De videregående uddannelser
De videregående uddannelser
De videregående uddannelser
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
4 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> 71<br />
4.1 Indledning 72<br />
4.2 Hvad er entreprenørskabsundervisning<br />
i de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>? 72<br />
4.3 Afgrænsning 75<br />
4.4 Metode 75<br />
Erhvervsakademier og<br />
professionshøjskoler 75<br />
Maritime <strong>uddannelser</strong>,<br />
kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong><br />
samt universiteterne 77<br />
Særlige aktiviteter 77<br />
4.4 Undervisning på de <strong>videregående</strong><br />
<strong>uddannelser</strong> 77<br />
Erhvervsakademier 83<br />
Professionshøjskoler 84<br />
<strong>De</strong> maritime <strong>uddannelser</strong> 89<br />
<strong>De</strong> kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong> 92<br />
Universiteterne 97<br />
4.5 FFE-YE konkurrenceforløb:<br />
Start Up Programme 109<br />
4.6 Særlige aktiviteter 111<br />
4.7 Opsummering 114<br />
71<br />
2011 2010/ 2012<br />
2011
72 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
4.1 Indledning<br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> i Danmark dækker over professionsbachelor- og erhvervsakademi<strong>uddannelser</strong>, maritime<br />
<strong>uddannelser</strong>, de kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong> samt universitets<strong>uddannelser</strong>ne. Uddannelserne udbydes på 9<br />
erhvervsakademier, 11 professionshøjskoler, 11 maritime institutioner, 11 kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner291samt<br />
8 universiteter.<br />
0%<br />
Figur 4.1<br />
Erhvervsakademier Professionshøjskoler Maritime <strong>uddannelser</strong> <strong>De</strong> kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong> Universiteter<br />
5.421<br />
21.425 62.258 144.409<br />
2.389<br />
10%<br />
Ovenstående figur 4.1 giver et overblik over de fem forskellige uddannelsessegmenter med sammenlagt 235.902 studerende.<br />
Langt størstedelen af de studerende, nemlig 61 pct., på de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> er i gang med en universitetsuddannelse,<br />
9 pct. af de studerende på et erhvervsakademi, mens 26 pct. går på en professionsuddannelse. <strong>De</strong>n<br />
samlede bestand af studerende på de maritime samt de kunstneriske og kulturelle uddannelsessegmenter er relativt<br />
lave, svarende til henholdsvis 1 pct. og 2 pct. af det samlede antal studerende på de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>. <strong>De</strong>r er<br />
således stor forskel på størrelsen af uddannelsessegmenterne målt på antal studerende. <strong>De</strong>t samlede antal studerende<br />
er steget med ca. 18.000 siden sidste studieår, og det gælder især andelen af erhvervsakademistuderende og universitetsstuderende.<br />
<strong>De</strong>n seneste kortlægning af entreprenørskab i de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>, der dækkede studieåret 2010/2011, viste,<br />
at 8,7 pct. 302af de studerende deltog i undervisning med entreprenørskabsindhold. I dette års opgørelse vil vi udover at<br />
se på udviklingen i antal fag og kurser også fokusere på, hvilke uddannelsesområder der især har taget entreprenørskab<br />
til sig i undervisningen.<br />
4.2 Hvad er entreprenørskabsundervisning i de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>?<br />
På det <strong>videregående</strong> uddannelsesniveau kan kernefagligheden entreprenørskab foldes ud i specifikke kurser og fag,<br />
hvor den studerende indføres i de bagvedliggende tanker og teorier om innovation, designprocesser, vækst og forretningsudvikling.<br />
<strong>De</strong>tte betyder ikke, at entreprenørskab ikke også som på de andre niveauer i uddannelsessystemet kan<br />
indgå i andre fag som element eller som metode. <strong>De</strong>t handler i de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> stadig om også at stimulere<br />
de studerendes foretagsomhed og undervise i det, der kaldes entreprenøriel kapacitet. 313<br />
29. Danmarks <strong>De</strong>signskole, Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Konservatorskole er nu fusioneret til <strong>De</strong>t Kongelige Danske<br />
Kunstakademis Skoler for Arkitektur, <strong>De</strong>sign og Konservering (KADK). I denne kortlægning fastholdes dog opdelingen i tre enheder for at<br />
kunne sammenligne tallene med de tidligere års opgørelser.<br />
30. Pga. nye informationer om kurser samt opdatering af antallet af indskrevne studerende på institionerne er denne andel korrigeret i f<br />
orhold til kortlægningen af 2010/2011.<br />
31. Hindle, K. (2007): Formalizing the concept of entrepreneurial capacity. Refereed Proceedings of the 2007 ICSB World Conference.<br />
Finland<br />
2011 2012<br />
20% 30% 40%<br />
50%<br />
60%<br />
70%<br />
80%<br />
90%<br />
100%
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Entreprenøriel kapacitet bygges op af viden, evner og erfaring. <strong>De</strong>r ligger i begrebet kapacitet et fremtidigt handlings-<br />
potentiale, som i forbindelse med en entreprenør må ses som hans eller hendes evne til på baggrund af viden og evner<br />
at kunne identificere og skabe muligheder, som vedkommende kan/vil handle på i fremtiden. Gennem den viden og de<br />
evner, den studerende erhverver sig under en entreprenørskabsuddannelse, oparbejder han/hun den erfaring og kompetence<br />
til at kunne se og skabe muligheder, som kan udnyttes i fremtiden. Entreprenøriel kapacitet indebærer således,<br />
at entreprenøren har kompetencen til at bruge sine ressourcer til at skabe, se og udnytte muligheder og på den måde<br />
omdanne dem fra at være ideer til at blive håndfaste resultater.<br />
<strong>De</strong>t gode undervisningsprojekt i entreprenørskab tager højde for, hvad entreprenørskab er i en konkret uddannelsessammenhæng<br />
inden for det givne fagfelt. I sammenhæng hermed kan Shane og Venkataraman’s forståelse af entreprenørskab324skabe<br />
et overblik over, hvad det er, der kan arbejdes med i entreprenørskabsundervisningen inden for<br />
forskellige fagområder og inden for en faglig kategori. I fordansket form er der tale om:<br />
• Hvorfor, hvornår og hvordan muligheder for skabelse af varer og service opstår.<br />
• Hvorfor, hvornår og hvordan nogle mennesker – og ikke andre – opdager og udnytter disse muligheder.<br />
• Hvorfor, hvornår og hvordan forskellige måder at agere på bliver brugt i udnyttelsen af entreprenørielle muligheder.<br />
Undervisererfaringer viser, at der er behov for at nytænke undervisningsformer og stil, når entreprenørskab integreres<br />
som fag. Følgende dimensioner tænkes derfor med, når det handler om didaktik og pædagogik i entreprenørskabsundervisningen:<br />
• <strong>De</strong>n praktiske dimension, der kan handle om involvering af aktører fra praksisfeltet.<br />
• Studenterinvolvering, hvor der arbejdes med måden, hvorpå de studerende bliver involveret i undervisning og<br />
graden heraf.<br />
• Tværfaglighed, der er måden hvorpå der arbejdes med andre fagdiscipliner og graden heraf.<br />
• <strong>De</strong>n internationale dimension, som henviser til udnyttelsen af international viden og erfaringer.<br />
Som på de andre niveauer i uddannelsessystemet er entreprenørskabsundervisning særligt tilpasset de studerendes udviklingstrin<br />
på de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>. Igennem uddannelsessystemet fra 0. klasse til ph.d.-niveau er der udover<br />
den gradvise opbygning af ny viden i forhold til den lærendes udviklingstrin også en stigende fokus på entreprenørskabsfagligheden.<br />
Entreprenørskabsfagligheden ligger således på et højt niveau på de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>. Bladene<br />
i nedenstående blomst afspejler tilsvarende de generelle forhold, der gælder for entreprenørskabsundervisningen på<br />
dette niveau i uddannelsessystemet.<br />
32. Shane and Venkataraman (2000), The Promise of Entrepreneurship as a Field of Research: “the study of sources of opportunities; the<br />
processes of discovery, evaluation and exploitation of oppurtunities; and the set of individuals who discover, evaluate and exploit them”.<br />
73<br />
2011 2012
74 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
2011 2012<br />
Undervisningens<br />
status<br />
Kan enten være et ECTSgivende<br />
fag i sig selv eller<br />
Kultur og ledelse være integreret som<br />
Entreprenørskabskultur skabes metode i et fagfagligt fag.<br />
på institutionen, når ledelsen<br />
fokuserer på rammer og målrettede<br />
incitamenter. Ildsjæle er helt centrale<br />
for udviklingen af fag, viden og<br />
partnerskaber på tværs af institutioner<br />
lokalt, nationalt<br />
Omverdenen<br />
Undervisere og studerende<br />
forholder sig aktivt, undersøgende<br />
til muligheder og behov i ind- og<br />
udland, samarbejdspartnere, netværk<br />
og økonomiske ressourcer.<br />
<strong>De</strong>r involveres rollemodeller.<br />
Figur 4.2<br />
og globalt.<br />
Studerende<br />
Udvikler kompetencer, så de<br />
kan sætte handling bag egne idéer<br />
og bibringe innovative løsninger.<br />
<strong>De</strong> anspores til at være åbne for<br />
muligheder, vurdere muligheder og<br />
sætte egne kompetencer i spil<br />
med andres i fx teams og<br />
netværk.<br />
Entreprenørskab er, når der bliver<br />
handlet på muligheder og gode idéer,<br />
og disse bliver omsat til værdi for andre.<br />
<strong>De</strong>n værdi der skabes, kan være af<br />
økonomisk, kulturel eller social art.<br />
Underviser<br />
Underviseren formidler,<br />
guider, rådgiver samt motiverer.<br />
Underviseren søger kongruens mellem<br />
de kompetencer de studerende<br />
skal udvikle, valg af metoder og<br />
eget værdigrundlag for at skabe<br />
autentiske læringsforløb<br />
Rammer<br />
Rammerne kan rumme og<br />
understøtte varieret undervisning.<br />
Undervisningen omfatter fx både<br />
undervisning på uddannelsesinstitutionen<br />
og aktiviteter uden for<br />
undervisningens traditionelle<br />
rammer<br />
Metode<br />
Undervisningen kan variere<br />
mellem oplæg, vejledning og en<br />
mere coachende form. Metoder<br />
vælges ud fra et mål om, at de studerende<br />
agerer mulighedsorienteret,<br />
kreativt og værdiskabende igennem<br />
konkrete handlinger i<br />
omverden.<br />
Indhold<br />
<strong>De</strong>r arbejdes med entreprenørskab<br />
og/eller intraprenørskab,<br />
der tones forskelligt,<br />
da undervisningen finder sted på<br />
forskellige fagretninger. Et særligt<br />
kendetegn er at indholdet<br />
er multi-diciplinært.
