VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

More documents

Recommendations

Info

18 Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning Fundamentbredde 16 - 19 m Dybde 2,5 m ling af vindforholdene. Det formodes, at antallet vil ligge mellem en og fire. Der er ikke adgangsveje til målemasterne. Målemasten vil være en tresidet, spids gittermast og være ca. 5 m bred ved jorden og ca. 94 m høj. Den vil stå på et betonfundament med et volumen på ca. 35 m 3 afhængig af jordbundsforholdene. Reference /2/ Nettilslutning Alle nettilslutninger sker i jordkabler fra nærmeste 60/20 kV-station. Transformere installeres inde i tårnene. Desuden anlægges en eller to mindre koblingsstationer på maksimalt 10 m 2 . Der er ikke andre bygninger på mølleområdet end vindmøllerne og koblingsstationerne. Produktion Produktionen fra de 11 nye vindmøller i hovedforslaget er beregnet til cirka 111.000 MWh årligt. Mølleparkens elproduktion vil kunne dække godt 31.000 husstandes årlige elforbrug til apparater og lys på hver 3,54 MWh. Reference /3/ Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år producere 2,22 millioner MWh i hovedforslaget. I alternativet er tallene omtrent de samme som i hovedforslaget. 3.2 Aktiviteter i anlægsfasen Opstilling af nye møller Anlægsfasen forventes i 2009 at strække sig over fire til otte uger for den første mølle. Ved realiseringen af de sidste ti vindmøller vil der gå tre til fem måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. Møllefundamenter, arbejdspladser og veje Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring en måned før, vindmøllerne bliver rejst. Det er estimeret, at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges 83 læs beton, når en lastbil, en såkaldt betonkanon, kører med 8 m 3 . Til etablering af de tolv fundamenter skal der derfor køre omkring 1.000 lastbiler med beton. Endvidere skal der køre 22 til 24 større lastbiler med fundamentsdele. Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. På arbejds- og vendepladser vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kranerne har en arbejdsradius på 25 – 35 m. Større vindmølledele kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne. Der bliver forstærket og nyanlagt cirka 3,5 km vej. Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer udgør cirka 7.700 m 3 . Vejmaterialet vil ankomme på rundt regnet 775 lastbiler. Eventuel overskudsjord fra anlægsarbejdet bliver bragt til depot, som kommunen anviser. Bortgravet muldlag ved anlæg af veje, fundamenter og arbejdsarealer bliver fordelt på de omkringliggende marker. Tilslutning til offentlig vej Tilkørsel til alle vindmøllerne sker fra Vennervej og Holmager nord for gården Store Holmager. Herefter fortsættes mod øst ad nyanlagt vej til eksisterende markveje. Se kort 3.1. Nettilslutning <strong>Ringkøbing</strong> Amts Højspændingsforsyning, RAH, tilslutter vindmøllerne til elnettet via jordkabel. Sammen med elledningerne bliver der fremført telekabel for fjernovervågning og fjernstyring. RAH træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere, herunder aftaler om økonomi, nedgravningsdybde, placering af kabler og tinglysning. Størstedelen af arbejdet foregår uden for projektområdet. Vindmøllernes transport, opsætning og indkørsel Der vil komme op til 144 lastvognstog med vindmølledele. To – tre store kraner opererer i fire – seks dage pr. vindmølle ved opsætningen. Efter opsætning forventes det at tage yderligere fem – syv uger at køre vindmøllen ind i automatisk drift. Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner, vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store lastbiler kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik på landevejene. Målemasters transport og opsætning Der opsættes minimum en enkelt målemast vest for de fire sydvestligste vindmøller. Masten vil være 94 m høj og fem m bred ved jorden. Det vil være en traditionel gittermast af stål, der opstilles på et betonfundament og det er estimeret, at der vil komme to lastbiler med masten og cirka fem lastbiler med beton til hver målemast. Sanering af eksisterende møller Ved realisering af projektforslaget vil der blive nedtaget 18 eksisterende vindmøller i Tændpibe Vindmøllepark, der alle har en kapacitet på 75 kW. Se kort 4.2 og visualisering 16. Vindmøllernes kan teoretisk blive stående lige så længe, de vedligholdes omhyggeligt, men ved beregning af deres produktion til sammenligning af projektforslag og 0-alternativ anvender man deres tekniske levetid, der er på 20 år. Metoden anvendes på denne måde, da projektforslagets produktion med videre ligeledes er beregnet i en teknisk levetid på 20 år. Vindmøllerne i Tændpibe Vindmøllepark er alle over 20 år gamle, og deres tekniske restlevetid er derfor 0 år, og de indgår ikke i beregningerne. Nedtagning af ældre møller Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fjernelse af alle anlæg i et omfang, der svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Demonteringen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Møller, der ikke skal genopstilles, bliver ofte demonteret, så hovedkomponenterne kan blive genanvendt som reservedele. Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning,
hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstanden fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at sprænge fundamentet uden risiko for problemer for naboboligerne, bliver der lagt en sprængmåtte over fundamentet for at forhindre, at skærverne bliver spredt over området. Betonen bliver knust og armering separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med genbrug for øje. Et pløjelag på minimum 0,3 m i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen af områderne, der efter et Figur 3.2 Vindens fordeling og energiindhold i Lem Kær Fordeling i % Energi i kWh/m 2 /år Reference /7/ par års drift fremstår som oprindeligt. Demonteringen skønnes at vare et par måneder og vil blive udført i forbindelse med, at den første mølle bliver idriftsat. 3.3 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjmålinger. Støjmålingerne foretages kun, hvis miljømyndigheden kræver det. Driftsaktiviteter Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr. vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. Der vil blive en del trafik til den eller de sydvestligste vindmølle, hvor der vil blive kørt målinger, afprøvninger, tests og optimering af enkeltdele af vindmøllen de første år. Trafikken vil primært være med mindre varebiler. 3.4 Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Der har i 2008 været et par større, spektakulære havarier af vindmøller omkring 600 kW i Danmark, formodentlig på grund af mangelfuld service. Blandt andet var der et haveri på en vindmølle ved Halling den 22. februar 2008. Det har medført, at kravene til service på vindmøllerne er blevet skærpet, så befolknin- gen kan være sikker på, at bremsesystemer og øvrigt sikkerhedsudstyr bliver holdt i orden. Reference /4/ Generelt er vindmøller meget sikre, og endnu er ingen mennesker blevet ramt af dele, som er faldet ned fra vindmøller, selvom der er rejst mere end 100.000 vindmøller i verden. For de tidligste, små vindmøller er der set møller, hvor hele vingen på ti meter er blevet kastet af møllen ved meget høje omdrejningstal under løbskørsel og smidt 400 meter væk. Nye, større møller kører væsentlig langsommere rundt, og derfor vil en hel vinge, eller dele af en vinge, kastet fra en større mølle ikke kunne nå så langt ud. Der har også været vinger, der er knækket af ved nominelt omdrejningstal, hvor møllen har været i drift med generatoren tilsluttet. I denne situation falder vingen ned på jorden i en afstand fra møllen på 0 til 50 meter. Ved skaden på møllen ved Halling, der skete i meget stærk blæst, blev vingerne slået i stykker, og alle de store dele faldt ned mindre end 100 m fra møllen, men nogle lettere dele med stort areal, der ville kunne skade en person, var i stand til at flyve længere væk. Reference /5/ Prototypegodkendelse Risiko for haveri med møller kan være større for prototypemøller end for afprøvede mølletyper. Placering af anlæg i forhold til nabobeboelser