Se lokalt høringsnotat - Naturstyrelsen
Se lokalt høringsnotat - Naturstyrelsen
Se lokalt høringsnotat - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lokalt <strong>høringsnotat</strong> for<br />
vandplanforslag 1.2 Limfjorden<br />
derfor får udsættelse af målopfyldelse til næste planperiode, da klorofylmålet på de 25 µg/l<br />
gælder for andre type 11 søer.<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong>s bemærkninger<br />
Referencetilstanden vurderes for Hauge Sø ikke at adskille sig fra øvrige type 9 søer på baggrund<br />
af nuværende data, hvorfor målet om god økologisk tilstand på 25 µg klorofyl/l fastholdes.<br />
Søen undersøges igen i 2013<br />
<strong>Se</strong> i øvrigt den generelle besvarelse vedr. miljømål for saltpåvirkede søer i kapitel 2.2.7 i det<br />
generelle <strong>høringsnotat</strong>.<br />
Søer dannet med henblik på næringsstoffjernelse<br />
Sammenfatning af høringssvar<br />
Landboforeningen Limfjord beskriver at der er forskellige målsætninger på landsplan for reetablerede<br />
søer, og at Rettrupkær Sø og Brokholm Sø bør fritages for målsætning, da de er<br />
etableret med henblik på at fjerne næringsstoffer.<br />
Vesthimmerlands Kommune bemærker, at Vilsted Sø er dannet med henblik på næringsstoffjernelse<br />
og kan derfor ikke forventes at opnå målopfyldelse, før næringsstoftilførslen fra oplandet<br />
reduceres.<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong>s bemærkninger<br />
Brokholm Sø blev projekteret og etableret i 1990’erne som et naturgenopretningsprojekt, hvis<br />
hovedformål var at genskabe søen. Derfor betragtes den som en naturlig sø og målsættes med<br />
god økologisk tilstand med et klorofylmål på 25 µg/l. Da søen ikke opfylder målet, er der således<br />
et indsatskrav i oplandet til søen i første planperiode.<br />
Rettrupkær Sø og Vilsted Sø er derimod begge VMPII/III-søer, der er anlagt med henblik på<br />
næringsstoffjernelse, og målsættes derfor ikke i vandplanen. <strong>Se</strong> desuden <strong>Naturstyrelsen</strong>s generelle<br />
svar angående søer anlagt med henblik på næringsstoffjernelse, jf. kapitel 2.2.7 i det<br />
generelle <strong>høringsnotat</strong>.<br />
4.3 Datagrundlag og fagligt grundlag<br />
Intern belastning<br />
Sammenfatning af høringssvar<br />
Silkeborg Kommune har ikke kendskab til en historik, der kan begrunde, at Hauge Sø lider<br />
under intern belastning. Vi forventer, at den aktuelle tilstand er udtryk for en omtrentlig ligevægt<br />
med belastning fra omgivelserne, og at modelberegningen følgelig er misvisende.<br />
Kommunen betvivler, at kun intern belastning er skyld i manglende opfyldelse af målsætnin<br />
gen for Hauge Sø. Der efterlyses en plan for målinger i tilløb og afløb med henblik på opstilling<br />
af massebalancer, der kan belyse fordelingen mellem intern og ekstern belastning. Der<br />
efterlyses også en plan for målinger og analyser, der kan afdække, i hvor høj grad den eksterne<br />
belastning leverer et ekstra input af fosfor til søen, der vedligeholder den såkaldt interne<br />
belastning på et niveau, der fastlåser søen i en utilfredsstillende miljøtilstand.<br />
58