,6 1112 7618 9747<br />
projektområde<br />
15000 15000 236,6 1112 7618 9747<br />
7.2 Undersøgelser af grundvandsstanden<br />
Til beskrivelse af grundvandsstanden og projektets konsekvenser på grundvandsstanden, er der<br />
udført en række modelkørsler med eksisterende forhold og fremtidige forhold, med en integreret<br />
hydrologisk model, der både beskriver grundvands- og vandløbsstrømning. Modellen og resultaterne<br />
er beskrevet nedenfor.<br />
7.3 Næringsstofkoncentrationer<br />
Hedeselskabet har i forundersøgelsen fra 2003 vurderet belastningen af næringsstofferne kvælstof<br />
og fosfor i undersøgelsesområdet langs Alling Å mellem Robdrup og Vester Alling.<br />
44
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
7.3.1 Kvælstof<br />
Hedeselskabet har vurderet kvælstofbelastningen af undersøgelsesområdet med baggrund i<br />
DMU’s tekniske anvisninger og ud fra et kendskab til lokale stoftransportdata for undersøgelsesområdet<br />
(ref./1/).<br />
Hedeselskabet har vurderet det samlede kvælstoftab fra de laterale oplande, som udgør 9 % af<br />
oplandet til undersøgelsesområdet til at være ca. 73 tons N/år, hvoraf de ca. 4 tons stammer fra<br />
de laterale oplande til pumpelagene.<br />
Kvælstoftabet fra oplandet svarer til en arealspecifik kvælstofudvaskning på ca. 30 kg N/ha/år.<br />
Denne udvaskning er højere end den arealspecifikke kvælstofudvaskning på ca. 24 kg N/ha/år<br />
beregnet på baggrund af stoftransportdata fra målestation 21.52 (40204) ved Vester Alling. Årsagen<br />
til denne difference kan skyldes, at der i modellen ikke tages højde for en eventuel omsætning<br />
af kvælstof undervejs fra oplandet til undersøgelsesområdet, og at datagrundlaget for modellen<br />
er baseret på kvælstofudvaskninger fra rodzonen fra en række landovervågningsoplande fordelt<br />
rundt i landet.<br />
Hedeselskabet har opgjort kvælstoftransporten via åbne tilløb på baggrund af stoftransport data<br />
fra station 21.52 (040204), der er beliggende i Alling Å ved Vester Alling, hvilket vil sige nedstrøms<br />
undersøgelsesområdet.<br />
Den gennemsnitlige transport af total-N for hele perioden er 476 tons N/år, hvoraf 410 tons er<br />
nitrit/nitrat-N og 10,6tons er ammonium-N. Udelades året 1977 er de tilsvarende transporter<br />
492, 423 og 10,6 tonsN/år. Nitrat-N udgør ca. 86 % af den totale kvælstoftransport.<br />
Omregnes kvælstoftransporten til en kvælstofkoncentration fås en gennemsnitlig koncentration<br />
af total-N for perioden på 7,7 mg N/l, mens koncentrationen af NOx-N og NHx-N er henholdsvis<br />
6,6 og 0,2 mg N/l.<br />
7.3.2 Fosfor<br />
Hedeselskabet har til beregning af fosforbelastningen ligeledes benyttet stoftransportdata fra målestation<br />
21.52 (040204) Vester Alling i nedstrøms ende af undersøgelsesområdet.<br />
Stofttransportdata er arealkorrigeret, så der er angivet en arealspecifik fosfortransport.<br />
Gennemsnitskoncentrationen over året for total-P er ca. 229 μg P/l og for ortho-P 137 μg P/l.<br />
Ortho-P udgør således ca. 60% af total-P. Da ortho-P generelt kan betragtes som opløst fosfor,<br />
kan den partikulært bundne fosfor angives som andelen af total-P fratrukket andelen af ortho-P.<br />
Andelen af partikulært bundet fosfor vil således udgøre 40% af total-P, svarende til 2,4 tons P/år<br />
eller 0,10 kg P/ha/år.<br />
7.4 Hydrologisk model<br />
I forbindelse med VVM-redegørelsen, ref /2/, blev der opstillet en integreret hydrologisk model til<br />
beregning af grundvandsstand og vandstande i vandløbet indenfor projektområdet. Modellen indeholder<br />
en beskrivelse af nedbør og fordampning, overfladisk afstrømning, strømning i umættet<br />
zone, grundvandsstrømning og strømning i vandløb. Modellen er sat op i MIKE SHE og MIKE 11,<br />
hvor MIKE 11 beregner strømning og vandstand i vandløbene, mens MIKE SHE beregner de øvrige<br />
hydrologiske processer. Modellen er beskrevet detaljeret i bilag 1 i ref /2/.<br />
Til <strong>detailprojektering</strong>en er der lavet en revideret MIKE 11 opsætning, hvor den fysiske udformning<br />
af de nye vandløb er implementeret.<br />
Den reviderede model er sat op med Manningtal svarende til den eksisterende grødeskæringspraksis<br />
og med Manningtal svarende til den foreslåede fremtidige grødeskæringspraksis, for at<br />
kunne analysere effekten af den ændrede grødeskæring<br />
Den reviderede MIKE 11 model er efterfølgende implementeret i to forskellige integrerede modelopsætninger:<br />
1. Integreret grundvands- og vandløbsmodel i MIKE SHE og MIKE 11 til beregning af grundvandsstand<br />
og vandstand i vandløb, byggende på den oprindelige model, hvor alle hydrologiske<br />
processer er medtaget<br />
45
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
2. Overfladevandsmodel i MIKE SHE og MIKE 11 til beregning af vandstande og oversvømmede<br />
områder, hvor MIKE SHE delen kun beregner overfladestrømning i <strong>ådal</strong>en i forbindelse<br />
med høje vandføringer i åen<br />
7.4.1 Integreret grundvands- og vandløbsmodel<br />
Den oprindelige model er sat op som en dynamisk model til beregning af alle de hydrologiske<br />
processer i modelområdet i perioden 1995-2001. Som input til modellen er dels daglig nedbør og<br />
tidsafhængige parametre til beregning af fordampning og dels vandløbsafstrømning fra oplande<br />
uden for modelområdet.<br />
Modellen beregner fordampning, nedsivning til grundvandet, overfladeafstrømning og drænafstrømning<br />
til vandløb indenfor modelområdet samt derudover grundvands- og vandløbsstrømning.<br />
En del af afstrømningen til vandløbene fra det direkte opland beregnes direkte med modellen<br />
på baggrund af nedbør, fordampning , nedsivning mv., og der er i bilag 1 i ref /2/ beskrevet<br />
en kalibrering af vandføringen i modellen, for at få den samlede vandføring til at stemme overens<br />
med den målte vandføring fra vandløbsstation 21.52.<br />
Grundvandsdelen består af 2 lag, hvor det øverste repræsenterer de øverste 5 meter af geologien<br />
og det nederste de næste 10 meter. Vandspejlet i det øverste af de to lag, anvendes til beregning<br />
af dybden til det øverste grundvandsspejl.<br />
På baggrund af beregningsresultater af daglige værdier for dybden til grundvandsspejlet beregnes<br />
sommermiddeldybden ved at tage gennemsnittet fra perioden 1. maj til 30. september i hele<br />
beregningsperioden fra 1995-2001.<br />
7.4.2 Overfladevandsmodel<br />
Som supplement til den kombinerede grundvands- og vandløbsmodel, er der opstillet en ren<br />
vandløbs-/overfladevandsmodel, hvor vandløbsafstrømningen bestemmes direkte på baggrund af<br />
den målte afstrømning fra vandløbsstation 21.52. Dette gøres primært for at kunne bestemme<br />
vandstand og drændybde i de helt ånære arealer på baggrund af nogle veldefinerede afstrømningshændelser<br />
for både middel- og ekstremtilfælde.<br />
Overfladevandsmodellen er sat op således, at MIKE 11 beregner strømning i selve vandløbet,<br />
mens overfladevandsmodulet i MIKE SHE beregner 2D-strømning i <strong>ådal</strong>en ud fra terrænforholdene<br />
defineret i den digitale terrænmodel.<br />
MIKE 11 og MIKE SHE modellerne er koblet sådan, at vand vil strømme fra MIKE 11 ud på terræn<br />
i det tilfælde at vandspejlet i vandløbet ligger over terrænkoten i terrænmodellen, mens det<br />
modsatte er tilfældet, hvis vandspejlet på terræn i MIKE SHE modellen er højere end vandspejlet<br />
i vandløbet.<br />
Tilstrømningen til vandløbene i modellen er lagt ind ud fra oplandsarealer på baggrund af den<br />
specifikke afstrømning fra vandløbsstation 21.52, som vist i Tabel 9. Modellen er sat op dels med<br />
daglige vandføringer fra 2007 og dels med konstante karakteristiske vandføringer: sommermiddel,<br />
medianmaksimum og 10-års maksimum.<br />
De årstidsvarierende Manningtal er lagt ind i modellen på baggrund af den nuværende og den<br />
fremtidige grødeskæring. Ved de karakteristiske vandføringer er Manningtallene i modellen dog<br />
lagt ind som hhv. middel sommer og middel vinter Manningtal. I nedenstående tabel ses de anvendte<br />
Manningtal.<br />
Tabel 10 Manningtal M anvendt ved modelkørsler med karakteristiske vandføringer<br />
Periode M med nuværende grødeskæ- M med ændret fremtidig grøringdeskæring<br />
Sommer 12 6<br />
Vinter 23 23<br />
Vandstanden i oversvømmede områder i situationer med stor vandføring beregnes direkte af MI-<br />
KE SHE.<br />
46
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Afvandingsdybder er på baggrund af modelresultaterne beregnet ved at sammenholde terrænkoten<br />
med vandstanden i nærmeste punkt i vandløbet.<br />
47
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
8. NATURGENOPRETNINGSPROJEKTET<br />
8.1 Projektets hovedtræk<br />
Projektet er opstartet under det tidligere Århus Amt som et vådområdeprojekt under VMPII,<br />
hvorfor den oprindelige målsætning var at omsætte næringsstoffer på våde enge inden udledning<br />
til Alling Å og dermed slutrecipienten Randers Fjord.<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> har i forbindelse med kommunalreformen overtaget ansvaret for realisering af<br />
projektet, og projektets målsætning er herefter blevet ændret til også at omfatte bevarelse og<br />
forbedring af de biologiske værdier i projektområdet samt forbedre mulighederne for den rekreative<br />
udfoldelse i Alling Ådal.<br />
Med henblik på at opfylde ovenstående arbejdes der i projektet med tre primære virkemidler til<br />
opfyldelse af dels krav til omsætning af næringsstoffer og dels forbedrede biologiske værdier, og<br />
disse er:<br />
Ophør med grødeskæring på delstrækninger<br />
Genslyngning af vandløbsstrækninger og<br />
Overrisling af drænvand.<br />
Ophør af grødeskæring sker i udgangspunkt gennem hele projektstrækningen, dog med den væsentligste<br />
undtagelse, at den nuværende vedligeholdelsespraksis opretholdes i den øverste del af<br />
projektområdet ved Kallehave og Elisaholt samt på strækningen mellem Nybro og Sjellebro. Årsagen<br />
hertil er dels hensynet til afvandingsmæssige interesser ved Elisaholt og til dels for at undgå<br />
en ændring af grundvandsstanden lokalt ved værdifulde rigkær ved Nybro.<br />
Genslyngning af vandløb sker på de øverste beliggende 2 delstrækninger (opstrøms Nybro), hvor<br />
der sker fysiske ændringer af Alling Å, Alling Bæk, Årslevholm Bæk og Skader Å.<br />
Der foretages overrisling med drænvand fra oplandet og afbrydelse af drængrøfter på alle delstrækninger<br />
med undtagelse af en delstrækning umiddelbart nedstrøms Nybro i det direkte opland<br />
til rigkærene beskrevet under pkt. 6.1. Denne undtagelse sker for at undgå overrisling med<br />
drænvand gennem rigkærene, der kunne give anledning til en uønsket næringsstoftilførsel til det<br />
sårbare plantesamfund.<br />
8.2 Nyt forløb af Alling Å<br />
8.2.1 Beskrivelse af tracé og profil<br />
Det nuværende forløb af Alling Å mellem St. 2.970 m og 4.790 m nedlægges i den eksisterende<br />
form og erstattes med et nyt mæandrerende forløb syd for det eksisterende. Det nye forløb følger<br />
i store træk det oprindelige løb (og nuværende kommunegrænse) af Alling Å før den primære<br />
afvanding og dræning af <strong>ådal</strong>en begyndte.<br />
48
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 21 Nyt forløb af Alling Å centralt gennem <strong>ådal</strong>en. © COWI luftfoto 2010<br />
Det nye forløb startes således i St. 2.970 m og afsluttes nedstrøms i en ny St. 5.296 m, hvor<br />
vandløbet igen tilsluttes den eksisterende Alling Å. Alling Å forlænges således med ca. 500 m.<br />
Bundkote ved St. 2.970 m er +5,50 m og der afsluttes i en bundkote i +4,20 m ved St. 5.296 m.<br />
Det betyder, at der over en ca. 2.326 m lang strækning udlignes et vandspejlsfald på ca. 1,15 m<br />
ved en sommermiddel vandføring, svarende til en gennemsnitlig bundhældning på ca. 0,54 ‰.<br />
Dybden af vandløbsbunden i forhold til eksisterende terræn vil variere mellem ca. 0,7 m og 1,36<br />
m, hvor afstanden mellem bunden og terræn er størst langs de øverste ca. 500 m.<br />
Strækningen opbygges med et dobbeltprofil med en vandret afsats 0,7 m over bunden. Bundbredden<br />
i det indre profil anlægges 2 m bred, og der vil med et indre anlæg på 1:2 være en samlet<br />
afsatsbredde på 6 m, hvilket svarer til bundbredden i det ydre profil. Det ydre profil anlægges<br />
med et anlæg på 1:4 ind til terræn.<br />
Bunden opbygges i udgangspunkt af råjordsaflejringerne, og det kan forventes, at der på strækninger<br />
blotlægges den gamle bund sandsynligvis beståede af sten og grus. Da et af projektets<br />
målsætninger er at forbedre de biologiske forhold, forsynes delstrækninger af den nye Alling Å<br />
med grus og sten for at skabe gyde- og opvækstområder for havørreden. Grus og sten vil ligeledes<br />
blive gode levesteder for smådyrsfaunaen. Det gennemsnitlige fald af bunden for den nye<br />
strækning vil blive fordelt således, at der i udgangspunktet ikke afvikles fald gennem svingene,<br />
men fordelt med et større fald mellem svingene. Hermed kan der skabes såkaldte "riffle-pool"<br />
sekvenser. Den øverste strækning fra St. 2.970 m til St. 3.600 m afvikles med jævnt fordelt fald<br />
på ca. 0,54 ‰. Fra St. 3.600 m og nedstrøms til St. 5.296 m etableres "stryg" mellem svingene<br />
fordelt over et samlet strækning på ca. 320 m. Over strygene afvikles der et fald på ca. 2 ‰,<br />
hvilket betyder, at der på den øvrige strækning primært i svingene afvikles et resulterende fald<br />
på ca. 0,2 ‰.<br />
Bunden af strygene opbygges primært af gydegrus (Ø16-80 mm) i et ca. 30 cm tykt lag. I anbefalinger<br />
fra DTU Aqua (www.fiskepleje.dk) er følgende forhold for gydegrusets sammensætning<br />
anført:<br />
"Godt gydegrus består primært af nøddesten blandet med lidt større sten, kaldet singels. En af<br />
fordelene ved at anvende singels er at den spæde yngel kan skjule sig ved de større sten. Dette<br />
kan øge den samlede overlevelse, især hos ørredynglen, som kun er 2-3 centimeter lange, når de<br />
49
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
kommer op fra gydegruset. I vandløb bredere end 1 meter vil man kunne anvende følgende<br />
blanding - 75 % sten på 16-32 mm (nøddesten) og 25 % sten på 32-80 mm (singels + håndsten)."<br />
Den nye strækning af Alling Å anlægges i udgangspunktet med "bløde" sving for at minimere risikoen<br />
for kraftig erosion af brinkerne. Risikoen er selvsagt størst i den første periode efter anlæggelse<br />
ind til vegetationen har fået rodfæste. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt at "fastlåse"<br />
det nye forløb med stensikringer, da dette vil forhindre vandløbet i at skabe et naturligt dynamisk<br />
forløb. De ydre anlægssider tilsås med en græsblanding, så siderne relativt hurtigt efter<br />
etablering bliver stabile.<br />
Den eksisterende del af Alling Å fra St. 2.970-3.040 m og igen fra St. 3.330-4.810 m skal tilfyldes<br />
til et niveau svarende til det omgivende terræn. Der bevares ca. 290 m af den eksisterende<br />
Alling Å (St. 3.040-3.330 m), som fortsat vil fungere som afvandingsgrøft for den sydøstlige del<br />
af Elisaholts arealer og som tilsluttes det nye forløb af Alling Å med en ny grøft.<br />
8.2.2 Forhold ved Elisaholt og Kallehave<br />
Projektområdet omfatter ikke arealer på den nordlige side af eksisterende Alling Å mellem nuværende<br />
St. 1.239 m og ca. St. 3.400 m, hvorfor der i projektets design, profil af ny Alling Å og<br />
fortsat vedligeholdelse, er taget hensyn til at skabe uændrede afvandingsmæssige forhold.<br />
Med henblik på, som minimum, at sikre de nuværende afvandingsmæssige forhold skal der i<br />
fremtiden fortsat skæres grøde i henhold til gældende regulativ for Alling Å. Det vil sige, at der<br />
vedligeholdes 1 gang årligt på strækningen fra nuværende St. 1.239 m og nedstrøms til nuværende<br />
St. 2.352 m. Herfra og nedstrøms til en ny St. 3.270 m foretages vedligeholdelsen fortsat<br />
2 gange årligt. Endelig foretages en række ændringer af eksisterende drænudløb til Alling Å, hvilket<br />
er nærmere beskrevet under afsnit 8.8.1.<br />
8.3 Nyt forløb af Alling Bæk<br />
8.3.1 Beskrivelse af tracé og profil<br />
Da Alling Å forlægges til sit oprindelige forløb vil denne passere dele af Alling Bæk i relativ kort<br />
afstand, hvorfor det er valgt at opdele Alling Bæk i to forløb.<br />
Den øverste strækning af Alling Bæk fra regulativmæssig St. 0 m og opstrøms herfor til Robdrup<br />
føres ved St. 158 m til den nye Alling Å ved dennes St. 3.680 m. Strækningen mellem nuværende<br />
St. 158 m i Alling Bæk og nuværende St. 358 m tilfyldes med opgravet jord fra ny delstrækning<br />
af Alling Bæk. Den resterende strækning af Alling Bæk vil således forløbe umiddelbart opstrøms<br />
tilløbet fra Hvalløs, gennem Hvalløs Kær og forbi Clausholm med tilløb som nuværende til<br />
Alling Å nedstrøms Rødebro med uændret tværsnit og en mindre vandføring.<br />
Den nye strækning på ca. 90 m af Alling Bæk anlægges med et enkelt trapezformet profil med en<br />
bundbredde på 0,6 m med et anlæg på sider på 1:2 til krydsning med terræn. Bundkoten ved<br />
start af det nye forløb er +5,20 m og afsluttes med tilløb i ny Alling Å i bundkote +5,10 m.<br />
8.4 Nyt forløb af Årslevholm Bæk<br />
8.4.1 Beskrivelse af tracé og profil<br />
Alling Å forlægges til sit oprindelige forløb på strækningen af det eksisterende forløb, hvor Årslevholm<br />
Bæk tilløber Alling Å umiddelbart syd for ejendommen Årslevholm. Bekæmpelsen af signalkrebs<br />
har gennem de seneste to år vist, at strækningen ved bl.a. Årslevholm Bæks tilløb til Alling<br />
Å indeholder den relativt største bestand af signalkrebs, hvorfor der i projektet sløjfes de<br />
væsentligste vandløbsstrækninger i delområde 1 fra Brusgård Møllebæk til Rødebro. Endvidere<br />
har konsekvensberegninger for afvandingstilstanden vist, at der kan være en risiko for oversvømmelse<br />
af eksisterende sø og rigkær umiddelbart øst herfor. En oversvømmelse med åvand<br />
gennem længere perioder er ikke ønskeligt dels af hensyn til risikoen for smolttab i søen og dels<br />
risikoen for næringsrigt vand gennem rigkæret.<br />
Der etableres en ny vandløbsstrækning af Årslevholm Bæk fra umiddelbart nedstrøms Årslevholm<br />
og østover en lavtliggende eng til tilløb i Alling Å ved dennes nuværende ca. St. 4.835 m svaren-<br />
50
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
de til fremtidig ca. St. 5.322 m. Det nye forløb af Årslevholm Bæk starter ved den nuværende St.<br />
355 m og længden af bækken vil blive ca. 490 m terrænnært henover engen.<br />