4.3 Afgrænsning<br />
På de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> dækker kortlægningen følgende:<br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
• Undervisning på de danske erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelsesinstitutioner, de<br />
kunst-neriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner samt på universiteterne i studieåret 2011/2012 og udviklingen<br />
fra 2009/2010<br />
• Konkurrence udbudt af FFE-YE: Start Up Programme<br />
• Særlige aktiviteter - Antal deltagere i Venture Cup og andre konkurrencer, camps, Opfindertjenesten, FFE-YE<br />
støttede projekter samt undervisningsaktiviteter i studentervæksthuse.<br />
I denne kortlægning af entreprenørskab i de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> vil vi se på udbuddet af entreprenørskabsfag og<br />
-kurser i den formelle undervisning samt antal deltagere i disse. <strong>De</strong>t er således en kvantitativ opgørelse.<br />
<strong>De</strong>ltagere i særlige aktiviteter som har karakter af undervisning men ligger udover den formelle undervisning, bliver<br />
som hovedregel ikke talt med i den samlede opgørelse. <strong>De</strong>r gives et overblik over aktiviteterne, men deltagere kan ikke<br />
tilskrives de enkelte institutioner, og tælles ikke med i den samlede opgørelse. <strong>De</strong>tte er for at kunne sammenligne med<br />
tidligere års data.<br />
<strong>De</strong>t er i udarbejdelsen af kortlægningen tilstræbt at give et samlet overordnet overblik over situationen på de <strong>videregående</strong><br />
<strong>uddannelser</strong>. Men det kan naturligvis ikke afvises, at udbud på enkelte uddannelsesinstitutioner, <strong>uddannelser</strong> og<br />
kurser er overset i arbejdsprocessen.<br />
Ny information og viden kan være årsag til, at tal afviger ift. kortlægningsrapporten for studieåret 2010/2011.<br />
Information om fag og kurser på de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> samt kategoriseringen af dem findes i bilag 8-12, som<br />
kan downloades fra FFE-YE’s hjemmeside. 331<br />
4.4 Metode<br />
På de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> har tilgangen til dataindsamlingen varieret afhængigt af område. I de følgende afsnit vil<br />
metoden for de enkelte områder blive gennemgået.<br />
Erhvervsakademier og professionshøjskoler<br />
Første fase i indsamling af data fra erhvervsakademier og professionshøjskoler for 2011/2012 har som tidligere bestået i<br />
en systematisk gennemgang af hjemmesider og information, som er tilgængelig på nettet. Uddannelser, fag og moduler<br />
på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, som indeholdt elementer af entreprenørskab, innovation og iværksætteri,<br />
er blevet noteret i et skema sammen med de oplysninger, som var tilgængelige.<br />
33. http://www.ffe-ye.dk/videncenter/entreprenoerskab-fra-abc-til-phd.aspx<br />
75<br />
2011 2012
76 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Nøgleord,<br />
søgeord<br />
• Entreprenørskab/<br />
Entrepreneurship<br />
• Iværksætteri<br />
• Innovation<br />
• Intraprenørskab/<br />
Intrapreneurship<br />
• Idégenerering/<br />
ideas<br />
• Forretningsplan/<br />
Business plan<br />
2011 2012<br />
I anden fase har vi kontaktet uddannelsesinstitutionerne, hvor de indledningsvis fik<br />
tilsendt et skema med de informationer, som vi havde på <strong>uddannelser</strong>, fag og moduler.<br />
Herefter indgik vi i en dialog om, hvorvidt vi havde inkluderet al relevant information.<br />
<strong>De</strong>n manglende information, som fx antal deltagende studerende, kontaktpersoner osv.<br />
blev herefter udfyldt af de respektive institutioner.<br />
<strong>De</strong>ltagerne i Start Up Programme, som tilbydes til alle studerende på de <strong>videregående</strong><br />
<strong>uddannelser</strong> med undtagelse af universiteterne, registreres i kortlægningen på deres<br />
respektive institutioner. Data på deltagerne hentes fra FFE-YE’s registreringslister.<br />
Erhvervsakademi<strong>uddannelser</strong> bliver udbudt både på erhvervsakademier og professionshøjskoler,<br />
og tilsvarende bliver professions<strong>uddannelser</strong> også udbudt på både<br />
professionshøjskoler og enkelte erhvervsakademier. I denne kortlægning vil vi bringe<br />
tal for dels hvor mange kurser og fag der udbydes på de enkelte institutioner, dels hvor<br />
stor udbredelsen er på de enkelte uddannelsestyper.<br />
I 2009/2010 kortlægningen blev antallet af entreprenørskabsstuderende ikke afgrænset<br />
til studieåret men opgjort ift. studerende på <strong>uddannelser</strong>ne. For ikke at give et<br />
skævt billede vises i denne udgave derfor kun udviklingen over de seneste to studieår<br />
2010/2011 og 2011/2012 i oversigterne over udbredelsen på erhvervsakademier og<br />
professionshøjskoler. I de samlede opgørelser angives samme antal i 2009/2010 som<br />
blev registreret i 2010/2011 for at kunne give et samlet billede af udviklingen på de<br />
<strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> over de tre studieår.<br />
Maritime <strong>uddannelser</strong>, kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong> samt<br />
universiteterne<br />
<strong>De</strong>r er i lighed med fremgangsmåden på de øvrige niveauer benyttet en første afsøgning<br />
og elektronisk søgning på institutionernes hjemmesider til at identificere entreprenørskabsfag<br />
på de maritime <strong>uddannelser</strong>, kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong> samt<br />
på universiteterne. Se nøgleord i faktaboksen.<br />
I anden fase er institutionernes studieordninger og fagbeskrivelser gennemgået og<br />
nærlæst i forhold til indhold af entreprenørskab.<br />
En egentlig identificering og kategorisering af kurser/fagmoduler med entreprenørskabsindhold<br />
er herefter foretaget ved hjælp af en særlig model, som har været benyttet<br />
siden 2006 i kortlægningen af entreprenørskabsfag på universiteter i Øresundsregio-<br />
nen og på alle Danmarks universiteter. 341<br />
34. Øresund Entrepreneurship Academy: Uddannelsesrapport. Entrepreneurship på högskolor og<br />
universiteter i Øresundsregionen. http://www.oresund.org/entrepreneurship/about-us/other-reports.<br />
Forsknings- og Innovationsstyrelsen: Kortlægning af iværksætter og entreprenørskabskurser ved de 8<br />
danske universiteter – 2009. Innovation: Analyse og evaluering 17/2009.
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
<strong>De</strong>nne model tager højde for mangfoldigheden af fag og det forskellige fokus, der er i fagene. I mange fag er der ele-<br />
menter af entreprenørskab; men hvad er det egentlig, der afgør, om et fag kan defineres som et entreprenørskabsfag, og<br />
hvor megen fokus skal der være på området? Modellen viser, hvor fagets faglige fokus ligger, hvilken fase i den entreprenørielle<br />
proces undervisningen tager udgangspunkt i og hvilke pædagogiske metoder, der bliver anvendt.<br />
Modellen er udviklet til brug for identificering af entreprenørskabsundervisning på universitetsniveau, men er en dynamisk<br />
model, der har vist sig også at være anvendelig på de maritime samt de kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong>.<br />
For hvert kursus på universiteterne er udarbejdet et ”stjernekort”, som illustrerer kursets fokus på fagligt indhold, den<br />
entreprenørielle fase og pædagogiske metode. Herefter er underviseren eller den kursusansvarlige blevet kontaktet og<br />
bedt om at verificere kategoriseringen, eller i tilfælde af uoverensstemmelser, er FFE-YE gået i dialog med vedkommende<br />
for at få et så korrekt billede som muligt af kurset. I de fleste tilfælde har uoverensstemmelserne i kategoriseringen<br />
skyldtes, at de oplysninger, der var tilgængelige, ex kursusbeskrivelsen, ikke har været dækkende eller mangelfulde<br />
i forhold det egentlige indhold i faget. <strong>De</strong>t skal bemærkes, at denne verificering af kategorisering kun er foretaget på<br />
universiteternes kurser, ikke på de maritime eller de kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong>.<br />
Kurserne er registreret i forhold til indhold af entreprenørskab eller innovation, dog med fokus på førstnævnte. Hele<br />
<strong>uddannelser</strong> er generelt ikke inkluderet, det er derimod de enkelte kurser indeholdt i <strong>uddannelser</strong>ne. Kurser på universiteterne<br />
er inkluderet fra bachelorniveau til forskerniveau (ph.d.), inklusiv kurser udbudt til executives (erhvervsaktive med<br />
bachelor eller graduate eksamen). Disse er inkluderet, fordi de er med til at give et samlet billede af det enkelte universitets<br />
entreprenørskabsprofil. For en nærmere forklaring af kategoriseringsmodellen, se venligst bilag 7.<br />
Særlige aktiviteter<br />
Registrering af deltagere i særlige aktiviteter bygger på information og data fra de forskellige udbydere: Venture Cup,<br />
studentervæksthuse og regionale projekter. Som hovedregel tælles kun aktiviteter med som er af undervisningskarakter<br />
og af en vis varighed (min. 1 lektion).<br />
4.4 Undervisning på de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Kortlægning af undervisningen på de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> viser, at af de ca. 236.000 studerende er andelen, der<br />
deltager i entreprenørskabsfag og –kurser samlet steget med 1,3 procentpoint over de seneste tre studieår fra 8,3 pct. i<br />
2009/2010 til 9,6 pct. i 2011/2012.<br />
77<br />
2011 2012
78 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Andel af alle studerende på de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>, som deltager i entreprenørskabsundervisning<br />
Figur 4.3<br />
12%<br />
10%<br />
8%<br />
6%<br />
4%<br />
2%<br />
0%<br />
I de efterfølgende afsnit afdækkes, hvor stor udbredelsen er på de 5 forskellige uddannelsessegmenter:<br />
• Erhvervsakademier<br />
• Professionshøjskoler<br />
• <strong>De</strong> maritime <strong>uddannelser</strong><br />
• <strong>De</strong> kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong><br />
• Universiteterne<br />
2011 2012<br />
2009/10 2010/11 2011/12
Erhvervsakademier<br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
En erhvervsakademiuddannelse er et selvstændigt, afrundet forløb, der sigter mod et specifikt erhvervs- eller profes-<br />
sionsområde. Uddannelserne er kategoriseret som korte <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> og indeholder normalt et praktikop-<br />
hold på mindst 3 måneders varighed og <strong>uddannelser</strong>ne består derfor både af teori og praktik. En erhvervsakademiud-<br />
dannelse varer mellem 1,5 år og 2,5 år som fuldtidsstudie.<br />
Man kan blive optaget på en erhvervsakademiuddannelse med enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.<br />
Har man taget en faglig uddannelse, kan en erhvervsakademiuddannelse derfor være et godt bud på en videreuddannelse.<br />
<strong>De</strong> 9 erhvervsakademier samt antal indskrevne studerende<br />
Institutioner Studerende<br />
Københavns Erhvervsakademi (KEA) 4.229<br />
Copenhagen Business Academy (CPHB) 4.206<br />
Erhvervsakademi Aarhus (EAAA) 3.261<br />
Erhvervsakademi Lillebælt (EAL) 2.910<br />
Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) 2.587<br />
Erhvervsakademi Dania (EADA) 1.600<br />
