Jordens klima – fortid og fremtid

Jordens klima – fortid og fremtid 

Forløbsbeskrivelse til NV-forløb 

Lavet oktober 2009 af RR og ME 

Revideret i 2010

NV emne 3 Undervisningsplan og materiale Af ME og RR 

Klima – fortid og fremtid Side 1 af 42


Klima – fortid og fremtid Side 2 af 42 

Indhold 

Jordens klima – fortid og fremtid. 

Lektionsoversigt, materiale og vejledninger. 

Arbejdsgruppe: Rikke Reipurth og Mathias Egholm 

Materialer: ................................................................................................................................. 3 

Rammer: .................................................................................................................................... 3 

Ministeriet om NV ...................................................................................................................... 3 

Faglige mål ....................................................................................................................................... 3 

Rapporten ........................................................................................................................................ 4 

Den mundtlige samtale: ................................................................................................................... 4 

Problemformulering: .................................................................................................................. 5 

Problemstillinger: ............................................................................................................................. 5 

TIMEPLAN med vedhæftet elevmateriale ................................................................................... 6 

Overblik: ........................................................................................................................................... 6 

Detaljeret timeplan .......................................................................................................................... 7 

Bilag til time 1-3: .................................................................................................................................. 8 

Bilag til time 4 .................................................................................................................................... 10 

Bilag til time 5: ................................................................................................................................... 11 

Bilag til time 6: ................................................................................................................................... 13 

Bilag til time 8 + 9: .............................................................................................................................. 17 

Bilag til time 10+11+12: ..................................................................................................................... 23 

Bilag til time 13: ................................................................................................................................. 29 

Supplerende bilag til time 13: ............................................................................................................ 33 

Bilag til time 18 + 19:.......................................................................................................................... 37 

FYSIK - evalueringseksperiment: ........................................................................................... 37 

BIOLOGI - evalueringseksperiment: ....................................................................................... 40



Materialer: 

Disse noter og hæftet ”Naturvidenskab for alle: Jordens klima – fortid og fremtid”. I disse noter er 

de sidste godt 30 sider bilag til de enkelte timer. Al praktisk information om forløbet findes på 

siderne 3-6. 

Udover ovenstående, er der samlet nyttige links og andet materiale på hjemmesiden 

http://www.odder-gym.dk/undervisning/fagene/fy/naturvidenskabeligt-grundforloeb.html 

Rammer: 

Forløbet er på 22 lektioner. Fordelingen er som følger: 

Fysik: 7 

Naturgeografi: 2 

Biologi: 6 

Fællestime (foredrag med Maren Lyngsgaard): 1 

Fællestime (foredrag. Resume og udsyn, ME): 1 

Forsøg til evaluering (bi og fy lærer til stede): 2 

Mundtlig evaluering: 2 

Evaluering af forløb: 1 

Elevtid: 6 timer 

Ministeriet om NV 

Faglige mål 

Eleverne skal kunne: 

gennemføre praktiske undersøgelser og iagttagelser, såvel i laboratoriet som i naturen, 

bl.a. med henblik på at opstille og vurdere enkle hypoteser 

anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i naturen, 

og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger 

formidle et naturvidenskabeligt emne med korrekt anvendelse af faglige begreber 

perspektivere bidrag fra naturvidenskab til teknologisk og samfundsmæssig udvikling 

gennem eksempler. 

Bedømmelseskriterier 

I bedømmelsen lægges der vægt på, at eleven kan: 

gøre rede for forløbets formål 

gøre rede for udførelsen af de praktiske undersøgelser 

beskrive og analysere de opnåede resultater/data 

inddrage teoretiske overvejelser 

anvende faglige begreber korrekt 

vurdere og perspektivere de opnåede resultater.



DEN ENDELIGE RAPPORT OG DEN MUNDTLIGE PRØVE: 

Rent praktisk deles eleverne tilfældigt imellem de to fag biologi og fysik, således at hver elev kun 

laver eksperimenter indenfor ét fag, i de blokke der er afsat til evalueringsforsøg. Herefter skal 

hver elev til en 10 minutters individuel mundtlig evaluering ved den pågældende faglærer. 

Rapporten 

Du skal skrive en flerfaglig opgave om Jordens klima i fortid og fremtid, hvor du inddrager den 

viden du har opnået i forløbet (fys-, bio- og naturgeografitimerne). Problemformulering og 

problemstillingerne, som du skal besvare i opgaven, finder du på side 5 i dette kompendium. Det 

er dog nødvendigt, at du opstiller flere underspørgsmål, fx giver det ikke meget mening at 

redegøre for hvilke menneskeskabte processer der påvirker kulstofkredsløbet, hvis man slet ikke 

ved hvad kulstofkredsløbet er, og hvilke naturlige processer der indgår i det. Efter den generelle 

flerfaglige behandling af emnet, skal du beskrive og analysere de enkeltfaglige forsøg du har lavet, 

og besvare de spørgsmål til forsøgene som findes i de respektive vejledninger bagest i 

kompendiet. Denne del af rapporten svarer til en almindelig naturvidenskabelig rapport, som I 

netop har arbejdet med i emne 2 i NV. Endelig skal du sørge for at sætte forsøget ind i den større 

sammenhæng om jordens klima, så du viser hvorfor/hvordan forsøgene har relevans. 

Den mundtlige samtale: 

Til den mundtlige evaluering skal du forberede et kort (2-3 minutters) oplæg om dit forsøg og 

perspektivere dette til klimaproblematikken. Dit oplæg og din opgave danner udgangspunkt for 

den efterfølgende samtale mellem lærer og elev. Prøven varer 10 minutter pr. elev. 

Du ender med at få én samlet karakter (for opgave og mundtlig samtale). Denne gives via lectio 

efter den mundtlige samtale.



Problemformulering: 

IPCC (FN’s klimapanel) har i 2007 udgivet deres rapport om fremtidens klima. I denne rapport blev 

det endelig slået fast, at det er menneskets udslip af specielt drivhusgassen CO2, som har påvirket 

og vil påvirke klimaet. Spørgsmål som ”hvad sker der i fremtiden?” og ”hvad kan vi gøre for at 

forhindre at opvarmningen fortsætter?” var centrale i IPCCs rapport. Klimaforskere prøver i dag 

blandt andet at besvare disse spørgsmål vha. globale klima-modeller, som simulerer Jordens 

fremtidige klima ud fra nogle givne forudsætninger. 

Hvad gør CO2 til en afgørende faktor i klimaproblematikken, og hvordan kan vi i fremtiden 

begrænse den globale opvarmning? 

Problemstillinger: 

- Hvilke faktorer styrer klimaet på Jorden? 

- Hvad er argumenterne for at CO2 spiller en afgørende rolle for den globale opvarmning? 

- Hvilke menneskeskabte processer påvirker kulstofkredsløbet og hvordan? 

- Hvad kan individet og samfundet gøre for at begrænse CO2 udslippet?



TIMEPLAN med vedhæftet elevmateriale 

Overblik: 

Time 1-7: Fysik om klimaarkiver, faktorer i Jordens klima, samt om hvorfor CO2 er af betydning for 

Jordens klima. 

Time 8-13: Biologi om kulstofkredsløb og menneskeskabte processer. 

Time 14 (fællestime): Maren Lyngsgaard. Foredrag om havenes optag af CO2. 

Time 15-16: NG med gennemgang af ”geo-engineering”, samt konsekvenser af den globale 

opvarmning. 