Strækningen mellem nuværende St. 355 m i Årslevholm Bæk og ned til udløbet i Alling Å vil blive<br />
opfyldt med opgravet materiale, således signalkrebsen nuværende levesteder tildækkes. For at<br />
minimere risikoen for oversvømmelser med åvand af søen vil der blive etableret en mindre terrænhævning<br />
i området mellem ny Årslevholm Bæk og søen. Dette foretages ved pålægning af<br />
overjord i en bredde på ca. 15 m over en strækning af ca. 200 m. Selve højden af terrænhævningen<br />
vil ikke umiddelbart blive synligt, da der skal oplægges mellem 0,2 m og 0,5 m i forhold<br />
til eksisterende terræn.<br />
Det nye tracé af Årslevholm Bæk udgraves med et simpelt trapezformet profil med en bundbredde<br />
på 0,7 m og et anlæg til terræn på 1:2. Vandløbsbunden placeres indenfor 0,5 m af terræn<br />
henover engen, og med et gennemsnitligt bundlinie fald på 0,4 ‰. Bundkoten ved starten ved<br />
St. 355 m vil være +5,00 m og blive afsluttet i +4,80 m.<br />
8.5 Nyt forløb af Skader Å<br />
8.5.1 Beskrivelse af tracé og profil<br />
Det nuværende nederste forløb af Skader Å mellem St. 4.700 m og udløbet i Alling Å ved dennes<br />
nuværende St. 7.170 m nedlægges i den eksisterende form og erstattes med et nyt mæandrerende<br />
forløb nord for det eksisterende. Det nye forløb skal udgraves over en strækning på ca.<br />
855 m og Skader Å vil således blive ca. 125 m kortere.<br />
Figur 22 Nyt forløb af Skader Å gennem den laveste del af Kæreng. De gule nuancer angiver højere<br />
terræn end de blågrønne nuancer.<br />
Det oprindelige forløb af den nederste del af Skader Å før afvandingen/dræningen har været mere<br />
direkte syd-nord fra St. 4.700 m til Alling Å St. 6.500 m. Terrænet i det oprindelige tracé er<br />
dog i henhold til den digitale terrænmodel (se Figur 11) højere beliggende end de øvrige engarealer,<br />
specielt Kæreng og Madeeng. Dette skyldes sandsynligvis, at der er sket en væsentlig<br />
"afbrænding" af de postglaciale aflejringer i Kæreng og Madeeng, mens der på arealet langs den<br />
oprindelige Skader Å er aflejret ler og/eller sand, der ikke i samme grad har givet anledning til<br />
sætninger.<br />
51
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Konsekvensberegninger har vist, at der primært vil opstå de vådeste områder i Kæreng med<br />
mindre vanddækkede arealer, dog med ringe dybde. I forhold til at minimere risikoen for eventuelt<br />
tab af ørredsmolt under deres nedstrøms migration mod havet, så er forløbet af Skader Å lagt<br />
gennem disse laveste områder. Hermed er der hele tiden sikret defineret afløb fra de oversvømmede<br />
arealer.<br />
Det nye forløb startes således i St. 4.700 m og afsluttes nedstrøms i en ny St. 5.550 m, hvor<br />
Skader Å løber til Alling Å.<br />
Bundkote ved St. 4.700 m er +4,15 m og der afsluttes i en bundkote på +3,50 m ved udløbet i<br />
Alling Å. Det betyder, at der over en ca. 855 m lang strækning udlignes et vandspejlsfald på 0,55<br />
m ved en sommermiddel vandføring, med en gennemsnitlig bundhældning på ca. 0,8 ‰. Den<br />
nye Skader Å udgraves som et simpelt trapezformet profil, og dybden til vandløbsbunden i forhold<br />
til eksisterende terræn vil variere mellem ca. 0,7 m og 1,0 m, hvor afstanden mellem bunden<br />
og terræn er størst langs de øverste ca. 100 m. Bundbredden anlægges 2 m bred og med et<br />
anlæg på 1:2.<br />
Skader Å er Alling Å-systemets vigtigste gyde- og opvækstområde for havørreden. Bunden i den<br />
nye del af Skader Å opbygges i udgangspunkt af råjordsaflejringerne, og det kan forventes, at<br />
der på de øverste strækninger blotlægges den gamle bund sandsynligvis beståede af sten og<br />
grus. På strækningen nedstrøms til Alling Å må det forventes at bunden består tørve- og gytjeaflejringer,<br />
da forløbet er gennem Kæreng og Madeeng. Da et af projektets målsætninger er at forbedre<br />
de biologiske forhold, forsynes den øverste del af den nye strækning af Skader Å med grus<br />
og sten for at skabe gyde- og opvækstområder for havørreden.<br />
Grus og sten vil ligeledes blive gode levesteder for smådyrsfaunaen. Det gennemsnitlige fald af<br />
bunden for den nye strækning vil blive fordelt således, at der i udgangspunktet ikke afvikles fald<br />
gennem svingene, men fordelt med et større fald mellem svingene. Hermed kan der skabes såkaldte<br />
"riffle-pool" sekvenser. Den nederste del af den nye strækning af Skader Å vil til tider være<br />
stuvningspåvirket af Alling Å, hvorfor det anbefales, at der skabes et "bedre" fald på den øverste<br />
strækning fra St. 4.700 m og ca. 200 m nedstrøms. Over disse ca. 200 m afvikles der et fald<br />
på ca. 2 ‰, hvilket betyder at der på den øvrige strækning afvikles et mindre resulterende fald<br />
på ca. 0,4 ‰.<br />
Bunden af strygene opbygges primært af gydegrus (Ø16-80 mm) i et ca. 30 cm tykt lag. I anbefalinger<br />
fra DTU Aqua (www.fiskepleje.dk) er følgende forhold for gydegrusets sammensætning<br />
anført:<br />
"Godt gydegrus består primært af nøddesten blandet med lidt større sten, kaldet singels. En af<br />
fordelene ved at anvende singels er at den spæde yngel kan skjule sig ved de større sten. Dette<br />
kan øge den samlede overlevelse, især hos ørredynglen, som kun er 2-3 centimeter lange, når de<br />
kommer op fra gydegruset. I vandløb bredere end 1 meter vil man kunne anvende følgende<br />
blanding - 75 % sten på 16-32 mm (nøddesten) og 25 % sten på 32-80 mm (singels + håndsten)."<br />
Den nye strækning af Skader Å anlægges i udgangspunktet med "bløde" sving for at minimere risikoen<br />
for kraftig erosion af brinkerne. Risikoen er selvsagt størst i den første periode efter anlæggelse<br />
ind til vegetationen har fået rodfæste. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt at "fastlåse"<br />
det nye forløb med stensikringer, da dette vil forhindre vandløbet i at skabe et naturligt dynamisk<br />
forløb. De ydre anlægssider tilsås med en græsblanding, så siderne relativt hurtigt efter<br />
etablering bliver stabile.<br />
8.6 Jordarbejder<br />
8.6.1 Jordbalance<br />
Der er udført en jordberegning for det samlede projekt i Alling <strong>ådal</strong>. Beregningerne er vist som rå<br />
beregninger fra Novapoint Bilag 11.1, hvoraf enkelte beregninger af bl.a. lavninger og grøfter ikke<br />
er medtaget. I Bilag 11.2 er der opstillet en beregning af jordbalancen og et forslag til håndtering.<br />
Beregningerne viser samlet et overskud af jord på 5.940 m 3 . Det forventes dog ikke, at der<br />
skal transporteres jord mellem delområde 1 og delområde 2. Derfor er tale om et jordoverskud<br />
52
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
på 1.967 m 3 i delområde 1, hvor det nye forløb af Alling Å bl.a. skal graves. Jordoverskuddet vil<br />
blive brugt til mindre terrænreguleringer i delområdet. Disse aftales løbende mellem entreprenøren,<br />
tilsynet og bygherren.<br />
I delområde 2 forventes et jordoverskud inden terrænregulering omkring masterne på 3.973 m 3 .<br />
Det store jordoverskud skabes primært pga. de høje diger langs med Skader Å, som stort set kan<br />
fylde åen uden yderligere tilførsel. Digerne fremgår af Figur 23, hvor terrænet nord og syd for<br />
vandløbet efter anlægsarbejdet og tilfyldningen af åen skal fremstå med et entydigt fald mod ny<br />
Skader Å.<br />
Figur 23: Tværsnit over Skader å. Udsnit fra højdemodel, som viser digerne på begge sider af vandløbet.<br />
Terrænet i selve vandløbet viser vandspejlet på det tidspunkt laserscanningen blev<br />
udført.<br />
8.6.2 Jordhåndtering<br />
Den mængde jord, som skal håndteres i projektet er opgjort på Bilag 11.2. Et forslag til jordhåndteringsplan<br />
er vist i de to næste afsnit. Jordhåndteringsplanen er ikke fast og vil bl.a. blive<br />
tilrettet så den passer til entreprenørens arbejdsplan.<br />
8.6.2.1 Delområde 1<br />
- Jord fra søen ved Robdrup håndteres lokalt og kan, hvis kvaliteten er til det køres til sikring<br />
af elmaster og adgangsvej umiddelbart vest for Alling Bæk start.<br />
- Jorden fra udgravningen af ny Alling Å skal bruges til tilfyldning af den eksisterende Alling<br />
Å samt den del af Årslevholm Bæk, som skal tilfyldes.<br />
- Jorden fra den nye forlægning af Alling Bæk skal anvendes til tilfylde Alling Bæk på<br />
strækningen umiddelbart syd for.<br />
- Jorden til terrænhævning af ca. 2000 m 2 nord for projektområdet skal transporteres fra<br />
udgravningen af ny Alling Å.<br />
Terrænet mellem søen og Årslevholm Bæk skal hæves dels med 185 m 3 fra udgravningen<br />
ny Årslevholm Bæk og derudover suppleres med ca. 65 m 3 , som afrømmes øst for terrænhævningen.<br />
8.6.2.2 Delområde 2<br />
- Den jord som fremkommer ved afrømning af diger langs med Alling Å, skal anvendes til<br />
sikring af master samt til opfyldning af grøft og pumpekanal.<br />
53
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
- Jorden fra udgravningen af ny Skader Å skal anvendes til grøfter, sikring af master samt<br />
som supplement ved tilfyldningen af den eksisterende del af Skader Å.<br />
- Den eksisterende del af Skader Å skal tilfyldes ved bl.a. at afrømme terrænet, som er vist<br />
på Figur 23<br />
8.6.3 Arbejdsplan jordarbejder<br />
Entreprenøren skal udarbejde en plan over principiel fremgangsmåde og transportvej for udførelse<br />
og kontrol af jordarbejder. Planen skal forelægges tilsynet til gennemsyn og entreprenøren<br />
skal acceptere eventuelle ændringer eller tilføjelser fra tilsynet.<br />
I forbindelse med planlægningen skal entreprenøren acceptere, at bygherren afholder et indvielsesarrangement.<br />
Dette arrangement er endnu ikke planlagt, men entreprenøren skal kunne lede<br />
vand ind i et udvalgt slyng på et tidspunkt midt i anlægsperioden. Entreprenøren skal acceptere,<br />
at bygherren får indflydelse på hvornår og hvordan der skal arbejdes på det aktuelle tidspunkt.<br />
Entreprenørens plan skal som minimum redegøre for følgende:<br />
De tidsmæssige forhold.<br />
Specifikationer for planlagt materiel.<br />
Beskrivelse af hvordan det sikres, at der hele tiden er frit løb i enten eksisterende åløb eller<br />
nye åløb eller en kombination af disse.<br />
Hvordan og hvornår vandet ledes ind i de nye vandløbsstrækninger.<br />
Forholdsregler i tilfælde af arbejdets planlagte eller uforudsete afbrydelse.<br />
Retablering af terrænet efter arbejder og transport<br />
Arbejds- og kontrol-/inspektionsprocedure for råjordsarbejder.<br />
Oplysningerne vedrørende de tidsmæssige forhold skal omfatte beskrivelse af relationer til de øvrige<br />
arbejder.<br />
Oplysninger om arbejdsgange, placering af transportveje m.m., så det sikres, at færdsel i rigkær<br />
eller andre følsomme naturtyper undgås, og at i de øvrige områder, der ikke direkte er berørt af<br />
anlægsarbejderne, ikke påvirkes unødigt. Bygherren forbeholder sig ret til at afvise transport<br />
gennem områder, der ikke ellers er berørt af anlægsarbejderne.<br />
Oplysninger om nævnte forholdsregler skal omfatte en beskrivelse af foranstaltninger til beskyttelse<br />
mod vejrlig under længerevarende stop, samt procedurer for arbejdets genoptagelse.<br />
8.7 Ændring af afvandingsforhold<br />
Samtidig med at der graves nye vandløb, der vil forårsage hyppigere oversvømmelser ved store<br />
afstrømninger, så skal det vand, som tilføres projektområdet via dræn og grøftetilløb omlægges<br />
til overrisling inden for projektområdet for at øge kvælstofomsætningen. Den interne afvanding i<br />
form af pumpelag, drænsystemer og grøftesystemer skal også afbrydes.<br />
Der gælder følgende generelle regler og antagelser i forbindelse med omlægning og afbrydelsen<br />
af dræn og grøfter:<br />
Nye rør lægges som tætte rør indenfor projektområdet og som drænrør udenfor projektområdet.<br />
Nye rør lægges med min. 2 ‰ fald og med en vandføringsevne svarende til eller større<br />
end det rør, som det erstatter.<br />
Ved omlægning af drænsystemer må der ikke opstå bagfald på ledningerne. Om nødvendigt<br />
må det eksisterende rør omlægges fra højere terræn.<br />
Der opstilles en ny brønd, hvis den gamle vurderes i for dårlig stand til at udføre anlægsarbejde<br />
omkring. De eksisterende brønde i projektgrænserne bevares så vidt muligt til<br />
spulebrønde. Hvor der ikke er en eksisterende brønd, forventes det at placere en spulebrønd,<br />
hvilket besluttes i samarbejde med tilsynet og bygherren.<br />
Der sikres enten minimum 1 m drændybde eller uændrede forhold udenfor projektområdet.<br />
54
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Rørindløb i opstigningsbrønde etableres mindst 0,5 m under terræn.<br />
Jord til punktvis tilfyldning af grøfter afrømmes på kanterne i samme grøft. Der kan foreligge<br />
individuelle aftaler om at tage jorden ved skrab i terrænoverfladen, og dermed skabe<br />
mindre bekkasinskrab.<br />
De enkelte tiltag er vist på vedlagte tegninger og er delvis gengivet i nedenstående figurer. Omlægning<br />
af drænsystemer til overrisling indenfor projektområdet er vist med røde cirkler, afbrydelser<br />
af interne dræn i projektområdet er vist med lilla stjerner, og endeligt er afbrydelser af<br />
grøfter markeret med gule cirkler.<br />
Det er væsentligt at understrege, at den fremtidige almindelige vedligeholdelse af dræn og udløbsbygværker<br />
- i lighed med eksisterende forhold - påhviler den enkelte lodsejer.<br />
8.7.1 Overrisling<br />
Der anvendes i projektet to forskellige metoder til at skabe overrisling.<br />
Der kan etableres overrisling direkte ud på terrænet, hvor drænet lægges om med et mindre fald<br />
fra projekt grænsen og føres frem til udløb over terræn. Dette er illustreret på Figur 24.<br />
Figur 24 Principskitse af omlægning af dræn til direkte udløb på terræn<br />
Løsningen, som er skitseret på Figur 24 anvendes, hvis terrænet udenfor projektområdet er stejlt<br />
og drænet er lagt således, at det over en kort afstand kan føres til terræn. Ulempen ved denne<br />
løsning er, at jorddækket over røret falder jo tættere på faskinen man er. Man skal således være<br />
forsigtig med traktorkørsel og lignende ovenfor faskinen.<br />
Alternativt kan drænet åbnes til en åben grøft med udløb til terræn.<br />
Som alternativ til udløbet direkte over terræn kan der etableres en opstigningsbrønd, der placeres<br />
med udløb (kuppelrist) over terræn i en kote svarende til 1 meter under den laveste terrænkote<br />
som drænsystemet afvander udenfor projektområdet. Dermed opretholdes 1 m drændybde.<br />
55
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 25 Til venstre: Principsnit af opstigningsbrønd. Til højre: Foto af en opstigningsbrønd.<br />
Hvis der på drænsystemet erfaringsmæssigt transporteres meget sand eller lignende, så bør der<br />
opstilles en spulebrønd til rensning af det nye ledningssystem frem til opstigningsbrønden.<br />
En detaljeret beskrivelse af de enkelte drænarbejder findes i kapitel 11.9.<br />
8.7.2 Delstrækning Brusgård Møllebæk – Rødebro ved Clausholm<br />
Figur 26 Delstrækning fra Brusgård Møllebæk til Rødebro ved Clausholm. Temaet på figuren er også<br />
vist på Bilag 9.1 med signaturforklaring ©KMS<br />
8.7.2.1 Dræn og grøfter<br />
På denne strækning skal der i alt foretages 9 egentlige overrislinger med omlægning af dræn og<br />
etablering af opstigningsbrønde. To af dem forventes at blive etableret med udløb direkte ud over<br />
terræn mens de øvrige etableres med opstigningsbrønd. På sydsiden af Alling Bæk er der en<br />
56
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
række grøfter, som tilfyldes punktvis, for at fordele vandet i projektområdet og samtidig fjerne<br />
grøfternes afvandingsfunktion.<br />
På matrikel nr. 5a syd for gården Elisaholt skal to drænsystemer omlægges for at skabe en tilfredsstillende<br />
afvanding af denne matrikel (Figur 27). I lavningen umiddelbart nordvest for Alling<br />
Å's 90 grader knæk mod øst lægges der et nyt dræn, som skaber en forbedret afvanding af selve<br />
lavningen. Pga. det lave terræn kan der ikke opnås en drændybde større end ca. 75 cm. Nordøst<br />
for denne lavning skal der lægges i alt ca. 530 m nye dræn, som skal afvande de to lavninger syd<br />
for Elisaholt på matr. nr. 5a. Her vil drændybden kunne holdes over 1 meter og udløbet til Alling<br />
Å vil fortsat ske i kote 6,3 m.<br />
Figur 27 Drænomlægning ved Elisaholt. © COWI luftfoto 2010<br />
8.7.2.2 Afbrydelse af pumpestation<br />
Centralt i delområdet skal den eksisterende pumpestation (Clausholm/Årslevholm), som har afvandet<br />
arealerne mellem Alling Bæk og Alling Å, afbrydes og fjernes. Pumpen inkl. installationer<br />
m.m. nedtages og bortkøres. Selve pumpehuset nedrives og bortskaffes. Skråningsanlægget omkring<br />
pumpesumpen reguleres til minimum anlæg 1:5. Det afgravede materiale bruges til at fylde<br />
arealet op omkring den gamle og nu fjernede pumpestation, således arealet fremstår planeret og<br />
ikke bærer præg af den tidligere pumpestation.<br />
8.7.2.3 Ny sø ved Robdrup<br />
I den nordvestligste del af projektområdet ændres drænet til en åben grøft fra brønden i projektgrænsen<br />
og i et nyt forløb frem til Alling Å. Grøften etableres med en bundbredde på 2 m og<br />
skråningsanlæg 1:2 op til terræn. Bundkoten i grøften skal være under det dræn som løber til<br />
brønden, hvilket er ca. 1 m under terræn frem til udløb i Alling Å.<br />
57
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 28 Ny sø og afskærende dræn ved Robdrup. © COWI luftfoto 2010<br />
Der skal etableres et nyt afskærende dræn fra en lavning på marken øst for søen. Det eksisterende<br />
dræn fra syd kobles på det nye dræn. På strækningen opsamles yderligere to dræn fra syd<br />
som kobles på det nye rør og afbrydes nord for. Det nye dræn lægges med min. 2 ‰ fald og<br />
med udløb i den nye sø over kote +7,75 m. Udløbet i søen stensikres.<br />
Den nye sø er skitseret med en størrelse på 4.200 m 2 og placeres ovenpå 2 brønde, som i forbindelse<br />
med udgravningen af søen fjernes. De tre tilløb fra nord afproppes og afbrydes om nødvendigt<br />
nord for søen, således disse dræn ikke længere afvander projektområdet nord for. Den endelige<br />
udformning af søen aftales mellem bygherren og lodsejeren, dog skal Randers Kommune<br />
godkende denne. Det foreslås at etablere søen med en dybde på 1,0-1,5 m og skråningsanlæg<br />
ikke stejlere end 1:4. Den overskydende jord skal dels anvendes til terrænregulering omkring<br />
adgangsvejen til elmasten længere mod øst og dels dozes ud i et maks. 25 cm tykt lagt omkring<br />
den nye sø, dog ikke på den § 3 beskyttede eng øst for søen. Søen etableres med et overfladeafløb<br />