Erhvervsakademi Sydvest (EASV) 1.001<br />
Erhvervsakademi Kolding (EAK) 921<br />
Erhvervsakademi Midtvest (EAMV) 710<br />
I alt 21.425<br />
Note: Elevtal fra Undervisningsministeriets opgørelse fra okt. 2009<br />
Tabel 4.1<br />
Erhvervsakademi<strong>uddannelser</strong>ne udbydes på 9 erhvervsakademier, hvor der i alt er indskrevet 21.425 studerende.<br />
Herudover udbydes enkelte erhvervsakademi<strong>uddannelser</strong> på professionshøjskolerne VIA University College, University<br />
College Nordjylland og Metropol. I dette afsnit kortlægges kurser og fag på erhvervsakademierne uanset uddannelsestype<br />
(erhvervsakademiuddannelse eller professionsbachelor) samt deltagelse i disse. Herudover gives et overblik over,<br />
hvor mange elever fra akademi<strong>uddannelser</strong>ne der deltager i entreprenørskabsundervisning.<br />
Kortlægningen bestræber sig på at differentiere mellem formel undervisning i entreprenørskab gennem kurser, fag og<br />
moduler og den ekstra-curriculære del, hvor den entreprenørielle aktivitet sker uden for undervisningen. Som hovedprincip<br />
indgår kun den formelle undervisning i den samlede opgørelse af entreprenørskabsstuderende. For at se en oversigt<br />
over kurser på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i kortlægningen, henvises til bilag 8. 361<br />
36. Findes til download på http://www.ffe-ye.dk/videncenter/entreprenoerskab-fra-abc-til-phd.aspx<br />
79<br />
2011 2012
80 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Antal entreprenørskabskurser<br />
Erhvervsakademi Sydvest og Erhvervsakademi Kolding er i 2011/2012 kommet med på listen over udbydere af entrepre-<br />
nørskabskurser, så alle erhvervsakademiers elever nu har mulighed for at deltage i denne slags undervisning.<br />
Antal entreprenørskabskurser på erhvervsakademierne i 2010/11 og 2011/12<br />
Figur 4.4<br />
20<br />
16<br />
12<br />
8<br />
4<br />
0<br />
Kurserne udbydes generelt på alle uddannelsesområder, men især på det økonomisk-merkantile område. I alt blev der<br />
i 2011/2012 udbudt 96 kurser mod 53 i 2010/2011; dette svarer til en stigning på 81 pct. eller tæt på en fordobling. <strong>De</strong>t<br />
er især på Erhvervsakademi Sjælland, der ses en stor stigning i antallet af kurser, men generelt er der sket en stigning i<br />
udbuddet på erhvervsakademierne.<br />
Af de 9 erhvervsakademier er det igen Erhvervsakademi Aarhus, der udbyder flest entreprenørskabskurser (18), med<br />
Erhvervsakademiet Lillebælt umiddelbart efter med 17.<br />
Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning<br />
<strong>De</strong>t samlede antal studerende, der deltog i ECTS-givende entreprenørskabskurser på erhvervsakademierne i 2011/2012<br />
er her opgjort til 4.324. 372<strong>De</strong>tte er en stigning på hele 31 pct. fra de 3.292383studerende, der blev registreret i 2010/2011.<br />
Af nedenstående figur 4.5 fremgår deltagelsen i entreprenørskabskurser på de enkelte erhvervsakademier.<br />
37. 80 af disse studerende var deltagere i Start Up Programme.<br />
38. <strong>De</strong>tte tal afviger fra tal i kortlægningsrapporten 2010/2011. <strong>De</strong>t skyldes, at en aktivitet, der blev registreret som undervisning, reelt var en<br />
særlig ikke-ECTS givende aktivitet, som nu ikke medregnes.<br />
2011 2012<br />
EAAA EAL EADA EAMV CPHB KEA EASJ EASV EAK<br />
2010/2011<br />
2011/2012
Antal entreprenørskabsstuderende pr. erhvervsakademi<br />
Figur 4.5<br />
1.200<br />
1.000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
EADA CPHB EAAA EASJ KEA EAK EAL EAMV EASV<br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
En sammenligning mellem figur 4.5 og den foregående figur 4.4 afslører, at antallet af studerende ikke logisk følger<br />
antallet af udbudte kurser. EA Dania (EADA), der udbød 7 kurser og dermed var en af institutionerne med færrest entre-<br />
prenørskabskurser, ligger her i top med over 1.000 deltagere. <strong>De</strong>tte skyldes, at Dania har gennemført et introforløb, som<br />
alle studerende kunne deltage i. I andre tilfælde har der ikke været søgning til kurser, fx har 3 efteruddannelsesforløb på<br />
EA Aarhus ikke haft studerende. På EA Lillebælt skyldes faldet i antal studerende bl.a., at Eksport og teknologi uddannelsen<br />
ikke blev oprettet i 2011/2012. <strong>De</strong>n største stigning i antal entreprenørskabsstuderende ses på Erhvervsakademi<br />
Sjælland, hvor det i 2011/2012 er knap 500 flere studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning.<br />
Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning<br />
2010/2011<br />
2011/2012<br />
<strong>De</strong> 4.324 studerende på erhvervsakademierne, der har fulgt et entreprenørskabskursus i studieåret 2011/2012, svarer til<br />
20 pct. af det samlede antal studerende på erhvervsakademierne mod 22 pct. i 2010/2011. Faldet i andelen af entreprenørskabsstuderende<br />
skyldes det samlede øgede antal af studerende ved erhvervsakademierne.<br />
Af nedenstående figur 4.6 fremgår, hvor stor en andel af alle studerende på de enkelte institutioner, der deltager i entreprenørskabsundervisning.<br />
<strong>De</strong>r er her fortsat ikke skelnet mellem erhvervsakademi<strong>uddannelser</strong> og professionsbachelor<strong>uddannelser</strong>.<br />
81<br />
2011 2012
82 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Andel entreprenørskabsstuderende på de 9 erhvervsakademier<br />
Figur 4.6<br />
Som det ses af figur 4.6 er der sket et fald i andelen af entreprenørskabsstuderende på EA Dania, Copehagen Business<br />
Academy og EA Lillebælt i forhold til studieåret 2010/2011. Til gengæld er andelen status quo på KEA og steget på de<br />
øvrige 5 akademier.<br />
<strong>De</strong>t skal bemærkes, at entreprenørskabsaktiviteter, som ligger uden for kurser og fag, ikke er medregnet her.<br />
Entreprenørskab i erhvervsakademi-<strong>uddannelser</strong><br />
Som tidligere nævnt udbydes erhvervsakademi<strong>uddannelser</strong> også på professionshøjskoler. Ser vi på, hvor mange elever<br />
i erhvervsakademi-<strong>uddannelser</strong> og ikke institutioner, der deltager i entreprenørskabsundervisning, ligger det samlede tal<br />
på 3.768 i 2011/2012 mod 2.387 i 2010/2011. Figur 4.7 viser, hvordan de studerende fordeler sig på de fem forskellige<br />
fagområder.<br />
Antal entreprenørskabsstuderende i erhvervsakademi-<strong>uddannelser</strong><br />
Figur 4.7<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0<br />
3.000<br />
2.500<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
500<br />
0<br />
2011 2012<br />
EADA EAAA EAMV CPHB EAK EASJ EASV KEA EAL<br />
Økonomisk<br />
Merkantil<br />
Teknisk IT-fagligt <strong>De</strong>signfagligt<br />
Bio- og<br />
lab.teknisk<br />
2010/2011<br />
2011/2012<br />
2010/2011<br />
2011/2012
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
<strong>De</strong>t økonomiske-merkantile område er klart det største, hvad angår entreprenørskabsundervisning, idet hele 71 pct. af<br />
de studerende går på denne uddannelse. Herefter følger det tekniske område med 17 pct. og det it-faglige område med<br />
11 pct. af de studerende. <strong>De</strong>r er færre studerende på det designfaglige område i 2011/2012, der deltager i entreprenørskabsundervisning<br />
end i 2010/2011. Alt i alt er der sket en stigning i antal entreprenørskabsstuderende i erhvervsakademi<strong>uddannelser</strong>ne<br />
på hele 58 pct.<br />
Opsummering - Erhvervsakademier<br />
I alt blev der på landets erhvervsakademier i 2011/2012 udbudt 96 entreprenørskabskurser mod 53 i 2010/2011; der er<br />
således tale om en væsentlig stigning på 81 pct. i antallet af udbudte kurser over de seneste 2 studieår. <strong>De</strong>r er ikke sket<br />
en helt tilsvarende stigning i antal studerende, men deltagelsen er dog steget med 31 pct. fra de 3.292391studerende, der<br />
blev registreret i 2010/2011 til 4.324 studerende i 2011/2012. <strong>De</strong>t svarer til, at 20 pct. af det samlede antal studerende<br />
på erhvervsakademierne har deltaget i entreprenørskabsundervisning. <strong>De</strong>r er sket et lille fald i denne andel idet det<br />
samlede antal studerende ved erhvervsakademierne er øget betragteligt. Udbuddet af kurser er størst på Aarhus Erhvervsakademi<br />
og Erhvervsakademi Lillebælt. <strong>De</strong>rimod har Erhvervsakademi Dania og Copenhagen Business Academy<br />
flest studerende igennem et kursus. <strong>De</strong>rmed ses ingen direkte sammenhæng mellem antallet af udbudte kurser og antal<br />
deltagende studerende.<br />
I forhold til andelen af studerende på de enkelte erhvervsakademier som tager et entreprenørskabskursus, er det EA<br />
Dania, der ligger absolut i top med 63 pct. <strong>De</strong>t er altså godt over halvdelen af de studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning<br />
på EA Dania. På Aarhus Erhvervsakademi, EA Midtvest og Copenhagen Business Academy gælder<br />
dette ca. en fjerdedel af de studerende.<br />
Antal deltagere i entreprenørskabskurser på erhvervsakademierne<br />
Figur 4.8<br />
5.000<br />
4.000<br />
3.000<br />
2.000<br />
1.000<br />
0<br />
2010/11 2011/12<br />
Erhvervsakademierne udbyder først og fremmest erhvervsakademi<strong>uddannelser</strong>, men enkelte udbyder tillige professionsbachelor<strong>uddannelser</strong><br />
såvel som efteruddannelse. Inden for erhvervsakademi<strong>uddannelser</strong>ne, som også udbydes på<br />
nogle få professionshøjskoler, er der i alt 3.768 entreprenørskabsstuderende i 2011/2012, hvoraf hovedparten tager en<br />
uddannelse inden for det økonomiske-merkantile område. <strong>De</strong>t er 71 pct. af de studerende i entreprenørskabskurser, der<br />
går på en uddannelse inden for dette område, herefter følger det tekniske område med 17 pct. og det it-faglige område<br />
med 11 pct. af de studerende.<br />
39. <strong>De</strong>tte tal afviger fra tal i kortlægningsrapporten 2010/2011. <strong>De</strong>t skyldes, at en aktivitet, der blev registreret som undervisning, reelt var en<br />
særlig ikke-ECTS givende aktivitet, som nu ikke medregnes.<br />
83<br />
2011 2012
84 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Professionshøjskoler<br />
En professionshøjskole er en <strong>videregående</strong> uddannelsesinstitution, der primært udbyder mellemlange <strong>videregående</strong><br />
<strong>uddannelser</strong>, som giver en professionsbachelorgrad. Uddannelsen tager 3,5 år og består både af en praktisk og en<br />
teoretisk del. <strong>De</strong>rudover udbyder professionshøjskoler også diplom<strong>uddannelser</strong>, efter<strong>uddannelser</strong> og kurser. På VIA<br />
University College, University College Nordjylland og Professionshøjskolen Metropol er det desuden muligt at tage en<br />
erhvervsakademiuddannelse.<br />
På de enkelte <strong>uddannelser</strong> på professionshøjskolerne er der forskellige adgangskrav. Generelt for alle <strong>uddannelser</strong> er, at<br />
de gymnasiale <strong>uddannelser</strong>, hhx, htx, stx og hf giver adgang til <strong>uddannelser</strong>ne.<br />
<strong>De</strong> 11 professionshøjskoler og antal indskrevne studerende<br />
Institutioner Studerende<br />
VIA University College (VIA) 15.860<br />
Professionshøjskolen UCC (UCC) 8.517<br />
