VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

More documents

Recommendations

Info

130 Af habitatdirektivets arter vil der være størst sandsynlighed for at træffe odderen. Dels befinder arten sig med sikkerhed i nærområdet, idet den bl.a. udgør en del af udpegningsgrundlaget for <strong>Ringkøbing</strong> Fjord, og dels gennemskærer mange vandløb og grøfter området af, og flere har givetvis med mellemrum besøg af odderen. Beskadiger anlægsfasen ikke vandløbene, vil mølleprojektet dog ikke på nogen måde påvirke odderens muligheder for at leve og opholde sig i området. I området finder man desuden med stor sandsynlighed spidssnudet frø, som er tilknyttet vådområderne, men der er dog ingen konkrete oplysninger herom. Eventuelle ynglebiotoper i nærområdet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Opstilling af møllerne vil næppe være til ugunst for padderne. Herudover kan der formentlig fra tid til anden forekomme forskellige arter af flagermus i området, selvom området ikke kan betegnes som en typisk flagermuslokalitet. Mest sandsynligt vil det være at træffe sydflagermusen, som måske af og til vil kunne finde på at benytte området som fourageringsområde, specielt randområdet med mosaikkarakter af huse, småskove og større træer. I så fald vil der i princippet være en vis risiko for kollision med vindmøllernes rotorblade. Risikoen er dog generelt ikke stor. Reference /9/ Foto 6.7 Udsigt mod vest fra punkt syd for Flarhøj ved Boling Bæk, hvor vejen mellem Højmark og Lem er under udvidelse. Desuden tyder meget på, at risikoen mindskes med møllestørrelsen, idet flagermusene fortrinsvis jager i lav højde under møllevingerne. Reference /9/ Det er højst usandsynligt, at man i mølleområdet vil træffe diverse insekter, der er opført på habitatdirektivets liste, da insekterne stiller særlige krav til habitaten. Krav, som ikke er opfyldt på lokaliteten. Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskrævende, rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventuel tilstedeværelse af sådanne arter. Flora De fleste møller opstilles som nævnt på agerjord i omdrift. Her vokser med sikkerhed ingen fredede eller beskyttelsesværdige planter, da arealerne med mellemrum bliver pløjet og harvet under den landbrugsmæssige afgrøderotation. De to „§3-møller“ vil fortrænge noget pilekrat. Men herudover er det højst usandsynligt, at de skulle fortrænge andre beskyttelsesværdige plantearter. Klimaforandring Efterhånden er der i videnskabelige kredse stor enighed om, at et stadigt stigende CO2-indhold i atmosfæren vil give anledning til en række klimaforandringer, og disse forandringer vil være forskellige alt efter, hvor på kloden man befinder sig. Det er klart, at dette også vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet i bred forstand i Danmark, både når det drejer sig om ynglende arter og arter på træk eller midlertidigt ophold. Projektet kan derfor på grund af sin store CO2 fortrængning siges at bidrage positivt til at holde klimaændringerne i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent. Konklusion Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for habitatdirektivets bilag IV-arter. Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter i området, hvor møllerne præcist bliver placeret. I nærområdet ligger en række beskyttede småbiotoper, som muligvis indeholder forskellige beskyttede dyrearter, odder og spidssnudet frø. To af møllerne placeres i et §3-område, mose med pilekrat. Af den grund vil møllerne lægge beslag på mindre dele af moseområdet og dermed indskrænke biotopens udstrækning. Denne placering kræver dispensation af de kommunale myndigheder. Vi vurderer dog, at møllerne i øvrigt ikke vil få væsentlig negativ indflydelse på de dyr og planter, som måtte leve på biotopen. Herudover er det væsentligt for beskyttelsen af områdets dyreliv, at anlægsfasen ikke beskadiger biotoperne, vandløb og bække, unødigt. Desuden bør anlægsfasen i videst muligt omfang ligge udenfor de jordrugene fugles ynglesæson, som strækker sig fra ca, 1. april til 15. juni. Tager anlægsfasen de nødvendige hensyn, vurderer vi, at projektet ikke vil være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser. Vindmølleprojektets største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes at være positiv i form af fortrængning af CO 2 fra konventionelle kraftværker. 