mod øst i form af en lille grøft, hvis stensikrede udløb definerer udløbskoten fra den nye sø.<br />
Afløbet fra søen vil således skabe overrisling af engene mod øst sammen med de øvrige tiltag<br />
ned til nuværende Alling Bæk.<br />
58
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
8.7.3 Delstrækning Rødebro – Nybro<br />
Figur 29 Delstrækning fra Rødebro - Nybro. Temaet på figuren er også vist på Bilag 9.2 med signaturforklaring<br />
©KMS<br />
8.7.3.1 Dræn og grøfter<br />
På denne strækning skal der ikke foretages egentlige overrislinger fra det direkte opland med<br />
omlægning af dræn og etablering af opstigningsbrønde. Der skal i projektområdet afbrydes en<br />
lang række grøfter og afbrydes dræn. Ved Tustrup skal der tages hensyn til Kærlighedsstien, som<br />
går fra nord mod syd langs den gamle pumpekanal. Fra Tustrup Hovedgård er der spildevandsafløb<br />
i kote 4,6 m. Derfor må ingen grøfter i området syd for afproppes over denne kote.<br />
8.7.3.2 Afbrydelse af pumpestation<br />
Centralt i delområdet skal to eksisterende pumpestationer, som har afvandet arealerne hhv. nord<br />
og syd for Alling Å afbrydes og fjernes. Pumper inkl. installationer m.m. nedtages og bortkøres.<br />
Selve pumpehusene nedrives og bortskaffes. Pumpekanalen/pumpesumpen omkring de to tidligere<br />
pumpestationer tilfyldes til et niveau svarende til det omgivende terræn, således at områderne<br />
fremstår planeret og ikke bærer synlige præg af de tidligere pumpestationer.<br />
59
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
8.7.4 Delstrækning Nybro – Sjellebro<br />
Figur 30 Delstrækning fra Nybro – Sjellebro. Temaet på figuren er også vist på Bilag 9.1 ©KMS<br />
8.7.4.1 Dræn og grøfter<br />
På denne strækning skal der foretages 2 egentlige overrislinger med omlægning af dræn og etablering<br />
af opstigningsbrønde. Begge omlægninger skal etableres med opstigningsbrønd og placeret<br />
syd for Alling Å. I den vestlige ende af delområdet er der registreret værdifulde rigkær, og afvandingsforholdene<br />
skal være uændret omkring disse. Delområdet er hovedsageligt grøfteafvandet<br />
og grøfterne skal afbrydes som vist med gule punkter på Figur 30. Der vil dog ikke ske afbrydelse<br />
af grøfter lokalt ved rigkærene. Der skal endvidere i delområdet afbrydes en række interne dræn.<br />
Der er i dette delområde individuelle aftaler om bevarelse af enkelte grøfter og dræn bl.a. omkring<br />
Limeafløbet, og grøfterne er vist som uændrede. Desuden er der aftaler om en begrænset<br />
hævning af enkelte grøfters udløb i Alling Å eksempelvis den vestligste op mod rigkærene. Disse<br />
grøfter fremgår af projektkortene som afpropninger. Entreprenøren vil under anlægsarbejdet blive<br />
orienteret om evt. særaftaler.<br />
60
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
8.7.5 Delstrækning Sjellebro – Ny Rævebro ved Vester Alling<br />
Figur 31 Delstrækning fra Sjellebro – Ny Rævebro ved Vester Alling. Temaerne på figuren er også<br />
vist på Bilag 9.2 med signaturforklaring ©KMS<br />
8.7.5.1 Dræn og grøfter<br />
På denne strækning skal der foretages 4 egentlige overrislinger med omlægning af dræn og etablering<br />
af opstigningsbrønde. 2 af disse vil blive etableret med opstigningsbrønde omkring Syveje<br />
Bæk. En enkelt overrisling vil ske ved direkte udløb ud over terræn i projektområdet, mens det<br />
sidste drænsystem åbnes i en grøft med udløb direkte ud over terræn. Delområdet er hovedsageligt<br />
grøfteafvandet og disse skal afbrydes som vist med gule punkter på Figur 31. Der skal i delområdet<br />
også afbrydes en række interne dræn i projektområdet.<br />
I den nordlige ende af projektområde syd for Vestervang skal de eksisterende drænudløb i grøfterne<br />
hæves mest muligt og grøfterne afproppes, som vist på Bilag 9.2. I dette område skal der<br />
også graves 300 m ny grøft, som skal virke som fordelerrende mellem det dyrkede areal og det<br />
fremtidige projektområde.<br />
8.8 Fremtidig vandløbsvedligeholdelse<br />
8.8.1 Generelt om vandløbsvedligeholdelse<br />
Ved projektets gennemførelse ophøres der med grødeskæring på store dele af Alling Å for at hæve<br />
vandstanden i projektområdet og skabe bedre fysiske forhold i Alling Å. Vedligeholdelsen ophører<br />
på en mindre delstrækning af Alling Bæk.<br />
Derudover ændres vedligeholdelsen ved ikke at foretage grødeskæring på de genslyngede dele af<br />
Årslevholm Bæk og Skader Å for at tilgodese de fysiske forhold i vandløbene.<br />
En oversigt over den nuværende praksis er givet i afsnit 5.<br />
61
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
8.8.2 Delstrækning Brusgård Møllebæk – Rødebro ved Clausholm<br />
Fra nuværende St. 1.239 – 2.352 m slås der grøde en gang om året først i juli. Grøden slås i en<br />
strømrendebredde på 0,5 meter. Dette er som eksisterende praksis.<br />
Fra nuværende St. 2.352 m og nedstrøms til en ny St. 3.270 m foretages der fremover – i lighed<br />
med eksisterende praksis – vedligeholdelse 2 gange om året. Grøden slås i en strømrendebredde<br />
på 1,5 meter. På den nye strækning mellem ny St. 2.970 og St. 3.270 foretages grødeskæringen<br />
udelukkende i det indre profil.<br />
Fra ny St. 3.270 m og til Rødebro ophører grødeskæringen.<br />
8.8.3 Delstrækning Rødebro – Nybro<br />
Ingen grødeskæring.<br />
8.8.4 Delstrækning Nybro – Sjellebro<br />
På strækningen mellem Nybro og Sjellebro (St. 8.055 - 11.285 m) opretholdes den nuværende<br />
grødeskæring, hvor der slås 2 gange årligt, sidst i juni og sidst i august i en strømrendebredde<br />
på 5,0 – 5,5 m.<br />
8.8.5 Delstrækning Sjellebro – Ny Rævebro ved Vester Alling<br />
Ophør med grødeskæring.<br />
8.8.6 Delstrækning Skader Å<br />
Der slås fremover ikke grøde på den genslyngede del fra St. 4.700 m og til udløbet i Alling Å.<br />
8.8.7 Delstrækning Årslevholm Bæk<br />
Der slås fremover ikke grøde på den genslyngede strækning fra den nuværende St. 355 m til udløbet<br />
i Alling Ås nye St. ca. 5.322 m.<br />
8.8.8 Alling Bæk<br />
Grødeskæringen ophører på den øvre del af Alling Bæk fra regulativmæssig St. 0 til ny St. 248<br />
m, som afskæres til det nye forløb af Alling Å.<br />
Grødeskæringen i nedre Alling Bæk på strækningen opstrøms Clausholm anbefales at ophøre, når<br />
der ikke længere tilledes spildevand til vandløbet. Grødeskæringen i Alling Bæk ved Clausholm<br />
Slot skal opretholdes.<br />
8.8.9 Særlige omstændigheder<br />
Ved projektets gennemførelse ophører grødeskæringen i store dele af Alling Å og på de nedre<br />
strækninger af Årslevholm Bæk og Skader Å.<br />
Det er som udgangspunkt vanskeligt at forudsige den præcise udvikling i grødesamfundene, som<br />
sandsynligvis vil ændre sig, da arter som er følsomme overfor vedligeholdelse vil få bedre vilkår.<br />
Det vurderes, at der vil opstå grødesamfund af vandplanter, som er gunstige for både de fysiske<br />
forhold og faunaen og som ofte er mindre problematiske i forhold til afvanding end for eksempel<br />
en monokultur af pindsvineknop.<br />
På grund af den relative usikkerhed anbefales det dog, at udviklingen i vandløbenes grødesammensætning<br />
og den deraf følgende afvanding - og i særdeleshed Alling Å - følges tæt.<br />
I tilfælde af, at der indfinder sig en grødevækst, der ændrer på de projekterede vandstande kan<br />
det være nødvendigt at vandløbsregulativerne beskriver en mulighed i regulativet for ekstraordinær<br />
grødeskæring i projektområdet, f.eks. hvis der sker opvækst af tagrør på strækninger med<br />
et lille fald.<br />
62
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Det kan i en periode efter projektets gennemførelse være nødvendigt at udføre grødeskæring i et<br />
vist omfang, især hvis der ikke naturligt etableres en strømrende af et vist omfang i et givent<br />
vandløb.<br />
En målrettet grødeskæring vil kunne medvirke til at etablere en strømrende som sikrer den rette<br />
afvanding og samtidigt sikrer, at vandløbene kan transportere sediment videre nedstrøms.<br />
8.9 Faunapassage ved Sjellebro<br />
Af hensyn til pattedyr i projektområdet og i særdeleshed odderen etableres der gangbroer under<br />
Sjellebro i Alling Ås eksisterende St. 11.285 m.<br />
Figur 32. Eksempel på tør faunapassage ved Ganer Å.<br />
Gangbroerne består af træplanker som boltes fast i den nuværende bros sider af beton. Ved indløb<br />
og udløb etableres flade anlæg ned til vandspejlet, således odderen uhindret kan vandre op<br />
på gangbroerne.<br />
For at sikre en kontinuerlig passage etableres gangbroerne i mindst kote 3,5 m, således de ikke<br />
oversvømmes ved en afstrømning svarende til medianmaksimum om vinteren. Der vil således<br />
være passage ca. 50 cm over sommermiddel vandspejlet.<br />
8.10 Boring/kilde syd for Årslev<br />
På matrikel nr. 43f, Årslev By, Årslev findes der en tidligere indvindingsboring, som er afsluttet<br />
med brøndringe og dæksel. Boringen er blevet undersøgt af <strong>Naturstyrelsen</strong> og Randers Kommune<br />
under <strong>detailprojektering</strong>en. Kilden bestod af et ca. 80 cm brønddæksel under terræn og en 60 cm<br />
brøndring under denne.<br />
63
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 33 Kilde syd for Årslev markeret med brøndsignatur og afløb mod øst. Drænomlægninger ses<br />
øverst i figuren mens det nye forløb ses nederst på figuren. Midt i figuren er den eksisterende<br />
Alling Å, som skal tilfyldes. © COWI luftfoto 2010<br />
Boringen afvander i den nuværende situation til Alling Å. I forbindelse med den fremtidige tilfyldning<br />
af Alling Å skal der etableres et kildefelt i et areal på ca. 10 x 20 m mod øst i det nuværende<br />
å forløb. I dette kildefelt opfyldes det eksisterende vandløb til en kote ca. 0,5-0,75 cm under kildens<br />
nuværende udløb. Ca. 260 m mod øst opfyldes, så der efterlades en mindre grøft i terrænet<br />
med et entydigt fald mod det naturlige hegn syd for Alling Å. Grøften føres ca. 20-25 m mod syd<br />
på vestsiden af hegnet, hvor grøften gøres gradvist mindre.<br />
Kilden vil således kunne inddrages som et rekreativt element ved planlægningen af stisystemer.<br />
Endvidere søges overrislingen af terræn med drænvand fra oplandet ledt uden om kildefeltet, der<br />
således kan medvirke til udvikling af eksempelvis rigkær lokalt.<br />
8.11 Signalkrebs<br />
Som det er beskrevet i nærværende rapports afsnit 4.4 er der foretaget en større indsats mod<br />
den invasive signalkrebs i Alling Å systemet.<br />
Signalkrebsen udgør dog stadig en trussel, men det er sandsynligt, at projektet kan medvirke til<br />
at nedbringe antallet af signalkrebs i systemet. Der er således i projektet lagt vægt på, at der tilfyldes<br />
så mange strækninger af eksisterende Alling Å og Skader Å som det er muligt. Samtidig<br />
anbefales der i den første periode efter etablering af de nye vandløbsstrækninger opsættes krebsefælder<br />
ved indløb og udløb af de nye vandløbsstrækninger.<br />
8.11.1 Udformning af nye vandløb<br />
Signalkrebsen er til stede i et stort antal i Alling på strækningen fra Brusgaard Mølle Bæk til Sjellebro.<br />
Alling Å er her reguleret, ligger relativt dybt i terrænet og har stejle brinker. Det betyder,<br />
at der er et relativt stort tilgængeligt og egnet areal, hvor signalkrebsen kan etablere sine huler.<br />
De nye genslyngede strækninger af Alling Å og Skader Å anlægges med dobbeltprofil, hvor det<br />
indre anlæg er 1:2 og det ydre 1:4. Strækningerne anlægges samtidigt terrænnært,<br />
64
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Den nye strækning af Alling Bæk og den genslyngede del af Årslevholm Bæk anlægges med flade<br />
anlæg (1:2) på brinkerne og hæves samtidigt i terrænet.<br />
De nye vandløbsstrækninger vil være mindre sårbare overfor erosion som følge af signalkrebsens<br />
huler, og der vil derfor ske en mindre tilførsel af sediment til vandløbssystemet.<br />
Dette vil overordnet være positivt og i særlig grad for ørredens gydebanker, som er særdeles følsomme<br />
overfor indlejret materiale der kvæler æg og yngel.<br />
8.11.2 Tilfyldning af eksisterende vandløb og grøfter<br />
De nuværende strækninger af Alling Å (St. 2.970 – 4.790 m), Alling Bæk (St. 158 – 358 m), Årslevholm<br />
Bæk (ca. St. 355 – 555 m) og Skader Å (St. 4.700 - 5.715 m) fyldes op og nedlægges.<br />
Herved fjernes der strækninger, som har været meget velegnet som habitat for signalkrebsen på<br />
en del af Alling Å, der har den højeste tæthed af signalkrebs.<br />
En enkelt strækning af Alling Å mellem fra ca. St. 3.038 -3.319 m bevares som afvandingsgrøft. I<br />
denne vil der blive sat krebseruser for at undgå spredning af de krebs, som måtte befinde sig på<br />
denne strækning.<br />
Tilfyldningen skal foretages så spredningen af signalkrebs og yngel reduceres mest muligt til andre<br />
dele af vandløbssystemet.<br />
8.11.3 Forslag til fremtidig bekæmpelse<br />
Der er i 2009-2011 gennemført en systematisk bekæmpelse af signalkrebsen i Alling Å systemet.<br />
Ved nærværende projekts gennemførelse mindskes habitatet for signalkrebsen, hvorfor der med<br />
udgangspunkt i rapport fra Danmarks Center for Vildlaks (ref./7/) bør foretages fremtidig bekæmpelse<br />
for at nedbringe antallet yderligere.<br />
Følgende tiltag er nævnt i ovenstående rapport:<br />
Udsætning af flodkrebs i den genslyngede vandløbsstrækning<br />
at det ved gennemførelse af vådområdeprojektet i Alling Ådal forhindres, at signalkrebsene<br />
kan trække væk fra strækningen ved at følge vandstrømmen nedad, når vandet fra<br />
åen føres over i det nye forløb,<br />
udsætning af ekstra mange 1-års ørreder i Øvre Alling Å, og at<br />
frivillige rusefiskere stadigvæk får mulighed for at bekæmpe signalkrebsen under ordnede<br />
forhold og med lodsejeraftaler, evt. i form af et laug.<br />
Derudover bør der til stadighed opsamles grøde på de strækninger hvor der fortsat sker grødeskæring<br />
således, at signalkrebsen ikke spreder sig længere ned i systemet.<br />
Under anlægsarbejdet forsøges det sikret, at signalkrebsene ikke spreder sig fra de gamle forløb<br />
ved, at de nye forløb af vandløbene udgraves først, hvorefter de gamle forløb lukkes til. Efter at<br />
de gamle forløb er tømt for eventuelle indespærrede fisk og flodkrebs fyldes de til.<br />
8.12 Fremtidig naturpleje<br />
Indenfor projektområdet i Alling <strong>ådal</strong> findes en række lysåbne naturtyper der kræver en kontinuerlig<br />
pleje både for at bestå og udvikles.<br />
Ved projektets gennemførelse bliver der mulighed for at udvide og sikre en mere sammenhængende<br />
natur i Alling Ådal. Gennem jordfordelingen er det tilstræbt at skabe større ejermæssig<br />
sammenhæng i <strong>ådal</strong>en, hvilket gør græsning og/eller slæt driftmæssig mere rentabel.<br />
Enge og kær bør plejes ved kreaturgræsning og/eller høslæt, hvor de lavt voksende, artsrige<br />
plantesamfund, og deres tilhørende dyreliv bevares. Græsning skaber stor variation og dermed<br />
mange forskellige levesteder.<br />
65
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Manglende pleje vil medføre, at der etableres en høj vegetation af græsser og buske. I de våde<br />
og tørre enge vil der i første omgang etableres højstaudeeng, men på længere sigt vil der dannes<br />
birke- og/eller pilekrat, og de højst liggende dele af de tørre enge vil formodentligt på sigt springe<br />
i skov.<br />
I de meget lavvandede søer kan rørsumpen få stor udbredelse, og det kan blive nødvendigt med<br />
plejeforanstaltninger der holder rørskovsvegetationen på et lavt niveau.<br />
En direkte forbindelse mellem bredzonen med lav græsbevoksning og det åbne vand i søen er af<br />
stor betydning for fugle, padder og andet dyreliv. Dette kan sikres ved afgræsning, hvor dyrene<br />
kan gå ud i de lavvandede søer.<br />
Græsning kan bidrage til at indskrænke rørsumpens udbredelse og skabe mere lysåbne vandområder.<br />
Tilgroning af eng- og moseområderne vil være en trussel mod engenes store værdi for flora og<br />
fauna, idet tilgroning oftest er den største trussel mod engene.<br />
Da projektet medfører en generel hævning af grundvandsspejlet, må det forventes, at varigheden<br />
af den periode, hvor det er muligt at afgræsse arealerne, vil blive kortere end i dag. De sumpede<br />
områder er meget fugtige, og afgræsning kan sandsynligvis først foretages sent på sommeren.<br />
Fælles folde med både mere tørre enge og overdrev til forårsgræsning og våde enge til afgræsning,<br />
når græsvæksten på de højere liggende arealer tørrer ud kan sikre en fornuftig pleje af<br />
arealerne.<br />
8.13 Offentlig adgang til projektområdet<br />
8.13.1 Nyt sammenhængende stisystem<br />
I forbindelse med projektet planlægger <strong>Naturstyrelsen</strong> at etablere et nyt sammenhængende stisystem<br />
hvor offentligheden får adgang til dele af projektområdet. Der er nedsat en arbejdsgruppe,<br />
der skal beskrive de mulige fremtidige rekreative tiltag i <strong>ådal</strong>en med blandt andet udnyttelsen<br />
af <strong>Naturstyrelsen</strong>s areal i projektområdets nordvestlige hjørne syd for Årslev. Der arbejdes med<br />
et stisystem, der blandt andet forløber langs med strækninger af den nye Alling Å – se desuden<br />
Bilag 9.1 - 9.4, hvor de foreløbige forslag til stiforløb er angivet.<br />
66
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
9. PROJEKTETS KONSEKVENSER<br />
9.1 Konsekvenser for afvandingsforholdene<br />
9.1.1 Beregnede vandspejle<br />
I projektet er der foretaget vandspejlsberegninger på den karakteristiske afstrømningsværdi<br />
sommermiddel. Ved sommermiddel er der på de fleste strækninger ikke direkte oversvømmelser<br />
fra vandløbet. Vandet løber således udelukkende i vandløbsprofilet, hvilket betyder, at vandspejlet<br />
er afhængig af den ruheden i selve vandløbet. Ved ophør med grødeskæring vil manningtallet,<br />
som beskriver ruheden i vandløbet, blive ændret fra en sommermiddel værdi på 12 til en sommermiddel<br />
værdi på 6. Denne øgede ruhed kommer til udtryk i et forhøjet vandspejl i vandløbet<br />
på de strækninger, hvor der projekteres ophør af grødeskæring.<br />
Figur 34 Oversigtskort over vandløbsvedligeholdelsen efter projektets gennemførelse. Strækninger<br />
hvor grødeskæring ophører (Manningtal 6), er markeret med grønt og strækninger<br />
hvor grødeskæring opretholdes (Manningtal 12) er markeret med blåt. Om vinteren er<br />
Manningtallet 23 for alle strækninger.<br />
Forudsætningen for <strong>detailprojektering</strong>en af de nye vandløb har været at bevare de eksisterende<br />
