Lokalplan 67 - Lejre Kommune

Lokalplan 67
Lokalplan 65
Abbetved Landsby
Hvalsø Kommune

Orientering
Regler for
Lokalplaners
Udarbejdelse
Indhold
En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de
fremtidige forhold indenfor et afgrænset lokalt område.
En lokalplan kan indeholde bestemmelser om
bebyggelsens art, anvendelse, omfang, udformning,
friarealernes anvendelse, fællesanlæg, spildevandsforhold,
varmeforsyning, afskærmningsforanstalninger,
beplantning, vej- og stiforhold osv.
Udarbejdelse
Efter Planloven skal der udarbejdes en lokalplan,
når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens
virkeliggørelse. Det kan f.eks. være ved gennemførelse
af større bygge- og anlægsarbejder, nedrivninger
af bebyggelse eller bestemmelser for bevaring
af ældre bebyggelse. Hensigten hermed er at sikre,
at disse dispositioner får en rimelig udformning, og
at der bliver skabt en god sammenhæng med de eksisterende
byområder, det omgivende landskab
samt med kommunens planlægning i øvrigt.
Disposition
Hæftet - består af to dele, - en planredegørelse og
en lokalplan.
Planredegørelsen er en beskrivelse af de eksisterende
forhold i området og en redegørelse for lokalplanens
indhold, samt dens forhold til den øvrige
planlægning. Planredegørelsen har alene til formål,
at orientere kommunens borgere og andre interesserede
parter om den planlagte udvikling og har ingen
juridisk gyldighed.
Lokalplanen består af et tekstafsnit med kortbilag.
Lokalplanen er et “juridisk dokument”, der efter
Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse er bindende
for grundejere og panthavere m.fl. Lokalplanen
tinglyses på alle ejendomme indenfor lokalplanens
område
2
Offentliggørelse
Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag
til lokalplan, skal det offentliggøres sammen med
oplysning om indsigelsesfristen, som normalt er på
8 uger. Kommunalbestyrelsen skal give skriftlig
meddelelse herom til ejere, lejere og brugere af de
ejendomme, som er omfattet af planen samt til interesserede
foreninger, Amtet, Miljøministeriet og til
andre statslige myndigheder, som planen har særlig
interesse for.
Når indsigelsesfristen er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen
efter behandling af eventuelle indsigelser
og ændringsforslag vedtage planen endeligt.
Efter vedtagelsen bekendtgøres planen offentligt,
og der gives skriftlig meddelelse herom til ejere,
foreninger, myndigheder samt til de, der rettidigt
har fremsat indsigelse indenfor de 8 uger.
Retsvirkninger
Når lokalplanen er vedtaget og bekendtgjort, tinglyses
lokalplanen på de ejendomme, der er omfattet af
planen. Det betyder, at der ikke må etableres forhold,
der er i strid med planen.
De almindelige bestemmelser i lovgivningen, f.eks.
Byggelov, Planlov, etc. gælder fortsat for de forhold,
der ikke er optaget bestemmelser om i lokalplanen.
Udarbejdet af Hvalsø Kommune
Social- og Miljøforvaltningen, Teknisk Afdeling

Lokalplan 67
Abbetved Landsby
Indholdsfortegnelse
Redegørelse
Indledning
Historie
Lokalplanens indhold
Formålet med lokalplanen
Områdets anvendelse
Bebyggelsens omfang og placering
Bebyggelsens ydre fremtræden
Ubebyggede arealer
Forhold til anden planlægning
Landsplanlægning
Regionplanen
Grundvandet
Landbrug
Landskabet
Landsbyen
Fredning
Stisystem
Kommuneplanen
Kommuneplantillæg nr. 4
Lokalplan
Spildevandsplan
3
Lokalplanen
§ 1. Lokalplanens formål
§ 2. Områdets afgrænsning og zonestatus
§ 3. Områdets anvendelse
§ 4. Udstykning
§ 5. Grundvand
§ 6. Bebyggelsens omfang, og placering
§ 7. Bebyggelsens ydre fremtræden
§ 8. Ubebyggede arealer
§ 9. Terræn og diger
§ 10. Dispensationer fra og ændringer i lokalplanen
§ 11. Vedtagelsespåtegning
Kortbilag 1 Matrikulære forhold og område
afgrænsning
Kortbilag 2 Oversigtskort over de landbrugspligtige
arealer og bevaringsværdige
bygninger
Kortbilag 3 Oversigstkort over beplantning og
stendiger
Kommuneplantillæg nr. 4

