med Excel 7.pdf

38,- 

Danmarks mest solgte Excel-publikation 

Start med 

Excel 7 

Kåre Thomsen 

www.KnowWare.dk keep it simple

2 

Start med Excel 7 

Kåre Thomsen 

1 udgave, 1 oplag, nov. 1996 

1 udgave, 2 oplag, maj 1997 

© Copyright 1996, 1997 

All rights reserved, Kåre Thomsen og 

:]^fPaT, Søvænget 1, DK-3100 Hornbæk 

mm@knowware.dk 

ISBN 87-90027-48-5 

KnowWare

Forord 

I mit job underviser jeg blandt andet i Excel. En 

særpræget levevej for en person, der ikke var specielt 

interesseret i regning og matematik i skolen. 

Og sjovt nok har min fascination af Excel især at 

gøre med regning. Jeg elsker at se mit regnskab blive 

til så legende let, at det ligner troldom. Excel er et 

fantastisk program. 

Jeg bruger Excel til alt muligt. Småregning med 

lidt sammenlægning, budgetter, fakturaer, regnskaber 

af enhver art. Opstillinger, der “bare” skal se flotte ud. 

Excel er som skabt til alt skema-agtigt, eventuelt med 

illustrationer og diagrammer. 

Desuden er Excel et udmærket værktøj til små-kartoteker, 

hvilket mange ikke er klar over. Denne brug af 

programmet kaldes populært for "database", hvilket er 

en overdrivelse. Databaser (relationsdatabaser) har 

normalt den egenskab, at de kan få forskellige registre 

til at hænge sammen, f.eks. et kunderegister og et 

fakturaregister. Det kan Excel ikke. Men har du brug 

for en "database" med ét register - fx. et kundekartotek 

eller et register til registrering af overarbejde - så er 

Excel nok den hurtigste, billigste og bedste løsning. 

Hvis du gerne vil videre med “rigtige” databaser vil 

jeg varmt anbefale Microsoft Access og KnowWare 

hæftet Start med Access. Men det er en helt anden 

historie. 

Hvem er du? 

Måske skal du til at bruge Excel for aller første gang i 

dit liv. Og måske har regning og matematik aldrig 

været din stærke side. Måske har du allerede erfaring 

med programmet. Måske hører du oven i købet til 

dem, der altid sad med spidsede blyanter og en opvakt 

adfærd i regnetimerne. Kort sagt, her er både noget for 

nybegyndere og viderekomne. 

Windows 95 

Før du starter på at lære Excel, skal du kende til den 

grundlæggende brug af Windows 95. Du skal kende til 

at åbne programmer og lukke dem igen. Du skal kunne 

minimere, maksimere og lukke vinduer. Du er nødt til 

at kende begreberne fil og mappe, og du må meget 

gerne have arbejdet lidt med arkivprogrammet Stifinder 

(Explorer). Du lærer dette ved enten at gå på kursus, 

lege med din pc selv, læse dig til det eller blot få 

nogen til at vise dig det nødvendigste. 

Du behøver ikke beherske disse ting fra starten. 

Men du kommer ikke uden om dem! 

Hvad er version 7? 

Excel version 5 har længe været god latin. Den hører 

til den populære programpakke Microsoft Office, og 

den hører til i samme miljø som Windows 3.1 (3.11). 

Forord 3 

Excel version 7 er den sidste nye. Den er en del af 

programpakken Office 95. Groft sagt knytter Windows/Office 

95-generationen sig til en verden, hvor 

Pentium-processor, CD-ROM og multimedia er standard. 

Dette hæfte omhandler Excel 7 i den danske version. 

Det meste af hæftet kan bruges til Excel 5, da der 

næsten ikke er forskel på de to versioner. 

Der findes i handlen en anden udgave af hæftet, 

som både omhandler Excel 5 og 7 i dansk version. En 

anden udgave omhandler Excel 7 i engelsk version. 

Hvem er Kåre Thomsen? 

Jeg er 38 år og arbejder free-lance som instruktør. 

Gennem de edb-firmaer og kursusudbydere, jeg 

arbejder for, kommer jeg rundt på mange danske 

arbejdspladser. Mine erfaringer herfra skulle gerne 

komme dig til gode i dette hæfte. 

Ud over undervisning arbejder jeg som konsulent 

med design og udvikling af databaser. Jeg er oprindelig 

uddannet gymnasielærer i fransk, og har siden 

uddannet mig til programmør på Niels Brock - 

suppleret med studier andre steder. 

Notation 

• Der refereres til taster med kursiv, fx tasten Delete. 

• Nogle gange skal du holde en tast nede, mens du 

trykker på en anden. Det vil fx blive beskrevet 

således: Tryk på Ctrl+Delete. 

• Når du skal give en kommando står det også med 

speciel skrift, fx kommandoen Filer, Åbn. 

• Samme skrifttype bruges til at referere til navne og 

felter, du ser på skærmen, fx feltet Filnavn. 

• Henvisninger til kapitler her i hæftet, samt titler på 

anden litteratur står med kursiv, fx. kapitlet Mit 

første regnskab. 

• Endelig skal det nævnes, hvordan du klikker med 

musen. Når der står “Klik på kommandoen Filer”, 

skal du klikke én gang med venstre musetast. Står 

der “Dobbeltklik på filnavnet” er der tale om to 

klik hurtigt efter hinanden, stadig med venstre 

musetast. Står der “Højreklik”, klikker du én gang 

med højre musetast. 

Rigtig god fornøjelse med dit videre arbejde. Du vil 

sikkert opdage, at Excel kan være en rigtig dejlig 

tidsrøver, som får dig til at tilbringe nytteløse timer 

med herlig legen omkring og underholdende perfektionisme. 

.nUH 7KRPVHQ 

November 1996

4 

Lad os komme i gang! 

Lad os komme i gang 

Dette kapitel er for dig, der ikke har brugt Excel før, men som allerede har Windows 95 

og Excel (Office 95) installeret. Hvis du har brugt Excel før, går du videre til de følgende 

kapitler. 

Start 

Måske har du en shortcut til Excel direkte på skrivebordet. Hvis du har, dobbeltklikker 

du på den. Hvis ikke: Klik på knappen Start i skærmens nederste 

venstre hjørne. Vælg Programmer, Microsoft Office, Microsoft Excel. Hvis 

du ikke kan finde disse kommandoer, er Excel sandsynligvis 

ikke installeret. 

Når du er inde i Excel 

Når du er inde i Excel, er du klar til at arbejde med regneark. Lad os først se lidt på, 

hvordan dit skærmbillede ser ud. 

Øverst har du kommando-menuen. Kommandoerne Filer, Rediger osv. bruger du til alle 

former for bearbejdelse: Gemme, åbne og redigere regneark. Det vil blive gennemgået 

lidt efter lidt. 

Nedenunder kommandoerne har du de to værktøjslinier. De består af knapper til at 

“trykke” på - dvs. til at klikke på med musen. De aktiveres hver især med et enkelt klik - 

altså ikke dobbeltklik, som du brugte for at komme ind i programmet. Alt hvad du kan 

gøre med værktøjsknapperne, kan du også gøre med kommandoerne øverst. Knapperne er 

lavet for at du kan spare tid med alle de kommandoer, der bruges mest. Det er f.eks. hurtigere 

at klikke på printersymbolet end at klikke på Filer, Udskriv, OK.

Lad os komme i gang 5 

Under værktøjslinierne har du formellinien. Her kan du altid checke det egentlige indhold 

af en celle. Til venstre i formellinien ser du en angivelse af markørens position. På illustrationen 

står der A1, fordi markøren står i kolonne A, række 1, også kaldet celle A1. 

Nedenunder igen har du arbejdsområdet. Det består af kolonner navngivet med bogstaver 

og rækker navngivet med tal. Her i det hvide område skal dine tal, tekster og formler ind. 

Nederst har du faneblade, som du også kan klikke på. Som du ser, er Ark1 fremhævet, 

fordi Ark1 ligger øverst. Hver gang du starter et nyt regnskab - dvs. opretter en ny fil, 

“fødes” den nemlig standard med 16 tomme, hvide regneark lagt oven på hinanden i en 

projektmappe. Tanken er, at når man arbejder med budgetter og lignende, er der meget 

ofte tale om komplekse sager, hvor mange regnskaber og delregnskaber spiller sammen, 

men det er op til dig selv, om du vil bruge ét eller mange regneark ad gangen. Det kan 

nemt lade sig gøre at slette de 15, du ikke vil bruge og kun bevare Ark1. Du kan til gengælde 

også udvide, så mappen får endnu flere ark, og du kan omdøbe arkene efter behag. 

Mere om dette i kapitlet Projektmapper. 

Nederst på skærmen har du statuslinien. Her kan du se, om fx OVR (overskriv) er slået til 

eller ej. Prøv at trykke på tasten Insert - og se, om der sker noget til højre i statuslinien. 

Nederst til højre er der et særligt felt med teksten Sum=0. Det viser 

summen af alle tal i det markerede område. Det kan vha. højre musetast 

omstilles til at vise fx antal eller gennemsnit. 

Til højre har du et rullefelt. Det ligner en elevatorskakt med en lille, firkantet elevator. 

Den kan du trække op og ned med musen for at bevæge dig i et regnskab, der er større 

end at det hele kan være på skærmen på én gang. Du kan også klikke på pilene i hver ende 

af elevatoren for at køre lidt langsommere. Forneden er der en tilsvarende “vandret 

elevator”, et rullende fortov, som fungerer på samme måde. 

Du kan se på elevatorens størrelse, hvor langt der er til top og bund. Jo større elevatoren 

er, desto kortere er der fra top til bund.

6 

Lad os komme i gang 

Hjælp 

Når du kører fast, trykker du på tasten F1. Hvis du er “inde i noget” får du hjælp til det, 

du er i gang med. Ellers får du et skærmbillede, hvor du kan søge hjælp om et hav af emner. 

Jeg plejer at bruge fanebladet Indeks - 

det er det nemmeste. 

De andre muligheder er: Indhold. Her 

slår du op på en slags “kapitler” i en 

“håndbog”. Den kan være god lige i 

starten. Søg: Lidt langsommelig søgning. 

Giver dig mulighed for at fritekstsøge 

i hjælpeteksterne i stedet for at søge 

på overordnet emne. Smart søgning: 

Giver dig mulighed for at formulere 

et spørgsmål, som en hjælpetroldmand 

så svarer mere eller mindre 

“intelligent” på. 

Eksempel: Sådan søger du hjælp til at oprette et diagram! 

1. Tryk på tasten F1 eller giv kommandoen Hjælp, Microsoft Excel Hjælp. 

2. Vælg fanebladet Indeks. 

3. Indtast et søgeord, fx diagram. 

4. Dobbeltklik på et underemne i listen. 

Læg mærke til de fremhævede (som regel grønne) ord og sætninger i hjælpeteksten. De er 

indgangen til uddybende forklaringer. Det kaldes hypertekst. Når du stiller markøren på 

en hypertekst, ændrer den sig til en pegende hånd. Klik, og du får mere at vide om emnet. 

Mange hjælpetekster indeholder også symboler, der fungerer ligesom hypertekst. 

Hjælp-værktøjet 

Du kan bruge hjælp-værktøjet til at få hjælp til fx. en kommando. Når du klikker på 

knappen, ændres markøren til et spørgsmålstegn. Klik på den kommando, du vil vide noget 

om, fx. Filer, Gem som. 

Hjælpen optræder som en gul etiket med en kort, præcis forklaring.

Dit første regnskab 

Dit første regnskab 7 

Hvordan virker et regneark? 

Excel er et regneark. Et regneark bruger du til at regne i. Derfor ligner det ternet papir. 

Men for at lette overblikket har hver “tern” på regnearket et navn - f.eks. A1. Altid et 

bogstav og et tal, som angiver henholdsvis kolonne og række. Systemet minder om et 

skakbræt. 

I denne model er der skrevet tekst i kolonne A - 

men det kunne lige så godt have været tal. I kolonne 

B har du tallene. Du har en markør, som 

kan bevæges rundt. Lige nu står den i kolonne B, 

række 4 - også kaldet celle B4. Markøren bevæges 

rundt i regnearket med piltasterne, eller du 

klikker på den celle, hvor du vil lave noget. 

I hver celle kan du principielt indsætte én af tre typer information: 

A B 

1 Søm 1200 

2 Skruer 1580 

3 

4 I alt 2780 

5 

• et tal , fx. 1200 

• tekst, fx. I alt 

• en formel eller udregning, fx. =1200+1580 eller =B1+B2 som her i celle B4 (resultatet 

vises så i cellen) 

Informationerne får du ind ganske enkelt ved at placere markøren, hvor du ønsker at skrive 

- og så indtaste, hvad du vil. 

Der kan være meget andet i dit regneark end tørre tal, formler og tekster. Du kan fx 

indsætte tegninger og diagrammer. Du kan endda indtale lyd, hvis du har lydkort. Forestil 

dig, at du dobbeltklikker på en celle, og cellen så “siger” højt og tydeligt: “Tallet er nedrundet 

til fire decimaler”. Det lærer du ikke i dette hæfte, men nu ved du, at det er muligt. 

For at vende tilbage til tal, tekst og formler: De er hjørnestenene i de opstillinger, du 

laver. Tal og tekst kræver ikke særlig forklaring. Det smarte ved regnearket er, at du bruger 

formler. Formlen i den viste model (celle B4) ser således ud: 

=B1+B2 

Det kan læses som “tallet i celle B1 plus tallet i B2”. Hvorfor er det smart? Jo, fordi når 

du så senere ændrer på tallene i enten B1 eller B2, ja så vil formlen omgående foretage en 

ny udregning, og du har straks det ny resultat klar. 

I skolens matematik har du måske prøvet at regne med x, y og z - ofte uden rigtig at 

kunne se anden grund til det, end at det skulle man. Her har du et eksempel på kreativ 

brug af variable: I stedet for x, y og z bruger du i regnearket celleadresser, fx B1. 

Hermed bliver dit budget fleksibelt og egnet til at eksperimentere med og genbruge. 

Du ændrer f.eks. en beløbsstørelse, en procentsats eller en dato, og straks har du et nyt 

resultat på bundlinien. Alle mellemregninger er automatisk på plads. 

Inden vi prøver at opstille et regnskab, skal du lære lidt om de basale redigeringsfunktioner.

8 

Dit første regnskab 

Musemarkøren 

Musemarkøren bruges blandt andet til at flytte markeringen fra ét sted i regnearket til et 

andet. Når du klikker på en celle i arket, markeres den. Musemarkøren kan imidlertid have 

forskelige skikkelser. 

Når musemarkøren befinder sig i selve regnearkets arbejdsområde, har den form af et 

hvidt kors. Den celle, du klikker på, markeres. 

Når du kører markøren hen over værktøjslinjerne, ændres den til en hvid pil. Du aktiverer 

et værktøj ved at klikke på det. 