forhold (vandspejl) i Alling Å på strækningen opstrøms det nye forløb syd for Elisaholt. På denne<br />
baggrund er det projekteret, at der først ophøres med grødeskæring ca. 300 m nedstrøms (ca.<br />
St. 3.270 m) i det nye forløb af Alling Å. Da længden af den nye strækning bliver længere end<br />
den eksisterende strækning, har det ligeledes været nødvendigt at øge tværsnittet i forhold til<br />
det eksisterende for at kompensere for det lavere bundfald (0,5 ‰) på strækningen.<br />
I delområde 3 (Nybro – Sjellebro) er der registreret en række biologisk værdifulde rigkær. Rigkærene<br />
må ikke tilføres det kvælstofholdige åvand, og det har således også været nødvendigt at<br />
tilstræbe uændrede forhold langs disse. Der skal derfor i fornødent omfang af hensyn til rigkærene<br />
foretages grødeskæring på strækningen mellem Nybro og Sjellebro.<br />
Projektets konsekvenser i form af de beregnede fremtidige vandspejle vil først optræder når grødevæksten<br />
i vandløbene har opnået en ruhed svarende til det anvendte sommermiddel manningtal<br />
på 6. I det nygravede vandløb vil der gå en sæson eller to før grødevæksten tager til. Man<br />
kan evt. vælge at udplante vandplanter (eksempelvis vandstjerne eller vandranunkel), for at<br />
67
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
hjælpe væksten på vej. I de eksisterende vandløb er det foreslået langsomt at nedtrappe med<br />
grødeskæringen for at selektere i arterne, og dermed fremme de ønskede vandløbsplanter. Effekten<br />
af ophøret med grødeskæringen, vil først mærkes, når man har nået en tilstand, hvor grødeskæringen<br />
kan undværes og vandløbet således passer sig selv.<br />
På Bilag 12.1-12-4 er der præsenteret de beregnede sommermiddelvandspejle, som også beskrives<br />
nedenfor.<br />
9.1.1.1 Delområde 1<br />
Figur 35 Delområde 1: Sommermiddel vandspejl før og efter projektet. Røde tal er det fremtidige<br />
vandspejl mens blå er det eksisterende. © COWI luftfoto 2010<br />
Det fremgår af Figur 35 at vandspejlet syd for Elisaholt er uændret ved en sommermiddel afstrømning.<br />
Modellen beregner her vandspejle på 5-10 cm under det eksisterende vandspejl.<br />
Denne forskel vurderes at være marginal og samtidig at være indenfor normal modelusikkerhed.<br />
Der er opstillet en målestation ved Elisaholt til monitering af de fremtidige forhold. Når grødevæksten<br />
kommer i gang i den nye vandløbsstrækning bør denne moniteres for at finde den præcise<br />
station, hvor grødeskæringen skal ophøre. Det er muligt at denne kan flyttes 50-100 meter<br />
opstrøms.<br />
Det fremgår ligeledes af Figur 35, at vandspejlet generelt vil stige 20-30 cm fra udløbet af Årslevholm<br />
Bæk og videre ind i Delområde 2. Langs med Clausholm er der beregnet en stigning på<br />
12-15 cm i Alling Bæk. Den største ændring i vandspejl i dette delområde findes i den øvre del af<br />
Alling Bæk, som afskæres til Alling Å ca. 1.500 m længere opstrøms end nu. Dette medfører en<br />
stigning på op til 70 cm i den øvre del af Alling Bæk, som i fremtiden får et nyt afløb til det nye<br />
forløb af Alling Å.<br />
68
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
9.1.1.2 Delområde 2<br />
Figur 36 Delområde 2: Sommermiddel vandspejl før og efter projektet. Røde tal er det fremtidige<br />
vandspejl mens blå er det eksisterende. Er ligeledes vedlagt som Bilag. © COWI luftfoto<br />
2010<br />
Det fremgår af Figur 36 at vandspejlene på strækningen fra Rødebro og frem til Skader Å's gamle<br />
udløb stiger ca. 30 cm. Grødeskæringen opretholdes fra Nybro og nedstrøms til Sjellebro, og derfor<br />
aftager forskellen i vandspejlet fra Skader Å's gamle udløb og frem til Nybro, hvor der er<br />
uændrede forhold.<br />
69
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
9.1.1.3 Delområde 3<br />
Figur 37 Delområde 3: Sommermiddel vandspejle før og efter projektet. Røde tal er fremtidige<br />
vandspejle mens blå er eksisterende. © COWI luftfoto 2010<br />
Det fremgår af Figur 37 at vandspejlene langs med de registrerede rigkær umiddelbart nedstrøms<br />
Nybro er uændrede ved en sommermiddel afstrømning. Grødeskæringen ophører igen<br />
nedstrøms Sjellebro i den nedstrøms ende af delområde 3. Effekten af den øgede grødevækst<br />
nedstrøms Sjellebro ses i de beregnede vandspejle omkring udløbet af Limeafløbet, hvor der er<br />
beregnet en vandspejlstigning på ca. 10 cm. Forskellen i eksisterende vandspejl og projekteret<br />
vandspejl stiger til en forskel på ca. 30 cm ved Sjellebro.<br />
70
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
9.1.1.4 . Delområde 4<br />
Figur 38 Delområde 4: Sommermiddel vandspejl før og efter projektet. De røde tal er fremtidige<br />
vandspejl mens blå er de eksisterende. © COWI luftfoto 2010<br />
Det fremgår af Figur 38 at vandspejlet vil stige ca. 30 cm nedstrøms Sjellebro. Forskellen på 30<br />
cm fortsætter ned til midt i delområdet og er derefter aftagende frem til uændrede forhold ved<br />
Ny Rævebro i projektområdet nedstrøms ende. Ved udløbet af Syvejebæk ses en stigning i vandspejlet<br />
på 25 cm.<br />
71
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
9.1.2 Afvandingsforhold<br />
Til beskrivelse af de fremtidige afvandingsforhold er afstanden fra terræn til grundvandet beregnet<br />
for en sommermiddel situation. Grundvandspejlet er beregnet i den kombinerede MIKE<br />
11/MIKE SHE grundvandsmodel.<br />
Tabel 11 Arealopgørelse for eksisterende og projekterede arealer indenfor projektområdet med<br />
mindre end 1 meter til grundvandet.<br />
Dybde til grundvand og arealtilstand<br />
Fugtig eng, 0,50 m < d < 0,75 m<br />
Våd eng, 0,25 m
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 40 Oversvømmelse af Alling Å i 2002 (Århus<br />
Stiftstidende)<br />
Når der løber så meget vand i vandløbet, at<br />
dette løber over sine breder, vil vandet<br />
strømme ud på det omgivende terræn. Det<br />
tværsnit som vandløbsmodellen regner på<br />
udvides altså betragteligt og vil ved en stor<br />
oversvømmelse omfatte hele <strong>ådal</strong>en. Vandløbsmodellen<br />
er opstillet til at anvende manningtal<br />
10 på terrænet (MIKE SHE). Grødeeffekten<br />
i selve vandløbet vil have en mindre<br />
effekt på forskellen i vandspejlene, når vandfladen<br />
er fordelt i hele <strong>ådal</strong>en sammenlignet<br />
med eksempelvis en sommermiddel, som er<br />
præsenteret i de foregående afsnit.<br />
Forskellen i vandspejlet ved en ekstrem sommerhændelser beregnet ved års medianmaksimum<br />
(hvilket svarer til ca. en 20 års sommermax) er vist på Figur 41 og Bilag 13. Vandspejlet vil i den<br />
fremtidige ekstrem sommer situation være op til 20 cm højere end i de eksisterende forhold.<br />
Figur 41 Øverst eksisterende sommeroversvømmelse (års medianmaks - 20 års sommermax). Nederst<br />
fremtidig sommeroversvømmelser (års medianmaks - 20 års sommermax). © COWI<br />
luftfoto 2010<br />
Ved de eksisterende forhold vil ca. 380 ha være påvirket ved en afstrømning svarende til årsmedianmaksimum,<br />
hvor vådområdeprojektet vil medføre at ca. 401 ha vil påvirkes. Det vil således<br />
ikke være de væsentlige ændringer mellem nuværende og fremtidige oversvømmelsessituationer.<br />
Beregningerne for vinter situationer er blevet udført med samme ruhed i vandløbet for den eksisterende<br />
og fremtidige situation. De viser således ikke nogen ændringer i vandspejlet.<br />
73
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
9.2 Konsekvenser i forhold til habitatdirektivet<br />
9.2.1 Påvirkning af EF-habitatområde nr. 14 ”Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord”<br />
Som nævnt i afsnit 6.5 er de naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget, der er relevante for<br />
projektet:<br />
1) Marine naturtyper (1110 Sandbanke, 1130 Flodmunding, 1140 Vadeflade, 1150 Lagune,<br />
1160 Bugt på grund af påvirkning med næringsstoffer<br />
2) 1095 Havlampret, 1099 Flodlampret og 1103 Stavsild, der lever i marine områder, men<br />
trækker op i vandløb for at gyde<br />
3) 1355 Odder, der lever langs vandløb<br />
4) En række andefugle, der er afhængige af de marine områders planteliv og bundfauna, jf.<br />
pkt. 1.<br />
Projektet vil jf. afsnit 9.6 resultere i en formindsket udvaskning af kvælstof til Randers fjord og<br />
dermed Ålborg Bugt, på ca. 62 tons N/år. Den formindskede belastning med næringsstoffer vil<br />
gavne bevaringsstatus for de marine naturtyper samt fuglelivet knyttet til vandplanter og bundfauna<br />
i marine områder.<br />
Restaureringstiltagene i vandløbene vil forbedre gydemulighederne for havlampret og flodlampret<br />
i vandløbene, ligesom ændring i praksis for grødeslåning vil påvirke plante- og dyreliv i positiv<br />
retning, idet en mere udbredt plantevækst vil resultere i flere levesteder for smådyr og dermed<br />
bedre fødesøgningsmuligheder for fiskearterne.<br />
9.2.2 Påvirkning af bilag IV-arter<br />
Flagermus. Som beskrevet i afsnit 6.3 vurderes det, at flere arter flagermus anvender projektområdet<br />
til fouragering. Fourageringsmulighederne vil ikke blive ændret væsentligt som følge af en<br />
gennemførelse af projektet, idet der ikke ændres ved landskabets åbne præg, og der skabes<br />
større variation mellem våde og tørre naturtyper. Arterne af flagermus vil derfor ikke påvirkes<br />
negativt af projektets gennemførelse.<br />
Odder findes som nævnt i afsnit 6.3 langs Alling Å. Det vurderes, at odderen vil få gavn af projektet<br />
gennem et mere varieret forløb af vandløbet og dets omgivelser, hvilket vil resultere i bedre<br />
fødemuligheder og muligheder for skjul.<br />
Spidssnudet frø forekommer potentielt i projektområdets vandhuller. En gennemførelse af projektet<br />
vil resultere i en større variation i landskabet mellem våde og tørre områder, og vil herigennem<br />
skabe forbedrede levemuligheder (fouragering) for spidssnudet frø. Dannelse af lavvandede<br />
søer kan skabe nye ynglemuligheder for arten.<br />
Stor vandsalamander er udbredt i det meste af landet, dog fåtalligt eller manglende i dele af<br />
Nord- og Vestjylland. Den er i afsnit 6.3 vurderet til potentielt at forekomme i området. Det vurderes,<br />
at projektet vil skabe uændrede eller bedre levevilkår for stor vandsalamander.<br />
9.3 Konsekvenser i forhold til øvrig natur<br />
Inden for projektområdet ligger som beskrevet i kapitel 6 en række § 3 eng- og moseområder.<br />
Påvirkningen af områderne er vurderet separat for anlæg af nyt åløb og ophør med grødeslåning.<br />
9.3.1 Konsekvenser af anlæg af nye åforløb<br />
Det ny åforløb gennemskærer følgende § 3 områder:<br />
Engområde (StedID l584-01-en) ca. 1 km vest for Clausholm. Området er artsfattigt og kulturpåvirket<br />
jf. besigtigelse udført af Århus Amt 2002. Føres vandløbet igennem området, vil<br />
der opstå mulighed for varierende grader af fugtighed i jordbunden, afhængigt af afstanden<br />
til vandløbet, og dermed for et mere varieret plante- og dyreliv.<br />
Eng- og moseområde (StedID l583-02-mo) ca. 400 m nord for Mygind skov. Moseområdet<br />
angives at være vældpåvirket. Føres vandløbet igennem området, vil der opstå mulighed for<br />
varierende grader af fugtighed i jordbunden, afhængigt af afstanden til vandløbet, og dermed<br />
for et mere varieret plante- og dyreliv.<br />
74
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
9.3.2 Konsekvenser af ophør med grødeskæring<br />
Den del af projektet, der omfatter ophør af grødeskæring på udvalgte strækninger, vurderes at<br />
påvirke en stor del af § 3 eng- og moseområderne. På Figur 42 er projektområdet inddelt i delstrækninger,<br />
hvor konsekvenserne for naturområderne beskrives.<br />
Strækning A-B og C-D.<br />
Området vil generelt blive fugtigere, og de nuværende partier med eng vil skifte karakter til<br />
sump, med vandspejl i 0-0,25 meters dybde. Scenariet beskriver de "værst tænkelige" forhold,<br />
dvs. med en maksimal mængde grøde i vandløbet. Det vurderes, at der vil udvikles et mere varieret<br />
plantesamfund end på de nuværende tørre, kulturprægede enge. Mulighederne for afgræsning<br />
kan være begrænsede, så det bør overvejes at give mulighed for begrænset grødeskæring,<br />
således at områderne kan afgræsses i et vist omfang i sommerperioden.<br />
Strækning B-E.<br />
Området består af tør til fugtig eng, som bliver til fugtig/våd eng med to mindre sumpområder.<br />
Desuden er der et moseområde. Det vurderes, at der vil kunne udvikles mere varierede og fugtige<br />
engområder med eng- og sumpplanter. Det vurderes ligeledes, at moseområdet vil have gavn<br />
af en forhøjet grundvandsstand. Med grundvandsspejlet beliggende i 0,25-0,75 meters dybde eller<br />
dybere, vurderes det at området kan afgræsses.<br />
Strækning E-F.<br />
De vandløbsnære eng- og mosearealer bliver vådere med grundvandsstand nær terræn. Der vil<br />
være mulighed for udvikling af et mere varieret planteliv, idet der vil være områder med varierende<br />
fugtighed. Af hensyn til opstrøms beliggende rigkær opretholdes grødeskæringen på denne<br />
strækning. Vandspejlet på strækningen vil være lettere påvirket af ophøret med grødeskæring<br />
nedstrøms Sjellebro.<br />
Figur 42 Kort over projektområdet med angivelse af delstrækninger. © KMS<br />
75
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Strækning F-G.<br />
På denne strækning findes flere ekstremrigkær, beskrevet i afsnit 6.1, hvor udgangspunktet vil<br />
være, at grundvandsstanden ikke må ændres. Dette vil heller ikke blive tilfældet, jf. konsekvenskortet<br />
over afvandingsforholdene i Bilag 14.2 samt de viste sommermiddel vandspejle på Bilag<br />
12.3.<br />
Strækning G-H.<br />
Området vil blive væsentligt vådere end det er i dag med sump- og sødannelser. Det eksisterende<br />
mindre rigkær ved foden af skrænten ved Clausholmvej vil blive marginalt vådere end i dag.<br />
Oversvømmelser med åvand vil blive reduceret til et minimum, da der udføres en mindre terrænhævning<br />
vest for søen ved Årslevholm. De udpegede § 3 eng- og moseområder bliver til våde<br />
eng- og sumpområder med småsøer. For moseområderne vil hævning af grundvandsstanden<br />
gavne udviklingen af mosevegetation. Afgræsning vil formentlig kun kunne finde sted i en kort<br />
periode. Områdets vandstand bør overvåges de første par år med henblik på at vurdere behovet<br />
for evt. grødeskæring og der bør gives mulighed for en begrænset grødeskæring, således at områderne<br />
også efterfølgende kan afgræsses i et vist omfang i sommerperioden.<br />
Strækning H-I. På denne strækning ligger engområder, hvor de vandløbsnære dele vil blive omdannet<br />
til sump og lavvandede søer. De vandløbsnære dele vil være for våde til at kunne afgræsses.<br />
Såfremt området skal kunne afgræsses, kan det blive nødvendigt med en grødeslagning efter<br />
behov. De varierende fugtighedsforhold vurderes alt andet lige at være grundlag for et mere<br />
varieret plante- og dyreliv i de berørte engområder.<br />
Strækning I-J. § 3 områderne på denne strækning ligger i den vestlige udkant af projektområdet<br />
og vil ikke blive påvirket væsentligt ved gennemførelse af projektet.<br />
For vandløbene vil ændring i praksis for grødeslåning påvirke plante- og dyreliv i positiv retning,<br />
idet en mere udbredt grødevækst vil resultere i flere levesteder for smådyr og dermed forbedre<br />
faunaindekset for vandløbet.<br />
9.4 Konsekvenser for tilstødende arealer<br />
9.4.1 Elisaholt<br />
Det har været en forudsætning for projektet at skabe uændrede forhold på strækningen opstrøms<br />
det nye forløb af Alling Å. Der vil således være uændrede afvandingsforhold for de arealer<br />
ved Elisaholt, som afvander til denne strækning. De beregnede konsekvenser for afvandingstilstanden<br />
nord for nuværende Alling Å fremgår af Bilag 14.1 og de beregnede vandspejle i Alling Å<br />
før og efter projektets gennemførelse fremgår af Bilag 12.1.<br />
Der bevares en ca. 300 m lang strækning af den eksisterende Alling Å, til sikring af de dræn, som<br />
har tilløb til den eksisterende Alling Å på strækningen nedstrøms det nye forløb. For at forbedre<br />
afvandingen lægges der to nye drænsystemer nord for den bevarede gl. Alling Å. Der er således<br />
ingen konsekvenser for disse naboarealer udover anlægsarbejder i forbindelse med de nye drænsystemer.<br />
9.4.2 Robdrup<br />
Ved Robdrup lægges et nyt afskærende dræn, som fortsat opretholder 1 m drændybde. Det nye<br />
dræn får direkte udløb over vandspejlet i den nye sø. Drænsystemet mod nord får nyt afløb fra<br />
en nygravet afvandingsgrøft. Grøften etableres med bund under det nuværende drænudløb i<br />
brønden. Vandspejlet i Alling Å nord for Robdrup er uændret. Der er således ingen konsekvenser<br />
for disse naboarealer udover anlægsarbejder i forbindelse med de nye drænsystemer.<br />
I forbindelse med etablering af sø ændres afløbet mod øst fra en drænledning til en åben grøft i<br />
en eng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 (l599-03-en). Engen er i dag drænet, så der<br />
vil ikke ske en ændring af de hydrologiske forhold i engen, hvorfor tilstanden ikke ændres bortset<br />
fra selve arealet der udgraves til grøft.<br />
9.4.3 Clausholm<br />
Ved Clausholm vil det nye vandspejl i Alling Bæk, som er ca. 10-20 cm højere ved sommermiddel<br />
umiddelbart ikke påvirke parkanlægget. Brønden på sydsiden af Alling Bæk, som ifølge drænkortene<br />
har været tilsluttet pumpestationen mod nord ved Alling Å, har ikke haft en funktion siden<br />
76
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
pumpestationen har været i drift. Nedrivningen og fjernelsen af pumpestationen vil således ikke<br />
påvirke dette system i forhold til den aktuelle tilstand.<br />
Med hensyn til vurdering af det fremtidige vandspejls eventuelle negative effekt på veje og allé<br />
træer i Clausholm slotspark er der foretaget en analyse i den digitale højdemodel. I nedenstående<br />
Figur 43 er der med gul streg angivet forløbet af veje fra Clausholmvej og ind i parken ved<br />
Clausholm Slot.<br />
Figur 43 Forløb af veje ved Clausholm Slot<br />
Samtidig er der angivet en række punkter, der refererer til længdeprofil i Figur 44, hvor de beregnede<br />
vandspejl ved forskellige afstrømningssituationer er indtegnet i forhold til terrænkoter.<br />
77
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 44 Vejkoter for Clausholmvej og vej i parkanlæg ved Clausholm Slot med angivelser af vandspejl<br />
Af ovenstående figurer kan det ses, at der ikke vil være nogen risiko for en forringelse af de interne<br />
vejes bæredygtighed eller risiko for at træer i alléen ”drukner”. De resulterende vandspejle<br />