Time 17 (fællestime): ME. Resume af hele forløbet, perspektivering. 

Time 18-19: Enkeltfaglige eksperimenter der skal bruges til den endelige evaluering, 

Herefter skriver eleverne rapport. 

Time 20-21: Mundtlig evaluering 10 min pr. elev. 

Time 22: Karaktergivning og feedback til eleverne.



Detaljeret timeplan 

Time 1-3: (fy) (Hæftet siderne 1-4 + bilag). Intro til emnet. Jordens kredsløb om solen. evt. måling 

af Solens indstrålingseffekt på OG (se vedlagte vejledning), evt. eftervisning af 

afstandskvadratloven (se vedlagte vejledning) 

Time 4: (fy) (Hæftet siderne 5-7 + bilag) Strålingsregnskab. Albedoeffekt. (Læreroplæg, 

opgaveregning, start på eksperimenter) 

Time 5: (fy) (Siderne 8-13 i hæftet + bilag) Klimaarkiver, menneskeskabt drivhuseffekt (excel øvelse 

med data fra Vostok Ice Core). 

Time 6: (fy) (Hæftet siderne 14-19) Modellernes forudsigelser: Opgaver: Udbredelsen af 

Nordpolen – udregning af hvornår den er væk. Udvidelsen af havvand. IPCCs modeller. 

Time 7: (fy) Time til opsamling og evt. uddybelse af et af de gennemgåede emner. 

Time 8+9: (Bi) CO2 kredsløb – årlig og daglig variation. Fotosyntese og respiration. 

Time 10+11+12: (Bi) Eksperimenter med fotosyntese og respiration. Opsamling og perspektivering 

i 12. lektion. 

Time 13: (Bi) Havenes rolle i CO2 kredsløb, Klimaforandringer 

Time 14: Fællestime: Foredrag med Maren Lyngsgaard 

Time 15+16: (NG) Geoengineering og konsekvenser af temperaturstigningen. 

Time 17: (fællestime) Opsummering og perspektivering ved ME. 

Time 18+19: (Bi og Fy) Enkeltfaglige eksperimenter til inddragelse i endelig rapport 

Time 20 + 21 (Bi og Fy): Afholdelse af mundtlig evaluering 

Time 22 (Bi og/eller Fy): Feedback til eleverne og til lærerne om forløb og evaluering.



Bilag til time 1-3: 

Solindstråling (hvis solen skinner): 

Man kan bruge et såkaldt pyrheliometer. Det består i princippet blot af en sortsværtet 

messingskive, hvorpå der er monteret en temperaturføler. Man skal rette pyrheliometret direkte 

mod solen, så sollyset er vinkelret på messingskiven. Man gør dette lettes ved at se på 

pyrheliometerets skygge. Sollyset bliver absorberet af den sorte messingskive, som derved bliver 

varm. Ud fra skivens varmekapacitet, dvs. hvor meget energi man skal tilføre for at opvarme 

skiven 1 o C, kan man beregne, hvor meget energi der er tilført fra sollyset. 

Forslag til databehandling: 

Omregn temperaturstigningen til en tilført effekt pr. kvadratmeter. Dette kan gøres næsten 

vilkårligt kompliceret, men det letteste ville være blot at opgive den samlede varmekapacitet af 

messingskiven til eleverne, så de blot skal multiplicere med antal graders opvarmning for at få 

varmeindstrålingen. Dette skal så divideres med hvor lang tid man har brugt på forsøget, for at få 

den modtagne effekt. Dette skal igen divideres med overfladearealet af messingklodsen (målt i 

kvadratmeter) for at få strålingsintensitet. 

Sammenlign med den forventede strålingsintensitet fundet på vedlagte excel-ark 

(”solvinkel_og_inklination.xls”) 

Forslag til diskussionspunkter: 

Hvad afhænger solindstrålingens intensitet af? 

Usikkerheder i forsøget 

Forklarelse af evt. afvigelser ift. Excelarkets resultat.



Solindstråling (hvis der er overskyet): 

Hæng en kraftig pære på 100-300W op i loftet. Ved at bevæge sig frem og tilbage kan man finde 

den afstand, hvor varmestrålingen fra pæren på hænder eller ansigt svarer til solindstrålingen en 

varm sommerdag på stranden. Når man har fundet denne afstand kan man vha. 

afstandskvadratloven bestemme hvor meget energi der tilføres pr. kvadratmeter. 

Evt. kan man lade flere personer bestemme hver en afstand og tage gennemsnittet af disse 

målinger for på den måde at forbedre bestemmelsen af solindstrålingen 1 . 

Som en lille regneopgave til afstandskvadratloven kan man udregne afstanden til solen, hvis man 

giver solens effekt (eller omvendt). Regn med at få resultater der passer indenfor en faktor 2-3 

stykker. 

Afstandskvadratloven og solens indstråling 

Når man kommer en dråbe (helst symaskine-) olie på et almindeligt printerpapir, får man en plet, 

hvor lys meget lettere trænger igennem. En sådan olieret plet er en ganske udmærket indikator på 

om lysstyrken på begge sider af papiret er ens. Man kan f.eks. prøve følgende: Placer to kraftige 

pærer et stykke fra hinanden i et ellers mørkt lokale. Afstanden mellem dem skal være større end 

2m. Prøv nu vha. papiret at finde det sted mellem de to pærer, hvor lysstyrken er lige stor. Udmål 

nu de 2 afstande og undersøg om de to afstande passer med afstandskvadratloven: 

Samme forsøg kan laves ved at holde papiret udenfor i sigte-linjen mellem den kraftigste af 

pærerne og solen. Når pletten ”forsvinder” nedskrives afstanden til pæren. Givet solens effekt kan 

man nu udregne afstanden til solen (eller omvendt). Resultatet vil ofte ligge indenfor en faktor 2 af 

tabelværdierne. 

1 En meget interessant statistisk iagttagelse er, at hvis man deler klassen kønsvist og laver forsøget, så vil kvinderne 

altid få en højere gennemsnitlig solindstråling end drengene…



Bilag til time 4 

Demonstrationseksperiment af Drivhuseffekt 

At strålingen fra solen har nemt ved at passere (ikke absorberes) i glas er let at vise, da strålingen 

fra solen stort set svare til bølgelængderne i det synlige område. At man kan se gennem glas viser 

altså, at solens stråling ikke absorberes i glas. 

At glas absorbere varmestråling (stråling med længere bølgelængde end synligt lys) kan 

demonstreres med følgende lille opstilling: 

http://www.vand.au.dk/index.php?menu=71 

Opgave med specifik varmekapacitet 

Det er et stofs specifikke varmekapacitet (varmefylde), der fortæller, hvor let det er at opvarme 

eller afkøle stoffet. 

a) Forklar, hvad den specifikke varmekapacitet er. 

b) Find i et tabelværk eller på Internettet specifikke varmekapaciteter for flg. stoffer: vand, is, 

tør sand, granit. 

c) Hvilke stoffer er lettest, og hvilke stoffer er sværest af afkøle og opvarme? 

d) Forklar de enheder, der indgår i tabel-værdierne. 

e) Diskutér hvordan dagstemperaturen over et landområde vil forløbe, fra solen står op til 

den går ned. Tegn en skitse over temperaturens forløb som funktion af tidspunkt på dagen. 

f) Gør ovenstående for dagstemperaturen over et hav. 

g) Diskutér hvilke forskelle der vil være på dagstemperaturer over et land og et vandområde, 

samt hvordan dette påvirker det lokale klima.