Rykker du markøren ned i formellinjen, ændres den til et i-mærke. Hvis du klikker, 

kommer der en indsætningsmarkør, og du kan skrive i den markerede celle. 

I særlige tilfælde ændres musemarkøren til et sort plus. Det sker fx når du skal tegne et 

diagram. Se kapitlet Diagrammer. 

Elementær redigering 

Stil markøren i en vilkårlig celle. Indtast: 

Søm↵ 

Lad os nu sige, at du ønsker at ændre det du skrev i cellen. I så fald dobbeltklikker du på 

cellen. Der kommer nu en indsætningsmarkør til syne. Tasten Backspace (bred tast i højre 

side af tastaturet, normalt markeret med en venstrepil) sletter mod venstre, og tasten Delete 

“spiser” det, der står til højre for indsætningsmarkøren. 

Du kan markere med musen ved at 

1) placere musemarkørens I-mærke i starten eller slutningen af det, der skal markeres 

2) holde muse-knappen nede mens du trækker markøren hen over det der skal markeres 

3) slippe muse-knappen når teksten er markeret, som du vil have den 

Når (noget af) teksten i en celle er markeret, kan du fx slette den ved at trykke på tasten 

Delete. Du kan også overskrive den - så snart du skriver blot ét tegn, overskrives ALT det 

markerede. Pas derfor på, når noget er markeret. Kommer du til at slette noget ved en 

fejltagelse, klikker du straks på kommandoen Rediger oppe i kommando-menuen. Der 

kommer nu et “rullegardin” ned, hvor du kan klikke på kommandoen Fortryd. Teksten 

vil igen være som før. 

Hvis du vil slette hele indholdet i en celle, (enkelt)klikker du først på cellen, eller du 

flytter markøren til cellen med piltaster. Tryk derefter på tasten Delete. 

Hvis du vil slette indholdet i mange celler, markerer du først området. Træk markøren 

henover de celler, der skal markeres med museknappen trykket ned. Når området er markeret, 

slettes det med Delete. 

Prøv at opstille det viste regnskab på din egen skærm. I celle B4 skriver du følgende: 

=B1+B2↵ 

Prøv også at ændre på tallene i cellerne B1 og B2. Resultatet på bundlinien skulle gerne 

følge med.

Dit første regnskab 9 

Formler 

=B1+B2 giver os summen af de 2 cellers indhold. I princippet er alle dine formler bygget 

op på denne måde. Til de 4 regnearter bruges tegnene: 

+ plus 

- minus 

* gange 

/ dividere 

^ potens (2^3 er 2 i 3. potens) 

Du bruger desuden parenteser til prioritering af udtryk efter helt normale regler, dvs. hvis 

plus og minus skal udføres inden gange og dividere. 

Lad os prøve at opstille en regning: 

Nu vil vi gerne have en udregning i celle B9 som giver os 

momsen af den opstillede regning. Momsen fås ved at gange 

med 0,25, men inden det sker, skal beløbene for de 3 varer 

lægges sammen, og rabatten skal trækkes fra. Udregningen 

kommer til at se sådan ud: 

=(B3+B4+B5-B7)*0,25 

TIP! Når du bygger en formel op som i det foregående, kan det godt blive lidt uoverskueligt 

at finde celleadresserne. For at gøre det lettere kan du bruge musen til opbygning af 

formlen. Vi prøver lige med den samme formel én gang til. 

Start med lighedstegnet. Nu “forstår” Excel, at du er ved at skrive en formel. Skriv 

dernæst parentesen, og herefter skal celleadressen B3 ind. Det ordner du ved enten at 

klikke på cellen, eller ved at sende markøren derop med en piltast. Prøv at se i formellinien. 

Celleadressen bliver ved at ændre sig, hver gang du klikker på noget nyt. Først når du 

taster regnetegnet (plus), er celleadressen endeligt inde. Du kan nu klikke på en ny celle, 

og derefter taste regnetegnet. Bliv ved på denne måde, indtil hele formlen er bygget op.

10 

Filhåndtering 

Filhåndtering 

Det følgende har du formodentlig kun brug for, hvis du aldrig har arbejdet med Windows 

95 før. Metoderne hér svarer fuldstændig til, hvordan du fx arbejder i Word 7. 

Dit regneark er altid en del af en projektmappe, hvori der er mindst ét ark. I det følgende 

bruges ordene fil og projektmappe i flæng. Læs mere om projektmapper på side 43. 

Gemme filen/projektmappen 

Når du har opstillet dit regnskab på skærmen, skal du gemme det. Ellers vil det være tabt, 

når du slukker for din PC. Giv kommandoen Filer, Gem eller klik på værktøjet Gem. 

Du får nu en dialogboks 

frem, hvor du i feltet 

Filnavn indtaster navnet 

på din projektmappe. 

Du må du bruge op 

til 255 tegn, og der må 

gerne være mellemrum. 

Slut med at klikke på 

Gem. Din projektmappe 

gemmes nu. 

Alle dokumenter 

gemmes i en mappe. 

Hvis du vil gemme i 

en anden mappe end 

den foreslåede, dobbeltklikker 

du på mappens 

navn i feltet med 

mapperne. Du kan gå 

et niveau op i mappehierarkiet 

ved at klikke 

på værktøjet Et niveau 

op. 

Hvis du forlader Excel - fx ved at give kommandoen Filer, Afslut - eller du vil lukke 

projektmappen med kommandoen Filer, Luk - vil du blive advaret, hvis filen er ændret 

siden den sidst blev gemt. 

Gemme under et nyt navn 

Hvis du ønsker at gemme en 2. udgave af din projektmappe under et nyt navn - således at 

du har 2 originaler med hver sit navn - bruger du kommandoen Filer, Gem som og angiver 

nyt navn. Ellers er fremgangsmåden den samme, som når du gemmer en projektmappe 

for første gang. 

Åbne en projektmappe

Filhåndtering 11 

Klik på værktøjet Åbn og klik dig frem gennem mapper på samme måde som beskrevet i 

det foregående under Gemme filen/projektmappen. Dobbeltklik på ønsket filnavn, eller 

klik på filnavnet og på Åbn. 

Oprette ny projektmappe 

Klik på værktøjet Ny projektmappe. 

Flere projektmapper 

Du kan godt åbne en projektmappe eller oprette en ny, selvom du 

har noget på skærmen i forvejen. Projektmapperne ligger så bare 

“oven på” hinanden. Skift fra den ene til den anden med kommandoen 

Vindue. Nederst i menuen klikker du på navnet på den ønskede 

projektmappe. 

Hvis du ønsker at se alle åbne projektmapper på skærmen samtidigt, 

giver du kommandoen Vindue, Arranger. 

Lukke en projektmappe 

Giv kommandoen Filer, Luk eller klik på det næstøverste kryds 

oppe i højre hjørne. Du bliver opfordret til at gemme alle de projektmapper, 

hvor der er foretaget ændringer siden de blev gemt sidst (eller som aldrig har 

været gemt). 

Afslutte Excel 

Giv kommandoen Filer, Afslut eller klik på krydset aller øverst i højre hjørne. Du kan 

også afslutte Excel ved at taste Alt+F4. 

Autogem 

Du gemmer selvfølgelig din projektmappe ofte. Hvis der sker ét eller andet - hvis fx 

strømmen ryger, eller du selv begår én eller anden brøler, så mister du ikke flere timers 

arbejde. 

Du kan imidlertid også vælge at lade Excel gemme automatisk med et af dig defineret 

tidsinterval. Det gøres med kommandoen Funktioner, Autogem. Allerede når du klikker 

på Funktioner, kan du se om Autogem er slået til. Kommandoen vil stå med et √-mærke. 

Hvis kommandoen ikke er der, vælger du ind Funktioner, Tilføjelser. Afkryds Autogem. 

Dette kan gøres, hvis du har foretaget en normal installation. 

Når kommandoen Autogem er tilgængelig, og du har klikket på den, kommer du ind i en 

dialogboks, hvor du kan beslutte hvor ofte, Excel automatisk skal gemme dit arbejde. 

Du kan også vælge, om det kun er den aktuelle projektmappe, den skal gemme, eller 

om det er alle åbne projektmapper. Endelig kan du afkrydse, om Excel skal spørge før der 

gemmes. Slut med at klikke på OK. 

PAS PÅ! For lige at vende tilbage til starten af dette afsnit: Hvad hvis du laver en kæmpe 

brøler selv? Forestil dig, at du ikke har gemt dit dokument for meget nylig, og du kommer 

til at ødelægge en hel masse formler eller lignende. Og lige efter kommer autogem og 

gemmer dit møg! Det er mildest talt en irriterende situation! Du skal altså overveje, på 

hvilken led du vil prioritere sikkerheden. Der er fordele og ulemper ved alting.

12 

Flyt, slet, kopier 


Markere 

Inden du flytter, kopierer, sletter eller formaterer (formatere betyder give et nyt udseende) 

et område, der er større end én celle, skal området markeres. Du trækker markøren hen 

over det ønskede område med musens knap trykket ned. Du vil se, at de celler, du trækker 

henover, bliver sorte. Du slipper musens knap, når du er tilfreds med din markering. 

Hvis du f.eks. vil markere området for det regnskab, du opstillede før, stiller du først 

markøren i det ene hjørne af den firkant, du ønsker at markere. Det kunne være celle A1. 

Du trækker nu nedad mod højre, indtil hele regnskabet er markeret - og så slipper du museknappen. 

Fx i celle B4. Markeringen ser nu således ud: 

Du kan også markere et område blot med piltasterne. Du 

holder Skift (bruges når du vil skrive et stort bogstav) nede, 

mens du bevæger markøren. 

Du kan markere flere områder på én gang. Det kræver blot, 

at du holder tasten Ctrl nede, når du markerer det næste område. 

Hvis du ikke holder Ctrl nede, vil den første markering 

blive ophævet, når du begynder på den næste. 

En markering, du alligevel ikke ønsker, ophæves ved at 

klikke på en vilkårlig celle eller trykke på en piltast. Hvis du ønsker at fylde et område af 

sammenhængende celler ud med tal, kan du markere området først. Hver gang du trykker 

på ↵ vil markøren hoppe til en ny celle i det markerede område. På den måde fyldes fx en 

række eller en kolonne hurtigt med tal. 

Flytte 

Den traditionelle metode, når man skal flytte noget i et Windows-program er: 

1. Markér det der skal flyttes (eller placér markøren der, hvis det kun er én celle). 

2. Giv kommandoen Rediger, Klip (eller tast Ctrl+x). 

3. Stil markøren dér hvor det ønskes flyttet hen. 

4. Giv kommandoen Rediger, Sæt ind (eller tast Ctrl+v). 

Denne metode kan du altid bruge. Den vil aldrig være forkert, men Excel giver dig også 

et smartere alternativ. F.eks. kan du: 

1) Markere området. 

2) Stille markøren i kanten af det markerede. Den vil nu tage form af en hvid pil. Først 

når du ser den hvide pil, er du klar til at flytte. 

3) Du holder nu musens knap nede, mens du trækker det markerede område hen over 

skærmen. Der hvor du slipper, sættes indholdet af det markerede område ind. 

Endelig kan du bruge værktøjsliniens knapper: 

I stedet for kommandoen Rediger, Klip kan du klikke på 

I stedet for kommandoen Rediger, Sæt ind kan du klikke på

Flyt, slet, kopier 13 

Kopiere 

Den traditionelle metode, når man skal kopiere en tekstblok i et Windows-program er: 

1) Markér det der skal kopieres (eller placér markøren der, hvis det kun er én celle). 

2) Giv kommandoen Rediger, Kopier (eller tast Ctrl+C). Det markerede vil nu være 

omkranset af en “levende” stiplet linie. 

3) Stil markøren dér, hvortil det ønskes kopieret. 

4) Giv kommandoen Rediger, Sæt ind (eller tast Ctrl+V). 

Hvis du vil have den “levende” stiplede linie til at forsvinde, trykker du på tasten Esc 

(kan hedde Escape). Så længe den stiplede linie er der, kan du kopiere det, den omkranser, 

ved at stille markøren på stadig nye steder - og taste Ctrl+v. 

Denne metode kan du altid bruge. Den vil aldrig være forkert, men lige som når du 

flytter indholdet af et markeret område, giver Excel dig også her et smart alternativ. 

1) Marker området. 

2) Stille markøren i kanten af det markerede. Den vil nu tage form af en hvid pil. Først 

når du ser den hvide pil, er du klar til at kopiere. 

3) Du holder nu tasten Ctrl og musens venstre knap nede, mens du ganske enkelt trækker 

det markerede område hen over skærmen. Der hvor du slipper, sættes kopien ind. 

Endelig kan du vælge at foretage din kopiering ved hjælp af værktøjsliniens knapper: 

I stedet for kommandoen Rediger, Kopier kan du klikke på 

I stedet for kommandoen Rediger, Sæt ind kan du klikke på 

Nem kopiering 

Læg mærke til, at markøren i regnearket har et “håndtag”. 

Du kan nemt og hurtigt kopiere cellens indhold nedad 

eller mod højre ved at 

1) “røre” ved håndtaget med musemarkøren (uden 

at trykke på knappen) - den får nu form af et + 

2) trykke museknappen ned og holde den nede, 

mens du trækker enten nedad eller mod højre 

Resultatet kommer til at se sådan ud: 

Smart ikke? Men det bliver bedre endnu! For nu forestiller 

vi os, at du vil lave dit regnskab for årets 6 første måneder. 

Så du flytter lige hele molevitten en række nedad (se afsnittet 

om at flytte), og sletter de overflødige ialt. Over tallene 

i kolonne B skriver du: jan (eller Jan eller Januar eller 

Måned 1).

14 

Og nu kommer det morsomme: 


Prøv at “kopiere” jan ind i de 5 celler mod højre 

ved hjælp af håndtaget! 

Så sker der følgende: 

Når Excel kan se, at der er tale om serier, som giver mening, fylder den selv ud med stigende 

værdier. Lige meget om udgangspunktet er 1-1-1995 eller Januar eller Mandag 

eller Periode 1. Prøv selv de forskellige muligheder. 

Hvis du i to celler har følgende stående: 

og begge celler er markeret - så véd systemet, at intervallet er kvartaler og vil overholde 

intervallet, når du fylder ud mod højre. Der vil altså komme til at stå: jan apr jul okt. 

TIP! Prøv at skrive John i en celle. Og prøv så at skrive j i cellen nedenunder. Så skriver 

Excel automatisk John i den nye celle! 

TIP! TIP! Du kan selv oprette nye serier. F.eks. kunne det tænkes, at du også ønsker de 

danske ugedage eller måneder som serie. Det klarer du sådan: 

1. Opstil først listen i en række eller kolonne. 

2. Markér listen. 

3. Giv kommandoen Funktioner, Indstillinger. 

4. Klik på fanebladet Lister. 

5. Klik på knappen Importer. 

6. Klik på OK.

Flyt, slet, kopier 15 

Din nye liste er nu klar til brug. Prøv et andet sted i regnearket at skrive Mandag. Placér 

markøren på cellen, og træk nedad eller mod venstre i fyld-håndtaget. Så skal du se! 