Oversigtskort over lokalplanområdet i Hvalsø Kommune
Abbetved Landsby
Oversigtskort over lokalplanområdet: Abbetved Landsby
4

Redegørelse
Indledning
Lokalplanområdet er beliggende i den nordøstlige
del af kommunen og er omkranset af landbrugsarealer.
Området er tilbage til Kommuneplan 1982-
1992 afgrænset som en landsby og det er derfor
Kommunalbestyrelsen der har landzonekompetencen
over området. Det er Kommunalbestyrelsens
ønske med denne lokalplan at sikre
bevarelsen af en børneinstitution og samtidig
sikre bevaringsværdige træk i landsbyen.
Abbetved Landsby
De smukke omgivelser nord vest for Abbetved Landsby.
Historie
Abbetved landsby ligger meget smukt i et
stærkt kuperet landskab ud til den vestlige side
af en dyb dal, der blev dannet i istiden da det
store issøbassin – nu Skullerupholmsletten –
blev afvandet.
I dag er der kun et lille vandløb tilbage i dalen.
Oprindeligt hed det Lejes Rende efter den forsvundne
landsby Legerup. Nu kaldes vandløbet
med et romantisk 1800-tals navn for det meste
Helligrenden.
Abbetved omtales første gang i 1356. Navnet
fortæller om en rydning i skov, idet –tved betyder
skæring eller afskæring. Forleddet er en
kortform af Asbjørn eller Arnbjørn. Api er også
en mulighed. Byen er sikkert anlagt en gang i
12-1300-tallet.
Abbetved er en typisk slynget vejby. Den havde
flere små gadekær på grund af sin længde.
Byen var i middelalderen kirkegods, herefter
blev den krongods. Derpå blev den delt mellem
Lindholm Gods, Ledreborg Gods og Københavns
Universitet.
Stednavne som Klare Sø, Klare Mose, Klare
Ager og Klarskov refererer til den katolske tid,
nemlig til Sct. Clara Kloster i Roskilde. Klare
Sø var en ret stor opstemmet sø for Viegård ved
Helligrenden. Den har sikkert skulle give vandkraft
til mølleri.
I 1610 blev Såby Tingsted flyttet til en slette øst
for Abbetved, antagelig ved vejen ind til Slorup
Skov. Her findes stednavnet Tinghøj. Hvor
længe Tingsteder lå der, vides ikke.
I 1664 nævnes Abbetved ”Tinghus Vang og
Dødningebanken” – retterstedet. Sidstnævnte
træffes igen i 1784 og er identisk med Kirkebakke.
5

I 1662 bestod Abbetved af fire gårde samt to
huse med jord.
I 1700-tallet blev der en overgang holdt skole
for de små i byen.
Allerede i 1784 blev udskiftningen gennemført
i Abbetved i form af en stjerneudstykning. Alle
fire gårde blev i byen. Universitets jorder samledes
nordligst til en stor proprietærgård under
Jørgen Madsen (heraf Jørgensæde). Under
Ledreborg samledes Sellingbjerggård og Viegård,
og under Lindholm samledes jordene til
Havrebakkegård. Desuden fik de 3 husmænd
egne smålodder.
Gårdhaverne er alle af nyere dato. Viegård
kommer af vidje, Selling- bjerggård antagelig
af selje (pil) og Havrebakkegård giver sig selv.
I 1807 træffes i alt syv småhuse inklusive
Lindholms skovfogedsted.
Efter en brand omkring 1930 flyttes Viegård
mod vest til den oprindelige gadejords vestgrænse.
Skråt overfor lå i øvrigt i 1800-tallet to
små huse. Tilsvarende er også Jørgensæde først
i århundredet flyttet et stykke mod vest – ”Ny
Jørgensæde”. Det oprindelige Jørgensæde er nu
”Gl. Jørgensæde ” (Børnegården).
I mellemkrigstiden betjente Jørgensæde sig af
polske roepiger. Til dem havde man et særligt
polakhus.
Under krigen lod Jørgensæde dele af Helligrenden
rørlægge.
Abbetved har kun haft et enkelt erhverv udover
landbruget, idet en tømrer en overgang havde
værksted i byen.
6
Det lille bylav, der engang må have været, findes
der ingen erindring om.
En lille del af byens jorder tilhører stadig Lindholm,
nemlig skovfogedstedets ti tønder land.
Denne jord indgår i godsfredningen fra 1969.
Til afslutning skal det næves, at der øst for Abbetved,
har ligget en meget stor bronzealderboplads.
Herom vidner også de mange høje.
Bronzealderbopladsen blev udgravet i 1915-
18.(Kilde: Redegørelse fra egnshistorisk forening
for Hvalsø Kommune).