6.4 Ressourcer og affald Energi- og ressourceforbrug Under normal drift producerer en moderne vindmølle på 3 – 4 måneder en energimængde, der svarer til den energimængde, der er medgået til dens produktion, opførelse og nedtagning. Med en forventet levetid på ca. 20 år betyder det, at en mølle samlet vil producere ca. 70 gange mere energi, end der er brugt til produktionen. Af materialer indgår først og fremmest glasfiber til vingerne, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern, sand og grus til fundamentet. Til fundamentet anvendes omkring 800 m 3 armeret beton. Ferskvand Produktion af en MWh el med vindkraft anvender en liter vand, mens produktion af den samme elmængde med kul- eller atomkraft kræver henholdsvis 2.000 og 2.400 l vand. Reference /10/
Etablering af vindkraft sparer derfor store vandressourcer, hvilket er interessant, fordi ferskvand er en mangelvare i verden i dag. Måske dog endnu ikke så meget i Danmark som så mange andre steder. Affald Efter opstilling og idriftsættelse af vindmøllerne vil alt materiel, som ikke er nødvendigt for møllens drift, blive fjernet fra byggepladsen. Alt affald fra byggeprocessen vil ligeledes blive fjernet og bortskaffet efter gældende regler, og området omkring møllerne vil blive reetableret. Ved nedtagning af vindmøllerne efter endt drift forventes det, at størsteparten af de anvendte materialer kan adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til mindst en meter under terræn, så planteavl eventuelt vil kunne genoptages. Sparet produktion af slagger og flyveaske Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret hovedsageligt på basis af fossile brændsler, især kul, og vil derfor også mindske produktionen af slagger og aske, som ellers ville have forekommet. På baggrund af fordelingen af produktionen af elektricitet på forskellige brændsler og vedvarende energikilder kan det beregnes, at produktionen af slagger og flyveaske vil blive reduceret med cirka 40 g pr. produceret kWh vindmøllestrøm. Reference /1/ Samlet sparer projektet derfor en produktion af slagger og flyveaske på ca. 4.440 t pr. år eller 88.800 tons i møllernes tekniske levetid på 20 år. 6.5 Andre miljømæssige forhold Rekreative interesser Som nævnt bliver området anvendt til planteavl, og offentligheden går i mindre grad ture i området, mens lokale lodsejere anvender arealerne til jagt. Vi vurderer dog, at projektet ikke i væsentlig grad forringer nogen af disse rekreative anvendelser. Vibrationer Vindmøllerne bliver opstillet på et pladefundament. Skulle nærmere undersøgelser vise, at fundering er nødvendig, kan dette ske ved nedramning af spuns eller pæle. Der er ingen bygninger i nærområdet, der eventuelt ville kunne tage skade af de rystelser, der vil opstå i den forbindelse. 6.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser Luftforurening, klima og miljø Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på i alt 1,38 million tons CO2, eller ca. 69.000 t/år. Det svarer til omkring knap ½ promille af den mængde, som Danmark ifølge Kyoto-aftalen har forpligtiget sig til årligt at spare inden år 2012. Projektets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de klimaændringer, som bliver konsekvensen af en fortsat emission af CO2 i uændret målestok. Set i et bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, da en markant reduktion kun kan opnås gennem mange mindre bidrag. Sammenlagt bliver miljøet desuden sparet for en affaldsproduktion på knap 89.000 tons slagger og flyveaske, eller 4.440 tons pr. år. Desuden sparer projektet godt 220.000 m 3 ferskvand pr. år, hvis det antages, at vindmøllestrømmen fortrænger el baseret på kul. Grundvand Vi vurderer, at