På samme måde kan du oprette lister med danske måneder, og du kan vælge forkortede 

lister med man, tir, ons osv. - og med jan, feb, mar osv. 

Kopiere formler 

Prøv at stille markøren i celle B5 - altså der hvor summen for januar skal ind. Summen 

skal angives med celleadresser, ikke med tal. Indtast nu formlen: =B2+B3↵ 

I cellen vil du se resultatet af 

udregningen, og når din markør 

står i cellen, kan du samtidig se 

formlen i formellinien. (Hvis 

du dobbelklikker på cellen med 

udregningen, kommer formlen 

også til syne her, så du kan rette 

i den). 

Nu forestiller vi os, at du har 

lagt nogle tal ind for de øvrige 5 måneder:

16 


Det eneste du nu mangler, for at gøre regnskabet komplet, er at få summen for de enkelte 

måneder regnet ud. Det kan du enten gøre usmart ved at taste formlen ind i hver kolonne. 

Eller du gør det smart ved at kopiere formlen. Tag fat i håndtaget, og kopiér formlen: 

Læg mærke til, at selvom formlen godt nok er kopieret, så er den ikke blot en gentagelse 

af den første formel. Resultaterne er jo forskellige! Formlen ændrer sig ved kopieringen, 

således at den summerer de tal, der står ovenover den. 

Når formlen =B2+B3 kopieres én celle mod højre, ser kopien sådan ud: =C2+C3. 

Dette kaldes relativ kopiering, og du har selvfølgelig også en anden mulighed, nemlig absolut 

henvisning, som beskrives i næste afsnit. Standard er altså, at formler ændrer sig 

relativt ved kopiering. I stedet for at trække i håndtaget kunne du: 

• Kopiere med Rediger, Kopier og Rediger, Sæt ind. Når sidstnævnte kommando gives, 

skal alle celler, hvortil formlen ønskes kopieret, være markeret. 

• Markere cellen med formlen og samtlige tilstødende celler hvortil formlen ønskes kopieret 

- og give kommandoen: Rediger, Fyld, Til højre (eller Nedad). 

Absolut henvisning 

Vi prøver lige med et andet eksempel. Du har 3 

forskellige lån med en månedlig rente på 2%. Du 

vil gerne se den månedlige rente for hvert af lånene. 

Det kunne du lave sådan: 

Formlen vil give et korrekt resultat for det første 

lån. Men hvad vil der ske, når du kopierer 

formlen? Jo, den vil simpelt hen komme ud af trit 

med procentsatsen, som alle formler jo skulle 

hente ét og samme sted. Prøv selv! Løsningen hedder absolut henvisning - dvs. at celleadressen 

ikke forandres ved kopiering. Det gøres ved at indsætte $-tegn foran kolonne- og 

rækkebetegnelse (hvis de begge skal låses). 

I praksis kan du gøre det ved at stille markøren på den celleadresse, 

der skal låses, og trykke på tasten F4. Men du kan 

naturligvis også blot indsætte dollartegn. Her i eksemplet 

skal kun celle B1 have absolut reference. Når du kopierer 

formlen, skal den jo netop bruge samme procentsats på nye 

lånebeløb. 

Formlen er nu klar til at blive kopieret! 

Fortryd 

Indtastning, sletning, flytning og kopiering, samt andre handlinger, kan fortrydes og gøres 

ugjorte med funktionen fortryd. Klik på værktøjet Fortryd. 

Hvis du alligevel ikke vil fortryde, klikker du en gang mere på samme værktøj: Annuller 

Fortryd!

Formatering 

Formatering 17 

Hvad kan man? 

Spørgsmålet er snarere: Hvad kan man ikke? Du kan få alle slags skrifttyper, i normal, 

fed, understreget, kursiv og alle størrelser. Du kan få dine tal til at præsentere sig med det 

antal cifre, du ønsker, og med angivelse af kr. eller udtryk i procent eller... 

Hovedprincippet ved formatering er, at du markerer det område, du ønsker at give et 

nyt og bedre udseende - og foretager ændringen derefter. Du kan enten markere et område 

på normal vis, eller du kan markere en hel række (eller flere rækker) ved at klikke på 

tallet til venstre for rækken: 

I eksemplet her er der klikket på 5-tallet til venstre. På samme måde kan du markere en 

kolonne (eller flere sammenhængende). 

TIP! Du kan markere hele arket ved at klikke i firkanten mellem A og 1! 

Når du har markeret det, der skal ændres, er du klar til at foretage ændringen. I de fleste 

tilfælde kan du nøjes med de muligheder, der ligger i værktøjslinien. 

Værktøjslinien til formatering 

Skrift 

Værktøjslinien til formatering indeholder disse symboler: 

Den første (med teksten Arial) er en listeboks, og den aktiveres ved et klik på pilen til 

højre i feltet. Her har du mulighed for at vælge skrifttype. Hvilke og hvor mange du får 

frem, afhænger af din installation. I listeboksen ved siden af kan du vælge skriftstørrelse. 

De næste symboler er 

som bruges til Fed, Kursiv og Understreg. 

Disse tre symboler bruger du til justering af tekst eller numeriske værdier. 

Venstrejusteret, centreret, højrejusteret.

18 

Det sidste symbol betyder centrering i 

markeret felt. Det kan fx være smart at 

bruge i overskrifter. Lad os prøve den på 

overskriften i fakturaen. Start med at 

markere det område, hvor teksten skal 

centreres. 

Klik på Overskriften er centreret. 

De næste knapper bruges til at formatere tal. 

Formatering 

formaterer et tal til valuta. Stil markøren på den celle, der skal formateres (eller 

marker område) og klik på knappen. 200 bliver da til kr. 200,00 

bruges til at få tallet til at fremstå som procent. Tallet 1 vil blive formateret til 

100%, tallet 0,2 til 20% osv. 

viser dit tal som decimaltal. 200 bliver til 200,00. 

Prøv at markere alle celler med tal i fakturaen, og klik på komma-knappen. Nu ser regnskabet 

lidt bedre ud end før: 

Hov! Hvad skete der? Tallet i celle B8 er blevet til en grim 

række havelåger! Det skyldes, at der ikke længere er plads 

til hele tallet i cellen. Excel vælger at vise det på denne 

demonstrative måde, frem for at give dig et forkert og misvisende 

tal, hvor der er skåret noget af. 

Inden vi går videre med knapperne, må vi lige have gjort 

kolonne B noget bredere. 

1. Stil musemarkøren lige på den lodrette streg 

mellem kolonnenavnene B og C (i det grå 

område). Markøren får herved form af en 

dobbelthovedet pil med en lodret streg igennem. 

2. Tryk venstre museknap ned - og hold den nede. 

3. Træk mod højre. 

4. Slip museknappen, når kolonnen har den ønskede 

bredde. 

TIP! I stedet for at trække, kan du dobbeltklikke på den lodrette streg mellem B og C. 

Kolonnen tilpasses da den celle i kolonne B, der har det bredeste indhold. 

Rækkernes højde kan justeres på samme måde: ved at trække i den vandrette streg mellem 

to rækketitler (fx. 2 og 3).

Og vi går videre med knapperne: 

Klik dernæst på pilen 

ved rammekombinations-boksen, 

og vælg symbolet 

for streg foroven 

og en dobbelt 

streg forneden. 


bruges til henholdsvis at vise én decimal mere eller én decimal mindre. For 

hvert klik får tallet én decimal mere/mindre. 

er dit ramme- og stregværktøj. Lad os se lidt på isenkramregnskabet igen. Det 

ville se pænt ud med en streg over totalerne og dobbelt understregning. Markér 

først området, der skal have en streg over: 

Du kan i dette galleri 

vælge, hvad du har lyst. 

Bare gå i gang med at 

eksperimentere. 

er farveladeknapperne. Gør din farveskærm og dit farveprint mere 

overskuelige og måske mere festlige. Den første bruges til at vælge 

baggrundsfarve i et markeret område, og den anden til at vælge 

skriftfarve. 

Lad os prøve at gøre fakturaen lidt kønnere. Først ordet faktura. Det skal for det første 

være med skrifttypen Times New Roman, og det skal være størrelse 15 punkt. 

1. Stil markøren i celle A1 (selvom overskriften er centreret, hører den alligevel til den 

celle, hvor den blev indtastet). 

2. Klik på listepilen til højre i feltet (med teksten Arial). 

3. Kør med elevatoren til du finder Times New Roman, som du så klikker på. 

4. Vælg størrelse 15 punkt i boksen ved siden af. 

TIP! Det er såmænd herligt at sidde og lege 

med de mange muligheder for formatering. 

Men nogle gange har du bare ikke tid, og alligevel 

ønsker du et layout der er lidt mere 

end bare normal skrift og sort-på-hvidt. Til 

de situationer kan du bruge kommandoen 

Autoformat.

20 

Formatering 

1. Markér det der skal formateres automatisk. 

2. Giv kommandoen Formater, Autoformat. 

3. Klik på de forskellige muligheder og se i boksen til højre, 

hvordan formatet ser ud. Vælg f.eks. Klassisk 2. 

Din faktura kommer nu til at se sådan ud (og det er kun én af 

mange muligheder): 

TIP! Værktøjslinealen kan slås til og fra med kommandoen Vis, Værktøjslinjer. I dialogboksen 

kan du også med afkrydsning slå Vis værktøjstip til og fra. Værktøjstip er de 

små forklarende tekster, der automatisk kommer frem, når du nærmer musemarkøren til 

en værktøjsknap uden at klikke på den. 

Kopiering af format 

Vi forestiller os nu fakturaen med endnu et nyt 

format, som du møjsommeligt har siddet og 

fremstillet. 

Overskriften Faktura er med stor og fed 

Times New Roman. Helt foroven endnu en 

overskrift: PC-shoppen. Det skal stå med nøjagtigt 

samme format som Faktura. Altså kopierer 

du blot formatet. 

1. Stil markøren i cellen, hvis format du vil 

kopiere. 

2. Klik på værktøjet Formatpensel. 

3. Klik på den celle, formatet skal kopieres til (eller træk musemarkøren henover, hvis 

det er flere celler). 

Sletning af format 

Du kan vælge at sætte en celle tilbage til neutralt format ved at 

1. stille markøren i cellen (eller markere cellerne) 

2. give kommandoen Rediger, Ryd, Formater. 

TIP! Hvis du har ændret formatet i en celle eller et område, kan du fortryde 

handlingen ved at klikke på fortryd-værktøjet


Dit eget talformat 

De fleste vil nok kunne få tallene til at se nogenlunde ud som ønsket ved hjælp af knapperne 

i værktøjslinjen, men selvfølgelig kan der opstå en situation, hvor du ønsker at definere 

dit talformat selv. 

Lad os sige, at du regner med norske kroner, som skal stå i regnearket med NOK foran 

og to decimaler. Du indtaster tallet 5 i en celle, markøren står i cellen, og derefter vil du 

formatere det som NOK 5,00. 

Giv kommandoen Formater, Celler. Kig lidt på dialogboksen. Du er kommet ind under 

fanebladet Tal - men som du ser, kan du også her formatere justering, skrifttype, ramme, 

mønstre og beskyttelse. 

Du kan med andre ord bruge denne kommando i de situationer, hvor du ønsker en så 

speciel formatering af celler, at knapperne på værktøjslinjen ikke er nok. Her er det et tal, 

vi skal formatere, så vi bliver her under fanen Tal. Til venstre i dialogboksen har du feltet 

Kategori. Her vælger du, hvilken type tal, du vil formatere. 

Klik på kategorien Tilpas, som står nederst. Derefter klikker du i feltet Type. 

Formaterne er opbygget omkring et semikolon. Før semikolon står formatet for positive 

tal. Efter semikolon står formatet for negative tal. 

# symboliserer, at cifferet vises, hvis det bærer en værdi. 0 symboliserer, at cifferet altid 

vises. Punktum er tusindgruppeadskillelse og komma er decimaltegn. Farve angives i 

kantede parenteser, fx. [Rød] ved de negative tal. Hvis tallet skal ledsages af en tekst, fx. 

kr, skrives teksten simpelthen dér, hvor du ønsker den. 

I feltet Type indskriver du dit eget format. Når du er færdig med at definere koden, 

klikker du på OK. 

Sådan bruger du talformatet 

Dit format kan bruges overalt i projektmappen. 

1. Stil markøren på det tal, der skal formateres som norske kroner. 

2. Giv kommandoen Formater, Celler. Du skal ind under fanebladet Tal. 

3. Klik på den kategori, det ønskede format tilhører. Hvis du har fulgt eksemplet, klikker 

du på kategorien Tilpas. 

4. Rul ned til - og klik på - den ønskede formateringskode i højre side - og på OK. 

Husk også, at du kan bruge formatpenslen til at gentage et format (se side 20).

22 

Formatering 

Datoformater 

Et emne for sig er datoformater. 

Hvis du i en 

tilfældig celle indskriver 

værdien 1-1, vil du se, at 

det automatisk formateres 

som en dato: 1-jan (i 

år). Prøv at vende tilbage 

til den samme celle 

og indtaste tallet 850. Så 

snart du trykker på ↵ får 

du datoen 29-apr. Hvad 

er nu det? Prøv igen at 

stille markøren på cellen 

- og giv kommandoen 

Formater, Celler. Du ser, at der er valgt et datoformat (under Tilpas) - og du kan naturligvis 

vælge et andet format, hvis du ønsker det. Prøv fx at klikke på kategorien Dato. 

Vælg et format, der viser året. Du vil i så fald se, at der er tale om 29. april 1902. En hilsen 

fra fortiden! 

Hvis du gik ind og valgte ét eller andet “normalt” talformat, ville du igen få værdien 

850. Det vil altså sige, at tallet 850 svarer til datoen 29. april 1902. Forklaringen er, at 

Excel har serienumre indlagt for datoer, startende med 1, som svarer til den 1. januar 

1900. Herfra tælles der op. I skrivende stund har vi den 30. marts 1996, som svarer til serienummeret 

35154. Når du skal bruge en dato, indtastes den som vist med bindestreger, 

og derefter formateres den, som du ønsker. 

Husk at du kan oprette din egen kalender ved at kopiere med fyld-håndtaget, se 

Nem kopiering s. 13. 

Mere om formater 

Se Typografier s. 45, hvordan du kan gemme dine formater som typografier, og blandt 

andet dermed få muligheden for at rette formater med tilbagevirkende kraft! 

Tegninger og pynt 

Sidst jeg havde Matisse på besøg, tegnede han lidt i min Excel 

- bare for at vise, at det kan lade sig gøre. Resultatet ser 

du her. 