Lokalplanens indhold
Formålet med lokalplanen
Et af lokalplanens formål er at sikre bevaringsværdige
træk i landsbyen. I lokalplanen er der
udpeget 3 ejendomme, der udgør en karakteristisk
landsbybebyggelse og 2 ejendomme der
udgør anden bebyggelse af bevaringsværdi. De
3 ældste bygninger er fra 1860, 1877 og 1900
og de er bygget som bindingværkshuse med
stråtækte tage. De yngre bygninger er fra perioden
1958. De er bygget som grundmurede huse
med teglhængte tage eller andre lignende
tagmaterialer.Tagene er i de fleste tilfælde opført
med høj rejsning dvs. taghældninger på 45-
55˚.
Trods senere ombygninger er bygningerne forholdsvis
velbevarede, og de repræsenterer kulturhistoriske
og arkitektoniske værdier, som
bør beskyttes. I lokalplanen er der derfor optaget
bestemmelser om bebyggelsens omfang,
placering og ydre fremtræden.
Bevaringsværdig karakteristisk landsbybebyggelse
7
Områdets anvendelse
Lokalplanen må anvendes til boligformål, jordbrugsformål
samt offentlige formål. Andre
mindre håndværks- og industriellevirksomheder
samt lager- og kontorvirksomheder kan indrettes
i eksisterende bygninger, hvis Kommunalbestyrelsen
skønner, at det kan indpasses i
området uden genevirkninger i form af støj,
lugt, oplaring af materialer eller affald eller
skiltning i forhold til omgivelserne og uden at
ændre områdets karakter.
Børnehaveinstitutionen

Bebyggelsens omfang og placering
Det er ikke lokalplanens hensigt at tilbageføre
landsbyen til en eller anden ”oprindelig” tilstand,
men derimod at give mulighed for at der
skabes et miljø, der er i overensstemmelse med
nutidens krav på en måde, der respekterer og
styrker landsbyens særlige kvaliteter og værdier.
Bygninger må opføres i 1,5 etage og højden må
ikke overstige 7,5 meter. Den ny bebyggelse
skal opføres som huse med længehuspræg,
hvor tagets vinkel med det vandrette plan skal
være mellem 45-55˚.
Illustrationsvejledning
For de bygninger der på kortbilag 2 er udpeget
som bevaringsværdige karakteristisk landsbybebyggelse
eller anden bebyggelse af bevaringsværdi
gælder der desuden at de bevaringsværdige
bygninger ikke må nedrives,
ombygges eller på anden måde ændres (f.eks.
ved udskiftning af vindues- og dørtype eller
tagmateriale), medmindre kommunalbestyrelsen
giver tilladelse hertil.
Såfremt bebyggelsen nedbrænder eller må nedrives,
skal dens oprindelige byggestil bevares
ved genopbygningen. Dette betyder dog ikke,
8
at størrelsesforhold og placering på matriklen
nødvendigvis skal fastholdes, men at man af
bygningens ydre kan se dens tidligere “status” i
landsbyen. Valget af materialer stilles dog så
frit, at moderne bygningsmaterialer kan erstatte
gamle, hvor dette er muligt uden at ændre bygningens
udtryk.
Bebyggelsens ydre fremtræden
Bebyggelsens skal opføres med pudset, kalket
eller vandskuret mur i farver svarende til hvid
kalk eller andre kalkfarver eller som blank mur
i teglsten. Taget skal dækkes med stå eller rør,
rød eller brun tegl/bølgeeternit, glas eller lignende.
Udover glas eller glaseret tegl må blanke
eller reflekterende tagmaterialer ikke anvendes.
Gavltrekanter kan udføres med træbeklædning.
Større udvendige træpartier må kun fremtræde i
jordfarver. Til døre, vinduesrammer og lignede
mindre bygningsdele kan dog fremtræde andre
farver. Malede sokler må kun fremtræde i sort
farve.
S
Jordfarver

