Jordens klima – fortid og fremtid

NV emne 3 Undervisningsplan og materiale Af ME og RR
Klima – fortid og fremtid Side 27 af 42
Udnyttelse af regnskoven
Når regnskoven åbnes med veje og invaderes af nybyggere sker der omfattende rydninger af
skoven til bygninger, veje og landbrug. En meget udnyttet metode til dette er svedjebrug.
Fremgangsmåden ved svedjebrug er stort set følgende: Alle træer på et jordstykke fældes og bliver
liggende til tørring til året efter. For at forhindre erosion (nedslidning eller afgnavning af
jordoverfladen forårsaget af vand, vind, osv.) bliver kun et lille stykke jord ryddet på denne måde.
Træerne brændes og frøene lægges i asken. Ofte sås flere forskellige afgrøder på det samme
stykke. Udtørring pga. solstråling forhindres ved, at der også sås afgrøder med store blade. Et
område som er svedet af på denne måde, giver afgrøder i et eller højst to år, så er jorden så udpint
og frugtbarheden så lav, at afkastet er minimalt, og det må ligge brak i en periode, for at jorden
genvinder frugtbarhed. Derfor må man rydde et nyt stykke jord for træer. Da skoven behøver 20
år for at vokse op igen, må man altså råde over arealer, som er 20 gange større end det tilsåede
areal for at kunne opretholde denne landbrugsteknologi over længere tid. Ofte må man forkorte
denne ventetid, således at det efter en tid er buskvækster der dominerer vegetationen, og
frugtbarheden i jorden falder permanent. Oftest er det øgningen af befolkningsmængden der gør
det nødvendig at forkorte ventetiden.
De oprindelige folk i regnskovene har dyrket jorden som svedjebrug i tusinder af år. Og denne
måde at kultivere skoven på giver ingen problemer, så længe der kun lever få mennesker i skoven.
Men når der kommer mange mennesker til, får jorden ikke tid til at ligge brak og hvile - så bliver
den mindre og mindre frugtbar. Og hvis der så kun dyrkes én afgrøde på jorden, bliver den
yderligere udpint. Det betyder, at efter ganske få år er jorden så udpint, at nybyggerne endnu
engang må flytte, rydde skov et andet sted, og begynde forfra igen.
Det meste af den jord regnskoven vokser på er ejet af nogle ganske få mennesker - og mange ejer
derfor ikke den jord de lever af. Jordejerne har bygget store veje igennem regnskovene, for at
kunne udnytte dem bedst muligt økonomisk, og denne åbning af regnskovene har lokket tusinder
af fattige mennesker til.
Disse nybyggere menes at være den største trussel mod regnskoven i dag. Skønnene over hvor
meget regnskov der forsvinder årligt varierer fra ca. 7 (FN) -17 (naturbevarelsesorganisationer)
mio. hektar. Virkeligheden ligger nok et sted imellem! På nuværende tidspunkt skønnes det, at der
4 mia. hektar blandet skov verden over, som fungerer som kulstoflager, hvilket svarer til at
verdens skove lagrer 289 gigaton (10 9 ) kulstof i deres biomasse alene, hvilket svarer til knap 40%
af atmosfærens kulstofindhold. Når skov fældes og afbrændes frigives dette kulstof til atmosfæren
i form af CO2, og alene fældning og afbrænding af regnskov bidrager med 25% af den kuldioxid,
der undslipper til atmosfæren hvert år. Langt størstedelen af det træ der forsvinder brændes,
enten som led i svedjebrug eller som brændsel, hvorved det i træet ophobede kulstof afgives til
atmosfæren som CO2. Kun ca. 5% går til tømmerproduktion, hvorved det i træet ophobede kulstof
ikke frigives til atmosfæren.
Men der kommer også ny skov til, den nyeste rapport fra FN (2010) fastslår, at der samlet set
forsvinder ca. 13 mio. hektar blandet skov om året, mens nettoændringen i skovareal i perioden
2000-2010 er ca. –5.2 mio hektar/år. Skovrejsning udgør altså et positivt bidrag til at ændre
udviklingen af CO2 i atmosfæren på.
Foruden CO2-problematikken er der en række andre årsager til at bevare regnskovene i verden,
hvilke?