Verdens eneste næsten originale Matisse udført i Excel. Inden 

han tegnede, gik han ind og hentede værktøjslinjen til 

tegning: Han klikkede på værktøjet tegning. (Alternativ: Giv 

kommandoen Vis, Værktøjslinjer, afkryds Tegning og klik 

på OK). 

TIP! Det gælder helt generelt for værktøjslinjer, at du selv kan bestemme, om de skal 

hænge og svæve som selvstændige “vinduer” nede i arbejdsområdet, eller om de skal stå 

pænt og nydeligt sammen med de andre værktøjslinjer oppe i toppen. Hvis du vil udskille 

en værktøjslinje oppe fra værktøjsområdet som selvstændigt “vindue”, stiller du musemarkøren 

i værktøjslinjen. Den må ikke røre ved noget værktøj, den skal stå et sted over 

eller under knapperne.


Tryk venstre museknap ned, og hold den nede, mens du trækker værktøjslinjen nedad. Du 

kan tydeligt se en markering af værktøjslinjen på skærmen. Når du slipper museknappen 

et sted i arbejdsområdet, vil din værktøjslinje stå, hvor markeringen viste. 

Når du ikke vil se på værktøjslinjen mere, lukker du den af på samme måde som ethvert 

andet vindue (hvis den står som et vindue) - eller du giver kommandoen Vis, Værktøjslinjer 

og fjerner afkrydsningen for Tegning - og klikker OK. 

Du kan ligeledes trække en værktøjslinje, der ligger og flyder i arbejdsområdet, op til 

toppen af skærmen. Stil markøren på værktøjslinjens titelbjælke. Tryk venstre museknap 

ned, og hold den nede, mens du trækker markøren opad. Slip, når markøren har nået nogenlunde 

det sted, hvor værktøjslinjen nu skal være. Du bestemmer selv, om den skal være 

over eller under de andre værktøjslinjer. Det er simpelt hen et spørgsmål om, på hvilket 

sted, du slipper museknappen. 

Sådan tegner du 

De første 5 værktøjer (fra venstre) bruges til: streg, rektangel, 

elipse, bue og kombinationstegning. Det kan du forresten 

selv finde ud af ved at stille markøren på de enkelte værktøjer 

uden at klikke. Så kommer værktøjstippet frem i form af en lille tekstramme, der siger 

værktøjets navn. 

Knapperne fungerer på den måde, at du klikker på udvalgt symbol, og derefter kan du 

tegne figuren i arbejdsrådet ved at trykke venstre museknap ned der hvor tegningen skal 

begynde, trække markøren til der hvor tegningen skal ende, og slippe museknappen. Når 

tegningen er markeret, dvs. du kan se håndtagene rundt om den, kan du trække i håndtagene 

for at ændre størrelsen på tegningen. Hvis du holder tasten Skift nede, mens du trækker 

i håndtagene, beholder stregen sin retning. Tilsvarende beholder kassen/cirklen sine 

proportioner, hvis det er hjørnerne, du trækker i. 

Du markerer tegningen ved at klikke på den, når din musemarkør er en hvid pil. 

Værktøjet kombinationstegning fungerer på den måde, at du tegner en streg, og klikker 

én gang for at ændre retning. På den måde kan du tegne ret frit. Når du dobbeltklikker, 

er stregen afsluttet. 

Værktøjet tekstboks bruges til at påklistre rammer med 

tekst i regnearket. Du kan formatere teksten som det passer 

dig, og flytte/ændre rammen ved at klikke på den med 

musemarkøren (skal have form af hvid pil) og trække i håndtagene. 

Skyggeeffekten på den viste tekstboks er lavet med værktøjet 

skygge ude til højre i værktøjslinjen. 

Matisse-originalen, som du så i starten i kapitlet, er lavet med værktøjet frihåndstegning. 

Tja, der er nok at gå i gang med! Prøv dig frem med de forskellige knapper. Disse muligheder 

kan få betydning for dig i mange sammenhænge - fx. ved udformning af trykte 

formularer, hvor du lægger vægt på et godt layout. Se kapitlet Udskrift s. 40 for videre 

inspiration.

24 

Formler og funktioner 


Reference 

Cellereferencer kan være relative eller absolutte. Absolut henvisning markeres med et 

$-tegn. Se slutningen af kapitlet Redigering af blokke. 

Navngivne celler 

Sammensætning af formler kan blive en uoverskuelig affære i et stort regnskab. Ofte skal 

du sidde og finde/klikke på den ene intetsigende celleadresse efter den anden, og så ender 

det måske med, at der er fejl i formlen! 

Forestil dig følgende regnskab: 

Dette er endda kun en simpel opstilling. 

Fomlen er OK, men den ville være nemmere 

at tyde, hvis der stod: 

=Lånebeløb*Rentesats/Årlige_terminer 

Et Navn oprettes nemmest på denne måde: 

1. Marker de celler, der skal navngives, her A1:B4. Hvis der til venstre eller over celler 

står brugbare navne, medtages disse i markeringen. 

2. Giv kommandoen Indsæt, Navn, Opret. 

Da du allerede har markeret ledetekster og tal, "ved" 

Excel, at cellerne med tal (til højre i det markerede) 

skal opkaldes efter cellerne med tekst (til venstre i 

det markerede). Derfor er der hak i feltet Venstre 

kolonne. Du accepterer dette ved at klikke på OK. 

Prøv en gang nu at klikke på celle B1. Oppe til 

venstre, hvor du normalt ser benævnelsen for celleadressen, 

har du nu i stedet cellens ny navn: “Lånebeløb”. 

Prøv at klikke på tallene ét for ét - de 

har alle fået navn efter ledeteksten til 

venstre for dem. Også resultatcellen! 

Prøv nu at slette formlen i celle B6. 

Vi vil indskrive den på ny: 

=Lånebeløb*Rentesats/Årlige_terminer 

Denne formel er meget nemmere at forstå, hvis du vender tilbage til et regneark, du ikke 

har kigget på i lang tid!

Formler og funktioner 25 

Funktioner 

Ud over at du selv kan opbygge formler med de kendte regnearter, kan du benytte dig af 

funktioner, der på forhånd er programmeret ind i regnearket. Disse funktioner giver dig 

mulighed for udregninger, som enten ville tage lang tid selv at konstruere, eller som du 

normalt slet ikke kan opstille. F.eks. ydelse på et annuitetslån, hvor du ud fra oplysning 

om lånstørrelse, løbetid, antal årlige terminer og rentesats kan udregne den faste ydelse 

pr. termin. 

De indbyggede funktioner er mangfoldige og er delt op i matematiske, statistiske, finansielle 

osv. Mht. opbygning er de dog bygget op over samme læst, og en praktisk trylleknap 

hjælper dig til den korrekte opbygning. 

Den nemmeste funktion er sum-funktionen, så den starter vi med. 

1. Opstil nogle tal under hinanden. 

2. Klik på cellen under din lille talkolonne. 

3. Klik på sumværktøjet, og straks har du summen under tallene. Formlen er ikke 

=B1+B2+B3. Den har et helt andet udseende: =SUM(B1:B3) 

TIP! Når du har klikket på SUM-værktøjet, omgives de celler, Excel tror, du vil lægge 

sammen, af en “levende” stiplet linie. Hvis du er uenig med Excel, markerer du med musen 

den blok af celler, du vil summere. 

Fælles for funktionerne er: 

• de starter med lighedstegn 

• dernæst kommer funktionens navn (fx SUM) 

• funktionens variable og parametre står i en parentes, adskilt af enten kommaer (som 

betyder “og” eller adskiller variable) eller kolon, (som betyder “fra-til”). 

Guiden Funktion 

Når du skal indsætte en formel, betaler det sig at bruge Guiden Funktion. 

Klik på knappen. 

Du bliver nu ført gennem en række valg, hvor du svarer på de spørgsmål, programmet 

stiller. Hver gang du kommer i tvivl, kan du hente yderligere vejledning ved at trykke på 

tasten F1 for hjælp. 

Læg mærke til, at du i venstre 

side kan vælge de funktioner, der 

er til rådighed i højre side. 

Øverst kan du klikke på Senest 

anvendt og dermed kun se de 

funktioner, du sidst har brugt. Du 

kan også klikke på Alle, hvilket 

vil gøre listen i højre side meget 

lang, men ellers har du det i dialogboksen 

viste udvalg. 

Hvilke smarte ting kan du så 

lave med disse funktioner? I det 

følgende får du nogle eksempler.

26 


Finansielle funktioner 

Her skal du få et eksempel, som du kan bruge til udregning af et annuitetslån - som almindelige 

mennesker normalt ikke kender nogen metode til at udregne. Det kan være 

praktisk at kunne regne på, hvad man præcis kommer til at sidde for i en ny bolig eller 

andet, som er baseret på et lån med fast rente og fast ydelse, kort sagt et annuitetslån. 

Formlen ser således ud: 

=YDELSE(Rente;Antal terminer;Lånebeløb) 

Der er yderligere to parametre, nemlig fv (fremtidsværdi) og type. De bruges hvis man 

ikke vil betale helt ned til nul, eller hvis man betaler i starten af en termin i stedet for 

slutningen. Disse to sidste parametre udelades normalt. 

Lad os tage lånet fra før: 

Denne gang har vi sat teksten Ydelse på for neden. 

I celle B6 vil vi have en funktion ind, der udregner 

annuitetsydelsen på lånet. 

1. Markøren står i den celle, hvor resultatet ønskes 

2. Klik på Guiden Funktion. 

3. Vælg Finansielle i boksen til venstre, og kør ned med elevatoren til funktionsnavnet 

YDELSE i boksen til højre. 

4. Klik på Næste. 

Du får nu denne dialogboks: 

Husk: Indsæt ikke tal - brug celleadresser! 

Du kan flytte vinduet rundt, hvis 

det skygger for de celler du vil have fat 

på. Træk i den mørke bjælke foroven 

(hvor der står Guiden Funktion) med 

musen. 

Den første variabel er rentesatsen. 

Klik i boksen rente, og klik dernæst på 

den celle i regnearket, hvor rentesatsen 

er skrevet. I det viste eksempel er det 

celle B2. MEN: Der bedes om renten 

pr. periode. Cellen indeholder en rentesats pro anno. Af opstillingen fremgår det, at der er 

2 terminer om året. Rentesatsen skal derfor divideres med antal terminer om året for at få 

det, guiden beder om: rente pr. termin. Altså skal der i første felt, hvor du har fået celleadressen 

B2 “klikket ind” yderligere stå et divisionstegn, efterfulgt af den celleadresse, 

hvor antal årlige terminer står (B4):

Måske virker det lidt overdrevet med 

disse celleadresser...men forestil dig, at 

forudsætningerne for lånet siden ændres. 

Så skriver du bare de nye tal ind 

foroven i regnskabet, og formlen vil 

straks udregne den nye ydelse. 

Nå, vi må videre: Klik i feltet nper 

(antal perioder). Der er i vort lån her 2 

terminer på et år. Altså skal antallet af 

år ganges med antallet af terminer pr. 

år: 


Endelig skal du klikke i feltet nv (now value, nu-værdi), som er selve lånebeløbet. Det 

står i celle B1. 

Nu er du klar til at indsætte funktionen. 

Klik på Udfør. 

Optager du et annuitetslån på 7000 kr. til en rente på 14,5% over 4 år og med 2 årlige 

terminer, er den halvårlige ydelse 1.183,66 kr. Denne ydelse angives som et negativt tal, 

men fortegnet kan vendes til plus - det ser du et eksempel på om lidt. 

Nu har du faktisk en meget sjov lille model, som kan bruges til alle annuitetslån. Gem 

den som en slags maske, og brug den når som helst, det er relevant. Du kan til enhver tid 

overskrive lånebeløb, rentesats, løbetid og antal terminer. Den korrekte ydelse vil omgående 

blive udregnet af funktionen!

28 


Matematiske funktioner 

Når du skal indsætte en matematisk funktion, bruger du Guiden Funktion. 

Klik til venstre i dialogboksen på Mat og trig. Du får nu en liste frem i højre 

side med udelukkende matematiske og trigonometriske funktioner. De fleste har 

du normalt ikke brug for til almindelige budget- og regneopgaver, men de kan være nyttige, 

hvis du arbejder med matematik. I så fald henviser jeg indtil videre til programmets 

udmærkede hjælpefunktion (se side 6). 

Vi andre bruger stort set disse: 

ABS ...........................giver den absolutte værdi af et tal. Den absolutte værdi af 2 er 2. 

Den absolutte værdi af -2 er også 2. 

AFKORT ...................afkorter et tal til et heltal. Skærer altså decimalerne af. Når du regner 

videre med tallet er decimalerne ikke længere med! 

AFRUND...................afrunder et tal til et angivet antal decimaler. Modsat AFKORT rundes 

der op eller ned. Bruger du tallet videre, regnes der med den afrundede 

værdi! 

POTENS ....................giver resultatet af et tal opløftet til en potens 

PRODUKT ................ganger argumenterne 

REST .........................giver restværdien fra division 

SUM...........................lægger argumenterne sammen. Denne bruges, når du 

betjener dig af sum-værktøjet. 

TÆL.HVIS.................Tæller antallet af værdier, der opfylder et bestemt kriterium. 

I det følgende gives et eksempel på brugen af de matematiske funktioner. 

Absolut værdi 

Formlen =ABS(tal) skal nævnes her, fordi den kan være nyttig som eksempel i forbindelse 

med den ydelse, du regnede ud i det foregående. Ydelsen havner i dit regnskab som et 

negativt tal. Måske vil du have ydelsen uden minus foran. 

1. Dobbeltklik i cellen med ydelsen. 

2. Rediger formlen så den nu kommer til at se sådan ud: 

3. =ABS(YDELSE(B2/B4;B3*B4;B1)) 

4. Resultatet i cellen vil nu blive positivt. Læg mærke til, at parenteserne for funktionen 

ABS helt omslutter den anden formel. 

Resultatet er, at du nu får ydelsen ud som et positivt tal. 

Statistiske funktioner 

Igen gælder det, at der findes et hav af funktioner, som ingen almindelige mennesker nogen 

sinde vil bruge. De mest almindelige er: 

MAKS........................Returnerer den maksimale værdi fra en liste med argumenter. 

MIDDEL....................Returnerer middelværdien (gennemsnittet) af argumenterne. 

MIN ...........................Returnerer den mindste værdi fra en liste med argumenter. 

TÆL...........................Tæller antallet af tal på en liste med argumenter.


Maksimum, minimum, gennemsnit 

Her ser du en opgørelse over antallet af mål for forskellige sportsklubber i en periode: 

Vi ønsker nu at indføre lidt statistik til højre. Her kan funktionerne MAKS, MIN og 

MIDDEL bruges. I funktionens parentes angiver du det område, funktionen skal gælde 

for, men det giver sig selv, når du bruger Guiden Funktion. 

Vi starter med at finde det højeste antal mål, der har være scoret i perioden. Værdien 

skal stå i E2. 

Placér markøren i celle E2 og klik på Guiden Funktion. 