Forholdet til anden planlægning
Landsplanlægning
Ifølge Lov om naturbeskyttelse § 4 må der ikke
foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger
og lignende.
Regionplanlægning
Grundvand
Lokalplanområdet er beliggende i et område,
der i regionplan 1997 for Roskilde Amt er udpeget
som beskyttelsesnærzone omkring vandværksboring
indenfor områder med særlige
drikkevandsinteresser. Lokalplanen indeholder
derfor bestemmelser om, at der indenfor området
ikke må etableres aktiviteter eller anlæg,
der indebærer risiko for nedsivning af forurenende
stoffer til grundvandet.
Landbrug
I Regionplan 1997 for Roskilde Amt er Abbetved
beliggende i området areal til landbrugsformål.
Landbrugsjorden er angivet som jorde af høj
dyrkningsmæssig værdi, hvilket først og fremmest
betyder at disse jorde skal i videst muligt
omfang forbeholdes landbrugsmæssig anvendelse.
Dernæst betyder det bl.a. at, der ved inddragelse
af landbrugsarealer til byformål, tekniske
anlæg og rekreative anlæg skal der i videst
muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige
forhold, såsom de berørte ejendommes
størrelse, arrondering, investeringniveau og
muligheder for jordfordeling.
Landskabet
Området omkring Abbetved er i Regionplan
1993 betegnet som særligt værdifuldt landskab.
Særligt værdifulde landskaber er de områder,
der har allerstørst betydning for oplevelsen af
det åbne land.
Her gælder det bl.a at de egnskarakteristiske
landskabstræk skal søges bevaret og i nødvendigt
omfang plejet, og særlige landskabsele-
9
menter af naturmæssig og kulturhistorisk art
bør bevares og værdifulde udsigtsmuligheder
åbenholdes.
Dernæst skal den landbrugsmæssige anvendelse
søges opretholdt, og områderne skal friholdes
for nye bebyggelser til ikkejordbrugsmæssige
formål.
Større tekniske anlæg kan kun undtagelsesvis
placeres inden for disse områder, og kun såfremt
vægtige samfundsmæssige hensyn taler
herfor, og der tages vidtgående hensyn til de
landskabelige værdier.
Ligeledes kan nye større friluftsanlæg og større
overnatningsanlæg normalt ikke placeres i disse
områder og dominerende eksisterende industrianlæg
og byrande samt tekniske og rekreative
anlæg bør ifølge regionplanen afskærmes
under hensyntagen til de karakteristiske landskabstræk.
Landsbyen
Abbetved landsby er i Regionplan 1993 udpeget
som landsby af særlig kulturhistorisk interesse.
Her gælder det bl.a at indenfor de kulturhistoriske
interesseområder skal karakteristiske
kulturspor og landskabstræk søges bevaret og i
nødvendigt omfang plejet.
Gennem aftaler med lodsejerne skal landbrugsanvendelsen
søges opretholdt for at sikre, at
kultursporene stadig fremstår i sammenhæng
med agerbruglandskabet.
Byggeri, anlæg, vandindvinding, sammenlægning
af jorder eller andre forhold, der ændrer
kultursporenes og landskabets tilstand, bør
undgås eller begrænses, således at mulighederne
for at opleve, undervise og forske i landskabets
kulturhistorie ikke forringes.