Metropol 8.428<br />
University College Sjælland (UCSJ) 6.785<br />
University College Lillebælt (UCL) 6.510<br />
University College Syddanmark (UC-Syd) 5.488<br />
University College Nordjylland (UCN) 5.488<br />
Ingeniørhøjskolen i Aarhus (IHA) 1.829<br />
Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJ) 1.651<br />
Ingeniørhøjskolen i København (IHK) 1.369<br />
<strong>De</strong>n frie Lærerskole (DFL) 333<br />
I alt 65.740<br />
Note: Elevtal fra Undervisningsministeriets EAK tabel, 2011<br />
Tabel 4.2<br />
Kortlægningen bestræber sig som tidligere nævnt på at differentiere mellem formel undervisning i entreprenørskab<br />
gennem kurser, fag og moduler og den ekstra-curriculære del, hvor den entreprenørielle aktivitet sker uden for undervisningen.<br />
Som hovedprincip indgår kun den formelle undervisning i talmaterialet. For at se en oversigt over kurser på de<br />
enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i kortlægningen, henvises til bilag 9.<br />
Antal entreprenørskabskurser<br />
I figur 4.9 gives et samlet overblik over antallet af entreprenørskabskurser på de 11 professionshøjskoler i studieåret<br />
2011/2012. <strong>De</strong>r er sket en stigning i antallet på stort set alle institutioner. På Danmarks frie Lærerhøjskole har vi dog<br />
fortsat ikke kunnet registrere nogen entreprenørskabsundervisning.<br />
2011 2012
Antal entreprenørskabskurser på de 11 professionshøjskoler<br />
Figur 4.9.<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
VIA UCN UCL UCSJ IHK UC-Syd Metropol UCC IHA DMJ DFL<br />
2010/2011<br />
2011/2012<br />
I alt har vi registeret 148 entreprenørskabskurser fordelt på de 11 professionshøjskoler i studieåret 2011/2012 mod 79 i<br />
2010/2011. <strong>De</strong>r er således tale om næsten en fordobling af antallet af kurser over de tre studieår.<br />
<strong>De</strong>t ses, at VIA University College, som den største professionshøjskole, også er langt den største med hensyn til udbuddet<br />
af entreprenørskabskurser. Hele 68 kurser blev registeret i studieåret 2011/2012. <strong>De</strong>t skal dog nævnes, at flere af<br />
kurserne var diplomkurser, som ikke blev oprettet. På de efterfølgende placeringer ser vi UC Nordjylland og UC Lillebælt<br />
med henholdsvis 24 og 10 kurser.<br />
85<br />
2011 2012
86 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning<br />
Nedenstående figur 4.10 viser antallet af studerende i entreprenørskabskurser fordelt på institutionerne i de to studieår<br />
2010/2011 og 2011/2012. I alt deltog 7.184401studerende i entreprenørskabsundervisning i 2011/2012. <strong>De</strong>t er en stigning<br />
på 83 pct. fra de 3.923 studerende, der blev registreret for 2010/2011, og antallet svarer til 11,5 pct. af alle studerende<br />
på professionshøjskolerne.<br />
Antal entreprenørskabsstuderende pr. professionshøjskole<br />
Figur 4.10<br />
4.500<br />
4.000<br />
3.500<br />
3.000<br />
2.500<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
500<br />
0<br />
Som det var tilfældet med udbuddet af antal kurser, ligger VIA igen i top, hvad angår antallet af entreprenørskabsstude-<br />
rende. Hele 3.831 studerende på VIA har haft et entreprenørskabskursus i studieåret 2011/2012; der er således sket en<br />
fordobling over det seneste studieår. UCN har øget antallet af entreprenørskabsstuderende væsentligt og ligger her som<br />
nummer to. <strong>De</strong>t har ikke været muligt at registrere nogen entreprenørskabstuderende på <strong>De</strong>n frie Lærerskole.<br />
Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning<br />
Figur 4.11 viser, hvor stor en andel af de studerende på den enkelte professionshøjskole, der deltager i entreprenørskabsundervisning.<br />
40. 34 af disse studerende deltog i Start Up Programme<br />
2011 2012<br />
VIA UCN UCC Metropol UCL IHK UCSJ DMJ UC-Syd IHA<br />
2010/2011<br />
2011/2012
Andel studerende i entreprenørskabsundervisning på de 11 professionshøjskoler<br />
Figur 4.11<br />
30%<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0<br />
VIA UCN IHK UCC DMJ IHA Metropol UCL UCSJ UC-Syd<br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
2010/2011<br />
2011/2012<br />
<strong>De</strong>t er knap en fjerdedel af alle VIA University College’s studerende, som deltager i entreprenørskabsundervisning.<br />
Andelsmæssigt er det også her UCN, der ligger på en andenplads. Ingeniørhøjskolen i København (IHK) har et rimelig<br />
beskedent antal entreprenørskabsstuderende (206), men disse udgør dog 15 pct. af alle institutionens studerende.<br />
Entreprenørskab i professionsbachelor-<strong>uddannelser</strong><br />
Ser vi på antal deltagere i entreprenørskabsundervisning i professionsbachelor-<strong>uddannelser</strong>, ser billedet ud som vist i<br />
nedenstående figur 4.12. <strong>De</strong>r er tale om mere end en fordobling i antallet af studerende i professionsbachelor<strong>uddannelser</strong>ne,<br />
som deltager i entreprenørskabsundervisning, idet det samlede antal er gået fra 2.474 i 2010/2011 til 5.874 i<br />
2011/2012.<br />
Antal entreprenørskabsstuderende i professionsbachelor-<strong>uddannelser</strong><br />
Figur 4.12<br />
1.800<br />
1.600<br />
1.400<br />
1.200<br />
1.000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
<strong>De</strong>sign-<br />
fagligt<br />
Pædagogisk<br />
Sundheds- Økonomisk- Teknisk Samfunds- Medie- og<br />
fagligt Merkantilt<br />
fagligt komm.<br />
IT-fagligt Tværfagligt/<br />
andet<br />
2010/2011<br />
2011/2012<br />
87<br />
2011 2012
88 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
<strong>De</strong>t er især det designfaglige område, der gør sig gældende, idet 28 pct. af de studerende i entreprenørskabskurser<br />
går på en uddannelse, der tilhører dette område. Fag og kurser på dette område ligger hovedsageligt på VIA. Også i de<br />
pædagogiske og de sundhedsfaglige <strong>uddannelser</strong> er der nu væsentlig flere studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning.<br />
På det pædagogiske område deltager næsten lige mange studerende fra pædagoguddannelsen som fra<br />
læreruddannelsen. Inden for det sundhedsfaglige område er det især fysioterapistuderende, der deltager i entreprenørskabsundervisning.<br />
Opsummering - Professionshøjskoler<br />
I 2011/2012 var antallet af entreprenørskabskurser næsten fordoblet i forhold til studieåret 2010/2011. I alt har vi registeret<br />
148 entreprenørskabskurser fordelt på de 11 professionshøjskoler mod 79 i 2010/2011. Antallet af studerende<br />
er tilsvarende steget med hele 83 pct. fra 3.923 studerende i 2010/2011 til 7.184 studerende i 2011/2012. <strong>De</strong>t svarer til<br />
11,5 pct. af alle studerende på professionshøjskolerne. Ved sidste måling var det 6,7 pct. 411af de studerende, der deltog i<br />
entreprenørskabsundervisning.<br />
Både mht. udbud af entreprenørskabskurser og antal deltagere er VIA University College klart i front. <strong>De</strong>tte er dog ikke<br />
så bemærkelsesværdigt, da VIA også er landets største professionshøjskole. Tilsvarende erhvervsakademierne er<br />
mange professionshøjskoler inde i en positiv udviklingsproces mht. udbuddet af entreprenørskabsfag, hvilket ses tydeligt<br />
af denne kortlægning af studieåret 2011/2012.<br />
Antal deltagere i entreprenørskabskurser på professionshøjskolerne<br />
Figur 4.13<br />
8.000<br />
7.000<br />
6.000<br />
5.000<br />
4.000<br />
3.000<br />
2.000<br />
1.000<br />
0<br />
I forhold til uddannelsesområder er der flest studerende på det designfaglige område, der deltager i entreprenørskabs-<br />
kurser. Herefter følger det pædagogiske område, hvor entreprenørskabskurser bliver udbudt til både pædagogstude-<br />
rende og lærerstuderende. Entreprenørskab har også vundet godt indpas på det sundhedsfaglige område, hvor både<br />
fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende nu deltager i entreprenørskabsundervisning.<br />
41. Korrektion ift. kortlægningsrapporten 2010/2011.<br />
2011 2012<br />
2010/11 2011/12
<strong>De</strong> maritime <strong>uddannelser</strong><br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
<strong>De</strong> maritime <strong>uddannelser</strong> udbydes på 9 skoler samt to skoleskibe og omfatter <strong>uddannelser</strong> til skibsofficer, skibsfører,<br />
maskinmester, skibsmaskinist, skipper, skibsmekaniker, skibsassistent og erhvervsfisker. Uddannelserne befinder sig på<br />
flere uddannelsesniveauer – fra et grundlæggende erhvervsrettet niveau til professionsbachelorniveau. I denne kortlægning<br />
bliver der ikke skelnet mellem maritime ungdoms<strong>uddannelser</strong> og maritime <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>.<br />
<strong>De</strong> 11 uddannelsesinstitutioner, antal indskrevne studerende<br />
Institutioner Studerende<br />
Fredericia Maskinmesterskole 211<br />
Københavns Maskinmesterskole 327<br />
Marstal Navigationsskole 137<br />
MARTEC 277<br />
Nyborg Søfartsskole 29<br />
SIMAC 572<br />
Skagen Skipperskole 137<br />
Skoleskibet Danmark 80<br />
Skoleskibet Georg Stage 63<br />
Svendborg Søfartsskole 52<br />
Århus Maskinmesterskole 494<br />
I alt 2.379<br />
Note: Antal studerende pr. 1. oktober 2010<br />
Tabel 4.3<br />
I de maritime <strong>uddannelser</strong> er der det sidste par år blevet sat ekstra fokus på entreprenørskabsundervisning på baggrund<br />
af, at entreprenørskab på de maritime professionsbachelor<strong>uddannelser</strong> blev skrevet ind i regeringens strategi for<br />
uddannelse i entreprenørskab i maj 2009. I 2012 udarbejdes nye uddannelsesbekendtgørelser, hvori entreprenørskab er<br />
inkluderet i viden/færdigheder/kompetencer på forskellige niveauer i forhold til <strong>uddannelser</strong>nes placering i kvalifikationsrammen.<br />
<strong>De</strong>t er dog fortsat i begrænset omfang, at der er blevet undervist i entreprenørskab i 2011/2012, som denne kortlægning<br />
vil vise.<br />
Antal entreprenørskabskurser<br />
Af nedenstående figur 4.14 ses, at det fortsat ikke er alle de maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder entreprenørskabsfag<br />
eller –kurser. I alt blev der udbudt 13 kurser i 2011/2012 mod 9 i 2010/2011. En ny institution i denne sammenhæng<br />
er SIMAC, der i 2011/2012 udbød kurset Innovation & Entreprenørskab samtidig med, at de studerende også fik<br />
tilbuddet om at deltage i FFE-YE’s Start Up Programme.<br />
89<br />
2011 2012
90 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Antal entreprenørskabskurser på de maritime <strong>uddannelser</strong><br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
2011 2012<br />
KM FM AAM MARTEC SIMAC<br />
OBS: Kun institutioner, som udbyder entreprenørskabskurser optræder i figuren<br />
Figur 4.14<br />
KM FM AAM MARTEC SIMAC<br />
2009/10<br />
2010/11<br />
2011/12<br />
<strong>De</strong>t er fortsat de tre maskinmesterskoler, der udbyder flest entreprenørskabskurser.<br />
Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning<br />
I alt deltog 565 studerende421på de maritime <strong>uddannelser</strong> i entreprenørskabsundervisning. <strong>De</strong>tte svarer til næsten en<br />
fjerdedel (24 pct.) af alle de studerende og er samtidig en stigning fra 2010/2011 på 55 pct. Over de seneste tre studieår<br />
er antallet mere end fordoblet.<br />