Kør med “elevatoren” nedad i den 

højre rude, indtil du kommer til 

MAKS. 

TIP! Du er hurtigt nede ved 

dem der begynder med M, hvis du 

starter med at taste et M. Dernæst 

klikker du på MAKS. Klik på 

Næste. 

Læg mærke til, at du i dialogboksen 

kan indsætte værdier i to 

felter: tal1 og tal2. tal1er fremhævet 

fordi den skal udfyldes - 

tal2 er frivillig. 

Udfyld feltet tal1 ved at klikke i det. Markér området med målene med musen (du kan 

også skrive celleadresserne, hvis du har lyst til at taste lidt). Klik nu på Udfør - og formlen 

bliver indsat. 

Prøv på samme måde at indsætte formler for MIN og MIDDEL:

30 


TÆL og TÆL.HVIS 

TÆL og TÆL.HVIS kan være ganske smarte. TÆL bruges til at optælle antallet af celler 

i det angivne område, der indeholder værdier: 

TÆL.HVIS bruges til at optælle, i hvor mange af cellerne en bestemt værdi findes. Lad os 

sige, at vi ønsker at vide, hvor mange af klubberne, der har scoret mere end 20 mål i den 

angivne periode. 

Denne funktion kan som alle andre indbyggede funktioner vælges vha. Guiden Funktion. 

Den findes i kategorien Mat og trig. Men du kan også prøve at indsætte den uden at 

bruge guiden. Indtast blot direkte i cellen (husk lighedstegnet): 

Husk: Kriteriet skal i anførselstegn. 

=TÆL.HVIS(område;”kriterium”) 

Lad os prøve med eksemplet: Hvor mange af klubberne har scoret mere end 20 mål? 

Se formlen foroven. Enkelt og effektivt!


Logiske funktioner 

Et udsagn har en sandhedsværdi - enten er det sandt eller falsk. Matematiske udsagn er 

opbygget medsåkaldte operatorer, dvs. 

= lig med 

> større end 

< mindre end 

>= større end eller lig med 

32 

Placér markøren i celle E2 og klik på 

knappen Guiden Funktion. 

Vælg Logisk og HVIS. 

Klik på Næste. 

Udfyld boksen logisk_test 

Til vores opgave skal vi teste, om der i 

kolonnen Tilbage står et negativt tal. 

Det gør du med udsagnet D2

Resultatet er, at funktionen udskriver 

teksten OK. Det skal den også - tallet i 

D2 er ikke mindre end nul. 

Prøv nu at kopiere funktionen til de øvrige 

celler i kolonne E (ved at “trække i 

håndtaget” som beskrevet s. 13). 

Du ser nu, at i celle E4 udskriver 

funktionen en anden tekst - fordi beløbet 

i D4 er mindre end nul. 


Dette er et grundlæggende eksempel, men overvej f.eks., at du i stedet for blot at få funktionen 

til at udskrive en tekst, også kan få det til at foretage en udregning, og så bliver det 

først rigtig sjovt! 

Forestil dig, at du skal afspadsere dit overarbejde. Din arbejdsplads giver dig halvanden 

times afspadsering for hver time du overarbejder. MEN: hvis du overarbejder mere end 3 

timer på en dag, får du 2 timers afspadsering for hver times overarbejde fra og med 4. 

overarbejdstime. Altså: første 3 timer ganges med 1,5 og øvrige timer med 2. 

Gå ud fra følgende opstilling: 

TIP! Datoerne indsættes således: Tast simpelt 

hen 1-1 (husk: det er 1-taller, ikke L) i celle A2. 

Dette formateres automatisk som dato. Hvis du 

er utilfreds med formatet, vælger du et passende 

datoformat efter at have klikket på Format, 

Cells. Se også s. 22 

Formlen, der omregner overtimerne til afspadsering, skal først “smage på” overtimerne: 

Er der mere end 3? Nogle gange ja, andre gange nej, og det er to forskellige udregninger, 

der skal foretages. 

Hvis der er mindre end eller netop 3 timer, skal overtimerne ganges med 1,5. 

Hvis der er mere end 3 timer, skal der afspadseres 4,5 timer for de første 3 timer, og de 

øvrige timer skal ganges med 2.

34 

Formlen ser således ud: 


=HVIS(B2

Lister og kartoteker 

Lister og kartoteker 35 

Excel har en række funktioner, som gør at du kan bruge dit regneark som en lille database. 

F.eks. til kartotek, fakturasystem eller oversigt over din CD-samling. 

Traditionelt kalder man denne anvendelse for “database”, men det er klart, at det ikke 

har ret meget med en professionel database at gøre. Den største forskel er umiddelbart, at 

man ikke i Excel kan få flere tabeller til at spille sammen (således at fx et kundenummer 

“henter” kundens navn og adresse). 

Dette eksempel er et kartotek over naturfredningsforeningen i Gåserød og Sandholt. Her 

kan vi holde styr på medlemmernes navn, adresse, telefonnummer, samt om det enkelte 

medlem er aktivt eller passivt. 

Kartoteket kan blandt andet bruges til brevfletning i Word (eller eventuelt andre tekstbehandlingsprogrammer), 

og i forbindelse med brevfletningen kan vi endda foretage udvalg/filtreringer 

direkte i Word. 

Du kan selvfølgelig også filtrere listen i Excel - fx kan du vælge, at du kun vil se de passive 

medlemmer på skærmen. 

Med i listefunktionen er nem sortering og mulighed 

for anvendelse af en brugervenlig 

skærmformular, der viser dig ét medlem på 

skærmen ad gangen med samtlige oplysninger 

om medlemmet. Her kan du så også søge efter 

et bestemt medlem, og du kan indtaste, redigere 

og slette medlemmer. Alt i alt en ikke ueffen 

samling funktioner, der kan laves til et 

smart lille “system”, hvis man forstår at bruge 

det. 

Grundlæggende regler 

Mine råd er: 

• Læg kartoteket i projektmappens første (øverste) ark . 

• Start med kartoteket i celle A1. 

• Undgå tomme kolonner/rækker. 

• Skriv kolonnetitler med fed skrift, alt andet med normal. Det gavner overskueligheden. 

Oprettelse af kartoteket 

I Ark1 i en nyoprettet projektmappe indskriver du først titlerne på listens kolonner: 

Din liste er nu grundlagt og klar til indtastning af medlemmer! Det kan du gøre enten ved 

at skrive oplysningerne i kolonnerne, eller du kan med det samme anvende skærmformularen. 

Da det er noget nyt og spændende, vil vi selvfølgelig straks prøve det!

36 


Stil markøren i celle A2 som vist på illustrationen (eller et hvilket som helst sted i området 

A1:F2). Klik på kommandoen Data og vælg Formular. Excel spørger nu: 

Excel vil gerne vide, om de 

tekster, der står i række 1, skal 

betragtes som titler. Det kan du 

roligt svare OK til. 

TIP! Hvis du allerede har indtastet mindst ét medlem OG der i mindst én kolonne, hvor 

datatypen ikke er tekst, findes tal, slipper du for dette spørgsmål. I dette tilfælde kan Excel 

nemlig selv se, at teksterne for oven må være titler. Det kunne være en kolonne med 

fx Alder. I sådan en kolonne ville teksten Alder stå i øverste række, og i alle andre celler 

derunder ville der stå et tal. Men OK, alt i alt må det konkluderes, at det er svært at gøre 

det forkert. 

Du er nu klar til at indtaste det 

første medlem. Markøren står og 

blinker i første felt: Fornavn. 

Indtast et fornavn. Og gå videre til 

næste felt med TAB-tasten, ikke 

Retur. 

Du går baglæns, altså til foregående 

felt, med tastkombinationen 

Skift+TAB. 

Når du er færdig med at indtaste 

medlemmet, klikker du på Ny 

og er klar til næste medlem. 

Når du ikke vil taste flere ind, 

klikker du på Luk. 

Nu tænker vi os altså, at du har været rigtig flittig og lagt alle medlemmerne af Gåserød- 

Sandholt Naturfredningsforening ind: 

Her ligger de så hulter til bulter, men du kan sortere og filtrere dem, som du har lyst til.

Sortering 

Du har 2 værktøjer til sortering: 

til stigende sortering. 

til faldende sortering. 


Placér markøren i den kolonne, du vil sortere efter, og klik på den ønskede sortering. 

Prøv skiftevis at stille 

markøren i forskellige 

kolonner og sortere 

stigende og faldende. 

Når kartoteket er som 

du ønsker det, husker 

du selvfølgelig at 

gemme projektmappen 

med kommando 

Filer, Gem. 

Søgning 

Du kan bruge formularen til at søge efter et bestemt 

medlem. Giv kommandoen Data, Formular. I formularen 

klikker du på Kriterium. 

Du søger efter et medlem, som hedder Thorsen 

til efternavn. Navnet skriver du i feltet Efternavn. 

Klik på Find forrige og Find næste indtil du har 

medlemmet på skærmen. 

Klik på Formular for at vende tilbage til normal 

formularvisning. 

TIP! Du kan bruge matematiske operatorer, fx < og 

> til dine søgninger. 

Hvis du vil søge efter et medlem, hvis navn begynder med “Th”, angiver du blot dette 

som kriterium. 

Du kan også søge efter alle medlemmer, hvis navn ender med “sen”. Hertil bruges en 

stjerne - du angiver kriteriet: *sen 

Autofilter 

Lad os vende tilbage til den nøgne liste uden formular. Den har du mulighed for at se 

gennem forskellige filtre, således at du kun ser et udvalg af medlemmerne. 

Giv kommandoen Data, Filter, Autofilter (husk markøren skal befinde sig i listen). 

Straks fremkommer der kombinations-pile i dine kolonnetitler:

38 


Nu vil vi kun se medlemmerne fra Sandholt! Klik på pilen ved Postdistrikt. 

Du kan nu vælge mellem: 

(Alle)..........................Alle medlemmer. 

(De 10 øverste) .......De øverste/nederste elementer eller procent i listen. Kun tal. 

(Bruger...) .................Udvalg nærmere defineret af dig selv. 

9000 Gåserød..........Alle medlemmer med postnummer 9000 Gåserød. 

9200 Sandholt .........Alle medlemmer med postnummer 9200 Sandholt. 

(Tomme)...................Alle medlemmer, hvor der ikke er indtastet noget postnummer. 

(Ikke tomme)............Alle medlemmer, hvor der er indtastet et postnummer. 

Klik i første omgang på 9200 Sandholt. Alle andre medlemmer med andet postnummer 

sorteres nu fra! 

Når du igen vil se alle dine poster, klikker du igen på listepilen, og dernæst på (Alle). 

Brugerdefineret autofilter 

Vi vil nu gerne se alle medlemmer, hvis efternavn begynder med J og ender med -sen. 

Klik nu på listepilen ved 

Efternavn. Klik derefter på 

(Bruger...) Du får nu en 

dialogboks frem, hvor du til 

venstre kan angive lighedseller 

ulighedstegn, og til højre 

hvad feltet skal være 

lig/ulig med. I dialogboksen 

kan du også læse, hvordan 

du bruger tegnene * og ?. 

“Alle efternavne der begynder 

med J og slutter med 

-sen” angives således: 

Klik på OK, og dit kartotek er filtreret til kun at vise de ønskede medlemmer. Når du igen 

vil se alle medlemmer, klikker du på listepilen, og derefter på (Alle).


Brevfletning i Word 

Et navnekartotek i Excel er velegnet til brevfletning i Word. Brevfletning vil sige udskrift 

af et enslydende brev til mange forskellige, hvor den enkeltes navn, adresse mv. indsættes 

i brevet. I Word opretter du et standardbrev med kommandoen Funktioner, Brevfletning. 

Først opretter du hoveddokumentet. Når du skal udpege den navneliste, som skal 

levere data, klikker du på Vælg Data og Åbn datakilde. 

Nederst i dialogboksen, i feltet Filtype, skal du angive, at du ønsker MS Excel-regneark 

(*.xls). Gå ind i listen over muligheder ved at klikke på listepilen. 

Og så klikker du dig simpelt hen frem til dit regneark - og klikker OK. 

Hvis du har fulgt de råd, jeg gav på s. 35, vælger du Hele regnearket. 

Du kan nu indsætte fletfelter i dit hoveddokument. 

Yderligere oplysning om brevfletning findes i hæftet Word7 på x og tværs. 

Liste med beregnede felter 

I din database kan du naturligvis også have felter, der foretager en beregning. Hvis du opstiller 

en liste, der kan håndtere fakturaer, kan du få den til at udregne moms mv. 

Her er der indsat formler i kolonne G og H. 

Formlerne kopierer du nedefter i arket så 

langt det behøves - fx hundrede rækker, og 

de kan altid kopieres videre. Disse felter er 

naturligvis ikke tilgængelige, hvis du går 

ind i formularen. 

Når du indtaster en ny post (kartotekskort), 

ser du ikke straks resultatet af de udregnede 

felter. Det indtastede indsættes 

først, du trykker på ↵-tasten eller når du fx 

bladrer en gang væk fra posten og tilbage 

igen.

40 

Udskrift 

Udskrift 

Det er jo nemt nok at udskrive. Du klikker blot på værktøjet udskriv, og straks kommer 

det aktive ark i din projektmappe sprøjtende ud af printeren. Med kommandoen Filer, 

Udskriv kan du desuden specificere, om du evt. vil udskrive flere ark i projektmappen på 

én gang. 

Du kan også vælge først at se udskriften på skærmen. Klik på værktøjet Vis udskrift. Ved 

at klikke kan du zoome ud og ind. 

Din udskrift kommer til at ligne dette. Regnskabet vil stå 

mere eller mindre oppe i øverste, venstre hjørne af papiret. 

Umiddelbart kommer gitterlinierne med på printet. På illustrationen 

ser du ikke, at der automatisk udskrives sidehoved 

og sidefod med hhv. filnavn og sidetal. 

Lad os se, hvad vi kan gøre for at forbedre det. 

Mit eksempel i det følgende er en faktura. Hvis du eventuelt kombinerer dette eksempel 

med en database (s. 35), en skabelon (s. 45) og et par makroer, kan du lave et helt 

automatisk system til håndtering af fakturaer, men pas på: lav det ikke alt for finurligt! Så 

betaler det sig bedre at bruge en Access database. Se hæftet Start med Access. 

Alt hvad der skal udskrives 

med fakturaen, stilles 

først op. Anvend formler, 

rammer, skygger og alt 

hvad du ellers kan. Se 

eventuel kapitlet om formatering 

side 17. 

Umiddelbart bliver en udskrift af dette som det ovenfor viste, 

men nu ændrer vi det lidt ad gangen for at nå frem til en 

præsentabel faktura. Sidehovedet er “Faktura” og sidefoden 

indeholder navn og adresse på dit firma. 

Der udskrives ikke gitterlinier, og fakturaens indhold er 

centreret pænt på papiret. 