I landsbyer i landzone kan egentlig byudvikling
ikke finde sted. Begrænset nybyggeri eller opdeling
af overflødiggjorte landbrugsbygninger i
flere boliger kan tillades, såfremt lokale behov
taler herfor, og dette ikke strider væsentligt
mod de kulturhistoriske og landskabelige interesser.
Landsbyernes afgrænsning mod det åbne land
bør fastholdes. Væsentlige ændringer i blandt
andet bebyggelsesmæssige forhold bør kun
gennemføres ved udarbejdelse af landzonelokalplaner.
Der bør ligeledes udarbejdes bevarende lokalplaner
for landsbyer af særlig kulturhistorisk
interesse. I lokalplaner bør der lægges særlig
vægt på bevaring af de karakteristiske kulturhistoriske
og landskabelige træk, herunder landsbykirkerne
og deres omgivelser.
Fredning
En del af lokalplanområdet er omfattet af Overfredningsnævnets
kendelse af 28. november
1969.
Stisystem
Abbeved indgår i det regionale rekreative stinet,
der omfatter ca. 450 km.
Kommuneplanen
I kommuneplan 1996 - 2008 er landsbyen omfattet
af kommuneplanens rammebestemmelser
for landområde L3 Abbetved Landsby. Rammebestemmelsen
fastlægger retningslinierne
for områdets lokalplanlægning.
10
L 3. Abbetved Landsby
Fremtidig anvendelse. At områdets anvendelse
fastlægges til boligformål, jordbrug, offentlige
formål, mindre butikker eller andre nærmere
angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området
uden genevirkninger i forhold til omgivelserne
bevaringsinteresser.
Maximale bebyggelsesprocent: 25 %
Maximale bygningshøjde: 7,5 meter
Efter indsigelse fra Direktoratet for Fødevare-
Erhverv reduceres Abbetved Landsbys geografiske
udstrækning , idet en del af matrikel nr.
1a, øst for matrikel 1g og nord for Brobjergvej
samt en del af matrikel nr. 4d, mellem matrikel
nr. 4a og matrikel nr. 7a, syd for Brobjergvej
Abbetved by, Kirke Såby udtages.
Kommuneplantillæg nr. 4
Godkendelse af denne lokalplan forudsætter et
kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan
1996-2008, idet en del af matrikel nr. 1a, øst
for matrikel 1g og nord for Brobjergvej samt en
del af matrikel nr. 4d, mellem matrikel nr. 4a
og matrikel nr. 7a, syd for Brobjergvej Abbetved
by, Kirke Såby udtages.
Bortset herfra sker der ingen ændringer af
rammebestemmelserne for området.
Diget på ejendommen matr.nr. 1a Abbetved
By, Kirke Såby er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven’s
§ 4.
Spildevandsplan
Abbetved er omfattet af Hvalsø Kommunes
Spildevandsplan 1994, hvoraf det fremgår at
lokalplanområdet er kloakeret.

