Jordens klima – fortid og fremtid

More documents

Recommendations

Info

NV emne 3 Undervisningsplan og materiale Af ME og RR Klima – fortid og fremtid Side 27 af 42 Udnyttelse af regnskoven Når regnskoven åbnes med veje og invaderes af nybyggere sker der omfattende rydninger af skoven til bygninger, veje og landbrug. En meget udnyttet metode til dette er svedjebrug. Fremgangsmåden ved svedjebrug er stort set følgende: Alle træer på et jordstykke fældes og bliver liggende til tørring til året efter. For at forhindre erosion (nedslidning eller afgnavning af jordoverfladen forårsaget af vand, vind, osv.) bliver kun et lille stykke jord ryddet på denne måde. Træerne brændes og frøene lægges i asken. Ofte sås flere forskellige afgrøder på det samme stykke. Udtørring pga. solstråling forhindres ved, at der også sås afgrøder med store blade. Et område som er svedet af på denne måde, giver afgrøder i et eller højst to år, så er jorden så udpint og frugtbarheden så lav, at afkastet er minimalt, og det må ligge brak i en periode, for at jorden genvinder frugtbarhed. Derfor må man rydde et nyt stykke jord for træer. Da skoven behøver 20 år for at vokse op igen, må man altså råde over arealer, som er 20 gange større end det tilsåede areal for at kunne opretholde denne landbrugsteknologi over længere tid. Ofte må man forkorte denne ventetid, således at det efter en tid er buskvækster der dominerer vegetationen, og frugtbarheden i jorden falder permanent. Oftest er det øgningen af befolkningsmængden der gør det nødvendig at forkorte ventetiden. De oprindelige folk i regnskovene har dyrket jorden som svedjebrug i tusinder af år. Og denne måde at kultivere skoven på giver ingen problemer, så længe der kun lever få mennesker i skoven. Men når der kommer mange mennesker til, får jorden ikke tid til at ligge brak og hvile - så bliver den mindre og mindre frugtbar. Og hvis der så kun dyrkes én afgrøde på jorden, bliver den yderligere udpint. Det betyder, at efter ganske få år er jorden så udpint, at nybyggerne endnu engang må flytte, rydde skov et andet sted, og begynde forfra igen. Det meste af den jord regnskoven vokser på er ejet af nogle ganske få mennesker - og mange ejer derfor ikke den jord de lever af. Jordejerne har bygget store veje igennem regnskovene, for at kunne udnytte dem bedst muligt økonomisk, og denne åbning af regnskovene har lokket tusinder af fattige mennesker til. Disse nybyggere menes at være den største trussel mod regnskoven i dag. Skønnene over hvor meget regnskov der forsvinder årligt varierer fra ca. 7 (FN) -17 (naturbevarelsesorganisationer) mio. hektar. Virkeligheden ligger nok et sted imellem! På nuværende tidspunkt skønnes det, at der 4 mia. hektar blandet skov verden over, som fungerer som kulstoflager, hvilket svarer til at verdens skove lagrer 289 gigaton (10 9 ) kulstof i deres biomasse alene, hvilket svarer til knap 40% af atmosfærens kulstofindhold. Når skov fældes og afbrændes frigives dette kulstof til atmosfæren i form af CO2, og alene fældning og afbrænding af regnskov bidrager med 25% af den kuldioxid, der undslipper til atmosfæren hvert år. Langt størstedelen af det træ der forsvinder brændes, enten som led i svedjebrug eller som brændsel, hvorved det i træet ophobede kulstof afgives til atmosfæren som CO2. Kun ca. 5% går til tømmerproduktion, hvorved det i træet ophobede kulstof ikke frigives til atmosfæren. Men der kommer også ny skov til, den nyeste rapport fra FN (2010) fastslår, at der samlet set forsvinder ca. 13 mio. hektar blandet skov om året, mens nettoændringen i skovareal i perioden 2000-2010 er ca. –5.2 mio hektar/år. Skovrejsning udgør altså et positivt bidrag til at ændre udviklingen af CO2 i atmosfæren på. Foruden CO2-problematikken er der en række andre årsager til at bevare regnskovene i verden, hvilke?
NV emne 3 Undervisningsplan og materiale Af ME og RR Klima – fortid og fremtid Side 28 af 42 Arbejdsspørgsmål til læsestof om regnskoven 1. Hvilken rolle spiller en uberørt regnskov for CO2 indholdet i atmosfæren? Inddrag de relevante biologiske processer i din forklaring. 2. Hvilken betydning for CO2 indholdet i atmosfæren har det, at store arealer af regnskoven ryddes hvert år? 3. Hvad er det der gør, at svedjebrug har kunnet anvendes i tusinder af år af regnskovens oprindelige folk, men nu bliver et problem? 4. Hvad sker der med det træ der fældes, og hvilken betydning har det i forhold til klimaproblematikken? 5. Hvordan er forholdet mellem optaget CO2 og udskilt CO2 i en skov i vækst (skovrejsning), og hvordan kan denne viden bruges i forbindelse med at igangsætte tiltag, som kan modvirke stigningen i CO2 indholdet i atmosfæren?
Page 1 and 2: Jordens klima - fortid og fremtid F
Page 3 and 4: NV emne 3 Undervisningsplan og mate
Page 27: NV emne 3 Undervisningsplan og mate
Page 31 and 32: optag. NV emne 3 Undervisningsplan

Jordens klima – fortid og fremtid

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?