21.07.2013 Views

Øvelse 11: Energibalance og vandbalance - rgsj

Øvelse 11: Energibalance og vandbalance - rgsj

Øvelse 11: Energibalance og vandbalance - rgsj

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Øvelse</strong> <strong>11</strong>: <strong>Energibalance</strong> <strong>og</strong> <strong>vandbalance</strong><br />

Formålet med denne øvelsesgang er at sammenfatte de tidligere ganges behandling af klimatiske <strong>og</strong><br />

<strong>vandbalance</strong>mæssige enkeltelementer. For at opnå en sådan oversigt er det rimeligt at se på balancebegrebet.<br />

Balancebegrebet udspringer af ideen om, at stof <strong>og</strong> energi ikke nyskabes eller tilintetgøres; man taler om<br />

kontinuitet; balanceligninger kan derfor opfattes som kontinuitetsligninger for energi (energibalancen) <strong>og</strong><br />

stof (vand <strong>og</strong> is).<br />

<strong>11</strong>.1 <strong>Energibalance</strong>n<br />

<strong>Energibalance</strong>ligningen for jordoverfladen er beskrevet s. 55-69 i klimakompendiet.<br />

Rn + E + H + G = 0 [MJ/m²] (<strong>11</strong>.1)<br />

hvor Rn er nettostrålingen<br />

E er latent varme ved fordampning/kondensation<br />

H er transport af fri varme til/fra atmosfæren<br />

G er transport af varme til/fra underlaget.<br />

Ligningen kan opstilles globalt eller for mindre landområder eller fx en ø.<br />

En direkte bestemmelse af de enkelte led i energibalanceligningen kræver normalt ret omfattende målinger,<br />

jævnfør blot definitionen af nettostråling s. <strong>11</strong> i klimakompendiet, men i de fleste praktiske opgaver<br />

må man gøre n<strong>og</strong>le af de antagelser, der er skitseret nedenfor.<br />

<strong>11</strong>.1.1. Nettostråling<br />

Nettostrålingen ved jordoverfladen, Rn, afhænger i første omgang af den indkommende solstråling, <strong>og</strong><br />

det vil derfor normalt være forsvarligt at udtrykke Rn som en lineær funktion af typen Rn = a + b * Si.<br />

Bestemmelsen af Si er omtalt i øvelse 3. Konstanterne a <strong>og</strong> b afhænger af det aktuelle område, men for<br />

Danmark som helhed kan følgende udtryk anvendes:<br />

Rn = 0.65 Si - 85.4 [MJ/m 2 ] (<strong>11</strong>.2)<br />

Revideret: BUH 06-03-2009<br />

1


<strong>11</strong>.1.2. Varmetransport<br />

Varmetransporten til/fra jorden, G, kan sammenlignes med <strong>vandbalance</strong>ns magasin, ΔR; summeret med<br />

fortegn over et år, skal G være lig 0, hvis da ikke Jorden er ved at blive varmere/koldere. Da G ofte følger<br />

variationen i lufttemperaturen kan følgende udtryk opstilles for beregningen af G<br />

T<br />

G = Cs<br />

⋅<br />

max<br />

− T<br />

Revideret: BUH 06-03-2009<br />

2<br />

min<br />

hvor G = jordvarmeflux [MJ/m 2 ]<br />

Cs = varmekapacitet [MJ/m 3 / o C]<br />

Tmax = årlig maximum lufttemperatur i [ o C]<br />

Tmin = årlig minimum lufttemperatur i [ o C]<br />

2π<br />

⋅ 30,<br />

4 ⋅ month _ number<br />

⋅ COS(<br />

) [MJ/m<br />

365<br />

2 ] (<strong>11</strong>.3.)<br />

For en sandet jord med porevolumen på 40 % <strong>og</strong> hvor porevolumenet er fyldt halvt op med vand er<br />

Cs = 2.1, jvf. figur 6.4 i klimakompendiet. Hvis Tmax = 15.8 °C, Tmin = -0.9 °C, så vil G i juni<br />

(month_number= 6) være lig 2.1((15.8-(-0.9))/2)*cos(2π*30.4*6/365) = -18 MJ/m 2<br />