som følge af etablering af vådområdet ved Clausholm vil ikke være nærmere terræn i parken end<br />
70-80 cm i sommermiddel situationen og med stort set uændrede forhold i en ekstrem sommer<br />
situation, hvor vandspejlet vil være tæt på terrænet i kote 5,5 m. Adgangsvejen er ca. 1,4 m<br />
over vandspejlet i ekstrem situationen.<br />
Øvrige stier og veje, som ikke er vist på ovenstående figurer vil fortsat have en afvandingsdybde<br />
på 75 cm eller mere, og der vil således ved en sommermiddel vandføring ikke være problemer<br />
med færdsel på disse.<br />
Det fremtidige sommermiddelvandspejl i Alling Bæk vil være 10-20 cm højere end det eksisterende.<br />
Det vurderes ikke at påvirke områdets nuværende anvendelse som primært er skov og<br />
græsningsarealer.<br />
Det kan dog af hensyn til eventuelle fremtidige drøftelser af vådområdets konsekvens for parken<br />
anbefales, at der ved Clausholm udføres en række moniteringsboringer, hvor grundvandstanden<br />
kan blive overvåget både før og efter projektet.<br />
9.4.4 Vasen<br />
Ved Vasen vil den forhøjede vandstand i Alling Å om sommeren, kunne medføre en opstuvning i<br />
afvandingsgrøften, som forløber fra Vasen og 700 m ned til Alling Å. Størstedelen af året vil forholdene<br />
ved Vasen være uændrede, men ved en hændelse med høj grødevækst og samtidig en<br />
afstrømning større end sommermiddel, vil vandet stuve op til afløbet fra søen og haveanlægget<br />
nord for denne. Ejendommene har deres spildevandsudløb til søen.<br />
Der arbejdes sideløbende med denne <strong>detailprojektering</strong>srapport med en løsning i dialog med ejeren<br />
af haveanlægget, som bliver påvirket. Der henvises til særskilt notat under bilag 17.<br />
9.4.5 Tustrup Hovedgård<br />
Tustrup Hovedgård har et spildevandsudløb på sydvestsiden af gården. Udløbet er indmålt til kote<br />
4,6 m. Dette afløb sikres ved at sørge for at ingen afpropninger af grøften vil stuve vandet til<br />
78
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
op over denne kote. Samtidig bevares farbarheden på "Kærlighedsstien" ved at undlade at afproppe<br />
grøften parallelt med og nedstrøms for stien.<br />
9.5 Konsekvenser for tekniske anlæg<br />
9.5.1 Eksisterende vejbroer<br />
Der findes følgende vejbroer i projektområdet:<br />
Rødebro<br />
Nybro<br />
Sjellebro<br />
Ny Rævebro<br />
Projektet medfører en række ændringer i vandstanden i Alling Å i sommerperioden, hvilket ses i<br />
nedenstående tabel. I udgangspunkt sker der med projektets gennemførelse ingen ændringer af<br />
vandstanden ved Ny Rævebro, da grødeskæringspraksis opretholdes nedstrøms herfor i Alling Å.<br />
Forholdende ved denne bro er derfor ikke omtalt i nedenstående afsnit.<br />
Tabel 12 Broer i projektområdet.<br />
9.5.2 Rødebro<br />
Bro Brodæk<br />
fra højdemodel<br />
(kote, m DVR90 )<br />
Eksisterende medianmaksimum<br />
sommer<br />
(kote, m DVR90)<br />
Projekteret medianmaksimum<br />
sommer<br />
(kote, m DVR90)<br />
Rødebro 6,6 5,3 5,39<br />
Nybro (opstrøms) 5,2 4,36 4,42<br />
Nybro (nedstrøms) 5,2 4,29 4,30<br />
Sjellebro 6,5 3,6 3,8<br />
Ny Rævebro 4,5 2,75 2,75<br />
Figur 45 Foto Rødebro - bemærk banketten under broen der tillader faunapassage.<br />
79
9.5.3 Nybro<br />
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Der sker en forøgelse af vandstanden på 9 cm - i forhold til eksisterende forhold - ved en afstrømning<br />
svarende til medianmaksimum for Alling Å om sommeren ved Rødebro. I forhold til<br />
brodækket som har en kote på 6,6 meter har projektet ingen negative konsekvenser for broen.<br />
Det kan dog ikke udelukkes, at der er en forøget risiko for en lokal opstuvning ved ekstreme<br />
vandføringer – dette forhold er ligeledes gældende i dag.<br />
Figur 46 Foto Nybro.<br />
Der sker en forøgelse af vandstanden på 6 cm - i forhold til eksisterende forhold - ved en afstrømning<br />
svarende til medianmaksimum for Alling Å om sommeren ved Nybro.<br />
Projektet medfører derfor ingen forøget risiko for broen eller oversvømmelse af denne.<br />
Det bemærkes, at Nybro generelt er i en meget dårlig stand og at Syddjurs Kommune selv nævner<br />
at den trænger til en udskiftning. I den forbindelse kan det anbefales, at der ske en mindre<br />
hævning af koten for brodækket, således frihøjden under broen kan øges.<br />
80
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
9.5.4 Sjellebro<br />
Figur 47 Foto Sjellebro<br />
Der sker en forøgelse af vandstanden på 20 cm - i forhold til eksisterende forhold - ved en afstrømning<br />
svarende til medianmaksimum for Alling Å om sommeren ved Sjellebro.<br />
Brodækket ligger dog så højt, at der ikke er nogen risiko for broen eller oversvømmelse af denne.<br />
Der etableres i forbindelse med projektet en faunapassage under Sjellebro (afsnit 8.9).<br />
9.5.5 Veje<br />
I afsnit 5.6.1 findes en nærmere beskrivelse af veje i projektområdet.<br />
Vandspejlsberegningerne viser, at projektet ikke påvirker nogen af de større veje i eller uden for<br />
projektområdet.<br />
Entreprenøren vil under anlægsarbejdet være forpligtiget til at etablere de nødvendige interimsveje<br />
mm., der er nødvendige for entreprisens gennemførelse.<br />
I planlægningen skal entreprenøren samtidig tage hensyn til de beskyttede naturarealer og de<br />
aktuelle jordbundsforhold.<br />
81
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 48 Forslag til adgangsveje – entreprenøren skal indgå aftaler med lodsejere for adgangsveje<br />
og transportveje. © KMS<br />
For de forslag til adgangsveje, som er vist på Figur 48 samt evt. andre adgangsveje og transportveje<br />
skal entreprenøren selv sørge for at indgå nødvendige aftaler med lodsejere.<br />
9.5.6 Ledningsanlæg<br />
Ledninger i og omkring projektområdet er beskrevet i afsnit 5.6.2.<br />
De projekterede vandstande (afsnit 9.1) bevirker, at langt størstedelen af ledningerne i og omkring<br />
projektområdet ikke påvirkes.<br />
9.5.6.1 Højspænding - master og ledning<br />
ELRO Net A/S har en 60 kV højspændingsledning Allingbro – Ølst, der gennemskærer den sydlige<br />
del af projektområdet midt på strækningen.<br />
Ledningerne – der er opsat på træmaster - skal på et senere tidspunkt saneres og masterne skal<br />
derfor sikres. Der skal ligeledes sikres adgang til masterne i forhold til, at vandspejlet hæves i<br />
området.<br />
De terrænmæssigt lavest beliggende master er i området mellem Vasen og Tustrup Hovedgård.<br />
Projektet bevirker, at sommermiddelvandstanden hæves så meget, at ca. 10 ud af de 22 master<br />
bliver påvirket i en grad der gør, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger.<br />
De berørte master er de ti 60 kV master, der er beliggende længst mod øst i projektområdet og<br />
inden for delområde 2 og som endvidere fremgår af Figur 49 og Bilag 5.<br />
82
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 49 Fremtidige afvandingsforhold (Bilag 14.1) samt 60 kV master langs med Alling Å – her<br />
med nr. fra 1-10 fra vest mod øst. © COWI luftfoto 2010<br />
Masterne nr. 1, 2, 3, 6 og 10 sikres ved at foretage lokale terrænhævninger omkring dem. Terrænet<br />
hæves til ca. 25 cm over sommermiddelvandstanden på 4,10-4,50, som fremgår af Bilag<br />
12.2.<br />
Terrænet omkring masterne 4,5, 7 og 8 bevares uændret.<br />
De to østligste master 9 og 10 kommer til at stå i et permanent vanddækket område, hvilket<br />
vanskeliggør adgangen til dem. Der er dog ikke nogen egentlig adgangsvej ved de nuværende<br />
forhold, hvor adgang må ske over engen. Terrænet omkring mast nr. 9 skal hæves lokalt i forbindelse<br />
med dels tilfyldningen af grøften samt dels retableringen af arealet efter nedrivningen af<br />
pumpestationen. Terrænreguleringen skal foretages så der stadig tages hensyn til "Kærlighedsstien"<br />
og et fortsat afløb fra grøften langs denne. Terrænet ved mast nr. 10 skal hæves på den<br />
vestlige side op mod det højere terræn som kommer til udtryk ved tørrere arealer på Figur 49.<br />
På grund af terrænets form og opvækst af skov vurderes det at være vanskeligt at etablere en<br />
hævet adgangsvej, der muliggør en adgang til masterne uden at ændre på projektets udformning<br />
lokalt.<br />
I pumpelaget øst for Clausholm er der ifølge ledningsoplysninger placeret et elkabel fra ELRO i<br />
jorden. Det ses med et tracé nord-syd og krydsende mast nr. 2 på Figur 49. Kablet er et højspændingskabel,<br />
som skal påvises inden der udføres afrømning af diget langs med Alling Å samt<br />
drænafbrydelser omkring kablet.<br />
Syd for det nye forløb af Alling Å i delområde 1 er det fortsatte tracé af ovenstående 60 kV ledning<br />
(Figur 50). De 12 master i dette delområde skal bevares uændret. Der er dog jordoverskud i<br />
delområdet, så der er mulighed for at hæve terrænet rundt om udvalgte master evt. i samarbejde<br />
med ledningsejeren ELRO.<br />
83
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 50 60 kV master og ledning i delområde 1 (Brusgård Møllebæk – Rødebro). © COWI luftfoto<br />
2010<br />
9.5.6.2 Øvrige ledninger<br />
700 m nedstrøms Sjellebro krydser et højspændingskabel Alling Å. Yderligere 250 m længere<br />
nedstrøms krydser militærets olieledning Alling Å. Ca. 70 m vest for olieledningens oplyste forløb<br />
skal der graves en ny grøft til overrisling nr. 12 (se afsnit 11.9.4.4). Under 20 m fra elkablet skal<br />
en grøft afproppes 3 steder. I forbindelse med afpropningen skal der udføres jordarbejde i grøften.<br />
De to ledninger er vist på Figur 51.<br />
Figur 51 Elkabel og olieledning nedstrøms Sjellebro. © COWI luftfoto 2010<br />
84
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Ved Robdrup er der modtaget oplysninger om et lavspændingskabel fra ELRO og en teleledning<br />
fra TDC, som begge krydser projektområdet i et nord-syd gående tracé. Ledningerne er vist på<br />
Figur 52. På samme figur ses en 150 kV luftledning, som krydser projektområdet.<br />
Elkablet ved søen skal påvises. Det forventes, at ledningen kan bevares uændret, hvilket forudsætter,<br />
at den ikke er placeret længere mod vest end det oplyste og således ikke falder sammen<br />
med udgravningen af søen. Afløbet fra søen, etableres så terrænnært, at det vil løbe over elkablet.<br />
Telekablet beliggende umiddelbart øst for Robdrup med et forløb tværs over <strong>ådal</strong>en skal påvises.<br />
Afhængig af dybden på kablet og det nye rør til opstigningsbrønden, må der forventes afværgetiltag<br />
på kablet, som ejes af TDC.<br />
Figur 52 Elkabel og tele kabel ved Robdrup. Til venstre på figuren ses den 150 kV luftledning, som<br />
krydser projektområdet. © COWI luftfoto 2010<br />
Udover de viste ledninger forventes det, at der er ført elkabler til de 3 pumpestationer. Der er ikke<br />
modtaget oplysninger om disse i forbindelse med en søgning i LedningsEjerRegisteret. Såfremt<br />
kablerne ikke er ”døde” kan pumperne eventuelt anvendes i anlægsperioden. Disse tracéer<br />
påvises og der skal tages hensyn til ledningerne i forbindelse med jordarbejde, drænafbrydelse<br />
mm.<br />
Ovenstående oplysninger skal betragtes som vejledende og fritager ikke entreprenøren fra på<br />
egen hånd at foretage en søgning i LedningsEjerRegisteret og på baggrund deraf foretage nødvendige<br />
påvisninger.<br />
9.6 Omsætning af kvælstof<br />
9.6.1 Oprindelig beregning og forudsætninger<br />
Hedeselskabets kvælstofberegning i 2003 viste, at der ved et påvirket areal på 517 ha blev omsat<br />
124,8 tons/år eller 241 kg/ha/år, senere reduceret til ca. 200 kg N/ha/år, ref. /1/.<br />
85
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
9.6.2 Beregning i forhold nye afvandingsmæssige konsekvenser<br />
Der er i forhold til ovenstående foretaget en ny beregning af kvælstofomsætningen hvor der indgår<br />
en ny analyse af arealanvendelsen i projektområdet og nye vandstandsberegninger, herunder<br />
omfang af oversvømmede områder og varigheden af disse.<br />
Rambøll har på baggrund af opdaterede hydrologiske beregninger foretaget en ny kvælstofberegning<br />
for vådområdeprojektet ved Alling Ådal. Beregningen er udført ved at anvende <strong>Naturstyrelsen</strong>s<br />
skema for kvælstofberegninger for vådområdeprojekter af marts 2011. Skemaet er vedlagt<br />
som bilag 16.<br />
9.6.2.1 Tilførsel vandløbsoplandet<br />
Hedeselskabet har beregnet et tab af kvælstof fra vandløbsoplandet på 30,1 kg/ha/år.<br />
Hedeselskabet har anvendt en nettoafstrømning på 280 mm uden faktor 0,7, som ikke blev anvendt<br />
i 2003.<br />
Arealet med sandjord er sat til 25 %.<br />
I Rambølls beregning er vandbalancen sat til 236 mm ud fra den beregnede karakteristiske<br />
årsmiddelafstrømning baseret på målestationen i Alling Å nedstrøms projektområdet (afsnit 7.1).<br />
Da de 236 mm er baseret på den faktiske afstrømning er der ikke ganget med 0,7 som foreskrevet<br />
i <strong>Naturstyrelsen</strong>s vejledning.<br />
Der er ud fra oplysningerne på Danmarks Arealinformation foretaget en GIS analyse af andelen<br />
af sandjord og den er sat til 28 %.<br />
Arealet der dyrkes i vandløbsoplandet er sat til 90 % ud fra en vurdering af nyere luftfoto af området.<br />
Rambøll har på baggrund af ovenstående beregnet kvælstoftabet til 28,1 kg/ha/år, hvilket ligger<br />
relativt tæt på Hedeselskabet beregnede tab.<br />
Kvælstoftilførslen fra vandløbsoplandet betyder ikke noget i beregningen, da omsætningen bestemmes<br />
af oversvømmelsesarealet og antal dage med oversvømmelse.<br />
9.6.2.2 Tilførsel fra det direkte opland<br />
Hedeselskabet har opgjort tabet af kvælstof fra det direkte opland til 30,1 kg/ha/år, mens Rambøll<br />
har beregnet det til 24,8 kg/ha/år.<br />
De forskellige forudsætninger er opstillet i nedenstående tabel.<br />
Tabel 13 Sammenligning af kvælstof tab fra det direkte opland ved Alling Å.<br />
Hedeselskabet Rambøll<br />
Vandbalance for nedsivningsområdet<br />
(mm)<br />
280 236<br />
Andelen af sandjord i oplandet<br />
(%)<br />
25 70<br />
Andel af dyrket areal i oplandet<br />
(%)<br />
90 90<br />
Oplandets størrelse (ha) 2430 1792<br />
Gennemsnitligt årligt N-tab<br />
pr. ha opland (kg N/ha)<br />
30,1 24,8<br />
N-tab fra oplandet kg N 73.143 44.381<br />
Som det ses i ovenstående tabel har Hedeselskabet beregnet et signifikant større tab af kvælstof<br />
fra det direkte opland.<br />
86
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Den anvendte vandbalance som Rambøll anvender, er baseret på en konkret beregning af afstrømningen<br />
foretaget ud fra data fra målestationen i Alling Å nedstrøms projektområdet.<br />
Hedeselskabet har sat andelen af sandjord i oplandet på 25 %, mens Rambøll har foretaget en<br />
GIS analyse ud fra oplysningerne på Danmarks Arealinformation specifikt på det direkte opland.<br />
Andelen af sandjord er opgjort til 70 % hvilket sammenholdt med forskellen i vandbalancen bevirker<br />
en relativ stor forskel i kvælstoftilførslen.<br />
9.6.2.3 Omsætning ved oversvømmelse med vand fra vandløbsoplandet<br />
Hedeselskabet har beregnet omsætningen af kvælstof ved oversvømmelse med vandløbsvand til<br />
43.324 kg N/år, mens Rambølls beregning viser en omsætning på 15.300 kg N/år.<br />
I den nye beregning, hvor Rambøll har anvendt <strong>Naturstyrelsen</strong>s vejledning (ref. /9/) og beregningsskema<br />
indgår et oversvømmet areal på 102 ha (hyppighed max. 100 dage) og en kvælstoffjernelse<br />
på 75 % ved overrisling. Tilsvarende er der i 2003 af Hedeselskabet forudsat et oversvømmet<br />
areal på ca. 193 ha (hyppighed 150 dage), hvori de eksisterende våde arealer ligeledes<br />
er medtaget. Rambøll har i nærværende beregninger ikke medtaget allerede våde arealer i omsætningsberegningen.<br />
Ligeledes er der i Hedeselskabets beregning antaget en kvælstoffjernelse<br />
på 90 % ved overrisling fra drænvand fra det direkte opland. <strong>Naturstyrelsen</strong> angiver i deres vejledning<br />
fra november 2011, at der i udgangspunktet kun kan regnes med 50 % N-omsætning<br />
ved overrisling med mindre der er særlige forhold, der taler for en højere omsætningsrate.<br />
Kvælstoffjernelsen på 75 % ved overrisling er sat til dette på grund af den store afstand mellem<br />
overrislingsbrøndene og vandløbet.<br />
Tabel 14 Arealanvendelse<br />
Arealanvendelse ha<br />
Agerjord 68<br />
Ager, brak 174<br />
Vedvarende græs 95<br />
Natur 188<br />
Den samlede reduktion af kvælstof fra projektområdet er opgjort til ca. 62 tons/år eller 118<br />
kg/ha/år.<br />
I rapport om overvågning af VMPII vådområder (ref. /8/) har Danmarks Miljøundersøgelser dokumenteret,<br />
at flere vådområdeprojekter har haft en kvælstoffjernelse, der lå væsentligt under<br />
de beregnede værdier.<br />
Ved et projekt i Gammelby Bæk var den beregnede kvælstoffjernelse 365 kg N/ha/år, mens den<br />
dokumenterede målte omsætning efterfølgende lå på 121 N/ha/år. Ved Engebjerg Enge var den<br />
beregnede kvælstoffjernelse 200 N/ha/år, mens den reelle kvælstoffjernelse er målt til 52,9<br />
N/ha/år.<br />
Samme scenarier er vist for projekter ved Ulleruplund, Nagbøl Å og Hjarup Bæk.<br />
Rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelser henviser dog også til projekter, hvor den målte<br />
kvælstoffjernelse har været større end den projekterede.<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> har i processen med VMPII projekter ændret forudsætningerne for kvælstofberegningerne,<br />
blandt andet er den maksimale længde af oversvømmelser med vandløbsvand sat til<br />
100 dage, hvorfor der må forventes at der vil beregnes lavere kvælstoffjernelse end ved de tidligere<br />
projekter. De forventede lavere kvælstoffjernelser synes dog at være realistiske. Dette skal<br />
ses i lyset af erfaringer fra Danmarks Miljøundersøgelsers rapport (ref. /8/) og det forhold at betragtelige<br />
direkte oplande, eksempelvis ved Elisaholt/Kallehave og syd for Alling Å opstrøms mod<br />
Ølstvadbro er udtaget af projektet.<br />
87
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
For projektet ved Alling Å kan der i de første år, hvor grødevæksten ikke er etableret på de nye<br />
strækninger af vandløbene, være en risiko for at der vil kunne måles en lavere kvælstoffjernelse<br />
end de 118 N/ha/år, men i takt med at grøden etablerer sig vil der opnås de forventede oversvømmelser<br />
og kvælstoffjernelsen vil øges.<br />
88
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
10. MYNDIGHEDSTILLADELSER<br />
10.1 Planloven<br />
Projektets forhold til planloven<br />
Ifølge planlovens § 35 om ændret anvendelse i det åbne land, må der ikke uden tilladelse fra<br />
kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen<br />
af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.<br />
Søen ved Robdrup Byvej 15 og terrænændringen i forbindelse med genslygningen af Årslevholm<br />
Bæk kræver en landzonetilladelse.<br />
10.2 Museumsloven<br />
Projektets forhold til museumsloven<br />
I projektområdet findes sten- og jorddiger, hvis tilstand i henhold til museumslovens § 29 a ikke<br />
må ændres.<br />
Der er udpeget to fredede fortidsminder inden for projektområdet, der er beskyttet i henhold til<br />
museumsloven (§29). Ved Sjellebroen er et karakteristisk beskyttet fortidsminde, Sjellebrostenen<br />
og slottet Clausholm er ligeledes udpeget som fortidsminde Fælles for fredede fortidsminder og<br />
beskyttede diger er, at der ikke må foretages ændringer i deres tilstande. Det vurderes ikke at<br />
projektet vil kræve behandling efter museumslovens § 29.<br />
10.3 Naturbeskyttelsesloven<br />
Projektets forhold til naturbeskyttelsesloven<br />
I projektområdet er en del af arealerne registreret og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §<br />
3. Ændring i tilstanden, jf. afsnit 9.3 vil kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Det<br />
vil endvidere kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 at genslynge Alling Å og Skader<br />
Å samt ændre Alling Ås profil ved at fjerne digerne på strækningen nedstrøms Rødebro.<br />
Ved etablering af en sø på Robdrup Byvej 15 planlægges det nuværende dræn ændret til en åben<br />
grøft i en eng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 (l599-03-en) hvilket kan betinge en dispensation.<br />
Arealerne omkring Alling Å samt Skørring Å er i henhold til naturbeskyttelseslovens § 16 omfattet<br />
af åbeskyttelseslinjer (jf. afsnit 5.3.2). Anlæggelse af en svag vold vest for Vasen vil kræve behandling<br />
efter naturbeskyttelseslovens § 16.<br />
Der er mindre arealer inden for projektområdet, der er omfattet af skovbyggelinjen i henhold til<br />
naturbeskyttelseslovens § 17. Der er indenfor disse områder et generelt forbud mod at etablere<br />
bebyggelse. Det vurderes, at der ikke bliver behov for dispensation efter naturbeskyttelseslovens<br />
§ 17.<br />
Der er jf. naturbeskyttelseslovens § 19 udpeget en kirkebyggelinje omkring kirken i Vester Alling<br />
i den østlige del af projektområder (Figur 12, afsnit 5.3.2). Desuden er der i henhold til naturbeskyttelseslovens<br />
§ 18 en beskyttelseszone omkring fortidsmindet Sjellebrostenen på 100 meter.<br />
Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke de to nævnte lokaliteter.<br />
10.4 Vandløbsloven<br />
10.4.1 Projektets forhold til vandløbsloven<br />
Projektet skal godkendes i henhold til vandløbslovens § 16 samt kap. 2 i Bekendtgørelse om<br />
vandløbsregulering- og restaurering og den ændrede praksis for vedligeholdelsen skal implementeres<br />
ved udarbejdelse af nyt regulativ eller tillæg til det eksisterende i henhold til § 12.<br />
Etablering af faunapassage under Sjellebro kræver en tilladelse efter vandløbslovens § 47.<br />
Nedlæggelsen af de tre pumpelag ved Alling Å kræver tilladelse efter vandløbslovens § 38.<br />
89
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
10.4.2 Projektets forhold til okkerloven<br />
Projektet medfører lokale ændringer af vandspejlsforhold, opgravning af jord, genindbygning af<br />
opgravet jord i gamle åstrækninger – der kan derfor være en risiko for udvaskning af okker i en<br />
kortere periode, hvorfor en der skal foretages en ansøgning i henhold til okkerloven. Det laves<br />
sammen med ansøgning efter vandløbsloven og med baggrund i de supplerende undersøgelser i<br />
uge 3, 2012. Undersøgelsen er vedlagt som Bilag 18.<br />
90
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
11. BESKRIVELSE AF ANLÆGSARBEJDERNE<br />
Nedenstående er udformet som SAB – Særlige Arbejds Betingelser, som er en del af udbudsmateriale<br />
til de bydende entreprenører.<br />
11.1 Generelt om byggeplads og adgangsveje<br />
11.1.1 Byggeplads<br />
Entreprenøren skal etablere byggeplads inden for projektområdet. Skurbyen skal etableres på<br />
den anviste plads ved ny Alling Å i området syd for Elisaholt og ved ny Skader Å nord for Mygind<br />
Skov. Andre pladser til skure og oplagring af materialer kan etableres i projektområdet efter<br />
godkendelse af byggeledelsen. Entreprenøren skal sørge for at indgå aftaler med de relevante<br />
lodsejere for andre arbejdspladser. Eventuelle gener eller lignende i den forbindelse er bygherren<br />
uvedkommende.<br />
Entreprenøren skal i den faste pris indregne alle omkostninger til de nødvendige ydelser for etablering,<br />
drift og afrigning af byggepladsen.<br />
Inden aflevering kan finde sted, skal byggepladsen være ryddet, og de berørte arealer retablerede.<br />
Entreprenøren skal foretage en fotoregistrering af de arealer der berøres af arbejdet, således at<br />
det efterfølgende kan dokumenteres at adgangsveje m.m. efterlades i samme stand som de foreligger<br />
ved entreprisens start.<br />
Entreprenøren skal selv sørge for forsyning af vand, el, telefon, samt afledning af spildevand og<br />
øvrige forhold, der er nødvendige for at gennemføre entreprisen.<br />
Det forudsættes, at entreprenøren anvender autoriserede firmaer til tilslutning og afrigning af de<br />
midlertidige byggepladsinstallationer.<br />
Alle midlertidige installationer skal være fjernet, og de berørte arealer retablerede inden aflevering<br />
kan finde sted.<br />
11.1.2 Adgangsveje og beskyttelse af naturarealer<br />
Projektområdet indeholder store arealer af beskyttet natur, herunder rigkær, som er en særligt<br />
beskyttet naturtype. De projekterede anlægsarbejder er derfor placeret så der tages størst mulige<br />
hensyn til de beskyttede naturtyper. Adgangsveje til selve projektområdet er vist på Figur 48.<br />
Entreprenøren er forpligtiget til at etablere de nødvendige interimsveje mm., der er nødvendige<br />
for entreprisens gennemførelse og i et omfang, som sikrer, at der ikke opstår forsinkelser som<br />
følge af utilstrækkelig kvalitet og omfang.<br />
I planlægningen skal entreprenøren tage hensyn til de beskyttede naturarealer og de aktuelle<br />
jordbundsforhold. Eventuelle forstærkninger for at kunne færdes til anlægsarbejderne skal være<br />
indeholdt i prisen.<br />
Entreprenøren skal selv sørge for at indgå nødvendige aftaler med lodsejere for adgangsveje og<br />
transportveje uden for det anviste.<br />
Arbejdsarealerne og transportveje skal ved afleveringen fremstå plane og jævne. Sporkøring i<br />
terrænet over 0,1 m høje / dybe på græsarealer skal udjævnes inden afleveringen. Der sås græs<br />
efter retableringen af arbejdsveje.<br />
Anvendte adgangsveje, herunder offentlige veje og private fællesveje, retableres så de fremstår i<br />
samme stand som ved overdragelsen. Hvis entreprenøren vil påberåbe sig skader på vejen ved<br />
arbejdets overdragelse, skal dette kunne dokumenteres ved fotodokumentation til byggeledelsen<br />
inden vejen tages i brug. Nødvendig vedligeholdelse og renholdelse af veje under arbejdets udførelse<br />
påhviler entreprenøren.<br />
91
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
11.1.3 Krav til maskiner<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> kræver at maskiner og transportmateriel opfylder betingelserne i ”Miljøkrav til<br />
skovmaskiner på <strong>Naturstyrelsen</strong>s arealer, 2005”.<br />
11.1.4 Afsætning og opmåling<br />
Bygherren udleverer afsætningsplaner med koordinater og koter til centerlinie til nyt åløb, samt<br />
elektronisk tegninger, hvor af entreprenøren kan hente nødvendige data til afsætning eller udførelse<br />
med GPS-styrede maskiner.<br />
Al afsætning i terrænet påhviler entreprenøren. Alle kontrolarbejder og opmålinger for afregning<br />
(jvf. TAG) skal relateres til afsætningsplanerne.<br />
Sikring af fikspunkter, afsætningspunkter, skelpunkter m.v. påhviler entreprenøren.<br />
11.1.5 Jordbundsforhold<br />
Områdets geologi består overvejende af postglaciale aflejringer i form af tørv, gytje og sand.<br />
Tykkelsen af det postglaciale lag varierer.<br />
Geologien i områderne med anlæg af nye vandløbsstrækninger fremgår af vedlagte boreprofiler<br />
(Bilag 15) og placeringen af boringer fremgår af oversigtskortet Bilag 15.<br />
Entreprenørens valg af maskiner og transportudstyr skal tage hensyn til disse jordbundsforhold.<br />
11.1.6 Eksisterende ledninger<br />
Placering af kendte eksisterende ledninger i området fremgår af Bilag 5. Før arbejdet påbegyndes<br />
har entreprenøren pligt til at sørge for at få lokaliseret ledningerne i projektområdet, samt at<br />
indhente opdaterede ledningsoplysninger i LER og andre relevante steder.<br />
El- kablerne til de tre pumpestationer, som forventes at være i området, er der ikke modtaget<br />
oplysninger om. Disse forløb skal påvises.<br />
Påvisning af ledninger og frigravning kan være nødvendig ved arbejder nær ledninger.<br />
11.1.7 Myndigheder og arkæologi<br />
Bygherren har inden anlægsopstart indhentet de nødvendige godkendelser af projektet i henhold<br />
til gældende lovgivning.<br />
Entreprenøren skal sikre, at alle nødvendige godkendelser eller tilladelser er indhentet til arbejdets<br />
udførelse, før nogen del af arbejdet påbegyndes. Entreprenøren skal forud for arbejdernes<br />
påbegyndelse underrette de relevante myndigheder og følge deres bestemmelser og forskrifter.<br />
Sidstnævnte vedrører især entreprenørens arbejdsmetoder, materiel, skure og interimsinstallationer<br />
på byggepladsen.<br />
Entreprenøren skal anmelde byggepladsen til arbejdstilsynet.<br />
Entreprenøren skal kontakte Museum Østjylland, tlf. 87 12 26 00, så snart/hvis der stødes på<br />
oldsager i form af knogler, keramik, metal eller andet materiale. Ligeledes gøres opmærksom på,<br />
at de fugtige arealer anlægsarbejdet foregår i, har en særlig god bevaringseffekt på især træsager,<br />
hvorfor entreprenøren skal være meget opmærksom på sådanne. Museet skal derfor underrettes,<br />
hvis der i graveprocessen fremkommer tømmer i samlede konstruktioner/samlinger såvel<br />
som enkeltgenstande af bearbejdet træ.<br />
Entreprenøren skal tåle eventuelle flytning til andre arbejder i projektområdet eller stop som følge<br />
af arkæologiske undersøgelser.<br />
11.1.8 Vejrligsforanstaltninger<br />
Almene forhold er beskrevet i SB.<br />
92
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
11.1.9 Forurenede materialer<br />
Såfremt der træffes tegn på forurenet jord skal tilsynet omgående orienteres.<br />
Entreprenøren skal sikre sig, at eventuelt vand, som er forurenet af olie eller anden forureningskilde,<br />
ikke pumpes, eller på anden måde bortskaffes i vandløb, søer, dræn, afløb eller drænkanal<br />
med mindre forureningsfaktoren er udskilt, eller der er tilladelse til aktuel bortskaffelse.<br />
11.2 Jordarbejder generelt<br />
Entreprenøren skal udarbejde en plan over principielle fremgangsmåder og transportveje for udførelse<br />
og kontrol af jordarbejder. Planen skal forelægges tilsynet til gennemsyn og entreprenøren<br />
skal acceptere eventuelle ændringer eller tilføjelser fra tilsynet.<br />
I forbindelse med planlægningen skal entreprenøren acceptere, at bygherren afholder et indvielsesarrangement.<br />
Dette arrangement er endnu ikke planlagt, men entreprenøren skal kunne lede<br />
vand ind i et udvalgt slyng på et tidspunkt midt i anlægsperioden. Entreprenøren skal acceptere,<br />
at bygherren får indflydelse på hvornår og hvordan der skal arbejdes på det aktuelle tidspunkt.<br />
Entreprenørens plan skal som minimum redegøre for følgende:<br />
De tidsmæssige forhold.<br />
Specifikationer for planlagt materiel.<br />
Beskrivelse af hvordan det sikres, at der hele tiden er frit løb i enten det eksisterende åløb,<br />
de nye åløb eller en kombination af disse<br />
Hvordan og hvornår vandet ledes ind i de nye vandløbsstrækninger.<br />
Forholdsregler i tilfælde af arbejdets planlagte eller uforudsete afbrydelse.<br />
Retablering af terrænet efter arbejder og transport<br />
Arbejds- og kontrol-/inspektionsprocedure for råjordsarbejder.<br />
Oplysningerne vedrørende de tidsmæssige forhold skal omfatte beskrivelse af relationer til de øvrige<br />
arbejder.<br />
Oplysninger om arbejdsgange, placering af transportveje m.m., så det sikres, at færdsel i rigkær<br />
undgås, og at i de øvrige områder, der ikke direkte er berørt af anlægsarbejderne, ikke påvirkes<br />
unødigt. Bygherren forbeholder sig ret til at afvise transport gennem § 3-områder, der ikke ellers<br />
er berørt af anlægsarbejderne.<br />
Oplysninger om nævnte forholdsregler skal omfatte en beskrivelse af foranstaltninger til beskyttelse<br />
mod vejrlig under længerevarende stop, samt procedurer for arbejdets genoptagelse.<br />
11.3 Forlægninger og genslygning af vandløb<br />
11.3.1 Generelt om udgravning af nye vandløb<br />
Arbejdet omfatter forlægning og genslygning af stækninger i Alling Å, Alling Bæk, Årslevholm<br />
Bæk og Skader Å. Jordarbejdet omfatter:<br />
Afgravning af nyt åløb, som vist på tegninger<br />
Transport, deponering og indbygning af opgravede materialer i eksisterende Alling Å<br />
Nødvendig sortering af jord<br />
Tørholdelse<br />
Kontrol af råstofarbejder<br />
Kvalitetssikring.<br />
Udgravningerne skal foretages, så der kan ske en sortering af jorden, således at der ved efterfølgende<br />
terrænreguleringer / tilfyldninger sluttes af med et minimum 20 cm tykt lag af overjord<br />
(muld). Træffes store sten (d > 300 mm) skal de sorteres fra og efterfølgende udlægges i det<br />
nye åløb som strømsten.<br />
93
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Arbejdet skal tilrettelægges, så der kan opnås nødvendig udtørring af den opgravede jord, der<br />
senere skal anvendes til genindbygning. Udgravning af nye åløb skal, så vidt det er muligt, ske<br />
tørt. Træffes under arbejdet vandførende lag eller kilder (ud over det oplyste) i udgravningerne,<br />
skal dette straks meddeles tilsynet<br />
Afledning af vand under arbejdet skal gennemføres på en sådan måde, at den ikke medfører<br />
oversvømmelse eller uacceptable gener for omgivelserne, specielt skal det tilsikres, at vandløbene<br />
ikke tilslemmes.<br />
Bunden af åen må ikke afvige mere end +50/-50 mm fra de projekterede koter. Afvigelserne må<br />
ikke være ensidige. Anlægget på skråningen må ikke afvige mere end 10 % fra det angivne.<br />
Vandløbets bund skal være fri for løse materialer inden der ledes vand ind i åen.<br />
Der skal ikke udlægges muld på vandløbsskråninger, med mindre det er specificeret efterfølgende.<br />
11.3.2 Generelt om indbygning af jord i eksisterende vandløb<br />
Jord opgravet fra de nye åløb skal anvendes til indbygning i de strækninger af de eksisterende<br />
åløb der nedlægges.<br />
Der skal tilfyldes til niveau med en overhøjde på 10 cm over det eksisterende terræn ved siden af<br />
balkerne langs åen. Balkerne skubbes ind over tilfyldningen som det sidste fyld.<br />
Jorden skal indbygges i ensartede lag, hvis tykkelse fastsættes under arbejdets gang i relation til<br />
det anvendte komprimeringsmateriel på en sådan måde, at den krævede komprimeringsgrad opnås<br />
i hele lagets tykkelse. Skal der indbygges sandet/gruset og leret jord lægges dette nederst,<br />
mens den gytje og tørvholdige jord lægges højere og der skal afsluttes med minimum 20 cm<br />
muld eller jord fra balkerne.<br />
I de øverste 0,5 m skal jorden komprimeres med kørsel med bæltekøretøjer svarende til 94 %<br />
Standard Proctor i gennemsnit og 92 % Standard Proctor som minimum. Jorden skal være farbar<br />
for en traditionel 4-hjuls trukket personbil.<br />
Da jorden i stor udstrækning er tørve- og gytjeholdig er der i jordberegningerne taget højde for,<br />
at jordens volumen ved indbygning reduceres med ca. 20 % i forhold til fastmål ved afgravningen.<br />
11.4 Kontrol og dokumentation<br />
Kontrollen med og dokumentationen af såvel materialer som udførte arbejder påhviler entreprenøren.<br />
Tilsynet skal dog have adgang til når som helst at udføre stikprøvevise kontroller såvel som supplerende<br />
geotekniske undersøgelser og inspektioner. Entreprenøren skal inden for de angivne<br />
tidsfrister acceptere rimelige afbrydelser i sine arbejder, der er betinget af sådan kontrol, undersøgelser<br />
og inspektioner.<br />
Entreprenørens kontroller skal dokumenteres ved hjælp af fuldstændigt udfyldte journaler, rapporter,<br />
påtegnede planer m.v.<br />
Alle i nærværende SAB nævnte opmålinger tjener til kontrol af arbejdets udførelse og til kontrol<br />
af anlæggets geometri.<br />
Generelt gælder at alle på tegninger anførte koter og mål skal indmåles og dokumenteres. Alle<br />
indmålinger skal afleveres digitalt i UTM32 EUREF89 og DVR90. Indmålingerne skal udleveres til<br />
tilsynet løbende, således at de kan kontrolleres ved byggemøder. Ved alle leverancer skal det dokumenteres<br />
at der er leveret det foreskrevne materiale, dette kan være følgesedler, sigtekurver,<br />
deklarationer m.m.<br />
94
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Såfremt der anvendes GPS skal entreprenøren indlede sit arbejde med at verificere at nøjagtigheden<br />
er tilfredsstillende.<br />
11.5 Ny Alling Å<br />
11.5.1 Generelt<br />
Den eksisterende strækning på 1.820 meter af Alling Å mellem St. 2.970 m og 4.790 genslynges<br />
gennem engene syd for åen. Den nye 2.326 meter strækning fra St. 2.970 m tilsluttes den eksisterende<br />
Alling Å i en ny St. 5.296 m.<br />
Det nye forløb har en bundkote ved St. 2.970 m på +5,50 m og der afsluttes i en bundkote i<br />
+4,20 m ved St. 5.296 m.<br />
Den øverste strækning fra St. 2.970 m til St. 3.600 m etableres med jævnt fordelt fald på ca.<br />
0,54 ‰. Fra St. 3.600 m og nedstrøms til St. 5.296 m etableres "stryg" mellem svingene fordelt<br />
over et samlet strækning på ca. 640 m. Over strygene afvikles der et fald på ca. 1 ‰, hvilket<br />
betyder at der på den øvrige strækning primært i svingene afvikles et resulterende fald på ca.<br />
0,2 ‰.<br />
Bunden af strygene opbygges primært af gydegrus (Ø16-80 mm) i et ca. 30 cm tykt lag.<br />
Den nye vandløbsstrækning fra St. 2.970 – 5.296 m opbygges med et dobbeltprofil med en<br />
vandret afsats 0,7 m over bunden. Bundbredden i det indre profil anlægges 2 m bred, og der vil<br />
med et indre anlæg på 1:2 være en samlet afsatsbredde på 6 m, hvilket svarer til bundbredden i<br />
det ydre profil. Det ydre profil anlægges med et anlæg på 1:4 ind til terræn træffes.<br />