Bilag til time 5: 

Iskerner og fortidens klima 

I denne time skal I beskæftige jer 

med ægte klimaforskningsdata fra 

iskerneboringen VOSTOC ICE CORE, 

fra Antarktika. I skal behandle data 

fra iskerneboringen i excel og 

undersøge om der er en 

sammenhæng mellem temperatur 

og CO2. 

Introduktion 

Sne som falder i de polare områder (f.eks. Grønland og Antarktis) kan bevares som årlige lag i 

iskapperne hvis ikke de ødelægges af isens bevægelse. Disse årlige lag udgør et klimarkiv som kan 

gå næsten en million år tilbage i tiden! 

Flere forskelllige klimaindikatorer kan måles i kerner fra isen: 

Mængden af støv i de årlige lag kan fortælle om forholdene på det tidspunkt det blæste op 

på isen. Det kan være i form af vulkansk material, biologisk materiale, havsalt, materiale 

produceret ved kosmisk stråling i atmosfæren. 

Isen indeholder bobler med luft som er blevet fanget i forbindelse med sneens omdannelse 

til is. Efterhånden som stadig mere sne falder på overfladen trykkes det underliggende sne 

sammen og bliver til sidst til is. Gennem studier af disse luftbobler er det muligt at 

bestemme indholdet af eks. CO2 og metan CH4 i den forhistoriske atmosfære. 

Koncentrationen af isotoper i vand og især koncentrationen af den 

tunge ilt-isotop 18 O, i forhold til den lettere 16 O indikerer temperaturen 

da sneen faldt. Tilsvarende er det muligt at bruge isotopen 2 H 

(deuterium – vist til højre) i forhold til den lettere 1 H. Det viser sig 

nemlig at koncentrationen af de tunge isotoper i isen (hhv. 2 H og 18 O) 

er lavere i kolde perioder i forhold til varme perioder (se klimahæftet 

side 10-12).



Vostok iskernen 

Vostok iskernen blev boret i den 

østlige del af Antarktika ved den 

russiske base Vostok som ligger på 

det antarktiske iskjold i en højde af 

3488 m. Kernen har en længde på 

2083 m og er blevet analyseret med 

hensyn til isotopisk indhold af 2 H, 

støv, metan og CO2. Vostok iskernen 

går 160.000 år tilbage. 

Øvelse 1: delta D (søjle 3) som en indikator for temperatur: 

Start med at downloade data fra Vostok her. Eller se det vedlagte excel dokument. 

Du skal beregne temperaturen baseret på indholdet af isotopen Deuterium som er en tungere 

variant af hydrogen (se billedet ovenfor). Indsæt en blank kolonne i tabellen til højre for deltadeuterium 

søjlen (δD). Isotop-forhold bruges til at bestemme temperaturen. Ved at benytte 

nedenstående formel skal I omsætte isotopforholdet (δD) i Vostok til temperatur: 

T( celcius ) 55, 

5 ( D 

440) 

/ 6 

Plot nu din beregnede temperatur som funktion af tiden "ice-age". Diskutér hvad I kan se, og hvor 

pålideligt I tror, resultatet er. Hvornår finder vi den maksimale temperatur? Hvornår sluttede den 

seneste istid? 

Hvordan passer kurven med den nuværende temperatur i Vostok ? 

Øvelse 2: Sammenhæng mellem CO2 og temperatur? 

Plot nu CO2 som funktion af "gas-alder". Hvor godt stemmer kurven overens med den for 

temperatur? Baseret på dette vurder om det er rimeligt at påstå en sammenhæng mellem 

temperatur og CO2?




Hvor meget stiger havet som følge af opvarmningen. 

Varmeudvidelseskoefficienter for vand 

Vand (1 °C) -50 

Vand (4 °C) 0 

Vand (10 °C) 88 

Vand (20 °C) 207 

Vand (30 °C) 303 

Vand (40 °C) 385 

Vand (50 °C) 457 

Vand (60 °C) 522 

Vand (70 °C) 582 

Vand (80 °C) 640 

Vand (90 °C) 695 

Når vand opvarmes udvider det sig. Denne effekt er ikke uden betydning når man skal vurdere 

fremtidens havniveau. Således regner FN’s klimapanel med at varmeudvidelsen udgør den største 

effekt indenfor de næste 50 år. Benyt data fra den ovenstående tabel til at beregne hvor meget 

havniveauet stiger hvis temperaturen stiger med 2 grader. Regn med at varmeudvidelsen sker i de 

øverste 1000m og at I kan bruge varmeudvidelseskoefficienten for vand ved 10°C. Diskuter 

dernæst hvilke problemer der er med vores simple måde at beregne stigningen i havniveau samt 

hvordan det kan forbedres. I jeres diskussion kan i benytte nedenstående figur som viser 

temperaturen i et tværsnit ned gennem Atlanterhavet. 

http://www.ewoce.org/gallery/A16_TPOT.gif 

Se evt. konsekvenser ved havniveaustigningen her: 

http://www.dr.dk/Tema/vandetstiger/index.htm



Opgave med albedo og havis 

I hæftet box 4.1 står: ”I september 2007 dækkede havisen i det Arktiske Ocean kun 4,13 millioner 

kvadratkilometer. Det er 2,61 millioner kvadratkilometer mindre end gennemsnittet for perioden 

1979-2000; et svind, der svarer til størrelsen af Alaska og Texas til sammen” 

Brug informationerne i ovenstående til at estimere, hvornår nordpolen bliver isfri, hvis den 

årlige afsmeltning er konstant. 

Nedenstående figur viser arealet af det område som er dækket af havis ved norpolen siden 1978. 

Typiske albedoværdier for havis er 60% mens albedo for åbent hav er 6%. Om sommeren skinner 

Solen hele døgnet i det arktiske ocean. Så selv om Solen står lavt på himlen tilføres meget 

lysenergi. Et typisk tal er en ca. 500W/m 2 i højsommeren i det arktiske område med havis. 

Beregn hvor meget mere energi det Arktiske Ocean modtager når et område på 3 millioner 

km 2 overgår fra is med en albedo på 60% til hav med en albedo på 6%? 

Diskuter dernæst hvad der sker med denne energi? 

I september 2009 var nordpolen dækket af ca. 5,4 millioner km 2 is. Plot dette punkt ind på 

nedenstående graf, og prøv at lave en mere præcis forudsigelse for, hvornår havisen på 

nordpolen er totalt væk i september måned. 

(hint: Tegn en ny tendenslinje, og find forskriften af denne. Brug forskriften til at lave din 

forudsigelse.) 

Figur 1: Udvikling i udbredelsen af Arktisk havis i september måned. Bemærk at udbredelsen er næsten 4 millioner km 2 

mindre i 2007 i forhold til 1979. 

Overvej hvorvidt en ret linje er den bedste funktion til at fremskrive udviklingen i havisens 

udbredelse. Tag albedoeffekten med i dine overvejelser.