Ofte vil du være fristet til at gøre den slags med tekstbehandling, 

men vær opmærksom på, at Excel ofte er mere 

egnet til tekstdokumenter af den “lodrette type” - dvs. skemaer, 

kolonneopstillinger, mv. foruden selvfølgelig dokumenter 

med meget talmateriale.

Indstillinger 

Udskrift 41 

Når du bruger Vis udskrift (se 

starten af kapitlet) kan du vælge 

at gå ind i Indstil. 

Her klikker du på fanebladene for at ændre forskellige indstillinger. 

Side 

Her indstiller du primært sideorientering, 

dvs stående eller liggende ark. 

Vær opmærksom på knappen Indstillinger 

i denne dialogboks. 

Ændringer af disse indstillinger er 

generelle for din printerindstilling i 

Windows. 

Margener 

giver sig selv. Eksperimentér på egen hånd. 

Header/Footer 

Klikker du på listepilen ved Sidehoved 

eller Sidefod kan du indsætte færdigstrikkede 

modeller. Ellers går du ind i Tilpas...-knapperne 

og ændrer tekst, skrifttype, 

skriftstørrelse osv. Igen - eksperimentér 

selv. Én ting er sikker: du kan få 

det som du vil have det. 

Til fakturaen skal du have sidehovedet 

Faktura med fed skrift, og navn og adresse 

på dit firma som sidefod. 

Ark 

Her vil jeg især nævne punktet Gitterlinjer 

- som du bruger til at bestemme, om 

gitterlinierne skal printes. Hvis fakturaen 

skal printes uden gitterlinier, må der ikke 

være hak i feltet. Læg også mærke til muligheden 

nederst i dialogboksen: Siderækkefølge. 

Ved at klikke her, kan du 

bestemme, i hvilken rækkefølge siderne 

skal komme, når du udskriver meget store 

regneark. Dette er ikke relevant for vores 

faktura.

42 

Margener 

Udskrift 

I Vis udskrift kan du også vælge at klikke på knappen Margener for oven. Du ser nu 

margenerne som stiplede linier, som du kan flytte med musen. 

Udskrift af begrænset område 

Hvis du ønsker at udprinte en begrænset del af arket, gør du følgende: 

1. Markér det område, du ønsker at udskrive. 

2. Giv kommandoen Filer, Udskriftsområde, Angiv udskriftsområde. Nu er udskriftsområdet 

begrænset til den markerede del af arket. 

3. Udskriv ved at klikke på værktøjet Udskriv. 

Du ophæver printområdet igen ved at give kommandoen Filer, Udskriftsområde, Ryd 

udskriftsområde.

Projektmapper 

Projektmapper 43 

Alle Excel-dokumenter “fødes” som projektmapper med standard 16 ark, og det er så op 

til dig at ændre på indholdet af hver projektmappe, så den indeholder netop det antal ark, 

du skal bruge (mindst 1, højst 255). Arkene navngiver du selv - de oprettes fra naturens 

hånd med de opfindsomme navne Ark1, Ark2 osv. 

TIP! Du bestemmer selv, hvor mange tomme ark, nye projektmapper oprettes med som 

standard. Vælg Funktioner, Indstillinger, Standard. 

Tanken er jo selvfølgelig, at hver projektmappe svarer til en “sag”. Med fx. en database, 

et budget, delregnskaber, diagrammer mv. 

Nederst i dit skærmbillede har du fanebladene i “ringbindet”. Du klikker simpelt hen på 

det ark, du vil ind i. Med pilene ude til venstre går du til første/sidste samt et ark 

frem/tilbage. 

Du bytter om på arkenes rækkefølge ved at klikke på det ark, du vil flytte, holde museknappen 

nede, og trække arket til ønsket position. Du kan tydeligt se en lille sort pilespids, 

der viser, hvor arket vil blive indsat. 

Du kan markere flere ark ved at klikke på dem, samtidig med at du holder Ctrl nede. 

På den måde kan du fx flytte flere ark i én bevægelse. 

TIP! Du kan hoppe fra det ene ark til det andet i projektmappen med tastkombinationen 

Ctrl+PageUp og Ctrl+PageDown. 

Højre museknap 

Ellers bruger du højre museknap til ændringer i dine ark 

- det er langt det nemmeste. Klik på det faneblad, du vil 

ændre, og klik dernæst med højre museknap. 

Du kan nu fx. indsætte nye, tomme ark, slette det/de 

markerede ark eller omdøbe det markerede ark. 

Klikker du med højre museknap over pilene helt ude til venstre, får 

du en liste frem over alle ark i din projektmappe. Klik på det ark, 

du vil ind i.

44 

Projektmapper 

Når arbejdet vokser 

Måske har du allerede oprettet ark, hvor data breder sig så meget, at du ikke rigtig kan 

overskue det hele på én gang, hvilket kan gøre dit arbejde tungere. Det er derfor en god 

idé at overveje om du vil A) fordele dit regnskab over flere ark eller B) se forskellige områder 

af arket i hver sit vindue - på én gang. 

Kæder 

Regnskabet kan enten være fordelt over flere ark i samme projektmappe, eller i forskellige 

mapper. Normalt vil det være langt det mest praktiske, hvis du holder sammenhængende 

regnskaber sammen i én projektmappe. 

For at få data til at hænge sammen, opretter du kæder: tal, som kopieres fra ét ark til et 

andet, og som stadig hænger sammen. Det vil sige, at hvis tallet ændres i det ark, du kopierede 

fra vil det også helt automatisk følge med i det ark, du kopierede til. 

Kopieringen foregår således: 

• Markér den celle eller de celler, der skal kopieres. 

• Klik på Kopier-værktøjet (eller tryk Ctrl+C eller klik Rediger, Kopier). 

• Gå ind i det ark, du ønsker at kopiere til. 

• Giv kommandoen Rediger, Indsæt speciel, Indsæt kæde. 

Kopierne vil nu hænge sammen med de originale tal. 

TIP! Du kan med samme metode oprette kæder mellem data i fx. et Word-dokument og 

et regneark (begge veje). 

Samme ark set i flere vinduer 

Hvis du ønsker, at hele dit enormt store og brede regnskab absolut skal befinde sig i ét 

ark, kan du alligevel se de centrale dele af det på én gang - uanset hvor langt de befinder 

sig fra hinanden i de omkring 4 millioner celler, du har til rådighed i hvert ark. 

For hver gang, du vil oprette et nyt vindue, giver du kommandoen Vindue, Nyt vindue. 

Tilsyneladende sker der ikke noget, men prøv så at give kommandoen Vindue, Arranger, 

Side om side. Nu har du samme regneark i fx fire forskellige vinduer, og kan i 

hvert enkelt vindue rulle hen til det område, du ønsker.

Skabeloner og typografier 

Skabeloner og typografier 45 

Skabeloner 

Hvis du ofte opretter en ny projektmappe med et ganske bestemt udseende og/eller et 

ganske bestemt indhold, kan det betale sig at bruge en skabelon. Det kan fx være en projektmappe, 

der allerede har visse formler indlagt, og nogle på forhånd formaterede ark. 

Opret skabelon 

1. Opret en ny projektmappe. 

2. Redigér den, som du ønsker din skabelon skal være. 

3. Giv kommandoen Filer, Gem som. 

4. Angiv filtypen Skabelon (*.xlt) i feltet Filtype . 

5. Du kommer nu automatisk ind i mappen Templates eller Skabeloner. Vælg evt. ønsket 

undermappe. 

6. Giv filen navn, fx Speciel, og klik på Gem. 

Brug af skabelon 

1. Giv kommandoen Filer, Ny 

2. Dobbeltklik på ønsket skabelon. Læg mærke til, at du 

fra starten har en standardskabelon, der hedder Projektmappe. 

Der oprettes en ny projektmappe magen til skabelonen.

46 


Typografier 

Hvis du ofte bruger en bestemt formatering, fx fed skrift på gul baggrund og NOK (norske 

kroner) med 2 decimaler, kan du oprette en typografi, der automatisk formaterer markerede 

celler på denne måde. Fordelen er, at du i ét hug kan tilføje disse formateringer til 

allerede indtastede data. Hvis du ændrer din typografi, ændres samtlige celler, hvor den 

pågældende typografi er brugt. Hvis du er Word-bruger, kender du måske noget lignende 

fra Word. 

Excel leveres med en række indbyggede typografier. Tallet 58761,585 vil se således ud i 

de forskellige formater: 

58.761,59 1000-sep (2 dec) 

58.762 1000-sep (heltal) 

kr 58.762 Afrundet valuta 

58761,585 Normal 

5876159% Procent 

kr 58.761,59 Valuta 

Alle celler benytter som udgangspunkt Normal. Du kan omdefinere enhver typografi, 

uanset om den er indbygget, eller du selv har oprettet den. 

De typografier, som du definerer, kan benyttes i samtlige ark i en projektmappe. Du 

kan kopiere typografier fra én projektmappe til en anden. 

Arbejde med typografier 

Den letteste måde at oprette 

en typografi: 

1. Formatér en celle, nøjagtigt 

sådan som du vil 

have din typografi. 

2. Giv kommandoen 

Formater, Typografi. 

3. Indtast et navn til din 

style. Du ser nu i dialogboksen, 

hvad din 

style omfatter. 

4. Klik på Tilføj og OK. 

Du kan nu fremover bruge den oprettede typografi ved at markere de celler, der skal formateres, 

klikke Formater, Typografi, vælge en typografi i kombinationsboksen - og 

klikke OK.


Vil du i stedet ændre den eksisterende typografi ud fra én eller flere celler, der har det ønskede 

format, gør du følgende: 

1. Markér celle(r) med 

det ønskede format. 

2. Giv kommandoen 

Formater, Typografi. 

3. Indskriv det eksisterende 

navn på ny. 

4. Klik på OK. 

5. Excel spørger nu, om 

du vil omdefinere din typografi på basis af det markerede. Det svarer du Ja til. 

Men pas på, der er en uhensigtsmæssighed (fejl). Svarer du Nej til at ændre typografien, 

ændres den alligevel!!! 

Det er lidt irriterende, at Excel og Word mht. typografier ikke svarer overens. Det 

havde været rart, hvis fremgangsmåden var helt den samme. I Word kan du markere noget 

tekst, og derefter klikke på typografinavnet i den dertil indrettede kombinationsboks. 

Du bliver så i alle tilfælde spurgt, om du vil a) ændre typografien på baggrund af den 

markerede tekst eller b) vil ændre den markerede tekst ud fra typografien. I Excel er du 

nødt til, som forklaret ovenfor, at overskrive typografinavnet for at få denne mulighed. 

Dine typografier gælder alle projektmappens ark. Du kan også kopiere 

dem til andre projektmapper. Det kræver, at den projektmappe, du 

vil kopiere typografier fra, er åben. 

1. Gå ind i den projektmappe, du vil kopiere typografierne til. 

2. Formater, Typografi. 

3. Vælg knappen Flet. 

4. Klik på ønsket projektmappenavn. 

Hvis du har typografier, der hedder det samme, men er forskellige 

i de to mapper, bliver du spurgt: 

Svarer du Ja, ændres typografierne i 

det modtagende dokument. Svarer 

du Nej, ændres de ikke. 

Til slut i dette kapitel vil jeg henvise til kapitlet om formatering på side 17. Dér finder du 

forhåbentlig alt, hvad du skal bruge til at oprette formater, der kan blive til arbejdsbesparende 

typografier.

48 

Diagrammer 


På mine Excel-kurser glæder kursisterne sig altid til, at vi når til diagrammer. Jeg tror, der 

er to grunde til det: Dels ved de, at nu er det slut med den frygtelige regne-hjernegymnastik, 

dels har de på forhånd en forventning om, at det er hamrende sjovt at lege 

med grafik i Excel! Det er virkelig mad for legebørn. 

På edb-messer og lignende bliver man pudsigt nok ofte overfaldet med diagrammer, 

hvilket sikkert skyldes, at det er grafisk og dermed mere tillokkende end computerskærme 

med tørre, digitale tal, men ude i samfundet er der (stadig) nok flere tørre tal på computerskærmene 

end diagrammer - trods alt! 

Diagrammer kan være utroligt nyttige som kommunikationsmiddel - hvis man bruger 

dem rigtigt. Diagrammer har efter min mening deres berettigelse i de situationer, hvor de 

udtrykker noget markant, noget overraskende. Dér virker det stærkt, hvis “det markante” 

springer i øjnene med det samme. Budskabet opfattes da intuitivt og på en eller anden 

måde dybere og mere følelsesmæssigt hos modtageren, end tal ville have gjort. 

Det kan så tilføjes, at man jo kan gøre tal markante ved hjælp af et diagram, hvis man 

har lyst til at manipulere med sine medmennesker (sådan noget kunne jeg aldrig finde på, 

jeg siger bare, at det kan man). Altså man kan fx lave et søjlediagram, hvor en stigning på 

50 kr. ser ud som om, at Empire State Building pludselig stod på Amager. 

Cirkeldiagrammer er gode, når forholdet mellem tallene i en enkel talrække skal illustreres, 

fx. hvor mange procent af den danske eksporthvede, der sælges i forskellige verdensdele. 

Når du opretter et diagram, kan du vælge mellem to typer: enten et diagram, som fylder 

et helt ark for sig selv (et såkaldt diagramark) 

eller et diagram, som er indlejret i dit regneark 

side om side med talopstillingerne. Det 

sidstnævnte ligger som en selvstændig firkant, 

som du kan flytte rundt eller ændre størrelse på. 

For begge diagramtyper gælder, at de umiddelbart 

er dynamisk kædet til de data, som de 

illustrerer. Det vil sige, at hvis du ændrer på 

tallene, ændres diagrammet automatisk. 

Opret diagram 

Diagrammet er en grafisk fremstilling af nogle 

tal. Derfor skal du først opstille de tal, som du 

ønsker at bygge diagrammet over. Lad os sige, 

at du ønsker at vise salgstallene for søm, skruer 

og bolte i januar, februar og marts. Talopstillingen med ledetekster markeres som vist på 

illustrationen. 

Brug kommandoen Indsæt, Diagram. Du får da valget mellem at oprette et nyt ark i 

projektmappen eller indsætte diagrammet i selve regnearket. Hvis du vil have et diagram, 

som er indbygget i regnearket, og altså ikke oprettet i et selvstændig diagramark, er det 

nemmest at bruge knappen Guiden Diagram. Når du klikker på den, svarer det til kommandoen 

Indsæt, Diagram, På dette ark.


Markøren har nu form som et +. Tegn vha. musen den firkant, der skal indeholde diagrammet. 

Det gøres således: Du placerer først markøren dér, hvor du ønsker diagrammets 

ene diagonale hjørne, trykker musens venstre knap ned (og holder den nede) - og trækker 

til det sted, hvor du ønsker det modsatte diagonale hjørne, hvor du så slipper museknappen. 