Den opgravede jord køres til det eksisterende vandløb.<br />
11.5.2 Særlige omstændigheder<br />
Det nye forløb for Alling Å udgraves først og jorden placeres hensigtsmæssigt for udtørring og efterfølgende<br />
indbygning i det gamle løb.<br />
Efterfølgende åbnes det nye løb og det gamle løb lukkes af i øverste ende og længst nedstrøms.<br />
Herefter tømmes det endnu vandfyldte løb for fisk ved elektrofiskeri og indfanges signal- og flodkrebs.<br />
Eventuelle flodkrebs udsættes på i Alling Å, mens signalkrebs destrueres.<br />
11.5.3 Græssåning<br />
De ydre anlægssider tilsås med en græsblanding bestående af følgende græsser i et blandingsforhold,<br />
der ligger inden for de angivne grænser:<br />
Rødsvingel (Festuca rubra) 30-40 %<br />
Engrapgræs (Poa pratensis) 60-70 %<br />
Der skal normalt udsås 1-1,5 kg pr. 100 m².<br />
11.5.4 Materialer<br />
Gydegruset (Ø16-80 mm) sammensættes af en blanding med følgende: 75 % nøddesten (Ø16-<br />
32) og 25 % singles (Ø32-80 mm).<br />
Ovennævnte stenmaterialer skal være uden skarpe sten, kalk eller flint.<br />
Inden udlægning skal der tilkøres et referencelæs som tilsynet skal godkende.<br />
11.6 Ny Alling Bæk<br />
11.6.1 Generelt<br />
Alling Bæk opdeles i to forløb.<br />
95
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Den øverste strækning af Alling Bæk fra regulativmæssig St. 0 m og opstrøms herfor til Robdrup<br />
føres ved St. 158 m til den nye Alling Å ved dennes St. 3.680 m.<br />
Den nye strækning på ca. 90 m af Alling Bæk anlægges med et enkelt trapezformet profil med en<br />
bundbredde på 0,6 m med et anlæg på sider på 1:2 til krydsning med terræn. Bundkoten ved<br />
start af det nye forløb er +5,2 m og afsluttes med tilløb i ny Alling Å i bundkote +5,10 m.<br />
Strækningen mellem nuværende St. 158 m i Alling Bæk og nuværende St. 358 m tilfyldes med<br />
opgravet jord fra ny delstrækning af Alling Bæk. Den resterende strækning af Alling Bæk vil således<br />
forløbe umiddelbart opstrøms tilløbet fra Hvalløs.<br />
11.7 Ny Årslevholm Bæk<br />
11.7.1 Generelt<br />
Der etableres en ny vandløbsstrækning af Årslevholm Bæk fra umiddelbart nedstrøms Årslevholm<br />
og østover en lavtliggende eng til tilløb i Alling Å ved dennes nuværende ca. St. 4.835 m svarende<br />
til fremtidig ca. St. 5.322 m. Det nye forløb af Årslevholm Bæk starter ved den nuværende St.<br />
355 m og længden af bækken vil blive ca. 490 m.<br />
Det nye tracé af Årslevholm Bæk udgraves med et simpelt trapezformet profil med en bundbredde<br />
på 0,7 m og et anlæg til terræn på 1:2. Vandløbsbunden placeres indenfor 0,5 m af terræn<br />
henover engen, og med et gennemsnitligt bundlinie fald på 0,4 ‰. Bundkoten ved starten ved<br />
St. 355 m vil være +5,00 m og blive afsluttet i +4,80 m.<br />
Det opgravede materiale fyldes i den gamle strækning mellem nuværende St. 355 m i Årslevholm<br />
Bæk og ned til udløbet i Alling Å.<br />
Der etableres en mindre terrænhævning i området mellem ny Årslevholm Bæk og søen over en<br />
strækning på ca. 200 m ved at pålægge overjord i en bredde på ca. 15 m i en højde på mellem<br />
0,2 m og 0,5 m i forhold til eksisterende terræn.<br />
11.7.2 Særlige omstændigheder<br />
Det nye forløb af Årslevholm Bæk udgraves først og jorden placeres hensigtsmæssigt for udtørring<br />
og efterfølgende indbygning i det gamle forløb.<br />
Herefter lukkes det gamle forløb af i øverste ende og ved udløbet i Alling Å. Der foretages elektrofiskeri<br />
for at indfange indespærrede fisk og der indfanges flod- og signalkrebs.<br />
Flodkrebsene udsættes i det nye forløb og signalkrebs destrueres.<br />
11.8 Ny Skader Å<br />
11.8.1 Generelt<br />
Det eksisterende forløb af Skader Å mellem St. 4.700 m og udløbet i Alling Å ved dennes nuværende<br />
St. 7.170 m nedlægges og erstattes med et nyt mæandrerende forløb nord for det eksisterende.<br />
Det nye forløb udgraves over en strækning på ca. 855 m.<br />
Det nye forløb starter i St. 4.700 m og afsluttes nedstrøms i en ny St. 5.550 m, hvor Skader Å<br />
løber til Alling Å.<br />
Bundkoten ved St. 4.700 m er +4,15 m og der afsluttes i en bundkote i +3,50 m ved udløbet i<br />
Alling Å. Over den ca. 855 m lange strækning udlignes et vandspejlsfald på ca. 0,55 m ved en<br />
sommermiddel vandføring, med en gennemsnitlig bundhældning på ca. 0,8 ‰.<br />
På den øverste strækning fra St. 4.700 m og ca. 200 m nedstrøms afvikles der et fald på ca. 2<br />
‰, hvilket betyder at der på den øvrige strækning afvikles et mindre resulterende fald på ca. 0,4<br />
‰.<br />
Der udlægges gydegrus (Ø16-80 mm) i et ca. 30 cm tykt lag på de øverste 200 meter.<br />
96
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Strækningen opbygges med et dobbeltprofil med en vandret afsats 0,7 m over bunden. Bundbredden<br />
i det indre profil anlægges 2 m bred, og der vil med et indre anlæg på 1:2 være en samlet<br />
afsatsbredde på 6 m, hvilket svarer til bundbredden i det ydre profil. Det ydre profil anlægges<br />
med et anlæg på 1:4 ind til terræn træffes.<br />
Den nye strækning af Skader Å anlægges med "bløde" sving for at minimere risikoen for kraftig<br />
erosion af brinkerne.<br />
11.8.2 Særlige omstændigheder<br />
Det nye forløb af Skader Å udgraves først og jorden placeres hensigtsmæssigt for udtørring og<br />
efterfølgende indbygning i det gamle forløb.<br />
Herefter lukkes det gamle forløb af i øverste ende og ved udløbet i Alling Å. Der foretages elektrofiskeri<br />
for at indfange indespærrede fisk og der indfanges flod- og signalkrebs.<br />
Flodkrebsene udsættes i det nye forløb og signalkrebs destrueres.<br />
11.8.3 Græssåning<br />
De ydre anlægssider tilsås med en græsblanding bestående af følgende græsser i et blandingsforhold,<br />
der ligger inden for de angivne grænser:<br />
Rødsvingel (Festuca rubra) 30-40 %<br />
Engrapgræs (Poa pratensis) 60-70 %<br />
Der skal normalt udsås 1-1,5 kg pr. 100 m².<br />
11.8.4 Materialer<br />
Gydegruset (Ø16-80 mm) sammensættes af en blanding med følgende: 75 % nøddesten (Ø16-<br />
32) og 25 % singles (Ø32-80 mm). Dette svarer til anbefalingen fra DTU Aqua.<br />
Ovennævnte stenmaterialer skal være uden skarpe sten, kalk eller flint.<br />
Inden udlægning skal der tilkøres et referencelæs som tilsynet skal godkende.<br />
11.9 Ændring af dræn og grøfter<br />
11.9.1 Generelt<br />
Der gælder følgende generelle regler og antagelser i forbindelse med omlægning og afbrydelsen<br />
af dræn og grøfter:<br />
- Nye rør lægges som tætte rør indenfor projektområdet og som drænrør udenfor projektområdet<br />
- Nye rør lægges med min. 2 ‰ fald og med en vandføringsevne svarende til eller større<br />
end det rør, som det erstatter.<br />
- Ved omlægning af drænsystemer må der ikke opstå bagfald på ledningerne. Om nødvendigt<br />
må det eksisterende rør omlægges fra højere terræn.<br />
- Der opstilles en ny brønd, hvis den gamle vurderes i for dårlig stand til at udføre anlægsarbejde<br />
omkring. De eksisterende brønde i projektgrænserne bevares så vidt muligt til<br />
spulebrønde. Hvor der ikke er en eksisterende brønd, forventes det at placere en spulebrønd,<br />
hvilket besluttes i samarbejde med tilsynet og bygherren.<br />
- Der sikres enten minimum 1 m drændybde eller uændrede forhold udenfor projektområdet.<br />
- Rørindløb i opstigningsbrønde etableres mindst 0,5 m under terræn.<br />
- Jord til tilfyldning af grøfter afrømmes i skråningsanlægget i samme grøft. Der kan foreligge<br />
individuelle aftaler om at tage jorden ved skrab i terrænoverfladen, og dermed skabe<br />
mindre bekkasinskrab.<br />
97
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
11.9.2 Afbrydelse af eksisterende dræn i projektområdet<br />
Der er projekteret i alt 173 drænafbrydelser i hele projektområdet. Der udleveres ved anlægsopstart<br />
en liste med nr. samt X og y koordinater på de dræn, som skal afbrydes.<br />
11.9.3 Afbrydelse af eksisterende grøfter i projektområdet.<br />
Der er projekteret i alt 156 punktvise tilfyldninger af grøfter i projektområdet. Placering af grøfter<br />
og de projekterede afpropninger, herunder særskilte aftaler om afpropningen omfang vil blive udleveret<br />
til entreprenøren ved anlægsopstart.<br />
11.9.4 Overrisling med udløbsfaskine eller opstigningsbrønd.<br />
Overrislingerne er nummeret nedstrøms igennem projektområdet med nr. 1 længst mod vest.<br />
Nummereringen fremgår af Figur 53.<br />
Figur 53 Placering og nummerering af overrislingerne. Her vist med projektområdet og luftfoto som baggrund<br />
(© COWI 2010)<br />
11.9.4.1 Delstrækning 1 Brusgård Møllebæk – Rødebro ved Clausholm<br />
Overrisling 1 – løbe nr. 4<br />
Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +8,50 m. Der opstilles en opstigningsbrønd med overløb<br />
på terræn i kote 7,50 m ca. 90 m fra projektgrænsen. Det eksisterende rør bevares da der er<br />
groet skov ovenpå og en udskiftning til tæt rør ikke kan udføres. Brønden opstilles på- og tilsluttes<br />
den eksisterende drænledning, som afbrydes på den nedstrøms side. De eksisterende brønde<br />
bevares, så der er mulighed for at spule frem til opstigningsbrønden.<br />
Sø ved Robdrup – Løbe nr. 4<br />
I den nordvestligste del af projektområdet ændres drænet til en åben grøft fra brønden i projektgrænsen<br />
og i et nyt forløb frem til Alling Å. Grøften etableres med en bundbredde på 2m og<br />
skråningsanlæg 1:2 op til terræn. Bundkoten skal være under det dræn som løber til brønden.<br />
Bundkoten er tidligere indmålt til ca. 1 m under terræn (Orbicon: kote 7,65 m). Grøften graves et<br />
fald på min. 1 ‰ frem til Alling Å.<br />
Det nye afskærende dræn startes i kote 8,5-9,0 m, hvor det forventes at finde det eksisterende<br />
dræn. Det eksisterende dræn fra syd kobles på det nye dræn og dette ledes mod øst. På strækningen<br />
opsamles yderligere to dræn fra syd som kobles på det nye rør og afbrydes nord for. Det<br />
nye dræn lægges med min. 2 ‰ fald og med udløb i en ny sø over kote +7,75 m. Udløbet i søen<br />
stensikres. Den nye sø er skitseret med en størrelse på 4.200 m 2 og placeres ovenpå 2 brønde,<br />
som i forbindelse med udgravningen af søen fjernes.<br />
De tre tilløb fra nord afproppes og afbrydes om nødvendigt nord for søen således disse dræn ikke<br />
længere afvander projektområdet nord for. Den endelige udformning af søen aftales mellem bygherren<br />
og lodsejeren, men skal endeligt godkendes af Randers Kommune. Det foreslås at etablere<br />
en ny sø med en dybde på 1,0-1,5 m og skråningsanlæg ikke stejlere end 1:4. Den overskydende<br />
jord skal dels anvendes til terrænregulering omkring adgangsvejen til elmasten længere<br />
98
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
mod øst og dels uddozes i et maks. 25 cm tykt lagt omkring den nye sø, dog ikke på engen øst<br />
for. Søen etableres med et overflade afløb mod vest i form af en lille grøft med bund i kote +7,75<br />
m. Afløbet fra søen vil skabe overrisling af engene mod vest sammen med de øvrige tiltag på løbe<br />
nr. 4.<br />
Overrisling 2 – løbe nr. 4<br />
Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +9,25 m. De to dræn fra syd lokaliseres og tilkobles en<br />
ny tæt ledning som føres ca. 50 m ind i projektområdet mod nordøst. Det nye rør lægges med<br />
minimum 2 ‰ fald. Der opstilles en opstigningsbrønd med indløb fra den nye ledning. Denne føres<br />
til terræn med en kuppelrist i kote +7,80 m.<br />
Den nordgående grøft afbrydes to steder. Af hensyn til skoven og den videre fordeling af vandet<br />
er overrislingen ført mod øst.<br />
Dræn ved Elisaholt – matr. nr. 5a og løbe nr. 139<br />
På matrikel 5a nord og nordvest for løbe nr. 139 skal der etableres to nye drænsystemer til forbedring<br />
af den eksisterende afvanding.<br />
I knækket af den eksisterende Alling Å etableres et nyt stikdræn (Ø80 mm), som skal afvande<br />
den lille lavning umiddelbart nordvest for vandløbet. Der skal i alt lægges 130 m nyt dræn. Den<br />
eksisterende terrænkote er +6,75 m i lavningen og den eksisterende drændybde er ca. 75 cm.<br />
Denne drændybde opretholdes og det nye udløb i den bevarede del af Alling Å etableres i kote<br />
5,75-6,00 m.<br />
På matriklen nord for Alling Å, lige nedstrøms 90 grader knækket, skal der etableres i alt ca. 534<br />
m nyt dræn. Heraf 250 m Ø80 mm, 120 m Ø 145 mm samt 170 m Ø200 mm. De nye dræn lægges<br />
med minimum 2 ‰ fald, med undtagelse af Ø80 mm drænet fra nordvest som på de nederste<br />
50 m lægges med et fald så det kan lægges sammen med Ø145 mm drænet fra nordøst. De<br />
to dræn samles i et Ø200 mm dræn med udløb i den bevarede del af Alling Å i kote 6,3 m. Til de<br />
nye dræn tilsluttes krydsende eksisterende dræn, hvis muligt.<br />
For at sikre afvandingen af matr. nr. 5a. bevares en strækning af Alling Å på 300 m og herfra<br />
etableres der en ny 50 m lang grøft frem til det nye forløb af Alling Å.<br />
99
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Figur 54<br />
Længdeprofiler med bundkote for drænene samt terrænkote for den østlig omlægning er vist på<br />
Figur 55,Figur 56 og Figur 57.<br />
11<br />
10<br />
kote m DVR90<br />
9<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
Figur 55<br />
Nyt dræn Ø80 mm (nordvest)<br />
Eksisterende terræn over dræn<br />
Dræn Ø80 mm<br />
0 50 100 meter 150 200 250<br />
100
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
10<br />
9<br />
kote m DVR90<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
Figur 56<br />
kote m DVR90<br />
10<br />
9<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
Figur 57<br />
Nyt dræn Ø145mm (nordøst)<br />
Eksisterende terræn over dræn<br />
Dræn Ø145 mm<br />
0 20 40 60 meter 80 100 120 140<br />
Nyt dræn Ø200 mm (centralt)<br />
Eksisterende terræn over dræn<br />
Dræn Ø200 mm<br />
0 50 100 150 200<br />
meter<br />
Overrisling 3 – løbe nr. 139<br />
Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +8,65 m. Drænet fra nord omlægges til et nyt tæt rør,<br />
som forlænges over den tilfyldte Alling Å til udløb direkte i en stenfaskine i kote +6,65 m. Der<br />
skal regnes med ca. 35 m nyt rør. Der er opmålt et eksisterende rørudløb i Alling Å i kote +6,45<br />
m, så der er tale om en begrænset hævning af røret.<br />
101
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Overrisling 4 – løbe nr. 19<br />
Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +7,90 m. Drænet fra nord ligger ifølge drænplanen ca.<br />
1,2 m under terræn. Brønden nord for projektgrænsen er ikke lokaliseret, hvilket vil ske i forbindelse<br />
med anlægsopstarten. Fra den eksisterende brønd nord for projektgrænsen med terræn i<br />
kote +7,90 m lægges et nyt tæt rør med fald på minimum 2 ‰ 30 m mod syd til indløb i en opstigningsbrønd.<br />
Afhængig af dybden på det eksisterende dræn ved projektgrænsen vil det nye rør<br />
få indløb i opstigningsbrønden ca. 0,5 m under terræn. Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb<br />
i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn skal det nye rør lægges dybere, så<br />
indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette er af hensyn til færdsel med traktor<br />
samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion sker under anlægsfasen i samarbejde<br />
mellem lodsejer og tilsynet.<br />
Overrisling 5 – løbe nr. 19<br />
Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +7,90 m. Drænet fra nord vurderes, at ligge ca. 1,2 m<br />
under terræn. Rørets placering og kote lige nord for projektgrænsen er ikke indmålt, hvilket vil<br />
ske i forbindelse med en frigravning under anlægsopstarten. Fra det eksisterende rør nord for<br />
projektgrænsen med terræn i kote +7,90 m, sættes en ny spulebrønd. Derfra og 33 m mod syd<br />
lægges et nyt tæt rør med fald på minimum 2 ‰ mod syd til indløb i en opstigningsbrønd. Afhængig<br />
af dybden på det eksisterende dræn ved projektgrænsen vil det nye rør få indløb i opstigningsbrønden<br />
ca. 0,5m under terræn.<br />
Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn<br />
skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette<br />
er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion<br />
sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet.<br />
Overrisling 6 – løbe nr. 19<br />
Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +7,90m. Der er lavere terræn mod nord, hvor det laveste<br />
terræn er i kote +7,30 m. For at opnå 1 m drændybde udenfor projektområdet skal der udlægges<br />
jord op til kote +7,8 m i et område på i alt 2.000 m 2 , som ifølge højdemodellen har en<br />
gennemsnitskote på +7,56 m. Der skal altså i alt udlægges 500 m 3 jord. Fra lavningen lægges et<br />
nyt dræn med start i kote 6,60 m. Det skal sikres at den nordlige afvanding opretholdes og at<br />
dette dræn derfor opsamles på strækningen. Om nødvendigt lægges et nyt dræn nord på for at<br />
fange det eksisterende og dermed skabe et entydigt fald på ledningen. Drænet lægges med minimum<br />
2 ‰ fald ca. 50 m frem til projektgrænsen, hvorfra det lægges som et tæt rør yderligere<br />
ca. 50 m frem til en opstigningsbrønd med kuppelrist/overløb i kote +6,80 m. Det nye rør vil have<br />
indløb i brønden ca. 0,50 cm under terræn. Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i<br />
brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn skal det nye rør lægges dybere, så indløb til<br />
brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer<br />
omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion sker under anlægsfasen i samarbejde mellem<br />
lodsejer og tilsynet.<br />
Den eksisterende drændybde i lavningen skal findes anlægsfasen ved frigravning af drænet udvalgte<br />
steder. Er der kun eksempelvis 75 cm ned til drænene kan man nøjes med at hæve terrænet<br />
til 7,55 m på et mindre areal og dermed skabe uændrede forhold ved en opstigningsbrønd i<br />
kote 6,8 m. Inden der udlægges jord i lavningen dozes det eksisterende muldlag til siden således<br />
dette efter udlægning af tilkørt jord kan dozes tilbage.<br />
Overrisling 7 – løbe nr. 19<br />
Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +8,10 m. Drænet afvander lavt terræn i kote +7,90 m<br />
nordvest for brønden. Ifølge drænplanen lægger drænet 1,34 m under terræn i projektgrænsen.<br />
Der lægges et nyt tæt rør ca. 87 m mod syd til en ny opstigningsbrønd med overløb over terræn i<br />
kote +6,85 m Drænene frigraves og indmåles udvalgte steder i forbindelse med anlægsopstart<br />
og viser drænene sig at lægge dybere i projektgrænsen lægges nye dræn på drænsystemet<br />
udenfor projektområdet. Dette for at få et entydigt fald på drænsystemet.<br />