Nedenstående link kan bruges til at finde en typisk indstrålingseffekt fra solen på forskellige 

breddegrader, på forskellige datoer. 

http://vortex.accuweather.com/adc2004/pub/includes/columns/community/2007/septice.jpg 

Her kan ses en film over den arktiske havis’ udbredelse siden 1978: 

http://nsidc.org/data/virtual_globes/images/seaice_2008_climatology_lr.mov 

Herunder kan ses det nyeste data for isens udbredelse:



Opgave (internet): 

IPCC bygger deres anbefalinger på de såkaldte globale klimamodeller (Global Climate Models – 

GCMs). Sådanne klimamodeller er enorme og komplicerede programmer, der beregner jordens 

fremtidige klima ud fra tusindvis af faktorer. Det er vha. disse klimamodeller, at man bl.a. har vist 

at CO2-indholdet i atmosfæren er en af de vigtige faktorer, når vi skal beskrive fremtidens klima. 

Det er også vha. disse modeller, at klimapanelet IPCC er kommet med deres anbefalinger og 

handleplaner for verdens politikere. På den måde kan modellerne hjælpe os til at se hvad vi skal 

gøre, for at redde os selv fra en menneskeskabt naturkatastrofe. 

IPCCs anbefalinger tager primært udgangspunkt i 4 scenarier: A1, A2, B1, B2: 

Beskriv disse 4 scenarier, deres forudsætninger og deres forudsigelser. Brug hjemmesiden: 

http://glwww.dmi.dk/f+u/klima/klimasektion/animationer/index.html samt links på denne side til 

besvarelse af spørgsmålet. 

Beskriv, hvad en klimamodel er. Brug linket ”Hvad er en klimasimulering” på ovenstående 

hjemmeside til at læse om emnet.



Bilag til time 8 + 9: 

Arbejdsspørgsmål til kulstofs kredsløb 

På baggrund af det læste materiale (kopier fra ”Det globale miljø”) og de spørgsmål I har stillet 

hjemme skal I nu i par gøre følgende: 

1. Læs de formulerede spørgsmål op for hinanden, og diskuter jer frem til svarene. Brug det 

læste materiale og især figurerne. 

2. Gennemgå nu figur 11 side 17 i det læste materiale, og besvar følgende (måske har I under 

forrige punkt allerede gennemgået nogle af spørgsmålene, så spring videre til næste): 

a. Hvilke processer bidrager til et øget CO2-indhold i atmosfæren og hvilke processer 

bidrager til at mindske CO2-indholdet i atmosfæren? 

b. Hvad dækker de vandrette pile mellem hhv. planter og gris og gris og menneske 

over? 

c. Hvad dækker de lodrette pile der forbinder plante, gris og menneske med 

nedbryderne over? 

3. Gennemgå nu figur 12 side 18 og besvar følgende: 

a. Hvilke faktorer skal en plante have for at lave fotosyntese? 

b. Hvorfor laver en plante fotosyntese? 

c. Hvad er resultatet af fotosyntesen, og hvad bruges produkterne til? 

d. Hvad er respiration og hvorfor respirerer en plante? 

e. Hvad er produkterne af respirationen og hvad sker der med de forskellige 

produkter? 

4. Udfyld figuren over processer i en plante: 

Kulhydrater 

Fedt 

+ næringsstoffer Proteiner 

DNA 

Organisk CO2, f.eks 

Fotosynteseligning: _____________ Respirationsligning: 

_________________________ __________________________ 

Uorganisk CO2 

i atmosfæren





Side 16-20 fra Paludan-Müller ”Det globale miljø”







Opgave om drivhuseffekt og kulstofkredsløb 

Folketinget har vedtaget, at det samlede skovareal i Danmark med tiden skal fordobles ved 

nytilplantning. Et af formålene med dette er at forøge CO2-optagelsen og dermed medvirke til, at 

drivhuseffekten reduceres. 

1. Hvilke abiotiske (= ikke-levende) faktorer har væsentlig betydning for træernes optagelse 

og afgivelse af CO2 i en dansk bøgeskov? 

Herunder ses udviklingen i atmosfærens CO2-indhold gennem ca 10 år i Italien (station 1) og på en 

ø i det Indiske Ocean (station 2). Målingerne i Italien er foretaget i et skovområde, og målingerne i 

det Indiske Ocean er foretaget på en vegetationsfattig ø. 

2. Analysér figur 2 og forklar den generelle tendens i kurveforløbet samt forskellene mellem 

de to kurver. 

3. Angiv ud fra figur 3 hvilke processer, der har betydning for stigningen i atmosfærens 

indhold af CO2



Bilag til time 10+11+12: 

Undersøgelse af hvordan en plante i lys reagerer overfor CO2 

Formål 

I denne øvelse skal I undersøge hvordan en plante reagerer over for CO2 når den står i lys. 

Teori 

Hvis en vandplante danner eller forbruger CO2 vil mængden af den opløste CO2 i væsken ændre sig 

og følgende ligevægt vil indstille sig i glassene: CO2 + H2O ↔ H2CO3 ↔ H + + HCO3 - 

At det er en ligevægt betyder, at reaktionerne kan løbe begge veje – eks: Hvis der tilføres CO2 vil 

ligevægten forskydes mod højre for at modvirke den øgede mængde CO2. En forskydning mod 

højre medfører at der bliver flere H + og dermed falder pH-værdien. Opløsningen bliver altså mere 

sur og derfor mere gul. 

Vi kan altså følge plantens dannelse eller forbrug af CO2 ved at se på koncentrationen af H + ioner 

(pH-værdien). 

I øvelsen anvendes bromthymolblåt (BTB) som er en syre-base-indikator til at registrere 

ændringerne i væskens pH, idet indikatorens farve er afhængig opløsningens pH. pH er et mål for 

en opløsnings surhedsgrad og afhænger af koncentrationen af brintioner (H + ). pH-skalaen går fra 1- 

14 hvor værdier i den lave ende af skalaen er sure, området omkring 7 er neutralt, og over 7 basisk. 

BTB’s omslagsområde er pH 6,0-7,6, hvilket vil sige, at pHværdier under 6,0 vil give farven gul, 

mens pHværdier over 7,6 vil give farven blå. Omslaget i farven går fra gul via gulgrøn – grøn – 

blågrøn til blå. 

Gul opløsning = sur opløsning 

Blå opløsning = basisk opløsning 

Hypoteser 

Opskriv reaktionsligningen for fotosyntesen, og opstil en hypotese for hvordan planter der står i lys 

reagerer overfor CO2. 

Materialer 

Reagensglas med prop 

Vandpest 

Bromthymolblåt (BTB) 

Pipette 

Danskvand



Metode 

1. Tilsæt 20 dråber BTB til hvert af de to reagensglas. Notér farven. 

2. Fyld 2/3 op med postevand. 

3. Tilsæt så mange dråber danskvand at farven er tydeligt ændret til gul. Husk at tilsætte lige 

mange dråber danskvand til hvert glas og notér hvor mange. 

4. Anbring et frisk skud vandpest i det ene reagensglas. Efterfyld med vand så glasset er helt 

fyldt. 

5. Sæt prop på begge glas og anbring dem i lys til næste dag. OBS: Der må ikke være luftboble 

i glasset under proppen. 

6. Næste dag noteres et eventuelt farveskift i glassene. 

Resultater 

Startfarve 

Forventet 

slutfarve 

Slutfarve 

Diskussion (brug evt bagsiden) 

Reagensglas med plante Reagensglas uden plante 

1. Forklar farveskiftet da I hældte danskvand i glassene. Brug teorien. 

2. Hvorfor er det vigtigt, at der er lige mange dråber danskvand i begge glas? 

3. Hvordan har planten påvirket pH i væsken? 

4. Hvad skal der ske med mængden af CO2 i væsken før væsken bliver blå? 

5. Hvordan har planten påvirket mængden af CO2 imens den har stået i lys? 

Konklusion



O2’s og CO2’s betydning for frøspiring 

Introduktion 

Planternes frø er fyldt med næring, der skal bruges til energi og byggemateriale til frøets spiring. 