Antal entreprenørskabsstuderende på de maritime <strong>uddannelser</strong><br />
OBS: <strong>De</strong>ltagerantallet på MARTEC bygger på et estimat.<br />
Figur 4.15<br />
2009/10<br />
2010/11<br />
2011/12<br />
Af ovenstående figur 4.15 fremgår fordelingen af studerende i entreprenørskabsundervisning på de forskellige institutioner.<br />
Her er det igen Københavns Maskinmesterskole, der gør sig bemærket ved at have flest studerende i entreprenørskabskurser.<br />
Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning<br />
Ser man på, hvor stor en andel af studerende på de enkelte institutioner, der deltager i entreprenørskabsundervisning,<br />
ser det tilsvarende positivt ud for Københavns Maskinmesterskole. Her er det nu alle (98 pct.) af skolens studerende,<br />
som deltager i entreprenørskabsundervisning.<br />
42. 12 af disse deltog i Start Up Programme
Andel entreprenørskabsstuderende på de maritime uddannelsesinstitutioner<br />
Figur 4.16<br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Både Københavns og Fredericia Maskinmesterskole har været involveret i udvikling af nye entreprenørskabs- og iværksætterkurser,<br />
som vi nu ser implementeret. For at se en oversigt over kurser på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som<br />
indgår i kortlægningen, henvises til bilag 10.<br />
Opsummering – Maritime <strong>uddannelser</strong><br />
På de maritime <strong>uddannelser</strong> mangler entreprenørskabsundervisning endnu at blive integreret i undervisningen på en del<br />
af institutionerne. På trods heraf ses en meget positiv udvikling både i antal kurser og deltagerantal. <strong>De</strong>t er nu knap en<br />
fjerdedel af alle de studerende, nemlig 565 studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning. Over de seneste<br />
tre studieår er dette antal mere end fordoblet. På Københavns Maskinmesterskole er det nu alle studerende, der deltager<br />
i entreprenørskabskurser. Med SIMAC er antallet af institutioner, der udbyder entreprenørskabskurser, nu øget til 5<br />
og med de nye uddannelsesbekendtgørelser vil fokus på området sandsynligvis blive øget på de resterende institutioner<br />
og skoleskibe.<br />
Antal deltagere i entreprenørskabskurser på de maritime <strong>uddannelser</strong><br />
Figur 4.17<br />
120%<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
KM FM MARTEC AAM<br />
SIMAC<br />
2009/10 2010/11 2011/12<br />
2009/10<br />
2010/11<br />
2011/12<br />
91<br />
2011 2012
92 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
<strong>De</strong> kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong><br />
<strong>De</strong> kunstneriske og kulturelle <strong>videregående</strong> uddannelsesinstitutioner tilbyder <strong>uddannelser</strong> inden for arkitektur, design,<br />
billedkunst, musik, film, teater og dans samt konservering og informationsvidenskab. <strong>De</strong>r er de seneste år foretaget en<br />
række fusioner, så der i studieåret 2011/2012 var tale om 11 institutioner. 431I denne opgørelse vil de tre enheder under<br />
det fusionerede <strong>De</strong>t Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, <strong>De</strong>sign og Konservering dog fortsat blive<br />
holdt adskilt for at kunne sammenligne med de foregående års kortlægning.<br />
<strong>De</strong> 11 kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner samt antal indskrevne studerende<br />
Institution Studerende<br />
<strong>De</strong>t Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,<br />
<strong>De</strong>sign og Konservering (KADK)<br />
- Danmarks <strong>De</strong>signskole (DKDS): 706<br />
- Kunstakademiets Arkitektskole (KA): 1.025<br />
- Kunstakademiets Konservatorskole (KS): 96<br />
1.827<br />
<strong>De</strong>t Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 793<br />
Arkitektskolen Aarhus (AAA) 758<br />
<strong>De</strong>t Jyske Musikkonservatorium (DJM) 409<br />
<strong>De</strong>signskolen i Kolding (DK) 400<br />
<strong>De</strong>t Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) 365<br />
Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (SMKS) 250<br />
Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) 219<br />
Kunstakademiets Billedkunstskoler (KAB) 186<br />
Statens Teaterskole (STS) 118<br />
I alt 5.421<br />
Tabel 4.4<br />
<strong>De</strong> kunstneriske og kulturelle <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> varer 4-6 år. <strong>De</strong> fleste af disse <strong>uddannelser</strong> er opbygget som<br />
bachelor- og kandidat<strong>uddannelser</strong> på linje med universitets<strong>uddannelser</strong>ne. Uddannelserne inden for scenekunst og film<br />
er generelt 4-årige <strong>uddannelser</strong>.<br />
Kunstneriske og kulturelle studerende bliver generelt trænet i at tænke innovativt, kreativt og i at arbejde selvstændigt<br />
og har derfor mange muligheder for at udvikle entreprenørielle kompetencer. Men der har ikke indtil nu været en stærk<br />
tradition for at arbejde med entreprenørskab som selvstændig disciplin på de kunstneriske <strong>uddannelser</strong> eller for at kommercialisere<br />
kunstneriske produkter og koncepter i sammenhæng med uddannelsesforløb.<br />
43. 2. juni 2011 blev Danmarks <strong>De</strong>signskole fusioneret med Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Konservatorskole til <strong>De</strong>t<br />
Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, <strong>De</strong>sign og Konservering (KADK). Af de herefter 11 institutioner blev det i forbindelse<br />
med regeringsdannelsen oktober 2011 besluttet at overføre følgende 4 uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet til Ministeriet for<br />
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: <strong>De</strong>t Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, <strong>De</strong>sign og Konservering, Arkitektskolen<br />
Aarhus, <strong>De</strong>signskolen Kolding og <strong>De</strong>t Informationsvidenskabelige Akademi.<br />
2011 2012
Antal entreprenørskabskurser<br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
<strong>De</strong> studerende på de kunstneriske <strong>uddannelser</strong> møder en lang række uddannelseselementer, der rummer iværksæt-<br />
terelementer, og hele kulturen omkring projektundervisningen og dens indhold er tæt knyttet til iværksættertænkning.<br />
Antallet af specifikke entreprenørskabskurser eller den andel af studerende, der deltager i disse, giver således ikke et<br />
helt dækkende billede af, hvor meget og hvordan de studerende opnår forudsætninger for at tænke i iværksætterbaner.<br />
I kortlægningen af entreprenørskab på de kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong> lægges vægt på, at der udover innovation<br />
og kreativitet også er fokus på andre elementer af entreprenørskab. Modellen, som benyttes på universitetsniveau,<br />
er i disse <strong>uddannelser</strong> også blevet brugt til at identificere entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle<br />
uddannelsesinstitutionerne, men der er ikke foretaget en egentlig kategorisering af kurserne.<br />
Udover kurser og <strong>uddannelser</strong> på de enkelte institutioner har vi registreret tilbud fra CAKI - Center for Anvendt Kunstnerisk<br />
Innovation, som er et væksthus for de kunstneriske <strong>uddannelser</strong> i København. CAKI udbyder flere tværinstitutionelle<br />
kurser, som har et varierende antal deltagere fra de kunstneriske uddannelsesinstitutioner.<br />
På Arkitektsskolen Aarhus udbydes entreprenørskabskurser til de studerendende gennem Karriereværkstedet. 441<strong>De</strong>rfor tælles disse kurser også med i opgørelsen.<br />
44. Karriereværkstedet drives af 3 partnere: ARK:IDEA, InSpe og Karrierevejledningen.<br />
93<br />
2011 2012
94 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
I studieåret 2011/2012 er der registreret 22 deciderede entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle ud-<br />
dannelsesinstitutionerne. <strong>De</strong>t er en ganske lille stigning fra 2010/2011. Af nedenstående figur 4.18 ses fordelingen af<br />
kurserne på de 13 institutioner.<br />
Entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Figur 4.18<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
På de fleste institutioner er der ikke sket nogen ændring i antal kurser fra registreringen i 2010/2011. <strong>De</strong>tte gælder dog<br />
ikke IVA, som har udbudt 4 kurser i 2011/2012 mod 2 kurser i 2010/2011. Entreprenørskab er i løbet af de sidste år<br />
opdyrket som nyt fagområde på IVA, og der udbydes nu flere kurser både på bachelor- og kandidatniveau. Endvidere er<br />
entreprenørskab blevet introduceret på IVA’s internationale kandidatuddannelse såvel som IVA’s master-uddannelse. På<br />
Rytmisk Musik Konservatorium (RMC) blev der kun udbudt 1 kursus i 2011/2012 mod 2 i 2010/2011. Her er der nu en<br />
sammenlægning af kurser i gang, som betyder, at de to tidligere kurser samles i et kursus, Innovation og markedsføring,<br />
fra foråret 2013. På <strong>De</strong>t Jyske Musikkonservatorium er entreprenørskab nu skrevet ind i studieordningerne, så både<br />
bachelor- og kandidatstuderende deltager i entreprenørskabskurser.<br />
Af figur 4.18 fremgår, at entreprenørskab fortsat ikke bliver udbudt som specifikke kurser på Kunstakademiets Skoler for<br />
Arkitektur og for Konservering. Kunstakademiets Skole for Arkitektur anvender CAKI’s aktiviteter som led i særligt målrettet<br />
undervisning i iværksætteri. Fraværet af specifikke entreprenørskabskurser giver således ikke et helt korrekt billede<br />
af, hvor meget og hvordan de studerende i arkitektuddannelsen forberedes på at tænke i iværksætterbaner.<br />
Siden 2009/2010 er antallet af kurser steget med ca. en tredjedel, og med CAKI’s udbud af kurser er der nu skabt bedre<br />
muligheder for de studerende i forhold til at erhverve sig entreprenørielle kompetencer.<br />
I opgørelsen over antal entreprenørskabsstuderende vil deltagerne i CAKI’s kurser blive talt med på de enkelte undervisningsinstitutioner.<br />
Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning<br />
I 2011/2012 deltog i alt 1.591 studerende i entreprenørskabsundervisning. <strong>De</strong>tte antal svarer til 29 pct. af alle 5.421<br />
studerende ved de kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong>. <strong>De</strong>r er således klart flere studerende, der deltager i specifikke<br />
entreprenørskabskurser ved de kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong>, end det var tilfældet i 2009/2010, hvor der blev<br />
registreret 988 studerende.<br />
Af nedenstående figur 4.19 fremgår fordelingen af deltagere på de enkelte institutioner.<br />
2011 2012<br />
DKDS AAA IVA DJM DK DKDM KAB DDF SMKS STS RMC<br />
KA KS<br />
2009/2010<br />
2010/2011<br />
2011/2012
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
<strong>De</strong>ltagere i entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> 451<br />
Figur 4.19<br />
<strong>De</strong>r er fortsat flest deltagere i entreprenørskabsundervisning på Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Skole for<br />
<strong>De</strong>sign (DKDS). Med indskrivningen af entreprenørskab i studieordningerne for alle studerende på <strong>De</strong>t Jyske Musikkon-<br />