102
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn<br />
skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette<br />
er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion<br />
sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet.<br />
Overrisling 8 – løbe nr. 19<br />
Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +7,30 m. Drænet afvander lavt terræn i kote +7,10 m<br />
nordvest for brønden. Ifølge drænplanen lægger drænet 1,60 m under terræn i projektgrænsen.<br />
Drænet omlægges fra brønden i projektgrænsen og til et tæt rør 62 m sydpå med et fald på minimum<br />
2 ‰ ned til en opstigningsbrønd med overløb i kote 6,10 m. Brønden er ikke påvist, hvilket<br />
vil ske i forbindelse med anlægsopstarten. Stemmer drænplanens oplysninger vil det nye rør<br />
få indløb i opstigningsbrønden i kote 5,55 m. Er drænene placeret dybere i forhold til terræn end<br />
angivet kan det være nødvendigt at omlægge en del af drænsystemet udenfor projektområdet.<br />
Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn<br />
skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette<br />
er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion<br />
sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet.<br />
Overrisling 9 – løbe nr. 15.<br />
Terrænet i projektgrænsen er i kote +7,44 m. Brønden er indmålt med en bundkote i kote +6,1<br />
m. og et rørindløb fra brønden/røret fra nord i kote +6,5 m. Udløbet fra brønden sker i kote +6,4<br />
m. Udløbet fra brønden i projektgrænsen omlægges til et nyt træt rør med minimum 2 ‰ fald<br />
ind i projektområdet. Der etableres et udløb over terræn i en stenfaskine i kote +6,3 m.<br />
Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn<br />
skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette<br />
er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion<br />
sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet.<br />
11.9.4.2 Delstrækning 2 Rødebro – Nybro<br />
På denne strækning foretages der udelukkende dræn- og grøfteafbrydelser. Der skal ikke etableres<br />
nye dræn eller opstigningsbrønde.<br />
11.9.4.3 Delstrækning 3 Nybro – Sjellebro<br />
Overrisling 10 – løbe nr. 37<br />
Terrænet i projektgrænsen er i kote +5,5 m. Fra projektgrænsen og 60 m mod nordøst lægges et<br />
nyt minimum 2 ‰ rør som kobles på det drænsystem som forventes at løbe i hegnet mod syd.<br />
Det nye rør lægges fra kote +4,20 m (dog korrigeret for faktiske forhold) til indløb i en ny opstigningsbrønd<br />
i kote 4,00 m. Opstigningsbrønden er placeret så der er overløb fra denne i terræn<br />
i kote +4,5 m.<br />
Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn<br />
skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette<br />
er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion<br />
sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet.<br />
Overrisling 11 – løbe nr. 69<br />
Terrænet i projektgrænsen er i kote +5,6 m. Drænet afvander en lavning mod sydvest med terræn<br />
i kote 5,4 m. Der sættes en ny spulebrønd i projektgrænsen og derfra etableres en ny tæt<br />
ledning 65 m frem til en ny opstigningsbrønd med overløb i kote 4,40 m. Det kan være nødvendigt<br />
at omlægge en ledning uden for projektgrænsen hvis drænet lægger for dybt i selve projektgrænsen.<br />
Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn<br />
skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette<br />
er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion<br />
sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet.<br />
103
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
11.9.4.4 Delstrækning 4 Sjellebro – Ny Rævebro ved Vester Alling<br />
Overrisling 12 – løbe nr. 75.<br />
Der etableres en ny åben grøft på ca. 25 m med en faldende dybde, så den forsvinder i terrænet<br />
i kote 3,85 m. Grøften graves fra det eksisterende rørudløb i projektgrænse. Rørudløbet er indmålt<br />
til kote +4,38 m.<br />
Grøften vil få en dybde på maks. 50 cm i forhold til det omgivende terræn. Den eksisterende<br />
grøft ud til Alling Å afproppes.<br />
Overrisling 13-16 – løbe nr. 71, 97, 98, 50 og 100.<br />
Fælles for alle disse overrislinger er at der løber dræn til grøften fra meget højt terræn.<br />
Grøften forlænges op mod projektgrænsen, hvor terrænet stiger 2-4 m. Her fanges drænet for at<br />
få synligt udløb i grøften. Mellem overrisling 14 og 15 etableres en ny 300 m lang skelgrøft op<br />
mod projektgrænsen. Grøften er en del af en lodsejeraftale og skal virke som fordelerrende mod<br />
syd. Selve grøften i projektområdet afproppes på en række steder for at fordele drænvandet.<br />
Overrisling 17 – løbe nr. 46.<br />
Terrænet i projektgrænsen er i kote +7,0 m. Drænet lokaliseres i projektgrænsen og omlægges<br />
til udløb over terræn i en stenfaskine i ca. kote. +5,25 m. Grøften, som modtager det eksisterende<br />
dræntilløb afproppes en række steder inden udløbet til Alling Å.<br />
Overrisling 18 - løbe nr. 73<br />
Terrænet i projektgrænsen er i kote +5,2 m. Drænet omlægges fra projektgrænsen til et tæt rør<br />
med minimum 2 ‰ fald ca. 35 m nord på til en opstigningsbrønd som placeres med overløb over<br />
terræn i kote +4,2 m.<br />
Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn<br />
skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette<br />
er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion<br />
sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet.<br />
Overrisling 19 – løbe nr. 73<br />
Terrænet i projektgrænsen er i kote +5,1 m. Drænet omlægges fra projektgrænsen til et tæt rør<br />
med minimum 2 ‰ fald ca. 50 m nord på til en opstigningsbrønd som placeres med overløb over<br />
terræn i kote +4,2 m.<br />
Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn<br />
skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette<br />
er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion<br />
sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet.<br />
11.9.5 Arbejdsgrundlag<br />
Alt ledningsanlæg skal udføres i overensstemmelse med følgende normer:<br />
DS 430, 2. udgave, april 1986. ”Lægning af fleksible ledninger af plast i jord”.<br />
DS 437. 2- udgave marts 1986 ”Lægning af stive ledninger af beton m.v. i jord”<br />
DS 455, 1. udgave, januar 1985. ”Tæthed af afløbssystemer i jord”.<br />
DS 475, 1. udgave med tilhørende Anneks A, april 1997. ”Norm for etablering af ledningsanlæg<br />
i jord”.<br />
Nærværende beskrivelse skal betragtes som et supplement til ovenstående normer. Vejledninger<br />
i normerne skal betragtes som krav, der kun må fraviges efter aftale med tilsynet. De i normerne<br />
nævnte tilknyttede standarder er ligeledes gældende grundlag for arbejdet.<br />
104
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
11.9.6 Stive ledninger<br />
Alle stive ledninger leveres og anlægges som 1. klasses betonrør, CE-mærkede og jf. DS/EN<br />
1916 samt DS 2420 inkl. tillæg i nyeste udgave og med gummipakning isat fra fabrik. Rørene<br />
skal leveres fra fabrik tilsluttet godkendt kontrolordning.<br />
Betonrør skal have en hærdetid på mindst 7 døgn ved leveringstidspunktet.<br />
Hvor der anvendes betonrør med dimension >400 mm, skal disse opfylde kravene til høj samlingsklasse<br />
i henhold til DS 421, pkt. 2.2.<br />
Bygherren forbeholder sig ret til at kassere rør, der ikke lever op til den her nævnte kvalitet.<br />
11.9.7 Fleksible ledninger<br />
Der henvises generelt til Danva´s vejledning nr. 54 vedr. brug af plastrør til vand- og afløbssystemer,<br />
seneste udgave.<br />
Rør skal være DS-mærkede.<br />
For gravitationsledninger i ledningsdimensioner mindre end Ø600 mm anvendes PVC SN8-<br />
rør/Ultra-SN8-rør med mindre andet er angivet på tegninger. For dimensioner mindre end eller<br />
lig med Ø160 mm dog glatte PVC-kloakrør. Alle plastrør skal være SN8-rør. Rørene skal være<br />
rødbrune.<br />
Drænledninger skal være korrugerede PVC-rør fremstillet efter DS 2077.<br />
11.9.8 Brønde<br />
Der skal anvendes præfabrikerede betonbrønde med glideringssamlinger, hvor intet andet er angivet<br />
på tilbudslisten eller på tegningerne.<br />
Brøndbunde leveres som fabriksfremstillede og skal opfylde kravene i DS/EN 1917 samt DS<br />
2420-2, nyeste udgaver.<br />
Ved tilslutning til brønde, herunder eksisterende brønde, anvendes Forsheda påboringstætninger.<br />
Ø 600 mm gennemløbsbrønde skal være præfabrikerede PP/PE-brønde komplet med fast bund og<br />
banketter samt aktuelle vinkeldrejninger efter udbudsmaterialet. Sidetilløbene skal være i medløb.<br />
Overrislingsbrønde<br />
Overrislingsbrøndene er Ø1250 mm BT brønd med sandfang. Brøndene lukkes med et betondæksel<br />
med en Ø600 mm kuppelrist placeret i midten af dækslet. Overrislingsbrønde etableres uden<br />
fast bund jf. principskitse som ses på Figur 58.<br />
Figur 58 Principskitse opstigningsbrønd<br />
105
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
11.9.9 Dæksler m.m.<br />
Karm og dæksel til brønde i belægninger skal være fremstillet af SG-jern.<br />
Dæksler i kørebaneareal skal være beregnet til 40 tons belastning, mens dæksler i øvrige arealer<br />
skal være beregnet til 15 tons belastning.<br />
11.9.10 Udløbssikring/Indløbssikring<br />
Ledninger der føres til terræn, samt ind- og udløb fra bassiner skal sikres ved udløbet med<br />
pigsten (70-140 mm) sat cementbaseret tørmørtel til udendørs brug.<br />
11.10 Udførelse<br />
11.10.1 Generelt<br />
Entreprenøren skal råde over og anvende det fornødne materiel for arbejdets rette og konditionsmæssige<br />
udførelse, dette gælder både udgravning, afstivning, tilfyldning og komprimering jf.<br />
afsnit 2.0.<br />
Såfremt der graves for dybt, skal der opfyldes til rigtig højde med grusfyld eller singels, der<br />
komprimeres omhyggeligt.<br />
Der gøres opmærksom på, at dækselkoter til brønde på tegninger kun er vejledende.<br />
Hvis der under arbejdet viser sig andre dimensioner eller koter på ledninger og brønde end der er<br />
oplyst på tegningerne, kontaktes tilsynet straks, hvorefter der tages en beslutning om tiltag.<br />
Hvis der under drænarbejdet identificeres yderligere dræn eller sidedræn kontaktes tilsynet,<br />
hvorefter der tages beslutning om hvilke tiltag der skal fortages.<br />
11.10.2 Ledningsarbejde<br />
Der regnes med normal understøtning af rørene.<br />
Rørene lægges på min. 10 cm udjævningslag.<br />
Omkringfyldning foretages til 10 cm over top af rør med grus med maksimal kornstørrelse 16<br />
mm ved PVC-ledninger og 32 mm ved betonrør. Omkringfyldning skal ske under omhyggelig<br />
stampning.<br />
Ved plastledninger der funderes på sten, skal der udlægges fiberdug imellem sten og grus, så<br />
grusset ikke vaskes væk.<br />
Ledningsgrave i bed- og græsarealer tilfyldes med opgravet råjord. Øverste 30 cm skal være<br />
muld.<br />
Komprimeringskrav iht. AAB.<br />
Nedlæggelse af dræn sker ved en frigravning af ledningen. For at lokalisere ledningen graves en<br />
op til 20 m lang rende vinkelret på drænet. Hvorefter røret overgraves og optages i en to meter<br />
længde. Røret afproppes og der fyldes til igen.<br />
Nedlæggelser ved udløb til vandløb skal ske mindst 5 m fra det nye vandløbstrace, således at opgravningen<br />
ikke påvirker vandløbet.<br />
11.10.3 Brønde<br />
Opgravning og tilfyldning udføres som anført under ledningsarbejder.<br />
Alle brønde skal være vandtætte.<br />
I belægningsarealer afsluttes med flydende karm og dæksel.<br />
I øvrige arealer afsluttes med fast karm og dæksel.<br />
106
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Dækselkoter er vejledende. Dæksler skal indreguleres i forhold til eksisterende terræn.<br />
Nedlæggelser i eksisterende drænbrønde sker ved en opgravning af brønden og derefter afpropning<br />
af rørene og tilfyldning.<br />
Overrislingsbrønde<br />
Overrislingsbrønde etableres jf. Figur 58<br />
11.10.4 Udløbssikring/Indløbssikring<br />
Ledninger der føres til terræn skal sikres ved udløbet. Pigsten bygges rundt om udløbet ved<br />
hjælp af tørmørtel op til et punkt hvor der er en jorddækning over ledningen på 30 cm. Lige foran<br />
rørudløbet etableres der en faskine 30x30x30 cm. Samtidigt etableres der i en halvcirkel af<br />
pigsten sat i tørmørtel, med en radius på 0,8 m ud fra rørudløbet rundt om faskinen. Udløbet<br />
holdes frit.<br />
Tilløbet til bassiner skal sikres. Pigsten (70-140 mm) bygges rundt om udløbet ved hjælp af beton<br />
op til et punkt hvor der er en jorddækning over ledningen på 30 cm. Evt. rende etableres ligeledes<br />
med pigsten. Fra udløbet og en meter ud sættes stenene i beton.<br />
Udløbet fra bassiner skal også sikres. Pigsten (70-140 mm) bygges rundt om udløbet den første<br />
1 m ved hjælp af beton.<br />
11.11 Kontrol<br />
11.11.1 Generelt<br />
Entreprenøren skal føre og dokumentere kontrol som anført i gældende normer, og kontrolniveauet<br />
fastsættes til normal kontrol.<br />
Entreprenøren skal stille medhjælp til rådighed for tilsynets kontrolarbejde til bl.a. opmåling.<br />
11.11.2 Komprimering<br />
Kontrol af komprimeringsarbejdet skal ske ved bestemmelse af komprimeringsgrader i kontrolafsnit<br />
pr 100 m tilfyldt åløb.<br />
Komprimeringsgraden bestemmes ved isotopmålinger i forhold til standard proctorforsøg udført<br />
på repræsentativt materiale fra samme kontrolafsnit.<br />
Dokumentation for udført komprimeringskontrol skal forelægges tilsynet til gennemsyn.<br />
11.11.2.1 Omkring- og tilfyldning<br />
Der foretages den i normerne foreskrevne kontrol efter normalt<br />
Kravet til komprimeringsgraden i et kontrolafsnit anses for opfyldt, hvis gennemsnitsværdi og<br />
mindsteværdi for 3 på hinanden følgende komprimeringsgrader er større end eller lig med de anførte<br />
værdier i AAB.<br />
11.11.3 Registrering og indmåling<br />
Entreprenøren skal som en del af kontrollen efternivellere og aflevere en komplet koteliste for alle<br />
bund- og dækselkoter for brønde, bygværker, ledninger og tilslutninger.<br />
Endvidere skal ledningers og brøndes placeringer indmåles, og oplysningerne overgives til bygherren.<br />
Der udføres målsat skitse af evt. krydsende dræn. Der skal benyttes grundkort til stikskitserne.<br />
Grundkort udleveres af tilsynet ved opstart af arbejdet.<br />
Brønde, knækpunkter med mere opmåles ved af entreprenøren med X, Y og Z-koordinater og leveres<br />
elektronisk.<br />
107
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
Koter er i DVR90.<br />
11.12 El master<br />
11.12.1 Generelt<br />
Masterne nr. 1, 2, 3, 6 og 10 (Figur 49), som er en del af ELRO Net A/S 60 kV højspændingsledning<br />
Allingbro – Ølst, skal sikres mod hævningen af sommermiddelvandstanden i projektområdet.<br />
De terrænmæssigt lavest beliggende master er i området mellem Vasen og Tustrup Hovedgård.<br />
Terrænet omkring masterne 4,5, 7 og 8 bevares uændret.<br />
11.12.2 Sikring af adgangsveje<br />
De to østligste master 9 og 10 kommer til at stå i et permanent vanddækket område, hvilket<br />
vanskeliggør adgangen til dem. Der er dog ikke nogen egentlig adgangsvej ved de nuværende<br />
forhold, hvor adgang må ske over engen. Terrænet omkring mast nr. 9 skal hæves lokalt i forbindelse<br />
med dels tilfyldningen af grøften samt dels retableringen af arealet efter nedrivningen af<br />
pumpestationen. Terrænreguleringen skal foretages så der stadig tages hensyn til "Kærlighedsstien"<br />
og et fortsat afløb fra grøften langs denne. Terrænet ved mast nr. 10 skal hæves på den<br />
vestlige side op mod det højere terræn som kommer til udtryk ved tørrere arealer på Figur 49.<br />
11.12.3 Materialer<br />
Jorden der skal anvendes til terrænhævninger ved ovennævnte elmaster kommer fra det generede<br />
jordoverskud ved udgravningen af ny Skader Å og terrænreguleringer af dige ved Alling Å.<br />
11.12.4 Udførelse<br />
Elmasterne sikres ved at foretage lokale terrænhævninger omkring dem. Terrænet hæves med<br />
resulterende ca. 25 cm over sommermiddelvandstanden på 4,10-4,50, som fremgår af Bilag<br />
12.2. Det betyder, at der må forventes at der skal udlægges i størrelsesordenen 35-40 cm råjord,<br />
der efterfølgende overkøres med dozer eller gravemaskine, der anvendes til udplaneringen.<br />
Hævningen af terrænet omkring masterne skal i udgangspunkt ske i et 10 * 10 m felt med masterne<br />
centreret.<br />
11.12.5 Kontrol og dokumentation<br />
Entreprenøren skal efter minimum 2 overkørsler af terrænhævningen foretage den nødvendige<br />
dokumentation i form af opmåling af 4 terrænpunkter, der angives med x,y,z koordinater. Punkterne<br />
sammenholdes med de eksisterende terrænkoter.<br />
11.13 Tidsplan for anlægsarbejdet<br />
Udbudsmaterialet, der udarbejdes med baggrund i nærværende <strong>detailprojektering</strong>, vil indeholde<br />
en foreløbig tidsplan. Rambøll foreslår følgende overordnede tidsplan:<br />
Uge 9-22: Myndighedsbehandling gennemført<br />
Uge 21: Udbudsmateriale færdiggjort<br />
Uge 22: Udbud<br />
Uge 26: Klagefrist udløb<br />
Uge 26: Licitation<br />
Uge 32 -45: Anlægsarbejder<br />
Inden udarbejdelsen af udbudsmaterialet fastlægges udbudsformen i samarbejde med <strong>Naturstyrelsen</strong><br />
og der udarbejdes detaljeret tidsplan for udbuds- og anlægsarbejdet.<br />
11.14 Budget for anlægsarbejdet<br />
I forbindelse med udsendelse af udbudsmaterialet til de bydende entreprenører udarbejder Rambøll<br />
et budget for anlægsarbejderne baseret på en udfyldt tilbudsliste.<br />
108
DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å<br />
12. REFERENCER<br />
/1/ Alling Å, VMPII. Robdrup – Vester Alling. Teknisk og biologisk forundersøgelse, Hedeselskabet<br />
2003.<br />
/2/ VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal. Alectia 2009.<br />
/3/ Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong>, Himmerland. Alling Å – VMPII – Påvirkede arealer ved Clausholm.<br />
Orbicon 2008.<br />
/4/ Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong>, Himmerland. Alling Å – VMPII – Påvirkede arealer ved Elisaholt. Orbicon<br />
2008.<br />
/5/ Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong>, Himmerland. Alling Å – VMPII – Påvirkede arealer på Robdrup Byvej<br />
15. Orbicon 2008.<br />
/6/ Vådområdeprojekt i Alling Ådal. Notat vedr. afvandingsforhold ved Elisaholt. Orbicon 2011.<br />
/7/ Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet. Danmarks Center for Vildlaks. 2011.<br />
/8/ Overvågning af Vandmiljøplan II, Vådområder 2005. Faglig rapport fra DMU, nr. 576.<br />
/9/ <strong>Naturstyrelsen</strong>s vejledning til kvælstofberegninger. <strong>Naturstyrelsen</strong> 2011.<br />
109