Energien fås vha respiration: C6H12O6 + 6 O2 → 6 CO2 + 6 H2O + energi (= ATP) 

Denne energi bruges til celledelinger i spiren. Når spiren er kommet op i lyset og har dannet 

grønkorn, vil disse vha fotosyntese danne nyt organisk stof (bruttoproduktion). 

Materialer 

3 kolber med propper 

karsefrø 

sytråd 

KOH opløsning (KOH absorberer CO2) – OBS: stærk base, vær forsigtig 

Vat 

Pyrogallol (Pyrogallol absorberer O2). Stoffet skal omgås med forsigtighed og bør ikke indåndes 

gennem længere tid 

Fremgangsmåde 

1. Tre stykker vådt vat rulles i nogle karsefrø. 

2. I de tre kolber fyldes henholdsvis 

1) 10 ml H2O 

2) 10 ml 10% KOH. 

3) 10 ml 10% KOH + 1 g Pyrogallol 

3. De tre kolber mærkes "H2O" (kolbe 1), "KOH" (kolbe 2) og "KPyr" (kolbe 3) samt med 

holdnummer og klasse. 

4. Vatstykkerne placeres i kolberne som vist på figuren. 

5. Kolberne placeres i lys.



Resultater 

Notér om karsen er spiret, og beskriv de eventuelle spirers udseende i hver af de tre kolber. 

Arbejdsspørgsmål: laves hjemme som forberedelse til forsøget og diskuteres i gruppen ved 

forsøgets start. Overvejelserne medtages i journalen: 

1) Er O2 nødvendig for at frøet kan spire? Begrund svaret. 

2) Er CO2 nødvendig for at frøet kan spire? Begrund svaret. 

3) Skal der tilsættes næring for at frøet kan spire? Begrund svaret. 

4) Skal der være lys for at frøet kan spire? Begrund svaret. 

5) I hvilke af kolberne forventer du en spiring? Begrund svaret. 

Diskussionsspørgsmål 

6) Passer resultaterne med dine forventninger? 

7) Hvilken luftart er nødvendig for spiringen - og hvad hedder den proces, hvori luftarten indgår? 

8) Hvorfor er denne proces nødvendig for spiringen? 

9) Hvilken luftart er nødvendig for fotosyntesen i den grønne karse? 

10) Hvorfor anbringes karsefrø også i en kolbe med "rent" vand? 

Konklusion



Udnyttelse af regnskoven 

Når regnskoven åbnes med veje og invaderes af nybyggere sker der omfattende rydninger af 

skoven til bygninger, veje og landbrug. En meget udnyttet metode til dette er svedjebrug. 

Fremgangsmåden ved svedjebrug er stort set følgende: Alle træer på et jordstykke fældes og bliver 

liggende til tørring til året efter. For at forhindre erosion (nedslidning eller afgnavning af 

jordoverfladen forårsaget af vand, vind, osv.) bliver kun et lille stykke jord ryddet på denne måde. 

Træerne brændes og frøene lægges i asken. Ofte sås flere forskellige afgrøder på det samme 

stykke. Udtørring pga. solstråling forhindres ved, at der også sås afgrøder med store blade. Et 

område som er svedet af på denne måde, giver afgrøder i et eller højst to år, så er jorden så udpint 

og frugtbarheden så lav, at afkastet er minimalt, og det må ligge brak i en periode, for at jorden 

genvinder frugtbarhed. Derfor må man rydde et nyt stykke jord for træer. Da skoven behøver 20 

år for at vokse op igen, må man altså råde over arealer, som er 20 gange større end det tilsåede 

areal for at kunne opretholde denne landbrugsteknologi over længere tid. Ofte må man forkorte 

denne ventetid, således at det efter en tid er buskvækster der dominerer vegetationen, og 

frugtbarheden i jorden falder permanent. Oftest er det øgningen af befolkningsmængden der gør 

det nødvendig at forkorte ventetiden. 

De oprindelige folk i regnskovene har dyrket jorden som svedjebrug i tusinder af år. Og denne 

måde at kultivere skoven på giver ingen problemer, så længe der kun lever få mennesker i skoven. 

Men når der kommer mange mennesker til, får jorden ikke tid til at ligge brak og hvile - så bliver 

den mindre og mindre frugtbar. Og hvis der så kun dyrkes én afgrøde på jorden, bliver den 

yderligere udpint. Det betyder, at efter ganske få år er jorden så udpint, at nybyggerne endnu 

engang må flytte, rydde skov et andet sted, og begynde forfra igen. 

Det meste af den jord regnskoven vokser på er ejet af nogle ganske få mennesker - og mange ejer 

derfor ikke den jord de lever af. Jordejerne har bygget store veje igennem regnskovene, for at 

kunne udnytte dem bedst muligt økonomisk, og denne åbning af regnskovene har lokket tusinder 

af fattige mennesker til. 

Disse nybyggere menes at være den største trussel mod regnskoven i dag. Skønnene over hvor 

meget regnskov der forsvinder årligt varierer fra ca. 7 (FN) -17 (naturbevarelsesorganisationer) 

mio. hektar. Virkeligheden ligger nok et sted imellem! På nuværende tidspunkt skønnes det, at der 

4 mia. hektar blandet skov verden over, som fungerer som kulstoflager, hvilket svarer til at 

verdens skove lagrer 289 gigaton (10 9 ) kulstof i deres biomasse alene, hvilket svarer til knap 40% 

af atmosfærens kulstofindhold. Når skov fældes og afbrændes frigives dette kulstof til atmosfæren 

i form af CO2, og alene fældning og afbrænding af regnskov bidrager med 25% af den kuldioxid, 

der undslipper til atmosfæren hvert år. Langt størstedelen af det træ der forsvinder brændes, 

enten som led i svedjebrug eller som brændsel, hvorved det i træet ophobede kulstof afgives til 

atmosfæren som CO2. Kun ca. 5% går til tømmerproduktion, hvorved det i træet ophobede kulstof 

ikke frigives til atmosfæren. 

Men der kommer også ny skov til, den nyeste rapport fra FN (2010) fastslår, at der samlet set 

forsvinder ca. 13 mio. hektar blandet skov om året, mens nettoændringen i skovareal i perioden 

2000-2010 er ca. –5.2 mio hektar/år. Skovrejsning udgør altså et positivt bidrag til at ændre 

udviklingen af CO2 i atmosfæren på. 

Foruden CO2-problematikken er der en række andre årsager til at bevare regnskovene i verden, 

hvilke?



Arbejdsspørgsmål til læsestof om regnskoven 

1. Hvilken rolle spiller en uberørt regnskov for CO2 indholdet i atmosfæren? Inddrag de 

relevante biologiske processer i din forklaring. 

2. Hvilken betydning for CO2 indholdet i atmosfæren har det, at store arealer af regnskoven 

ryddes hvert år? 

3. Hvad er det der gør, at svedjebrug har kunnet anvendes i tusinder af år af regnskovens 

oprindelige folk, men nu bliver et problem? 