baserer sig på beregninger af afstande for ”vingekast” fra møller med vingestørrelse og vingetype som Tjæreborgmøllen. På den baggrund blev sikkerhedsafstanden udvidet til 450 meter til nærmest bygning ved den nationale prøvestation for store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig kommune. Reference /6/ For møllerne 2 – 5 i den vestlige række hvor prototypemøllen kan blive placeret, er mindsteafstanden 821 meter fra mølle 5 til nabobolig 18, der ligger nordnordøst for mølle 5. Sydsydvestenvinden udgør statistisk omkring 12,5 procent af vinden i Lem Kær. Se figur 3.2 og kort 5.1. Den første mølle i Lem Kær får en prototypegodkendelse, der alene gælder den ene mølle i modsætning til en typegodkendelse, der gælder alle nye producerede møller af en type. Prototypegodkendelsen sikrer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at sætte møllen op. 19
Page 1 and 2: Vindmøller i Lem Kær VVM-redegør
Page 3 and 4: Indhold 1 Indledning 1.1 Projektfor
Page 5 and 6: nævnte er her regnet Astrup, som e
Page 7 and 8: Planloven Anlæg, der må antages a
Page 9 and 10: Kort 1.4 Lokalplaner omkring Lem K
Page 11 and 12: e navhøjde og en markant mindre ro
Page 13 and 14: de nye vindmøller er betydelig st
Page 15 and 16: se af forholdene. Endvidere sikrer
Page 17: Kort 3.3 Placering af møller, veje
Page 22 and 23: 22 4 Landskabelige forhold 4.1 Land
Page 24 and 25: 24 10 km N Kort 4.2 Eksisterende fo
Page 26 and 27: 26 forholdvis markante. Vindmøller
Page 28 and 29: 28 af selvsåede træer. I hedens v
Page 30 and 31: 30 lerne vil kunne ses fra højdepu
Page 32 and 33: N 1:100.000 32 Kort 4.7 Visualiseri
Page 34 and 35: 34 1Nærzone. Eksisterende forhold
Page 44 and 45: 44 45 m mølle i Vesttarp 6Nærzone
Page 46 and 47: 46 45 m møller i Velling Mærsk Ve
Page 48 and 49: 30 m møller i Tændpibe 48 45 m m
Page 52 and 53: 52 74 m møller nordøst for Højma
Page 54 and 55: 54 11 Nærzone. Eksisterende forhol
Page 56 and 57: 56 To møller ved Vestas 12 Nærzon
Page 58 and 59: 58 45 m mølle i Vesttarp Eksistere
Page 60 and 61: 60 14 Nærzone. Eksisterende forhol
Page 62 and 63: 62 Eksisterende forhold fotografere
Page 64 and 65: 64 3 stk 127 meter møller ved No 3
Page 66 and 67: 100 m møller i Hjortmose Møllen t
Page 68 and 69:
68 45 m møller i Velling Mærsk Ve
Page 70 and 71:
70 Eksisterende forhold fotografere
Page 72 and 73:
72 43 m møller nordvest for Højma
Page 74 and 75:
74 45 og 67 meter møller ved Vesta
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
80 30 m møller i Tændpibe 45 m m
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
84 100 m møller ved Nørhede 100 m
Page 86 and 87:
75 m mølle ved Hvide Sande 86 127
Page 88 and 89:
88 100 m møller i Hjortmose 100 m
Page 90 and 91:
90 100 m møller ved Nørhede Eksis
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
94 1Nærzone. Visualisering af alte
Page 96 and 97:
96 7Nærzone. Visualisering af alte
Page 98 and 99:
98 Visualisering af alternativ (øv
Page 100 and 101:
100 4.8 Vurdering af påvirkning af
Page 102 and 103:
102 vil vindmøllerne indgå i sams
Page 104 and 105:
104 5 Miljøkonsekvenser ved naboer
Page 106 and 107:
106 beregningen kan således operer
Page 108 and 109:
108 AEksisterende forhold fotografe
Page 110 and 111:
110 BEksisterende forhold fotografe
Page 112 and 113:
112 CEksisterende forhold fotografe
Page 114 and 115:
114 DEksisterende forhold fotografe
Page 116 and 117:
116 Konklusion på visuel påvirkni
Page 118 and 119:
118 fra en vindmølle stiger med st
Page 120 and 121:
120 Kort 5.4 Skyggelinjer i hovedfo
Page 122 and 123:
122 Tid på døgnet Tid på døgnet
Page 124 and 125:
124 6 Øvrige miljøkonsekvenser 6.
Page 126 and 127:
126 dre moseområde, som er opståe
Page 128 and 129:
128 den grund vil opstillingen næp
Page 130 and 131:
130 Af habitatdirektivets arter vil
Page 132 and 133:
132 7 Andre forhold 7.1 Nul-alterna
Page 134 and 135:
134 8 Sundhed og overvågning 8.1 P
Page 136 and 137:
136 9 Henvisninger 9.1 Oversigt ove
Page 138 and 139:
138 assessment of health-cost exter
show all

VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?