<strong>11</strong>.1.3. Fordampning<br />

Varmeforbrug ved fordampning, E, kan, hvis vi kender den aktuelle fordampning, Ea, simpelthen beregnes<br />

som Ea*L, hvor L er vands fordampningsvarme 2.47 MJ/kg.<br />

<strong>11</strong>.1.4. Varmetransport til <strong>og</strong> fra atmosfæren<br />

Varmetransport til/fra atmosfæren, H, er meget svær at beregne, hvis man da ikke tager den "lette" vej at<br />

bestemme den som den ubekendte i nedenstående ligning:<br />

Rn + Ea⋅L + H + G = 0 [MJ/m²] (<strong>11</strong>.4)<br />

Eksempel <strong>11</strong>.2. På basis af tallene fra eksempel 8.2 <strong>og</strong> <strong>11</strong>.1. ønskes de enkelte led i energibalancen<br />

beregnet. Jordvarmefluxen, G, beregnes ud fra ligning <strong>11</strong>.3.<br />

I juni måned er G = 2.1((15.8- (-0.9))/2)*cos(2π*30.4*6/365) = -18 MJ/m 2 . Det betyder, at varmen bliver<br />

ledt fra jordoverfladen <strong>og</strong> ned i jorden.<br />

Den latente energi, E, er for juni måned lig 48*2.47 = -<strong>11</strong>9 MJ/m 2 . Da der er tale om et energitab ved<br />

fordampningen, vil fortegnet altid være minus.<br />

Nettostrålingen kan bestemmes ud fra ligning <strong>11</strong>.2.,<br />

dvs for juni måned er Rn = 0.65·585-85.4 = 295 MJ/m 2 .<br />

2


Revideret: BUH 06-03-2009<br />

Si Ta Ea Rn G E H<br />

Dage MJ/m 2 o C mm MJ/m 2 MJ/m 2 MJ/m 2 MJ/m 2<br />

Januar 31 45 -0.4 5 -57 15 -13 55<br />

Februar 28 91 -0.9 10 -26 8 -25 43<br />

Marts 31 209 1.5 25 50 0 -62 12<br />

April 30 365 5.4 50 151 -9 -124 -18<br />

Maj 31 536 10.5 81 263 -16 -201 -46<br />

Juni 30 585 14.5 48 294 -18 -<strong>11</strong>9 -157<br />

Juli 31 552 15.8 87 273 -16 -215 -42<br />

August 31 458 15.7 82 212 -9 -203 0<br />

September 30 274 12.8 46 92 -1 -<strong>11</strong>4 21<br />

Oktober 31 145 8.8 22 9 8 -55 38<br />

November 30 60 4.6 8 -47 15 -20 52<br />

December 31 34 1.2 4 -64 17 -10 57<br />

MJ/m 2<br />

500<br />

400<br />

300<br />

200<br />

100<br />

0<br />

-100<br />

-200<br />

-300<br />

-400<br />

J F M A M J J A S O N D<br />

Måned<br />

3<br />

Rn<br />

G<br />

E<br />

H


<strong>11</strong>.2. Opgaver<br />

Opgave <strong>11</strong>.1.<br />

For årene 1997, 1998 <strong>og</strong> 2000 bestemmes de enkelte led i energibalancen på månedsbasis. Gør rede for<br />

variationen i de enkelte led, specielt hvilken vej energistrømmene går.<br />

Opgave <strong>11</strong>.2.<br />

Opstil <strong>vandbalance</strong>n for jeres område vha. <strong>vandbalance</strong>_2008.xls, hvor I anvender inputparametre fra<br />

jeres nedbørsområde. Anvend kun data fra den dominerende jordtype <strong>og</strong> anvend den gamle nedbørskorrektion<br />

Tabel 1.5. Opgaven svarer til eksempel 10.3.<br />

Besvar desuden følgende spørgsmål:<br />

1) forklar forskellen mellem beregnet <strong>og</strong> målt afstrømning<br />

2) hvad sker der i jeres område, hvis hele landbrugsarealet bliver udlagt til skov?<br />

3) Hvad sker der i jeres område hvis hele landbrugsarealet bliver anvendt til dyrkning af biobrændsel<br />

(dvs. en vårafgrøde)?<br />

Revideret: BUH 06-03-2009<br />

4

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!