servatorium (DJM) er antallet her øget betydeligt. <strong>De</strong>t samme gælder <strong>De</strong>t Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM),<br />
hvor alle bachelorstuderende nu skal deltage i et entreprenørskabsmodul hvert år.<br />
Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning<br />
Nedenstående figur 4.20 viser, hvor stor en andel entreprenørskabsstuderende udgør af det samlede antal studerende<br />
ved uddannelsesinstitutionerne. På <strong>De</strong>t Jyske Musikkonservatorium er det 66 pct. af alle studerende og også på Arkitektskolen<br />
Aarhus, <strong>De</strong>signskolen Kolding og <strong>De</strong>t Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) er det nu over halvdelen af de<br />
studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning.<br />
Andel af studerende ved de kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong>, der deltager i entreprenørskabsundervisning<br />
Figur 4.20<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0<br />
AAA DKDS DJM DK DKDM IVA KAB DDF SMKS STS RMC KA KS<br />
AAA DKDS RMC IVA DJM DK DDF SMKS DKDM KAB STS KA KS<br />
For at se en oversigt over kurser på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i kortlægningen, henvises til bilag<br />
11.<br />
45. 6 deltagere i Start Up Programme kom fra det kunstneriske uddannelsesområde.<br />
2009/2010<br />
2010/2011<br />
2011/2012<br />
2009/2010<br />
2010/2011<br />
2011/2012<br />
95<br />
2011 2012
96 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Opsummering – <strong>De</strong> kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong><br />
I 2011/2012 er der i alt identificeret 22 kurser med entreprenørskabsindhold på de kunstneriske og kulturelle videregåen-<br />
de <strong>uddannelser</strong> samt flere tværinstitutionelle kurser udbudt af CAKI. <strong>De</strong>t er blot et enkelt kursus mere end i 2010/2011,<br />
men til gengæld er entreprenørskab nu indskrevet i flere studieordninger, så fx alle bachelor- og kandidatstuderende<br />
på <strong>De</strong>t Jyske Musikkonservatorium får entreprenørskabsundervisning og alle bachelorstuderende på <strong>De</strong>t Kgl. Danske<br />
Musikkonservatorium skal deltage i et entreprenørskabsmodul om året.<br />
<strong>De</strong>t samlede antal studerende, der deltog i entreprenørskabskurser i 2011/2012, var 1.591, hvilket svarer til 29 pct. af<br />
alle studerende i de kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong>. <strong>De</strong>t er altså nu knap en tredjedel af disse studerende, der<br />
deltager i entreprenørskabsundervisning. <strong>De</strong>r er således klart flere studerende, der deltager i specifikke entreprenørskabskurser<br />
ved de kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong>, end det var tilfældet i 2009/2010, hvor der blev registreret<br />
988 studerende.<br />
På 4 institutioner er det nu over halvdelen af de studerende, som deltager i entreprenørskabsundervisning: <strong>De</strong>t Jyske<br />
Musikkonservatorium, Arkitektskolen Aarhus, <strong>De</strong>signskolen Kolding og <strong>De</strong>t Kgl. Danske Musikkonservatorium.<br />
Nedenstående figur 4.21 viser udviklingen i antal deltagere over de seneste 3 studieår.<br />
Antal deltagere i entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Figur 4.21<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
500<br />
0<br />
2011 2012<br />
2009/10 2010/11 2011/12
Universiteterne<br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
På de otte danske universiteter udbydes bachelorforløb, kandidatforløb og en ph.d.-grad. <strong>De</strong>n såkaldte 3+2+3-model.<br />
Hertil kommer voksen<strong>uddannelser</strong>, som diplom<strong>uddannelser</strong> og master<strong>uddannelser</strong>. Herunder ses en oversigt over universiteterne<br />
samt antal indskrevne studerende, tabel 4.5.<br />
<strong>De</strong> 8 universiteter samt antal indskrevne studerende 461<br />
Universitet Studerende<br />
Københavns Universitet (KU) 40.712<br />
Aarhus Universitet (AU) 36.093<br />
Syddansk Universitet (SDU) 18.763<br />
Copenhagen Business School (CBS) 15.617<br />
Aalborg Universitet (AAU) 14.702<br />
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 8.873<br />
Roskilde Universitet (RUC) 7.982<br />
IT-Universitet (IT-U) 1.667<br />
I alt 144.409<br />
Tabel 4.5<br />
På universiteterne ydes der fortsat en stor indsats for at styrke undervisningen i entreprenørskab og motivere flere studerende<br />
til at starte egen virksomhed. <strong>De</strong>r oprettes nye fag og <strong>uddannelser</strong> med fokus på entreprenørskab og oprettes<br />
centre og andre initiativer, som støtter entreprenørskabskulturen ved de enkelte institutioner.<br />
<strong>De</strong>nne kortlægningsrapport er nummer 3 i rækken, som dækker et helt studieår, og vi kan derfor vise udviklingen over<br />
tid.<br />
<strong>De</strong>r anvendes samme metode i denne kortlægning som i tidligere, hvilket gør tallene umiddelbart sammenlignelige.<br />
Øresund Entrepreneurship Academy har udviklet en kategoriseringsmetode, som anvendes for at kunne identificere<br />
kurser som entreprenørskabsfag i en egentlig kortlægning af udbuddet. <strong>De</strong>nne metode er anvendt og forfinet gennem 4<br />
år. Modellen er blevet beskrevet og forklaret i afsnittet Metode samt i bilag 7.<br />
Antal entreprenørskabskurser<br />
Helt overordnet har de otte danske universiteter udbudt 224 entreprenørskabskurser og -fag i studieåret 2011/2012.<br />
<strong>De</strong>tte er et lille fald fra de 226 kurser, der blev registreret i 2010/2011. <strong>De</strong>t er i efterårssemestret, der er sket et fald i<br />
udbuddet. I nedenstående figur 4.22 ses udviklingen i antal kurser samt opdelingen pr. semester.<br />
46. dkuni.dk - Universiteternes statistiske beredskab 2011 (F.studieaktivitet) + antal ph.d.-studerende (I.Forskeruddannelse) 2011<br />
97<br />
2011 2012
98 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Samlede udbud af entreprenørskabskurser, semesteropdelt<br />
Figur 4.22<br />
<strong>De</strong>r er få udsving i fordelingen af kurser på universiteterne. <strong>De</strong>t er fortsat SDU, Aarhus Universitet og CBS, der udbyder<br />
flest kurser, som det fremgår af nedenstående figur 4.23<br />
Antal kurser på de 8 danske universiteter<br />
Figur 4.23<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
På Københavns Universitet er antallet af kurser øget mest, mens det nærmest er status quo på resten af universiteterne<br />
undtagen SDU og RUC. På sidstnævnte er antallet af kurser faldet; på RUC er udbuddet af kurser næsten halveret, idet<br />
antallet er gået fra 15 til 8 kurser. <strong>De</strong>t er annonceret, at der oprettes en kandidatuddannelse i socialt entreprenørskab i<br />
forårssemestret 2013, så antallet vil givetvis stige i 2012/2013. Stigningen på KU fra 18 til 23 kurser kan skyldes det øgede<br />
fokus på entreprenørskab med oprettelsen af det tværinstitutionelle samarbejde mellem KU, DTU og CBS: CIEL. 471<br />
47. Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab: www.ciel-lab.dk<br />
2011 2012<br />
Samlet studieår<br />
2009/10<br />
Samlet studieår<br />
2010/11<br />
Samlet studieår<br />
2011/12<br />
SDU AU CBS KU DTU AAU RUC IT-U<br />
Sommerkurser<br />
Forårssemester<br />
Efterårssemester<br />
2009/2010<br />
2010/2011<br />
2011/2012
Antal studerende i klasseværelset<br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
En opgørelse af hvor mange studerende, der i princippet er pr. kursus på det enkelte universitet, viser et lidt andet bil-<br />
lede, som det ses af nedenstående figur 4.24. Man kan af diagrammet se, hvor mange studerende der ville være på det<br />
enkelte kursus, hvis alle studerende valgte et entreprenørskabskursus. Figuren illustrerer således forholdet mellem antal<br />
kurser og universiteternes størrelse. <strong>De</strong>t er bedst at ligge så lavt som muligt – jo færre studerende pr. kursus, des bedre.<br />
Antal studerende pr. kursus ud af det samlede antal indskrevne studerende<br />
Figur 4.24<br />
2.500<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
500<br />
0<br />
I denne måling ser det bedst ud for de studerende på IT-U, hvor der er 238 studerende pr. kursus. Mens der på KU i<br />
princippet ville være 1.770 på holdet, hvis alle studerende på universitetet skulle have adgang til et entreprenørskabskursus.<br />
<strong>De</strong>t øgede antal kurser på KU viser her en tydelig effekt i faldet af antal studerende. Tilsvarende er der med faldet i<br />
antal kurser på RUC nu langt flere potentielle studerende pr. hold.<br />
Figur 4.24 giver således et indtryk af, hvor mange studerende, der skal deles om et kursus på det enkelte universitet,<br />
altså hvor stor trængsel der i princippet er i klasseværelset, hvis alle studerende skulle deltage i et entreprenørskabskursus.<br />
Samtidig fortæller det også noget om de studerendes valgmuligheder.<br />
Totalt set er der 645 studerende pr. entreprenørskabskursus, hvis alle 144.000 studerende skulle gå på et.<br />
<strong>De</strong>t kræver altså et væsentligt større udbud af kurser på alle universiteterne, hvis alle studerende skal kunne deltage i<br />
entreprenørskabskurser med en rimelig holdkvotient. <strong>De</strong>tte gælder også, selvom de studerende fik mulighed for at vælge<br />
fagene på andre tidspunkter i deres studietid.<br />
Kategorisering af kurser<br />
IT-U CBS SDU DTU AU AAU RUC KU<br />
Studerende pr. kursus 2009/10<br />
Studerende pr. kursus 2010/11<br />
Studerende pr. kursus 2011/12<br />
I kortlægningen er benyttet en kategoriseringsmodel for at kunne afgøre, hvilke fag der kan defineres som entreprenørskabsfag.<br />
<strong>De</strong>t er almindeligt anerkendt, at entreprenørskab dækker over mange vidensområder og discipliner. <strong>De</strong>nne<br />
model tager højde for mangfoldigheden af fag og det forskellige fokus, der er i fagene.<br />
Nedenstående tabel 4.5 giver et overblik over, hvordan fokus fordeler sig på kurserne både rent fagligt og pædagogisk<br />
samt i den entreprenørielle livscyklus. Tabellen viser både, hvor meget fokus der er på de forskellige kategorier, og<br />
hvordan fordelingen er på de forskellige kategorier og faser. Tabellen opstår ud fra en akkumulering af hvert enkelt fags<br />
fokus.<br />
99<br />
2011 2012
100 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
I princippet kunne hver enkelt celle i denne tabel indeholde (224 kurser x 3 stjerner=) 672 stjerner i studieåret 2011/2012.<br />
<strong>De</strong>t kan dog ikke forventes, at et enkelt fag har fuldt fokus på alle fire faglige kategorier. Til gengæld kan et fag dække<br />
flere faser i den entreprenørielle proces og derved have tre stjerner i fx både Idea og Beginning. Ideelt set burde det enkelte<br />
fag have tre stjerner i alle pædagogiske kategorier. Ingen af de fire metoder er i opposition til hinanden, og underviseren<br />
ville med fordel kunne benytte sig af alle fire metoder, for at de studerende kunne få den fulde læring ud af kurset.<br />
For at gøre de absolutte akkumulerede tal sammenlignelige på tværs af studieårene er tallene angivet i procent af det<br />
maksimalt mulige antal stjerner. På den måde kan en ændring af fokus i kurserne identificeres uden, at antallet af kurser<br />