Lokalplanens bestemmelser
I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse
nr. 563 af 30.06.1997) fastlægges herved
følgende bestemmelser for det i denne
lokalplan i § 2 nævnte område:
§ 1. Lokalplanens formål.
§ 1.1 Det er lokalplanens formål:
- at sikre bevarelse af eksisterende bebyggelse
og beplantning af værdi for landsbymiljøet og
oplevelsen af landsbyen i landskabet.
- at bevare landbyens karakter ved at fremtidigt
byggeri, herunder om- og tilbygninger vurderes
af kommunalbestyrelsen,
- at sikre bevarelse af børneinstitutionen på
matr.nr. 1g Abbetved.
§ 2. Område og zonestatus.
§ 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede
kortbilag nr. 1 og omfatter flg. matrikelnummre:
Del af matr.nr. 1a, del af matr.nr. 1i, 1g, del af
matr.nr. 3a, 3c, 3d, 4a, 7a, 8 og 9 Abbetved By,
Kirke Såby.
§ 2.2 Lokalplanens område forbliver i landzonen.
§ 3. Områdets anvendelse
§ 3.1 Områdets anvendelse fastlægges til boligformål,
jordbrugsformål samt offentlige formål.
Andre mindre håndværks- og industriellevirksomheder
samt lager- og kontorvirksomheder
kan indrettes i eksisterende bygninger, hvis
Kommunalbestyrelsen skønner, at det kan indpasses
i området uden genevirkninger i form af
støj, lugt, oplaring af materialer eller affald eller
skiltning i forhold til omgivelserne og uden
at ændre områdets karakter.
11
For de bygninger der ifølge kortbilag 2 er udpeget
som bevaringsværdig karakteristisk
landsbybebyggelse eller anden bebyggelse af
bevaringsværdi gælder det at de ikke må nedrives,
ombygges eller på anden måde ændres
(f.eks. ved skiftning af vindues- og dørtype eller
tagmateriale), med mindre kommunalbestyrelsen
giver tilladelse hertil.
§ 4. Udstykning
§ 4.1 ifølge landbrugslovens bekendtgørelse nr.
598 af 15. juli 1999 §8, stk. 4 er det jordbrugskommissionen,
der meddeler tilladelse til
eventuelle udstykninger på de landbrugspligtige
arealer. De landbrugspligtige arealer er matr.
nr. 1a og 3a Abbetved By, Kirke Såby – jævnfør
kortbilag 2.
§ 5. Grundvand
§ 5.1 Der må ikke foretages grundvandstruende
aktiviteter, såsom erhverv med nedgravede
olie- og kemikalietanke eller anvendelse af
slagge og flyveaske fra forbrændingsanlæg, der
kræver tilladelse fra amtsrådet.
§ 6. Bebyggelsens omfang og placering
§ 6.1 Kommunalbestyrelsen skal i alle tilfælde
gøre en byggetilladelse afhængig af, at bebyggelsen
er godkendt i henhold til lokalplanens
bestemmelser.
§ 6.2 Nytænkning f.eks. i form af energibesparende
foranstaltninger skal så vidt muligt tilgodeses.
§ 6.3 Bebyggelsesprocenten for den enkelte
ejendom må ikke overstige 25.
§ 6.4 Bygninger må kun opføres i én etage med
udnyttelig tagetage. Intet punkt af en bygnings
ydervæg eller tagflade må gives en højde, der
overstiger 7,5 m. over terræn (niveauplan),
målt efter reglerne i bygningsreglementet.

