VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

20
Isnedfald
Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på
vingerne, når møllerne står stille. Overisning forekommer
hyppigst i kystområder, hvor lun fugtig luft fra havet
afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at
isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger
er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde
lodret ned. Den vil således ikke blive slynget ud fra
møllerne og give risici for boliger eller forbipasserende.
Alle møller er placeret mindst 600 m fra nærmeste
nabo og står på steder, hvor der ikke færdes særlig mange
mennesker. Med de givne forhold og afstande vil der
ikke være væsentlig risiko ved isnedfald.
Brand
Brand i møller er meget sjældne. Sker det, vil møller
med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og
store, lette del vil kunne falde brændende til jorden.
Reference /5/
Trafik
I driftsfasen vil tilkørslen ikke give nogen væsentlig miljøbelastning,
da der vil være en meget begrænset trafik
med mindre varevogne, dog lidt flere ved prototypemøllen.
Ved eventuel udskiftning af større dele vil sikkerheden
for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen.
Flytrafik
De sydligste vindmøller står umiddelbart uden for højdegrænsezonen
på 125 meter ved Stauning Lufthavn.
På grund af nærheden til Stauning Lufthavn kræver
Statens Luftfartsvæsen og Forsvarets Bygnings- og
Etablissementstjeneste, at vindmøllerne i hver række i
Lem Kær skal forsynes med fast, rødt lys med en styrke
på mindst 10 candela. Lyset skal sidde på nacellen,
og kan være skærmet under vandret.
Elledninger
Vestjyske Net ejer en 60 kV ledning, som passerer
vest for vindmøllerne, omtrent parallelt med den vestlige
vindmøllerække Der er ingen konflikter i forhold
til respektafstand eller møllernes vælteafstand. Måle-
masterne, der er 94 m høje, kommer til at stå ud for de
sydligste vindmøller i den vestlige møllerække. De vil
få en afstand til elledningerne, der er mindre end „vælteafstanden“,
men dog mindst opfylder respektafstanden.
Det forventes, at der ikke skal arbejdes på masterne
ud over montering og kalibrering af måleudstyr, efter
masterne er rejst.
3.5 Retablering efter endt drift
Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på
afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg
i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplanen
fastsætter.
Der forskes i at opnå 100 % genanvendelse af vindmøllerne.
Det er i dag muligt at genanvende ca. 80 %.
Det er nu teknisk muligt at genanvende glasfiberdele
fra vindmøllerne; men en egentlig udnyttelse er endnu
ikke sat i værk. Det forventes at ske inden for vindmøllernes
tekniske levetid på 20 år.
Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn
vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved
fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner,
køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse
med opstillingen.
Møller, der ikke skal genopstilles, bliver ofte demonteret,
så hovedkomponenterne kan blive genanvendt
som reservedele.
Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning,
hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstanden
fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at
sprænge fundamentet uden risiko for problemer for naboboligerne,
bliver der lagt en sprængmåtte over fundamentet
for at forhindre, at skærverne bliver spredt over
området. Betonen bliver knust og armering separeret.
Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i
henhold til affaldsregulativerne.
Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet
genanvendt.
Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet
fra netforbindelser og henligger spændingsløse
eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager
med genbrug for øje.
Et pløjelag på minimum 0,3 m i samme beskaffenhed
og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen
af områderne, der efter et par års drift fremstår
som oprindeligt.
Med en afstand til nærmeste naboer på minimum
600 m vurderes rystelserne ved sprængning af fundamenterne
ikke at være kritiske.
Demonteringen skønnes at vare fire – seks måneder,
og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme
karakter som i anlægsfasen.