i det enkelte studieår influerer.<br />
Samlede andel stjerner for entreprenørskabskurserne på universiteterne 481<br />
Phases/<br />
Categories<br />
Tabel 4.6<br />
<strong>De</strong>t ses af tabellen, at der overordnet set fortsat er størst fokus på de faglige kategorier Intrapreneurship og Entrepreneurship,<br />
som sammen udgør de klassiske kategorier inden for entreprenørskabsundervisning. <strong>De</strong>t handler om udvikling,<br />
strukturering og implementering af idéer til projekter i eksisterende og nye virksomheder.<br />
<strong>De</strong>r er i 2011/2012 øget fokus på Entrepreneurship i de tidligere faser, Idea og Beginning, men mindre fokus i de sene<br />
faser, hvor det handler om vækst (Growth) og drift (Running). <strong>De</strong>t er bemærkelsesværdigt, at det for Entrepreneurship<br />
gælder, at der klart er størst fokus på Beginning. <strong>De</strong>r lægges altså mere vægt på at forme idéen til et projekt, eventuelt<br />
formulere en forretningsplan, end på den kreative proces eller det, som følger efter. En del kurser kategoriseres både<br />
som Intrapreneurship og Entrepreneurship. Fokus er også øget på Intrapreneurship i Beginning. Alt i alt ser det ud til, at<br />
de studerende får størst indsigt og kompetencer i opstart af en virksomhed eller et innovationsprojekt og fokus er langt<br />
sjældnere på Growth, altså hvordan virksomheden vækster.<br />
Fokus på Finance og Law ligger også især i Beginning og Idea, altså der hvor projektet skal gøres til forretning og etableres,<br />
rettigheder osv. skal sikres. <strong>De</strong>r ses dog, at der i 2011/2012 er mindsket fokus i alle faserne i kategorien Finance.<br />
Til gengæld er der øget fokus på Law i både Idea og Beginning.<br />
<strong>De</strong>r ses ikke i nogen af de faglige kategorier et øget fokus i vækst og drift faserne. Her er der generelt et mindsket fokus<br />
eller status quo.<br />
På det pædagogiske og didaktiske område er der stort fokus på at involvere de studerende i undervisningen (Student<br />
participation). <strong>De</strong> studerende inddrages mest muligt i undervisningen ved, at der fx tages udgangspunkt i deres egen<br />
idé, som formuleres til en forretningsplan. Projekt og gruppearbejde ligger også i denne kategori. <strong>De</strong>r lægges størst vægt<br />
48. High lightede felter indikerer stigning fra 2010/2011.<br />
2011 2012<br />
Intrapreneurship Entrepreneurship Finance/ VC Law Practical dimension Student participation Interdisciplinary International<br />
09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12<br />
Idea 37% 40% 39% 28% 33% 36% 8% 9% 9% 14% 13% 15% 30% 33% 37% 43% 49% 52% 19% 22% 20% 22% 24% 26%<br />
Beginning 36% 40% 42% 41% 42% 45% 18% 18% 17% 16% 14% 15% 40% 37% 42% 53% 54% 59% 23% 22% 21% 28% 27% 30%<br />
Growth 9% 9% 8% 11% 11% 8% 5% 5% 4% 6% 5% 5% 12% 10% 9% 16% 15% 11% 6% 8% 5% 12% 11% 9%<br />
Running 5% 6% 4% 3% 5% 3% 3% 3% 2% 3% 3% 2% 6% 6% 5% 7% 9% 6% 4% 6% 4% 7% 6% 4%
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
på involvering af de studerende i Idea og Beginning, som en naturlig følge af, at det også er her, fokus er størst i de<br />
faglige kategorier. <strong>De</strong>r er sket en stigning fra sidste måling i involveringen af de studerende i både idéfase og startfase.<br />
<strong>De</strong>t kunne tyde på, at der er oprettet flere kurser, der indebærer, at de studerende lærer at idégenerere og skrive forretningsplaner.<br />
<strong>De</strong>r er øget fokus på, at de studerende skal bringes i kontakt med virkeligheden, altså praksis i erhvervslivet. <strong>De</strong>tte sker<br />
ofte i form af gæsteforelæsere fra virksomheder, brug af cases eller egentlige praktikophold. <strong>De</strong>r er mange muligheder,<br />
og det er en væsentlig fordel for de studerende allerede i studietiden at opbygge viden, kompetencer og netværk i<br />
forhold til en senere karriere som selvstændig eller innovativ medarbejder.<br />
<strong>De</strong>t tværfaglige perspektiv har stadig svært ved at vinde indpas på trods af, at det også er en vigtig dimension i undervisningen.<br />
At kunne arbejde flere fagligheder sammen og bruge hinandens fagligheder på tværs, er en vigtig kompetence<br />
for de studerende at møde arbejdslivet med. <strong>De</strong>r er sat flere initiativer i gang for at ændre på dette, og der arbejdes på<br />
flere universiteter på at gøre det muligt og tilladt at søge kurser på ”fremmede” studieretninger. <strong>De</strong>t tværinstitutionelle<br />
samarbejde CIEL mellem DTU, KU og CBS er et af disse initiativer.<br />
<strong>De</strong>r er i 2011/2012 øget fokus på den internationale dimension i undervisningen, hvilket eksempelvis kan indebære,<br />
at de studerende er en blandet gruppe nationaliteter, og at dette bliver udnyttet positivt af underviseren. <strong>De</strong>t kan også<br />
indebære undervisning i internationale forhold. <strong>De</strong>t er positivt, at fokus er øget på dette område med de perspektiver, der<br />
ligger i at uddanne til det globaliserede samfund.<br />
101<br />
2011 2012
102 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Fordeling af kurser på uddannelsesområder<br />
Langt hovedparten af entreprenørskabskurserne (71 pct.)udbydes på de samfundsvidenskabelige <strong>uddannelser</strong>, som det<br />
fremgår af nedenstående figur 4.25. Herefter følger Teknisk videnskab, Naturvidenskab og Humaniora. På Sundhedsvidenskab<br />
er det under 1 pct. af kurserne, der bliver udbudt. Fordelingen stemmer meget godt overens med fordelingen på<br />
handelshøjskoler (CBS og AU) og Danmarks Tekniske Universitet. <strong>De</strong>t ses altså også i denne opgørelse, at det stadig er<br />
inden for det klassiske entreprenørskabsområde, at hovedparten af kurser udbydes.<br />
0%<br />
Samfundsvidenskkab Teknisk videnskab Naturvidenskab Humaniora Sundhedsvidenskab<br />
Figur 4.25<br />
Fordeling af entreprenørskabskurser på niveau<br />
Som det fremgår af nedenstående figur 4.26, er der fortsat en stor overvægt af kandidat-kurser i forhold til kurser udbudt<br />
på andre niveauer. <strong>De</strong>t vil sige, at de fleste kurser udbydes til studerende, der allerede har etableret en basisviden og<br />
kompetencer på deres særlige fagområde. <strong>De</strong>r er dog sket et lille fald i antallet af kandidatkurser, mens der er sket en<br />
lidt større stigning i antallet af kurser på bachelorniveau.<br />
Antallet af ph.d.-kurser er faldet med et enkelt fra de 14491udbudte kurser i 2010/2011. <strong>De</strong>t har stor betydning for entreprenørskabsmiljøet<br />
på universiteterne, at der udbydes endnu flere kurser til ph.d.-studerende, hvis niveauet inden for<br />
entreprenørskabsforskning og -undervisning skal opretholdes og udvikles på sigt.<br />
Fordeling af udbudte entreprenørskabskurser på niveau<br />
Figur 4.26<br />
10%<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
49. Korrektion fra Kortlægning 2010/2011 pga. nye informationer.<br />
2011 2012<br />
20% 30% 40%<br />
50%<br />
60%<br />
70%<br />
80%<br />
90%<br />
Bachelor Kandidat Ph.d. Executive<br />
Skoleår 2009/2010<br />
Skoleår 2010/2011<br />
Skoleår 2011/2012<br />
100%
Antal entreprenørskabsstuderende<br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
I studieåret deltog i alt 9.181 studerende på de 224 entreprenørskabskurser, som blev udbudt på de danske universite-<br />
ter. <strong>De</strong>tte er en stigning på 7,3 pct. fra de 8.557 501 studerende, der blev registreret i 2010/2011. I alt udgør de godt 9.000<br />
entreprenørskabsstuderende 6,4 pct. af alle universitetsstuderende i 2011/2012. Af nedenstående figur 4.27 fremgår<br />
antal deltagere i entreprenørskabsundervisning pr. semester. <strong>De</strong>t ses, at hovedparten af de studerende fortsat følger<br />
entreprenørskabskurser i efterårssemestret, og at det er en stigende andel trods de lidt færre udbudte kurser. Sommerkurser<br />
er øget i popularitet. Her var antallet af udbudte kurser det samme som i 2010/2011.<br />
Samlede antal entreprenørskabsstuderende på de 8 universiteter<br />
Figur 4.27<br />
Figur 4.28 viser fordelingen af studerende pr. universitet, og hvordan udviklingen har været over de seneste 3 studieår.<br />
<strong>De</strong>ltagere i entreprenørskabskurser på de enkelte universiteter<br />
Figur 4.28<br />
10.000<br />
8.000<br />
6.000<br />
4.000<br />
2.000<br />
0<br />
2.500<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
500<br />
0<br />
Samlet studieår<br />
2009/10<br />
Samlet studieår<br />
2010/11<br />
Samlet studieår<br />
2011/12<br />
<strong>De</strong>t er i 2011/2012 SDU, som har flest entreprenørskabsstuderende, og antallet er steget betragteligt siden 2010/2011.<br />
Også på CBS er antallet steget dog knap så kraftigt, mens det på Aarhus Universitet er faldet siden 2010/2011 og<br />
endda også i forhold til niveauet i 2009/2010. På DTU er antallet faldet fra 2010/2010, så det i 2011/2012 ligger lidt over<br />
2009/2010 niveau. På RUC er antallet også faldet men dog bemærkelsesværdigt lidt i forhold til, at udbuddet af kurser<br />
er halveret siden 2010/2011. For de andre universiteter gælder, at antallet er steget. På Aalborg Universitet er antallet<br />
steget støt over de 3 studieår på trods af, at antallet af udbudte kurser har været det samme i 2010/2011 og 2011/2012.<br />
50. Korrektion fra Kortlægning 2010/2011 pga. nye informationer.<br />
Sommerkurser<br />
Forårssemester<br />
Efterårssemester<br />
SDU CBS AU DTU AAU KU IT-U RUC<br />
Studerende pr. kursus 2009/10<br />
Studerende pr. kursus 2010/11<br />
Studerende pr. kursus 2011/12<br />
103<br />
2011 2012
104 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
KU er knap nået op på 2009/2010 niveau efter et fald i 2010/2011, mens antallet på IT-U igen er steget og nu er over<br />
2009/2010 niveau.<br />
Elevdeltagelsen er her opgivet i reelle tal og siger ikke noget om, hvordan tallet forholder sig til universiteternes størrelse,<br />
altså det samlede antal indskrevne studerende på det enkelte universitet. <strong>De</strong>tte bliver undersøgt i det følgende afsnit.<br />
Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning<br />
<strong>De</strong>t absolutte antal entreprenørskabsstuderende fra forrige afsnit giver et overblik over, hvilke universiteter som umiddelbart<br />
er nået længst på området. Ved at relatere antallet af entreprenørskabsstuderende til det pågældende universitets<br />
samlede antal studerende kan billedet gøres mere nuanceret.<br />
<strong>De</strong>t samlede antal entreprenørskabsstuderende på 9.181 svarer til 6,4 pct. af det samlede antal indskrevne studerende<br />
på de danske universiteter. I studieåret 2009/2010 var andelen af entreprenørskabsstuderende 6,0 pct. 512I den sammenhæng<br />
skal det bemærkes, at det samlede antal indskrevne studerende på universiteterne er steget med 15.000 studerende<br />
i forhold til 2009. Hvis det samlede antal studerende lå på samme niveau som i 2009, ville andelen af entreprenørskabsstuderende<br />
være 7,0 pct.<br />
Af nedenstående figur 4.29 ses, hvor stor andelen af entreprenørskabsstuderende er på det enkelte universitet i<br />
2011/2012 og de foregående 2 studieår. På det mindste af universiteterne, IT-U, er det nu flere end hver femte studerende,<br />