4. Hvad sker der med det træ der fældes, og hvilken betydning har det i forhold til klimaproblematikken? 

5. Hvordan er forholdet mellem optaget CO2 og udskilt CO2 i en skov i vækst (skovrejsning), og 

hvordan kan denne viden bruges i forbindelse med at igangsætte tiltag, som kan modvirke 

stigningen i CO2 indholdet i atmosfæren?




Havet værner os mod global opvarmning 

Kilde: http://web.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=476485 

Forskerne ved bare ikke hvor længe endnu. Mange frygter, at der vil komme et mætningspunkt. 

Hvornår og om det sker, analyseres om bord på Galathea3-ekspeditionen. 

Af Jeanette Ringkøbing, 100 sømil vest for Namibia 

Vi køber billige flybilletter til charterferien. Varmer jacuzzien op i baghaven om vinteren. Og 

arbejder på kontorer eller fabrikker, der alle bruger energi til at skabe økonomisk fremgang. 

Og så er der jo også lige dem, der sejler otte måneder rundt om Jorden på et krigsskib som 

’Vædderen’, der bruger 15-30 kubikmeter olie i døgnet. 

Sammenlagt løber regnskabet op i, at vi mennesker hvert år udleder syv milliarder ton kulstof, 

især på grund af vores forbrug af fossile brændstoffer. 

Drivhuseffekten 

Af det sluger havet en tredjedel. Det er heldigt, for ellers ville vi formentlig stå overfor katastrofale 

følger af drivhuseffekten her og nu. 

Processen sker ved, at alger i vandet optager kuldioxiden. Og når algerne dør, synker de ned mod 

havbunden sammen med kuldioxiden og lagres. Her ligger kulstoffet godt indkapslet i flere 

hundrede år. Måske tusind år. 

»Problemet er bare, at vi ikke ved, hvor længe den proces kan blive ved«, siger seniorforsker 

Jørgen Bendtsen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) fra sit midlertidige laboratorium - en 

stor grå container, der er naglet fast til agterdækket af ekspeditionsskibet ’Vædderen’. 

»Indtil videre gør havet sit job ret effektivt. Men der er flere tegn på, at oceanerne vil få sværere 

ved at tage kulstoffet til sig. Og så får vi problemer. For alt det kulstof, som havet ikke sluger, 

sendes i stedet op i atmosfæren og bidrager dermed til drivhuseffekten«, uddyber Jørgen 

Bendtsen og peger op mod de blå skyer over Atlanterhavet. 

Tættere på nul 

For at undersøge hvor meget havet kan optage og hvordan det sker, samarbejder et forskerhold 

fra flere uddannelsesinstitutioner i Danmark om et større kulstofprojekt, der sejler med på hele 

Galathea3s rute rundt om Jorden. 

Ud af de syv milliarder ton kulstof, vi mennesker årligt udleder, optager vandet altså 2,3 milliarder. 

Her er der dog en usikkerhed på 10 procent. Det er ikke mindst denne usikkerhed, som det danske 

forskerhold håber at få tættere på nul, så man internationalt får et klarere billede af havets CO2-

optag. 



»Jo tættere vi kommer på det præcise tal, jo mere nøjagtigt kan vi analysere, hvordan processen 

vil udvikle sig. Det er især vigtigt for os at finde ud af, hvad der sker de næste 50 år. I hvor stort 

omfang den gradvise opvarmning vil sætte klimaændringer i gang«, forklarer Jørgen Bendtsen. 

Delikat regnestykke 

Udvekslingen af CO2 mellem himmel og hav er et delikat regnestykke, som let kan komme ud af 

balance. Man ved bare ikke, hvor følsomme processerne er. 

Det er vigtigt at finde ud af. For hvis balancen tipper, kan det betyde, at havene begynder at 

optage kulstof mindre effektivt end det sker i dag. Hvis de enorme mængder CO2, der er lagret i 

havene, frigives i atmosfæren, vil det få temperaturen i atmosfæren til at stige og risikerer at 

skabe katastrofale klimaforandringer. 

For at analysere balancerne nærmere, tager holdet prøver fra havet og udsætter dem for 

forskellige temperaturer. 

Opløste organiske stoffer 

Et af de områder, der har særlig stor interesse, er havets omsætning af de såkaldte opløste 

organiske stoffer. Disse stoffer er vigtige, fordi der i deres omsætningsproces frigives store 

mængder CO2, der bidrager til havets samlede udånding af CO2. 

Organisk stof kan være både planter og dyr, døde og levende. Disse stoffer kan også være opløste 

– tænk på en sukkerknald. Den er organisk. Læg den i et glas vand, og den bliver til et opløst 

organisk stof. 

»Stofferne bliver omsat af bakterier i vandet, og når det sker, produceres kuldioxid. Hvis det bliver 

varmere, spiser bakterierne mere og får processen til at løbe hurtigere, og bakterierne vil derfor 

afgive mere CO2. Den kulstof kan blive frigivet fra havet til atmosfæren«, forklarer biolog Ole 

Schou Hansen, der er tilknyttet den del af kulstofprojektet, der handler om opløste organiske 

stoffer. 

Forskere har for eksempel regnet ud, at hvis bare bakterierne frigiver en–to procent mere af 

havets opløste organiske stof, så svarer det til hele den samlede mængde af menneskers CO2udledning 

på et år. 

»Lige nu ved vi ikke, om det er realistisk, at den proces vil ske. Men ved at tage prøver, kommer vi 

forhåbentligt tættere på svaret, siger Ole Schou Hansen.



Havenes rolle i klimaproblematikken 

Arbejdsspørgsmål til ” Havet værner os mod global opvarmning” + hæftet siden 24-25 

Besvar spørgsmålene med korte noter og stikord: 

1. I artiklen anføres det at ” … vi mennesker hvert år udleder syv milliarder ton kulstof, især 

på grund af vores forbrug af fossile brændstoffer. Af det sluger havet en tredjedel”. Forklar 

hvilken proces der er ansvarlig for dette. 

2. Antag at en alge har optaget en given mængde CO2. Hvad bruger algen CO2 til? 

3. Antag at en alge har indbygget det optagne CO2 i sin biomasse (altså den er vokset). Hvad 

kan der nu ske med algen, dvs. hvad er dens videre ’skæbne’, og hvordan har det betydning 

for hvad der sker med det indbyggede CO2? 

4. I artiklen anføres det at ”Et af de områder, der har særlig stor interesse, er havets 

omsætning af de såkaldte opløste organiske stoffer. Disse stoffer er vigtige, fordi der i 

deres omsætningsproces frigives store mængder CO2, der bidrager til havets samlede 

udånding af CO2.”. Forklar hvilken proces der hentydes til. 

5. Det anføres desuden at ” Stofferne bliver omsat af bakterier i vandet, og når det sker, 

produceres kuldioxid. Hvis det bliver varmere, spiser bakterierne mere og får processen til 

at løbe hurtigere, og bakterierne vil derfor afgive mere CO2.”. Hvorfor ”spiser” bakterierne 

det opløste organiske stof. 

Forsuring truer skaldyr: 

1. Hvilken betydning har det for skaldyr og skalbærende alger (fx kiselalger) at havene 

forsures? (Inddrag også begrebet mætningshorisont) 

2. Hvordan har denne påvirkning af de nederste led i fødekæden betydning for de øvre led i 

kæden? 

