VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

Tabel 6.2 Registrerede dyr og fugle under besigtigelse
Gråkrage > 10, grågås ca. 700 (rast) + 300 (overflyvning)
sanglærke 20, dobbelt bekkasin 10,
engpiber > 10, hjejle 220 + 50, tyrkerdue, husskade,
Den 8.10.08 sølvmåge mange, ringdue 2, tårnfalk, kortnæbbet
gås 200 + 200 (rast), musvåge 3, fiskehejre 2, stær,
vibe 2, solsort > 5, gulspurv 1, almindelig ryle 50,
blå kærhøg ♀ + ♂, rådyr 2
Musvåge 1, sjagger 20, musvit 10, sølvmåge > 500,
Den 27.11.08 engpiber > 15, solsort, grønirisk > 5, gråkrage 5,
husskade 3
Tabel 6.2 Registrerede dyr og fugle ved besigtigelse den
8.10. og den 27.11.2008. De fleste fugle er iagttaget
overflyvende området.
sten 200.000 individer. Også i forbindelse med nærværende
projekt har området været besøgt, og så sent som
den 16. februar 2009 blev der omkring vindmøllerne på
Velling Mærsk og Tændpibe registreret ca. 15.000 gæs,
fortrinsvis kortnæbbede, men også en del bramgæs.
De store iagttagelser af gæs i området er ikke overraskende.
Dels ligger biotoperne tæt på det internationalt
beskyttede område Ringkøbing Fjord, og dels ligger
lokaliteterne direkte på en vigtig trækrute for specielt
andefugle såvel forår som efterår.
Andre dyr
Møllerne bliver placeret i et stort, forholdsvis åbent, men
afsides liggende landbrugsområde med nogle mindre §3naturområder,
især i form af moser, ofte tilgroet med pilekrat,
enge o.l. Markerne er traditionelt dyrket og bliver
jævnligt behandlet maskinelt, gødsket og sprøjtet.
Dyr i nærområdet vil fortrinsvis findes i skel og hegn
og §3-områderne. Der lever med sikkerhed en pæn bestand
af rådyr i området. Derudover er det sandsynligt,
at der også vil være ræv og hare i hegn og på markerne,
og muligvis også andre større pattedyr.
Herudover er der ikke kendskab til, at der skulle leve
andre arter, der er beskyttede ifølge habitatdirektivets
såkaldte bilag IV-arter. Reference /6/
Det kan dog ikke udelukkes, at der med mellemrum
kan træffes fouragerende eller trækkende flagermus
i området.
Endvidere er det muligt, at der i nærområdets vandhuller,
grøfter og bække vil kunne findes stor vandsalamander
og spidssnudet frø. Men herom vides dog intet
konkret.
Der er intet kendskab til, at der i området eventuelt
skulle leve insekter, der er beskyttede ifølge habitatdirektivet.
Flora
Arealerne, hvor møllerne placeres, er agerjord i omdrift,
for tiden græs, vintersæd og majs. Der gror derfor
ikke særligt beskyttelseskrævende planter på lokaliteterne.
Heller ikke i de nærmeste omgivelser er der
fundet beskyttelseskrævende planter, og intet taler for,
at sådanne skulle vokse i nærheden. 1 – 2 møller tænkes
placeret i et §3-område, der består af mose - tidligere
tørvegrave - der nu er tilgroet i ca. 20 år gammel
pilebevoksning. Placering af vindmøller i §3-områder
kræver dispensation fra de kommunale myndigheder.
Konsekvenser i anlægsfasen
Internationale beskyttelsesområder
Alene på grund af en afstand større end 1 km er det
klart, at vindmøllerne ikke vil få nogen negativ indflydelse
på udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord
som habitatområde.
Tabel 6.3 Fuglelokaliteter nær vindmølleområdet
Lokalitet og
nr. i DOFbasen
Afstand til
vindmøller, km
Antal
arter
Observationsdage /
antal observationer
Rydbjerg (667320) 0,3 – 0,4 6 10 / 13
Velling (667060) ca. 1,5 134 325 / 818
Venner Å og Ådal
(667090)
0 – 3 14 20 / 30
Stauning (669290) ca. 3 106 263 / 616
Velling Bugt
(667050)
ca. 2 115 295 / 688
Velling Mærsk
(667052)
ca. 2 89 389 / 1120
Tabel 6.3 DOFbasens fuglelokaliteter i nærheden
af vindmølleområdet.
Dette gælder naturligvis også de endnu fjernere beliggende
habitatområder: Skjern Å og Borris Hede.
I forhold til udpegningsgrundlaget for Ringkøbing
Fjord som ramsar- og fuglebeskyttelseområde vil møllerne
kun have ringe - eller ingen - betydning for diverse
ynglende og trækkende fugle. Se specielt fugleafsnit.
Dog kan det ikke udelukkes, at vindmølleområdet
af og til fungerer som fouragerings- og rastområde
for især sangsvane og kortnæbbet gås i træk- og overvintringstiden.
Disse arter kan i denne periode træffes
overalt i det vestjyske på dyrkede arealer, hvor de fouragerer
på raps, græs eller vintersæd.
Beskyttede naturområder
Der er kun få §3-naturområder i mølleområdet. Det
drejer sig især mod nord om blandt andet nogle moser,
samt en række beskyttede bække og grøfter på kryds
og tværs gennem området.
Moserne i den nordlige del af området er i stor udstrækning
groet til i pilekrat.
Møllerne bliver i hovedsagen placeret uden for beskyttede
§3-områder. Men 1 – 2 møller i den østlige
række påtænkes placeret i et §3-område, nemlig det
forholdsvis store pilekrat mod nordøst, se kort 6.3. For
den nordligste mølle bliver konsekvensen heraf, at et
areal på ca. 1.000 m 2 af mosen og pilekrattet nedlægges,
idet der foruden selve møllefundamentet skal etableres
et arbejdsareal omkring møllen. Arealet vil blive
etableret langs med den eksisterende grusvej, der gennemskærer
moseområdet og pilekrattet. I alternativet
medfører placeringen af den næstnordligste mølle også,
at en del af mosen og pilekrattet må nedlægges. Til
denne mølle skal desuden etableres en adgangsvej, som
ligeledes vil lægge beslag på en del af mosen, i alt ca.
2.000 m 2 inklusiv fundament og arbejdsareal.
Mosen med pilekrattet består som nævnt fortrinsvis
af en mose eller et lavbundsområde, som er groet
til med pilekrat. Mellem pilebuskene, som er af 3 – 4
meters højde, er der åbentstående vand.
Arealmæssigt er den del, der må udtages som følge
af opstilling af møllerne, af relativ lille udstrækning i
forhold til mosens og krattets totale udstrækning, og af
127