Den videres fremgangsmåde er ens for alle diagrammer. Nu kommer fem dialogbokse, 

hvor du designer diagrammet. Først skal du godkende, at det markerede område indeholder 

de tal, diagrammet skal vise. Hvis tallene på forhånd er markerede som vist i det 

foregående, klikkker du blot på Næste. Ellers skal du først markere de tal, diagrammet 

skal vise. 

I den følgende dialogboks skal du vælge diagramtype. Der er 15 typer at vælge imellem: 

Område, Liggende søjle, Søjle osv. Læg mærke til, at nogle af typerne har 3Deffekt, 

hvilket ofte gør sig godt. Klik fx på 3-D søjle og gå videre ved at klikke på Næste. 

I den følgende dialogboks specificerer du et format. Prøv fx format nr. 4 - og klik på 

Næste. Du kommer til en dialogboks, hvor du har mulighed for at vælge, hvad de enkelte 

søjler skal illustrere: måneder eller produkter. Accepter Excels forslag ved at klikke 

på Næste. I den sidste dialogboks kan du indtaste en titel til diagrammet i feltet Diagramtitel. 

Du har også mulighed for at sætte titler på de enkelte akser. Øverst i dialogboksen 

kan du afgøre, om forklaringsboksen i diagrammets højre side skal være der eller 

ej. Når du er tilfreds, klikker du på Udfør. Diagrammet tegnes nu. 

To måder at markere indlejrede diagrammer 

Et indlejret diagram, dvs. ét du har tegnet i selve regnearket, evt ved brug af Guiden Diagram, 

kan aktiveres ved at klikke på det. Diagrammets ramme får derved håndtag, som du 

kan bruge til at ændre størrelsen. Stil markøren på ét af håndtagene, tryk venstre museknap 

ned og hold den nede - og træk til ønsket størrelse er nået. Dette kan gøres i både 

hjørner og sider. 

Når objektet er markeret kan det også slettes, 

flyttes og kopieres. Se afsnittet om denne 

form for redigering side 12. 

TIP! Du kan kopiere dit diagram ind i et 

Word-dokument: 

1. Markér objektet ved at klikke én gang på 

det. 

2. Giv kommandoen Rediger, Kopier. 

3. Gå ind i Word. 

4. Giv kommandoen Rediger, Sæt ind. 

Du kan også markere diagrammet ved at dobbeltklikke på det. Så ser markeringen lidt 

anderledes ud. Denne form for markering bruges, når du fx vil ændre titler og lignende. 

Læg mærke til at menuerne ændres, når diagrammet er markeret på denne måde. Klikker 

du en enkelt gang uden for diagrammet, ændres markeringen tilbage til almindelig objektmarkering 

som beskrevet ovenfor.

50 


Værktøjslinien Diagram 

Når dit diagram-objekt er markeret, dvs. når 

du har klikket på det, og det har “håndtag” i 

kanterne, har du værktøjslinien Diagram til 

rådighed. Hvis ikke, kan du give kommandoen 

Vis, Værktøjslinjer. Afkryds Diagram ved at 

klikke på firkanten, og klik på OK. 

bruges til at ændre diagramtypen. Klik på Ð og vælg ønsket diagramtype. 

er en slags nul-stilling. Uanset hvordan dit diagram tidligere så ud, ændres det 

til et standarddiagram. Dvs. et 2-dimensionelt søjlediagram med forklaring og 

gitterlinier. 

TIP! Det såkaldte standarddiagram er et indbygget format. Du kan selv oprette et andet 

standardiagram-format: 

1. Opret et diagram-objekt, der ser ud som du ønsker din standard. 

2. Dobbeltklik på objektet, så diagrammet er markeret. 

3. Giv kommandoen Funktioner, Indstillinger. 

4. Klik på fanen Diagram. 

5. Klik på knappen Brug 

aktuelt diagram. 

6. Angiv et formatnavn i 

den fremkomne dialogboks. 


8. Klik endnu en gang på OK i dialogboksen Indstillinger. 

TIP! Du kan altid vende tilbage til det indbyggede standardformat: 

1. Giv kommandoen Funktioner,Indstillinger. 

2. Klik på fanebladet Diagram. 

3. Klik på Ð under Standardformat. 

4. Klik på (Indbygget). 

er Guiden Diagram - fuldstændig magen til den, du har oppe øverst på skærmen. 

bruges til at sætte/fjerne gitterlinier i det markerede diagram. 

bruges til at indsætte/fjerne forklaring i diagrammet.


På hvilken led 

skal tallene illustreres? 

Lad os sige, at du er i 

færd med at oprette et 

indlejret diagram, der 

skal illustrere de tal, 

der er vist ovenfor. Du 

vil oprette et 3-dimensionelt 

søjlediagram. 

På et tidspunkt når du 

til den dialogboks, 

hvor du kan vælge, om 

diagrammet skal “vende” den ene eller den anden vej. Prøv selv at oprette diagrammet 

med dataserie i hhv. rækker og kolonner - så ser du forskellen. 

Her et eksempel med de samme tal illustreret med dataserie i hhv. rækker og kolonner: 

TIP! Når diagrammet er tegnet, kan du også “vende” det jfr. ovenstående. Klik på diagrammet, 

så det er markeret (eller gå ind i diagramarket, hvis du har oprettet diagrammet 

som selvstændigt ark), og klik derefter på diagram-værktøjet. Klik på Næste og du er nu 

inde i den dialogboks, hvor du angiver, hvor dataserien skal være. 

Dataetiketter 

Ønsker du fx. at der for hver 

søjle i diagrammet skal indsættes 

en værdi? 

1. Dobbeltklik på diagramobjektet 

(eller gå ind i diagramarket, 

hvis det ikke er et 

integreret diagram).

52 

2. Vælg Indsæt, Dataetiketter. 

3. Udfyld dialogboksen med afmærkning 

for Vis værdi. 


Tilføjelse af data 

Selv når diagrammet er tegnet, kan 

du udvide det med flere data. Vi har 

fx. et diagram, der illustrerer salget i 

januar, februar og marts. 

Nu udvider vi tabellen 

øverst til også at omfatte 

april, maj og juni. 


De nye tal kommer med i diagrammet således: 

1. Markér de nye data som 

vist ovenfor. 

2. Sæt markøren i kanten at 

det markerede område, så 

den får form som en hvid 

pil. 

3. Tryk venstre museknap 

ned og hold den nede. 

4. Træk ned på diagrammet - 

og slip museknappen, når 

markøren er midt i diagrammet. 

Hokus pokus - diagrammet viser nu alle seks måneder!

Makro 

Hvis du arbejder meget med Excel, vil det hurtigt 

vise sig, at der er visse ting du gør igen og igen - 

på nøjagtigt samme måde. Fx. åbne den bestemte 

projektmappe, som du bruger hver eneste dag. 

Hvis du indspiller handlingen i en makro, kan den 

afspilles med ét tastetryk eller ved hjælp af en 

særlig kommando, som du selv opretter og navngiver 

i menuen Funktioner. 

Normalt opretter du makroen ved at slå en “båndoptager” 

til, og dernæst manuelt gøre alt det makroen skal 

kunne afspille. Det er den nemme måde at gøre det på, og 

det er den måde, vi snakker om her i hæftet. 

Makro 53 

Nederst i menuen Funktioner 

kan du indsætte din egen kommando, 

som kan køre din makro. 

Den “svære” måde er at programmere makroen i Visual Basic - det mere eller mindre 

fælles programsprog for alle Office-programmerne. Det bruges især til redigering af allerede 

indspillede makroer. Det kan du læse om i hæftet Videre med Excel. 

Hvis du aldrig har arbejdet med makroer, vil jeg anbefale dig først at gennemgå Eksempler 

at lære makroer efter (sidst i dette kapitel) og dernæst læse kapitlet forfra. 

Hvor gemmes makroen? 

Makroer opbevares som programkode i særlige modul-ark. Dette ark er gemt ét af følgende 

steder: 

• Enten i din såkaldt personlige projektmappe - som åbnes automatisk ved start af Excel, 

og det betyder, at makroen kan køres når som helst, uanset hvilken projektmappe, du 

har gang i. Normalt er denne projektmappe åben og skjult, men du kan få den at se ved 

at give kommandoen Vindue, Vis. Mappen skjules igen med kommandoen Vindue, 

Skjul. Din personlige projektmappe hedder PERSON.XLS og den skal være gemt i 

mappen XLStart, der normalt er undermappe til mappen Excel. 

• eller i en “normal” projektmappe. Makroen kan kun køres, når projektmappen er åben. 

Det kan enten være den projektmappe, du er inde i, når du starter indspilningen af 

makroen, eller du kan vælge at oprette en helt ny projektmappe under oprettelsen af 

din makro. 

Hvilken projektmappe, makroen skal gemmes 

i, afgør du i skærmbilledet Indstillinger, som 

du kommer ind i, når du har givet kommandoen 

Funktioner, Indspil, Indspil ny makro 

(hvis du starter på at indspille makroen uden at 

have en projektmappe åben, hedder kommandoen Filer, Indspil ny makro). 

Når du indspiller en makro, skrives programkoden af en usynlig fe. I Excel Version 4 

brugtes et andet makrosprog. Excel 7 kan sagtens anvende disse makroer, og du kan også 

i Excel 7 oprette version-4-makroer.

54 

Indspilning af en makro 

I princippet gør man “bare” sådan: 

1. Giv kommandoen Funktioner, Indspil, 

Indspil ny makro. 

2. Navngiv din nye makro i dialogboksen - 

og indtast eventuelt en beskrivelse. 

Klik OK. 

3. Gør det, makroen skal gøre. Den husker 

hvert klik/tastetryk bogstaveligt! 

4. Klik på stop-knappen. 

Makro 

Absolut eller relativ reference? 

Når du giver kommandoen Funktioner, Indspil, har du muligheden for at vælge, om din 

makro skal benytte absolutte eller relative referencer. Forskellen kan illustreres med følgende 

eksempel: Under indspilningen flytter du markøren fra celle A3 til celle A4. Det 

kan fortolkes på én af to måder: 

Absolut reference: ............... Flyt markør fra celle A3 til celle A4. 

Relativ reference: ................ Flyt markør én celle nedad. 

Den relative reference vil altid flytte markøren én celle ned, den absolutte vil flytte den til 

celle A4. I 5’eren er det sådan, at hvis du netop er har startet Excel og vil indspille en 

makro, så er kommandoen Anvend relative referencer ikke umiddelbart aktiv (den står 

med gråt). Med andre ord: Du starter først indspilningen. Og så giver du kommandoen 

Funktioner, Indspil, Anvend relative referencer. Og derefter fortsætter du med at indspille 

alle de handlinger, makroen skal “huske”. 

Når der står et √ ved kommandoen betyder 

det, at der anvendes relative referencer i den makro, 

du skal til (er i gang med) at indspille. Ellers 

anvendes absolutte referencer. 

Relative referencer kan slås til og fra undervejs 

i indspilningen efter behov. 

Anvendelse (afspilning) af en makro 

Endnu en gang metoden helt overordnet: 

1. Giv kommandoen Funktioner, Makro. 

2. Klik på makroens navn og dernæst på OK. 

Alternativ: Brug den tastkombination, du selv har udnævnt som genvejsttast. Se eksemplet 

i det følgende afsnit. 

Andet alternativ: Hvis du har oprettet en kommando i menuen Funktioner, kan du også 

bruge den. Også det kan du se i det følgende eksempel.

Eksempler at lære makroer efter 

Makro 55 

Makro åbner et regneark 

Vi indspiller nu en makro, der kan åbne regnearket BudgetNovember.xls. Eksemplet er 

selvfølgelig tænkt - men du overfører det blot på din yndlingsprojektmappe. Formålet 

med dette er, at du kan åbne et regneark, du bruger ofte, med tastkombinationen Ctrl+m 

(eller en anden tastkombination). Ydermere indsættes der en kommando i menuen Funktioner, 

som vi kunne kalde BudgetNovember - den vil også kunne bruges til at køre 

makroen med. 

Vi går ud fra, at du har en projektmappe, der hedder som nævnt ovenfor. Når du følger 

eksemplet, kan du naturligvis blot bruge en anden fil, som findes på din harddisk. 

1. Giv kommandoen Funktioner, Indspil, 

Indspil ny makro (eller Filer, 

Indspil ny makro hvis der ikke er en 

projektmappe åben). 

2. Navngiv makroen, fx. BudgetNovember. 

3. Klik på Indstillinger for at se, om der 

er noget, du vil ændre. 

4. Og det er der: Klik i det aflange felt 

Menupunkt i menuen Funktioner. 

Her skrives den kommando, som skal 

tilføjes til menuen Funktioner. Denne 

kommando vil så kunne køre 

makroen. 

5. Klik på afkrydsningsfeltet Genvejstast 

og angiv bogstav m (eller acceptér 

Excels forslag). Det betyder, at 

makroen kan aktiveres ved at taste 

Ctrl+m. 

6. Klik også i radio-knappen ved Personlig projektmappe. Når makroen gemmes i din 

personlige projektmappe, kan den anvendes når som helst i Excel. Markerer du i stedet 

Denne projektmappe, vil makroen kun fungere, når den aktuelle projektmappe er 

åben (altså den du er i, mens du påbegynder indspilningen). Endelig kan du markere 

Ny projektmappe. Bruger du denne mulighed, gemmes makroen sjovt nok i en ny 

projektmappe, som så altid først skal åbnes, inden makroen kan køres. 

7. Så er vi klar til at køre: Klik på OK. 

Nu skal du i gang med at indspille. Udfør stille og roligt alle de handlinger, makroen 

skal kunne afspille. I dette tilfælde: 

• Filer, Åbn. 

• Vælg det ønskede filnavn. 

• Klik OK. 

9. Dette var, hvad makroen skulle indholde, så du afslutter indspilningen 

ved at klikke på værktøjet Stop. Din makro er nu færdig og klar til brug.

56 

Makro 

Prøv nu at lukke den fil, du åbnede under indspilningen. Du vil nu kunne åbne den så ofte 

du vil ved at køre din makro. Det gøres på én af 3 måder: 

• Enten ved at taste Ctrl+m 

• eller ved at give kommandoen Funktioner, BudgetNovember 

• eller ved at give kommandoen Funktioner, Makro, klikke på makronavnet som er 

BudgetNovember og Afspil. 

Når du siden går ud af programmet, vil Excel spørge dig, om du vil gemme din personlige 

projektmappe, hvor makroen jo ligger gemt (for at den kan være tilgængelig, når som 

helst, du bruger Excel). Ønsker du at bevare din makro, svarer du Ja. 

Makro med relativ reference 

Dette eksempel er lige så simpelt som det foregående. For simpelt, men det er jo også kun 

et eksempel. Prøv det - og så skal idéerne til mere interessante makroer nok komme. 

Makroen skal i al sin enkelhed blot trække ét tal fra et andet. Du stiller 

markøren under de to tal, og når du aktiverer makroen, bliver der i den 

markerede celle indsat en formel, som trækker det nederste af de to tal fra 

det øverste. 