3. Gennemgå kemien bag problematikken. Brug også din viden fra forsøget med fotosyntese. 

4. Når vandet optager CO2 fra atmosfæren forskydes ligevægten mod højre, dvs. mod mere 

karbonat (CO3 2- ), som ved reaktion med calcium kan benyttes af dyrene til at opbygge 

skaller. Så umiddelbart skulle man tro, at en øget CO2optagelse i havet ville være gunstigt 

for de skalbærende dyr, men det er ikke tilfældet. Forklar sammenhængen. 

Oplæg til gruppediskussion: 

Overvej i gruppen hvordan I i laboratoriet vil undersøge påstanden om at forsuring af havene har 

betydning for kalkskalbærende dyr og alger.



Undersøgelse af CO2 indholdet i kridt 

Formål: Med dette eksperiment skal I lave dels en kvalitativ og dels en kvantitativ måling: I skal 

undersøge hvad der sker med kridt når det lægges i syre, og I skal undersøge CO2 indholdet i en 

kendt mængde kridt. 

Materialer: reagensglas med prop, glasrør og slange, stativ, spatel, måleglas (250 mL), glasskål, 

kridt = calciumcarbonat (CaCO3), 4 M saltsyre (HCl), vægt. 

Hypotese: 

Metode: 

1. Lav opstillingen som vist herunder. Det omvendte måleglas i 

glasskålen skal være helt fyldt med vand 

2. Afvej 0,5 g CaCO3. 

3. Fyld reagensglasset en tredjedel med saltsyre. 

4. Kom den afvejede mængde kridt ned i saltsyren og sæt 

proppen hurtigt på. 

5. Notér hvad der sker i glasset. 

6. Den udviklede CO2 opsamles i måleglasset. 

7. Når processen er færdig aflæses rumfanget af den udviklede 

CO2. 

Den kemiske reaktion i forsøget er: CaCO3 + 2 HCl → CaCl2 + H2O + CO2 

Resultater: 

Diskussion: 

- Hvordan kan forsøget og dets resultater sættes i sammenhæng med 

problematikken om forsuring af havene? 

- Hvordan kan forsøget udbygges for at svare mere præcist på, om en 

ændring af havenes pH-værdi på 0,5 fra 8,2 til 7,7 vil have en effekt på skaldyrs evne til at 

leve i havet? 

Konklusion:



Supplerende bilag til time 13: 

Uddrag af ”Sammendrag af Danmarks nationale skovprogram 2002” 

Skov- og Naturstyrelsen 

Det danske skovareal er på ca. 486.000 ha (473.000 ha bevokset) svarende til 11% af landets 

samlede areal. Den årlige træproduktion fra skovene er i størrelsesordenen 2 mio. m 3 . Dermed er 

Danmark i stand til at dække omkring 25 % af sit træforbrug på i alt 8 mio. m 3 . Tre fjerdedele af 

skovarealet er i privat eje, medens den sidste fjerdedel er offentligt ejet, primært i form af 

statsskov. 

Hovedmålsætningen for udviklingen af skovbruget er en udvikling i retning af bæredygtig skovdrift 

*…+. 

Programmet har seks overordnede mål: 

1. At tage hensyn til natur og miljø 

Gennem en omstilling til en mere naturnær skovdrift og ved bevaring af skovenes naturværdier, 

bl.a. ved at 10 % af det samlede skovareal inden 2040 har natur og biologisk mangfoldighed som 

det primære driftsformål (i dag er kun ca. 0,1% af det samlede skovareal naturskov (RR)). 

2. At skabe en sund økonomi i skovene 

Via en sikring af skovbruget som erhverv, hvilket skal foregå ved at etablere økonomisk 

bæredygtige rammer for skovene. 

3. At tage sociale hensyn 

Ved at fastholde og udvikle skoven som et velfærdsgode – dvs. at give befolkningen gode 

muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i skovene. 

4. At sørge for mere skov og natur i Danmark 

Ved at sørge for at skovarealet øges, så skovlandskaberne kommer til at udgøre 20-25 procent af 

Danmarks areal i løbet af en trægeneration (dvs. indenfor 80 til 100 år), dvs. en fordobling af det 

nuværende skovareal. 2 

5. At udvikle og formidle viden 

Ved at opbygge en stor kompetence om skovene og ved at udveksle viden i skovsektoren – og ved 

at sikre adgang til viden gennem forskning, uddannelse, formidling og information. 

6. At fremme internationale mål for verdens skove 

Ved at fremme af bæredygtig skovdrift såvel globalt som regionalt (Europa, EU), og ved at arbejde 

for bæredygtig skovdrift i både Norden og Østersøområdet. 

2 Sammenlignet med Danmarks nuværende årlige CO2 udslip på ca 60 mio tons kulstof er der tale om en kulstofbinding 

på ca. 5%. Altså et lille skridt i den rigtige retning, men ikke nogen selvstændig løsning.



Side 22-25 fra Paludan-Müller ”Det globale miljø”







Bilag til time 18 + 19: 

FYSIK - evalueringseksperiment: 

Opstilling af eksperiment om Jordens strålingsbalance: 

Materialer: 

Gennemsigtigt kar (eks. plast akvarium), kraftig lampe (500W), lavt gennemsigtigt kar/fad, 

elektronisk termometer gerne med dataopsamling, kort karton. CO2(g) evt produceret v. eddike og 

bagepulver. 

Forsøgsopstilling: 

A Lampen repræsenterer Solen i vores eksperiment. Det er afgørende at lampen ikke ændres 

undervejs i forsøgene. Selv små ændringer i lampens position kan påvirke eksperimentet! 

B Et stort lavt kar med 1 cm vand er placeret under lampen. Dette skal bruges for at absorbere 

varmestrålingen fra lampen som ellers vil forstyrre vores malinger. Normale glødepærer som vi 

benytter udsender langt det meste af deres lys som varmestråling. Dette er i modsætning til 

Solens lys som hovedsageligt foregår i det synlige område af det elektromagnetiske spektrum. Ved 

at indsætte et vandfad absorberes varmestrålingen mens den synlige del af det elektromagnetiske 

spektrum passerer igennem til vores prøvekammer. Derved simuleres den virkelige proces. Hvis 

man laver eksperimentet i direkte sollys kan man naturligvis udelade dette vandkar. 

C Dette er vores “prøvekammer” som repræsenterer den atmosfære som vi gerne vil måle på. Vi 

kan således måle på almindelig atmosfærisk luft med et indhold på ca. 0,038% CO2 Men også 

kunstigt øge indholdet af CO2 i atmosfærens



D I bunden af vores ”prøvekammer” skal vi simulere jordoverfladen. Som start anbefales det at 

man lægger et stykke sort karton da det giver den største absorption af ”sollyset” fra lampen og 

dermed det største signal. Man kan dog ændre overfladen i forsøg på at undersøge indvirkningen 

af albedo på temperatur (se herunder). 

Termometeret lægges, så temperatursensoren ikke rører beholderen. 

Forsøgsopstillingen er ekstremt følsom, og I vil kun kunne måle udslag hvis forudsætningerne for 

referenceforsøget og de andre forsøg er HELT ens. 

Udfør flg. eksperimenter: 

Eksperiment 1 - Reference-eksperimentet. 

UDFØRELSE: Udfør blot forsøget som beskrevet ovenfor, med et sort stykke karton som ”jord”. 