§ 6.5 Vejledende gælder, at al ny bebyggelse
skal opføres som huse med længehuspræg,
hvor tagets vinkel med det vandrette plan skal
være mellem ca. 45° og 55° for beboelsesbygninger.
Dog bør om- og tilbygninger i forbindelse
med en eksisterende bygning, hvor tagets
vinkel er under 45° opføres med en hertil svarende
taghældning.
§ 6.6 Avls- og driftsbygninger til landbrugsejendomme
og lignende kan opføres i overensstemmelse
med byggeloven, planloven og miljøbeskyttelsesloven
samt i medfør af disse
udfærdige forskrifter.
§ 7. Bebyggelsens ydre fremtræden
§ 7.1 Skiltning og reklamering må kun finde
sted med kommunalbestyrelsens tilladelse i
hvert enkelt tilfælde. Lysreklamer må ikke findes
i lokalplanområdet.
§ 7.2 Med mindre andet godkendes af kommunalbestyrelsen,
må udvendige bygningssider
kun fremtræde som pudset eller vandskuret
mur, i farve svarende til hvid kalk eller andre
„kalkfarver“, eller som blank mur i teglsten.
§ 7.3 Tage skal dækkes med strå eller rør, rød
eller brun tegl/bølgeeternit, glas eller lignende.
§ 7.4 Udover glas eller glaseret tegl må blanke
og reflekterende tagmaterialer ikke anvendes.
§ 7.5 Alt nybyggeri skal holdes i en stilart som
tager hensyn til omliggende bygninger og landskab,
så områdets kvalitet ikke forringes.
§ 7.6 Gavltrekanter kan udføres med træbeklædning.
Større udvendige træpartier må kun
fremtræde i jordfarver. Til døre, vinduesrammer
og lignede mindre bygningsdele kan dog
anvendes andre farver. Malede sokler må kun
fremtræde i sort farve.
12
§ 7.7 Ovennævnte bestemmelser i punkterne
7.1 – 7.6 gælder ikke for avls- og driftsbygninger
til landbrugsejendomme, garager, udhuse
og lignende.
§ 8. Ubebyggede arealer
§ 8.1 Ubebyggede arealer skal ved beplantning,
befæstelse eller lignende gives et ordentlig udseende,
ligesom en passende orden ved oplagring
af materialer og lignende skal overholdes.
§ 8.2 Den på kortbilag nr. 3 viste beplantning
anses for bevaringsværdig og bør ikke fjernes.
§ 9. Terræn og diger
§ 9.1 Stendiget mellem kommunevejen og
matr.nr. 4d Abbetved (kortbilag 3) er beskyttet
i henhold til naturbeskyttelseslovens § 4.
§ 10. Dispensationer fra og ændringer i
lokalplanen
§ 10.1 Mindre betydende lempelser af bestemmelserne
i nærværende lokalplan kan indrømmes
af kommunalbestyrelsen, såfremt karakteren
af det område, som lokalplanen søger at
skabe og fastholde, ikke derved ændres.
§ 11. Vedtagelsespåtegning
§ 11.1 Lokalplanen er vedtaget af Hvalsø kommunalbestyrelse
som forslag den, 28/4-1998.
Lokalplanen er omarbejdet september 1999 efter
fremkomne indsigelser.
Lokalplanen er sendt ud til fornyet høring den
28. marts 2000.
Lokalplanen er endelig vedtaget den. 26. oktober
2000.
sign
Virginia Holst sign
Borgmester / Peter Jensen
Forvaltningschef

Matrikelkort og områdeafgrænsning
for Abbetved Landsby
Kortbilag 1
1:4000
10
9
1
3a
1a
1i
3c
Område afgrænsning
Brobjergvej
4a
13
1g
4d
7a
8
3d
4c
Lindholmvej

Oversigtskort over landbrugspligtige og bevaringsværdige
bebyggelser
Kortbilag 2
1:4000
10
9
3a
1a
1i
Brobjergvej
3c
4a
Landbrugspligtige arealer
Bevaringsværdig karakteristisk landsbybebyggelse
Anden bebyggelse af bevaringsværdi
14
1g
4d
7a
8
4c
3d
Lindholmvej

Oversigtskort over beplantning og stendiger
Kortbilag 3
1:4000
10
Bevaringsværdig beplantning
Stendige
9
3a
1a
1i
Brobjergvej
3c
4a
15
1g
4d
7a
8
3d
4c
Lindholmvej

Rammeområde nummer L3 Abbetved
Landsby
Fremtidig anvendelse. At områdets anvendelse
fastlægges til boligformål, jordbrug, offentlige
formål, mindre butikker eller andre nærmere
angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området
uden genevirkninger i forhold til omgivelserne
bevaringsinteresser.
Maximale bebyggelsesprocent: 25 %
Maximale bygningshøjde: 7,5 meter
Efter indsigelse fra Direktoratet for Fødevare-
Erhverv reduceres Abbetved Landsbys geografiske
udstrækning , idet en del af matrikel nr.
1a, øst for matrikel 1g og nord for Brobjergvej
samt en del af matrikel nr. 4d, mellem matrikel
nr. 4a og matrikel nr. 7a, syd for Brobjergvej
Abbetved by, Kirke Såby udtages.
Kommuneplantillæget er endelig vedtaget den
26. oktober 2000.
sign
Virginia Holst
Borgmester / sign
Peter Jensen
Forvaltningschef
Tillæg nr.4 til
Kommuneplan 1996-2008
for Hvalsø Kommune
17
10
1i
1a
1a
9
Brobjergvej
4a
3a 4d
7a
4c
--------- Område afgrænsning
Lindholmvej
1a