risikoen for forurening af jord eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, driftseller nedtagningsfasen vil være minimal. Naturbeskyttelse Der vil ikke være væsentlige konflikter mellem projektet og områdets flora og fauna. Størst opmærksomhed er tillagt fuglelivet og et mindre §3-område. Men projektet forventes ikke at få negativ indvirkning på dyrelivet i det hele taget, hverken for ynglende dyr eller fugle eller for dyr eller fugle under rast og fouragering eller under træk til og fra området. Projektet vil få direkte indvirkning på et mindre §3område, idet 1 – 2 møller placeres heri og således som konsekvens har en mindre indskrænkning af denne biotop, som består af et moseområde tilgroet med pil. 131
Page 1 and 2:
Vindmøller i Lem Kær VVM-redegør
Page 3 and 4:
Indhold 1 Indledning 1.1 Projektfor
Page 5 and 6:
nævnte er her regnet Astrup, som e
Page 7 and 8:
Planloven Anlæg, der må antages a
Page 9 and 10:
Kort 1.4 Lokalplaner omkring Lem K
Page 11 and 12:
e navhøjde og en markant mindre ro
Page 13 and 14:
de nye vindmøller er betydelig st
Page 15 and 16:
se af forholdene. Endvidere sikrer
Page 17 and 18:
Kort 3.3 Placering af møller, veje
Page 19 and 20:
hvorved der forekommer mindre ryste
Page 22 and 23:
22 4 Landskabelige forhold 4.1 Land
Page 24 and 25:
24 10 km N Kort 4.2 Eksisterende fo
Page 26 and 27:
26 forholdvis markante. Vindmøller
Page 28 and 29:
28 af selvsåede træer. I hedens v
Page 30 and 31:
30 lerne vil kunne ses fra højdepu
Page 32 and 33:
N 1:100.000 32 Kort 4.7 Visualiseri
Page 34 and 35:
34 1Nærzone. Eksisterende forhold
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
44 45 m mølle i Vesttarp 6Nærzone
Page 46 and 47:
46 45 m møller i Velling Mærsk Ve
Page 48 and 49:
30 m møller i Tændpibe 48 45 m m
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
52 74 m møller nordøst for Højma
Page 54 and 55:
54 11 Nærzone. Eksisterende forhol
Page 56 and 57:
56 To møller ved Vestas 12 Nærzon
Page 58 and 59:
58 45 m mølle i Vesttarp Eksistere
Page 60 and 61:
60 14 Nærzone. Eksisterende forhol
Page 62 and 63:
62 Eksisterende forhold fotografere
Page 64 and 65:
64 3 stk 127 meter møller ved No 3
Page 66 and 67:
100 m møller i Hjortmose Møllen t
Page 68 and 69:
68 45 m møller i Velling Mærsk Ve
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
72 43 m møller nordvest for Højma
Page 74 and 75:
74 45 og 67 meter møller ved Vesta
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81: 80 30 m møller i Tændpibe 45 m m
Page 82 and 83: 82 Eksisterende forhold fotografere
Page 84 and 85: 84 100 m møller ved Nørhede 100 m
Page 86 and 87: 75 m mølle ved Hvide Sande 86 127
Page 88 and 89: 88 100 m møller i Hjortmose 100 m
Page 90 and 91: 90 100 m møller ved Nørhede Eksis
Page 92 and 93: 92 Eksisterende forhold fotografere
Page 94 and 95: 94 1Nærzone. Visualisering af alte
Page 96 and 97: 96 7Nærzone. Visualisering af alte
Page 98 and 99: 98 Visualisering af alternativ (øv
Page 100 and 101: 100 4.8 Vurdering af påvirkning af
Page 102 and 103: 102 vil vindmøllerne indgå i sams
Page 104 and 105: 104 5 Miljøkonsekvenser ved naboer
Page 106 and 107: 106 beregningen kan således operer
Page 108 and 109: 108 AEksisterende forhold fotografe
Page 110 and 111: 110 BEksisterende forhold fotografe
Page 112 and 113: 112 CEksisterende forhold fotografe
Page 114 and 115: 114 DEksisterende forhold fotografe
Page 116 and 117: 116 Konklusion på visuel påvirkni
Page 118 and 119: 118 fra en vindmølle stiger med st
Page 120 and 121: 120 Kort 5.4 Skyggelinjer i hovedfo
Page 122 and 123: 122 Tid på døgnet Tid på døgnet
Page 124 and 125: 124 6 Øvrige miljøkonsekvenser 6.
Page 126 and 127: 126 dre moseområde, som er opståe
Page 128 and 129: 128 den grund vil opstillingen næp
Page 132 and 133: 132 7 Andre forhold 7.1 Nul-alterna
Page 134 and 135: 134 8 Sundhed og overvågning 8.1 P
Page 136 and 137: 136 9 Henvisninger 9.1 Oversigt ove
Page 138 and 139: 138 assessment of health-cost exter
show all

VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?