Bemærk. Reference eksperimentet skal laves hver gang opstillingen har været pakket sammen 

eller ændret. 

OPGAVE: Lav en kurve over temperaturen som funktion af tiden. Beskriv kurven. Hvorfor opstår 

der en ligevægtstemperatur? Hvad er ligevægtstemperaturen? 

EKSTRAOPGAVE: Beskriv hvorfor det er nødvendigt at lave et såkaldt reference-eksperiment 

(kontrol-forsøg). (læs evt. om ”control experiment” på Wikipedia.org) 

Eksperiment 2 - Albedoændringer. 

Forsøg at ændre Albedo af bundens overflade. Det kan eks. gøres ved at lægge et stykke hvidt eller 

sort papir i bunden. Opstil en hypotese inden du udfører eksperimentet. Lav en temperaturkurve, 

som i reference eksperimentet. 

Diskutér efterfølgende om dine målinger stemmer overens med din oprindelige hypotese. 

Eksperiment 3 - Øget vanddamp. 

TEORI: Ifølge teorien er vanddamp en kraftig drivhusgas. I Jordens klimasystem fungerer 

vanddamp i en selvforstærkende mekanisme, idet luft kan indeholde mere vanddamp når det 

opvarmes. Hvis temperaturen stiger som følge af øget CO2 vil det føre til mere vanddamp i 

atmosfæren. Da vanddamp i sig selv er en drivhusgas vil dette opvarme atmosfæren yderligere – 

hvorved der kan indeholdes mere vanddamp osv. 

EKSPERIMENT: Vi vil gerne undersøge denne tilbagekobling eksperimentelt. Derfor tilføjer vi nu et 

lille vandbad til vores forsøg. Sørg for at der kun er få mm vand i vandbadet (det er nemlig rigeligt). 

Inden forsøget udføres skal I på baggrund af teorien opstille en hypotese for hvorledes I forventer 

temperaturen udvikler sig i forhold til reference-eksperimentet.



Eksperiment 4 - CO2-eksperimentet. 

TEORI: Læs om Jordens strålingsbalance. 

EKSPERIMENT: Undersøg hvordan temperaturen stiger, når der tilføres ekstra CO2. Dette forsøg er 

meget følsomt for små ændringer i opstillingen, og det er svært at få et signal der ændrer sig som 

forventet i forhold til referenceeksperimentet. 

I kan tilføre CO2 vha. gas-flasken. 

OPGAVE: Lav en kurve over temperaturen som funktion af tiden, og sammenlign denne med 

reference-eksperimentet. 

Eksperiment 5 - Andre undersøgelser: 

Find selv på andre undersøgelser. Det kunne eks. være at tilføre planter eller ændre styrken af 

pæren på jeres lampe. HUSK variabelkontrol – altså man må kun ændre en variabel ad gangen. 

Den endelige rapport (fysik): 

Rapporten skal indenfor problemformuleringen indeholde besvarelser af problemstillingerne. 

Herefter skal ovenstående eksperimenter beskrives i rapportform, som en form for rapport i 

rapporten. Specielt skal CO2 eksperimentet, vanddampeksperimentet og albedoeksperiementets 

resultater præsenteres, forklares og fortolkes (her kan det være en god idé at se på de spørgsmål 

som er ved de enkelte deleksperimenter). Der lægges vægt på, at forsøgene kan sættes i 

sammenhæng med den moderne klimaforskning. Specielt skal I komme ind på de positive 

tilbagekoblinger, som forsøgene illustrerer.



BIOLOGI - evalueringseksperiment: 

Øvelse med fotosyntese og respiration hos vandpest 

Formålet er at påvise fotosyntese og respiration hos vandplanten vandpest (Elodea). De to 

processer søges påvist indirekte ved at registrere om planten optager eller afgiver kuldioxid (CO2). 

Der måles ikke hvor store mængder der præcist afgives eller optages. 

I skal planlægge hvordan fotosynteseforsøget skal stilles op, sådan at I kan opfylde formålet med 

øvelsen. Dvs. at påvise fotosyntese og respiration hos vandplanten vandpest. 

Det er jeres opgave at finde ud af hvordan glassene skal laves og behandles. 

Samlet skal I kunne besvare følgende 5 spørgsmål: 

1. Fjernes CO2 fra vandet når der er vandpest og lys til stede? 

2. Er lys nødvendig for fotosyntese? 

3. Er det vandpest der sørger for et evt. farveskift i lys? 

4. Udskiller vandpest CO2 i mørke? 

5. Er det vandpest der sørger for et evt. farveskift i mørke? 

Glassene sættes op 2 og 2 sådan at de kan svare på spørgsmålene. For hvert par er det vigtigt at 

der kun varieres én faktor ad gangen, jf den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Målet er at der 

sker et farveskift i det ene glas, mens der ikke sker noget i det andet. 

For at besvare de 5 spørgsmål skal der opstilles 5x2 glas = 10 glas. Nogle af glassene vil være ens 

og det samlede antal glas vil kunne reduceres til 6. 

Før I går i laboratoriet og sætter forsøget op skal I udfylde skemaet fra nedenstående hjemmeside, 

hvor man også kan udføre en interaktiv udgave af øvelsen: 

http://www.bioweb.dk/studierum.php?CatID=12&studieobjektId=6&pageNr=2 

Foruden at kunne svare på de 5 ovenstående spørgsmål skal I diskutere følgende i jeres rapport i 

forbindelse med forsøget: 

- Forklar hvordan vandplanters optagelse og afgivelse af luftarten CO2 kan påvises 

ved hjælp af syre-base indikatoren BTB. 

- Hypoteser: Giv en kort begrundelse for hvert af de 6 opstillede glas. Hvad skal de 

bruges til og hvilke eventuelle farveændringer forventes der? 

- Analysér og forklar de observerede resultater i forhold til de opstillede hypoteser og 

forklar herunder hvilke processer der er årsag til de observerede 

indikatorændringer. 

- Forklar eventuelle afvigelse mellem det forventede og det observerede og gør rede 

for fejlkilder og usikkerheder ved forsøget.



Foruden de her ovenfor anførte spørgsmål som knytter sig direkte til forsøget skal følgende generelle 

spørgsmål diskuteres i rapporten: 

1. Hvordan er forholdet mellem optaget CO2 og udskilt CO2 i en skov i vækst (skovrejsning)? 

2. Hvordan er forholdet mellem optaget CO2 og udskilt CO2 i en moden/stabiliseret skov, hvor der 

dannes lige så meget skov som der forsvinder (Planter og træer kan bla. forsvinde ved hugst og 

afbrænding eller når mikroorganismer nedbryder dødt plantevæv) 

3. Hvordan er forholdet mellem optaget CO2 og udskilt CO2 i en skov under afvikling, dvs i en skov 

hvor der afbrændes træer uden at de afbrændte træer erstattes (som fx i regnskoven)? 

4. Hvilken effekt på atmosfærens indhold af CO2 mener du at fældning af store arealer regnskov vil 

have? Forklar. 

5. Hvordan kan forsøgets resultater bruges i forbindelse med tiltag som kan begrænse indholdet af 

CO2 i atmosfæren? Diskutér tiltagets betydning i relation til de andre kilder der indgår i Danmarks 

samlede CO2-udledning (se udleveret figur). 

Husk at forsøget skal sættes ind i en større sammenhæng i forbindelse med jeres rapport om klima.

Jordens klima – fortid og fremtid

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?