Denne makro skal bruge relative referencer, for den skal 

altid virke på de to celler over den, og ikke på de samme 

to celler hver gang. Så du må give kommandoen Funktioner, 

Record Macro og checke af, om der er √ ved 

Anvend relative referencer. Hvis ikke, klikker du på 

kommandoen. 

Inden vi indspiller makroen, skriver vi nogle tal, vi kan bruge makroen på. Stil markøren 

som vist på illustrationen.

Nu er vi klar til at indspille. 

Giv kommandoen Funktioner, 

Indspil, Indspil ny makro. 

Indtast makronavnet Difference, 

og klik på Indstillinger. Udfyld 

dialogboksen som vist her. Vælg 

fx. genvejstasten Ctrl+t. Bemærk at 

vi denne gang gemmer makroen i 

Denne projektmappe - men det er 

op til dig. Se side 53. 

Klik på OK. 

Makro 57 

Du er nu tilbage i regnearket og skal udføre de handlinger, som ønskes “husket” af 

makroen. 

• Tast et lighedstegn. 

• Klik på det øverste tal. 

• Tast et minus (bindestreg). 

• Klik på det nederste tal. 

• Tryk på Retur. Du har nu indsat en formel, der trækker det nederste tal fra det øverste. 

• Afslut indspilningen ved at klikke på værktøjet Stop eller ved at give kommandoen 

Funktioner, Indspil, Stop indspilning. 

Du kan nu fremover (når denne projektmappe er åben) sætte din markør under to vilkårlige 

tal og afspille din makro. I den aktive celle vil en formel da trække det nederste tal 

fra det øverste. Den hurtigste måde at afspille makroen er at bruge genvejstasten, her 

Ctrl+t. 

Når du gemmer projektmappen, gemmes makroen automatisk med. Den ligger 

nu i et særligt ark i projektmappen. Det ligger helt sidst og hedder Modul1. 

Du kan hoppe derhen ved at klikke på bladesymbolet nederst til venstre 

på skærmen. Se illustrationen. 

Klik dernæst på fanebladet for Modul1 - så kommer du ind og ser, hvordan programkoden 

til din makro ser ud. Bare for sjov, altså. Se mere om ark og projektmapper på side 

43.

58 

Makro 

En knap til din makro 

Hvis makroen bruges i en bestemt projektmappe 

eller skabelon, er det måske 

en idé at tegne en knap, som du kan 

klikke på for at køre makroen. 

For eksempel kunne du have en 

knap, som gemmer din fil (måske under flere forskellige navne) og afslutter. Eller find 

selv på én, der passer til dig. 

Først skal du have din værktøjslinje til tegning frem. Klik på værktøjet tegning eller giv 

kommandoen Vis, Værktøjslinjer. Afkryds Tegning og klik OK. På den fremkomne 

værktøjslinje har du et værktøj, der hedder Knap. Klik en gang på dette værktøj. Markøren 

forvandler sig nu til et kors. Placér markøren dér hvor du ønsker øverste, venstre 

hjørne af knappen. Tryk venstre museknap ned og hold den nede, mens du trækker til det 

sted, hvor knappens diagonalt modsatte hjørne skal være. Slip museknappen. I dialogboksen 

kan du udvælge et makronavn og derefter klikke på OK. Du kan også klikke på knappen 

Indspil og dernæst indspille en makro. 

Når du har valgt et makronavn eller indspillet en ny makro, kommer du tilbage til din 

knap i regnearket. Klik evt. inde i den for at slette navnet og indskrive et nyt navn til den. 

Makro1 og Makro2 siger jo ikke så meget! Hvis du senere vil ændre størrelsen på knappen 

eller selve teksten i den, klikker du på knappen med højre museknap. 

Du ser da, at knappens kant ændrer sig, og du trække i håndtagene for at gøre den større 

eller mindre. Du flytter knappen ved at stille markøren på knappens kant, men ikke på 

et håndtag. Din markør skal have form af en hvid pil. Tryk venstre museknap ned, og 

hold den nede mens du trækker til ønsket position. Klikker du i regnearket uden for knappen, 

får den igen sit “normale” udseende tilbage. 

Læg mærke til, at når knappen har fået tildelt en makro, bliver musemarkøren til en 

lille hånd, der peger, når du nærmer den til knappen. Fingeren “trykker på knappen” ved 

at du klikker. 

TIP! Hvis du har en knap, som ikke har fået tildelt en makro, eller som du vil tildele en 

ny makro, højreklikker du på knappen. Vælg Tildel makro. Vælg et makronavn.

Efterord 

Efterord 59 

Jeg håber, du fik noget ud af at arbejde med dette hæfte. Hæftet er noget ændret siden 

sidste udgave. Skulle du finde en indholdsmæssig fejl, er der 20 gratis hæfter efter eget 

valg at hente hos forlaget. Hvis altså ikke en anden har fundet fejlen før dig! 

Under alle omstændigheder vil jeg gerne høre fra dig, hvis du har ros eller ris til hæftet. 

Men please: Jeg har ikke muligheder for at svare på alle de breve, jeg får. Jeg har 

heller ikke mulighed for at hjælpe dig privat med Excel. Jeg ville gerne, men jeg ville blive 

meget stresset, hvis jeg bare tænkte på at forsøge. 

Efterfølgeren Videre med Excel beskriver blandt andet: 

• Bedre overblik over regnearket. 

• Beskyttelse af regnearket. 

• Mere om lister. 

• Mere om indbyggede funktioner. 

• Revision, fejlfinding. 

• Konsolidering, fx månedsbudgetter sammenlagt til totalbudget. 

• Krydstabulering af data i pivottabeller. 

• Opslag i store tabeller. 

• Matrixer. 

• Målsøgning og problemløsning. Du kender resultatet, men vil vide, hvordan du når 

det. 

• Simulering - hvad er konsekvenserne af fx ændrede rentesatser? Metoderne hedder tabel 

og scenario. 

• Makro. Mere om makrooptagelse. Introduktion til Visual Basic.

60 

Engelsk - Dansk 

Alignment................Justering 

Alternatives.............Indstillinger 

Bold ........................Fed 

Border.....................Ramme 

Chart.......................Diagram 

Clear .......................Ryd 

Close ......................Luk 

Delete .....................Slet 

Edit .........................Rediger 

Exit..........................Afslut 

Font ........................Skrifttype 

Tools.......................Funktioner 

Italic ........................Kursiv 

New ........................Ny 

Open.......................Åbn 

Options ...................Alternativer 

Page Setup.............Sideopsætning 

Paste ......................Indsæt 

Paste Special..........Indsæt speciel 

Patterns ..................Mønstre 

Print Preview ..........Vis udskrift 

Record Macro .........Indspil 

Rename ..................Omdøb 

Save .......................Gem 

Save as...................Gem som 

Size.........................Skriftstørrelse 

Spell check .............Stavekontrol 

Strikeout .................Gennemstregning 

Style........................Typografi 

Underline ................Understregning 

View........................Vis 

Workbook ...............Projektmappe 

Engelsk - dansk - engelsk 

Dansk - Engelsk 

Afslut ...................... Exit 

Alternativer............. Options 

Diagram ................. Chart 

Fed......................... Bold 

Funktioner.............. Tools 

Gem ....................... Save 

Gem som ............... Save as 

Gennemstregning .. Strikeout 

Indspil..................... Record Macro 

Indstillinger............. Alternatives 

Indsæt .................... Paste 

Indsæt speciel........ Paste Special 

Justering ................ Alignment 

Kursiv ..................... Italic 

Luk ......................... Close 

Mønstre.................. Patterns 

Ny........................... New 

Omdøb................... Rename 

Projektmappe......... Workbook 

Ramme .................. Border 

Rediger .................. Edit 

Ryd......................... Clear 

Sideopsætning ....... Page Setup 

Skriftstørrelse......... Size 

Skrifttype ................ Font 

Slet......................... Delete 

Stavekontrol ........... Spell check 

Typografi ................ Style 

Understregning ...... Underline 

Vis .......................... View 

Vis udskrift ............. Print Preview 

Åbn......................... Open

abs, 28 

absolut henvisning i formler, 15 

absolut reference, 24 

absolut værdi, 28 

afslutte Excel, 11 

aritmetiske operatorer, 9 

autofilter, 37 

autosave, 11 

AVERAGE, 28 

beregnede felter i lister, 39 

bibliotek, valg af, 10 

brevfletning, 39 

brugerdefineret autofilter, 38 

brugerdefineret talformat, 21 

celle, 7 

celleadresser, 7 

celleformatering, 21 

centrere, 17 

centrere i markeret område, 18 

centrering i markeret felt, 18 

COUNT, 28 

COUNT.IF, 28 

dato, 22 

Delete-tasten, 8 

elementær redigering, 8 

escape-tasten, 13 

Excel, hvad er det?, 7 

farver, 19 

fed skrift, 17 

filter, 37 

flere projektmapper ad gangen, 10 

flytte, 12 

formatere tal, 21 

formatering, 17 

formatering af celler, 21 

formatering af tal, 18 

formateringskode, 21 

formatpensel, 20 

formel, 7 

formler, 7; 9 

formler og funktioner, 24 

formular til listebehandling, 35 

fortryd, 16 

Function Wizard, 25 

funktionen autosave, 11 

funktioner, 25 

gem, 10 

gem under nyt navn, 10 

hjælp, 25 

højre museknap, 43 

højrejustere, 17 

IF, 31 

justere, 17 

kolonne, 7 

kopiere, 13 

kopiering af format, 20 

Stikord 61 

kopiering af formler, 15 

kopiering på en nem måde, 13 

kursiv, 17 

kæder 

link, 44 

linier, 19 

logiske funktioner, 31 

lukke projektmappe, 11 

markere, 12 

markere en celles indhold, 8 

markering af flere områder, 12 

markør, 7 

matematiske funktioner, 28 

matematiske operatorer, 31 

matematiske udsagn, 31 

MAX, 28 

MIN, 28 

mus, brug af til formler, 9 

navngivne celler, 24 

områder, markering af, 12 

operatorer, 9 

oprette projektmappe, 10 

oprette serier, 14 

ordliste engelsk-dansk, 63 

parentes, 9 

potens, 28 

prioritering med parentes, 9 

produkt, 28 

projektmappe, 10 

pynt, 22 

rammer, 19 

redigering af funktioner, 34 

reference, 24 

regneark, generelt, 7 

regnearter, 9 

regnetegn, 9 

relativ henvisning i formler, 15 

rest, 28 

round, 28 

samme ark i flere vinduer, 44 

serier, 14 

skabeloner, 46 

skrift, 17 

skrifttype, 17 

skærmbilledet, 4 

sletning af format, 20 

slette, 8 

sortering, 37 

starte Excel, 4 

statistiske funktioner, 28 

store regneark, 44 

streger, 19 

sum, 28 

søgning i lister, 37 

talformat, 18; 21 

tal-konstant, 7 

tegne i Excel, 22 

tilføjelser, 11 

trunc, 28 

typografier, 47 

udregninger, 9 

understreget, 17 

valutaformat, 18 

venstrejustere, 17 

værktøjet tegning, 22 

værktøjslinien til formatering, 17 

værktøjslinjer, 22 

ydelse, 26 

åbne projektmappe, 10

Start med Excel 7 

Forord..................................... 3 

Lad os komme i gang! .............. 4 

Start ........................................ 4 

Når du er inde i Excel............. 4 

Hjælp...................................... 6 

Hjælp-værktøjet ................... 6 

Dit første regnskab ................... 7 

Hvordan virker et regneark?... 7 

Musemarkøren........................ 8 

Elementær redigering ............. 8 

Formler................................... 9 

Filhåndtering .......................... 10 

Gemme 

filen/projektmappen ........... 10 

Gemme under et nyt navn .. 10 

Åbne en projektmappe ....... 10 

Oprette ny projektmappe.... 11 

Flere projektmapper........... 11 

Lukke en projektmappe...... 11 

Afslutte Excel..................... 11 

Autogem............................. 11 

Flyt, slet, kopier...................... 12 

Markere ................................ 12 

Flytte .................................... 12 

Kopiere................................. 13 

Nem kopiering ................... 13 

Kopiere formler.................... 15 

Absolut henvisning............... 16 

Fortryd.................................. 16 

Formatering ............................ 17 

Hvad kan man?..................... 17 

Værktøjslinien til 

formatering........................... 17 

Skrift .................................. 17 

Kopiering af format.............. 20 

Sletning af format................. 20 

Dit eget talformat ................. 21 

Sådan bruger du 

talformatet.......................... 21 

Datoformater...................... 22 

Mere om formater .............. 22 

Tegninger og pynt ................ 22 

Sådan tegner du.................. 23 

Formler og funktioner............. 24 

Reference.............................. 24 

Navngivne celler .................. 24 

- kan også bruges til version 5 

Funktioner.............................25 

Guiden Funktion ...................25 

Finansielle funktioner ...........26 

Matematiske funktioner ........28 

Absolut værdi .....................28 

Statistiske funktioner..........28 

Maksimum, minimum, 

gennemsnit..........................29 

TÆL og TÆL.HVIS...........30 

Logiske funktioner................31 

HVIS...................................31 

Mere om funktioner ..............34 

Redigering af funktioner ....34 

Senest anvendt....................34 

Lister og kartoteker.................35 

Grundlæggende regler ........35 

Oprettelse af kartoteket.........35 

Sortering ...............................37 

Søgning.................................37 

Autofilter...............................37 

Brugerdefineret autofilter ...38 

Brevfletning i Word..............39 

Liste med beregnede felter....39 

Udskrift ...................................40 

Indstillinger...........................41 

Side.....................................41 

Header/Footer.....................41 

Ark......................................41 

Margener ............................42 

Udskrift af begrænset 

område ................................42 

Projektmapper .........................43 

Højre museknap....................43 

Når arbejdet vokser...............44 

Kæder .................................44 

Samme ark set i flere 

vinduer................................44 

Skabeloner og typografier.......45 

Skabeloner ............................45 

Opret skabelon....................45 

Brug af skabelon.................45 

Typografier ...........................46 

Arbejde med typografier.......46 

Diagrammer ............................48 

Opret diagram.....................48 

To måder at markere 

indlejrede diagrammer ....... 49 

Værktøjslinien Diagram ....... 50 

På hvilken led skal tallene 

illustreres? ............................ 51 

Dataetiketter ......................... 51 

Tilføjelse af data................... 52 

Makro ..................................... 53 

Hvor gemmes makroen?....... 53 

Indspilning af en makro........ 54 

Absolut eller relativ 

reference?........................... 54 

Anvendelse (afspilning) af 

en makro............................... 54 

Eksempler at lære makroer 

efter ...................................... 55 

Makro åbner et regneark .... 55 

Makro med relativ 

reference............................. 56 

En knap til din makro........... 58 

Efterord................................... 59 

ISBN 87-90027-48-5

med Excel 7.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?