der deltager i entreprenørskabsundervisning. På CBS og SDU, som er mellemstore universiteter med henholdsvis<br />
16.000 og 19.000 studerende, er det er godt hver tiende studerende, der tager entreprenørskabskurser. På DTU, som er<br />
et mindre universitet med 9.000 studerende, er det lige knap 10 pct., der deltager i denne slags kurser.<br />
51. Korrektion ift. Kortlægning 2010/2011 pga. nye informationer.<br />
2011 2012
Andel entreprenørskabsstuderende på det enkelte universitet<br />
Figur 4.29<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0<br />
IT-U CBS SDU DTU AAU AU RUC KU<br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
<strong>De</strong>ltagelsesandelen hænger naturligt sammen med, hvor mange kurser der udbydes på det enkelte universitet, og hvor<br />
stor opmærksomheden er omkring emnet. På handelshøjskoler er det oftest den forretningsmæssige del, der tiltrækker<br />
studerende. Som teknisk universitet har DTU mange ”opfindertyper”, som er interesserede i produktudvikling og innovation.<br />
Søgningen til kurserne er også præget af traditioner, kulturen og miljøet på de enkelte universiteter. På de to største<br />
universiteter KU og Aarhus Universitet er andelen på hhv. 1,9 pct. og 4 pct., hvilket kan hænge sammen med det brede<br />
udbud af <strong>uddannelser</strong>.<br />
For halvdelen af universiteterne, IT-U, SDU, Aalborg Universitet og KU, ses en stigning i andelen af entreprenørskabsstuderende.<br />
På DTU er der sket et fald fra 2010/2011 på 4 procentpoint, mens der på de resterende universiteter ses<br />
mindre fald.<br />
Kønsfordelingen på landsdeltagerne i entreprenørskabskurser<br />
I kortlægningen af 2010/2011 så vi for første gang på kønsfordelingen blandt deltagerne i entreprenørskabskurserne på<br />
universiteterne. Fordelingen i entreprenørskabsundervisningen lå da på 57 pct. mænd og 43 pct. kvinder; i 2011/2012<br />
var 59 pct. mænd og 41 pct. kvinder. <strong>De</strong>r er altså nu flere mænd blandt deltagerne i entreprenørskabsundervisning.<br />
Af nedenstående figur 4.30 fremgår, at det ikke er på alle 8 universiteter, at der er sket en stigning i andelen af mænd<br />
i 2011/2012. På RUC og på DTU er andelen af kvinder i entreprenørskabskurser steget; mest på DTU hvor der i<br />
2011/2012 var 29 pct. kvinder mod knap 25 pct. i forrige måling. <strong>De</strong>r er dog fortsat en meget stor andel mænd (71<br />
pct.), hvilket svarer nogenlunde til den generelle kønsfordeling på universitetet, som ligger på 73 pct. mænd og 27 pct.<br />
kvinder. 521Med den viden in mente er kønsfordelingen blandt entreprenørskabsstuderende på DTU i højere grad et<br />
udtryk for den generelle kønsfordeling på stedet, end det er en specielt bemærkelsesværdig ulige fordeling.<br />
DTU og IT-U er de eneste to universiteter, hvor andelen af kvinder i entreprenørskabsundervisning er højere end den<br />
generelle andel af kvinder på universiteterne. På IT-U er der størst forskel, idet knap 42 pct. af de entreprenørskabsstuderende<br />
er kvinder, men blot 30 pct. af alle studerende på universitetet er det.<br />
<strong>De</strong>t er fortsat på RUC, at andelen af kvinder i entreprenørskabskurser er højest nemlig 55 pct. og andelen nærmer sig<br />
den generelle andel af kvinder på universitetet, der ligger på 60 pct.<br />
52. Kilde: DTU - Profil af de studerende, Nyoptag sommer 2007.<br />
Studerende pr. kursus 2009/10<br />
Studerende pr. kursus 2010/11<br />
Studerende pr. kursus 2011/12<br />
105<br />
2011 2012
106 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
På Aarhus Universitet er andelen af kvinder i entreprenørskabskurser faldet; fra at udgøre halvdelen af de studerende<br />
udgør de i 2011/2012 blot 40 pct. <strong>De</strong>r er nu stor forskel på kønsfordelingen i disse kurser og fordelingen blandt de studerende<br />
generelt.<br />
På Københavns Universitetet er der lige mange mænd og kvinder i entreprenørskabskurserne, men generelt er der flest<br />
kvinder blandt de studerende på universitetet.<br />
Andel kvinder i entreprenørskabskurser ift. samlede andel kvinder på universiteterne<br />
Figur 4.30<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Opgørelsen viste et fald i andelen af kvinder i entreprenørskabsundervisning. En sammenligning af to studieår giver dog<br />
ikke grundlag nok for at sige noget om udviklingen i kønsfordelingen på entreprenørskabskurserne; med kortlægningen i<br />
2012/13 kan man måske begynde at se en tendens.<br />
Opsummering - Universiteterne<br />
Kortlægningen viser, at der i 2011/2012 blev udbudt 224 entreprenørskabskurser på de otte danske universiteter. <strong>De</strong>r er<br />
således udbudt 2 kurser mindre end i 2010/2011. Til gengæld er både antal af studerende i kurserne og andelen blandt<br />
alle universitetsstuderende steget.<br />
På Københavns Universitet er antallet af kurser øget mest, mens det nærmest er status quo på resten af universiteterne<br />
undtagen på SDU og RUC. På sidstnævnte er antallet af kurser faldet.<br />
På trods af stigningen i antal kurser udbudt på Københavns Universitet er landets største universitet stadig ikke blandt<br />
de universiteter, der udbyder flest. <strong>De</strong>t er til gengæld de tre andre store universiteter: Syddansk Universitet, CBS og<br />
Aarhus Universitet.<br />
Hvis alle studerende på universiteterne skulle have adgang til et entreprenørskabskursus ville der blive trængsel i klasseværelserne<br />
med i gennemsnit 645 studerende pr. hold. <strong>De</strong>tte tal følger naturligt udbuddet af kurser, og trængslen<br />
på holdene på det enkelte universitet fluktuerer afhængigt af hvor mange kurser det enkelte universitet udbyder. <strong>De</strong>r<br />
kræves et væsentligt større udbud af kurser på alle universiteterne, hvis alle studerende skal kunne deltage i entreprenørskabskurser<br />
med en rimelig holdkvotient. I denne måling ser det bedst ud for de studerende på IT-U, CBS og SDU,<br />
hvor der var mellem 238 og 375 på holdene. På KU ville der i princippet være 1.770 studerende på holdet, hvilket er en<br />
væsentlig forbedring fra 2010/2011.<br />
2011 2012<br />
RUC KU CBS IT-U AAU AU SDU DTU<br />
Andel kvinder på uddannelsesinstitutionerne<br />
Andel kvinder i gennemsnit i entreprenørskabskurser 2010/2011<br />
Andel kvinder i gennemsnit i entreprenørskabskurser 2011/2012
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Fokus i kurserne har ikke ændret sig væsentligt fra 2010/2011. Kategoriseringen af kurserne viser, at der fortsat er størst<br />
fokus på de klassiske områder såsom idéudvikling og forretningsplan både i forhold til at starte en ny virksomhed og i<br />
etablerede virksomheder. Andelen af udbudte kurser med fokus på vækst og drift er dog faldet og ligger en del lavere<br />
end i de andre faser. <strong>De</strong>tte område er netop der, hvor mange nystartede virksomheder kommer til kort, så større fokus<br />
her ville være positivt. <strong>De</strong>r er en lille smule større fokus på jura, men ellers ses ikke større udsving mht. finansiering og<br />
jura; der er fortsat ikke stort fokus på disse områder.<br />
Med hensyn til de pædagogiske metoder har underviserne i lighed med de foregående år størst fokus på at involvere<br />
de studerende og at kurserne er praksisnære, og fokus er her øget. <strong>De</strong>t handler i høj grad om, at der bruges cases i<br />
undervisningen, men kan også indebære besøg af gæsteforelæsere fra erhvervslivet eller besøg i virksomheder og organisationer.<br />
<strong>De</strong>t tværfaglige perspektiv har sværere ved at vinde indpas, og der er endda mindre fokus i 2011/2012 end<br />
i 2010/2011. <strong>De</strong>n internationale dimension får stigende opmærksomhed, hvilket er positivt i forhold til de perspektiver,<br />
der ligger i at uddanne til det globaliserede samfund.<br />
Langt hovedparten af entreprenørskabskurserne (71 pct.) udbydes på de samfundsvidenskabelige <strong>uddannelser</strong>. Herefter<br />
følger teknisk videnskab, naturvidenskab og humaniora. På sundhedsvidenskab er det under 1 pct. af kurserne, der<br />
bliver udbudt.<br />
<strong>De</strong>n største del af kurserne udbydes fortsat på kandidat-niveau; det vil sige, at de fleste entreprenørskabsstuderende<br />
har basisfagligheden på plads inden de uddannes i entreprenørskab. <strong>De</strong>r er dog sket et lille fald i antallet af kandidatkurser,<br />
mens der er sket en lidt større stigning i antallet af kurser på bachelorniveau.<br />
107<br />
2011 2012
108 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Antallet af ph.d.-kurser er fortsat lille. Blot 13 ud af de 224 kurser udbydes til ph.d.-studerende.<br />
I studieåret deltog i alt 9.181 studerende i de 224 entreprenørskabskurser, som blev udbudt på de danske universiteter.<br />
<strong>De</strong>tte er en stigning på 7,3 pct. fra de 8.557532studerende, der blev registreret i 2010/2011. I alt udgør de godt 9.000 entreprenørskabsstuderende<br />
6,4 pct. af alle universitetsstuderende i 2011/2012. I den sammenhæng skal det bemærkes,<br />
at det samlede antal indskrevne studerende på universiteterne er steget med ca. 10.000 studerende i forhold til 2010 og<br />
omfatter i 2011 ca. 144.000 studerende. Sommerkurser er øget i popularitet, men det er stadig om efteråret, at de fleste<br />
studerende deltager i entreprenørskabskurser og også her, de fleste kurser bliver udbudt.<br />
Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning<br />
Figur 4.31<br />
9.000<br />
8.500<br />
8.000<br />
7.500<br />
7.000<br />
Ser man på, hvor stor en andel entreprenørskabsstuderende udgør af det enkelte universitets samlede antal indskrevne<br />
studerende, er det på det mindste af universiteterne, IT-U, at andelen er størst; her er det nu flere end hver femte studerende,<br />
der deltager i entreprenørskabsundervisning. På CBS og SDU, som er mellemstore universiteter med henholdsvis<br />
16.000 og 19.000 studerende, er det godt hver tiende studerende, der tager entreprenørskabskurser. På DTU,<br />
som er et mindre universitet med 9.000 studerende, er det lige knap 10 pct., der deltager i denne slags kurser. På de to<br />
største universiteter, KU og Aarhus Universitet, er andelen på hhv. 1,9 pct. og 4 pct., hvilket kan hænge sammen med<br />
det brede udbud af <strong>uddannelser</strong>.<br />
For halvdelen af universiteterne, IT-U, SDU, Aalborg Universitet og KU, ses en stigning i andelen af entreprenørskabsstuderende.<br />
På DTU er der sket et fald fra 2010/2011 på 4 procentpoint, mens der på de resterende universiteter ses<br />
mindre fald.<br />
Opgørelsen af fordelingen af mænd og kvinder, der deltog i entreprenørskabsundervisning, viste et fald i andelen af kvinder.<br />
I kortlægningen af 2010/2011 så vi for første gang på kønsfordelingen blandt deltagerne i entreprenørskabskurserne<br />
på universiteterne. Fordelingen i entreprenørskabsundervisningen lå da på 57 pct. mænd og 43 pct. kvinder, mens det i<br />
2011/2012 var 59 pct. mænd og 41 pct. kvinder. En sammenligning af to studieår giver dog ikke grundlag nok for at sige<br />
noget om udviklingen i kønsfordelingen på entreprenørskabskurserne; der skal en længere tidsperiode til for at man kan<br />
begynde at se en tendens.<br />
53. Korrektion fra Kortlægning 2010/2011 pga. nye informationer.<br />
2011 2012<br />
2009/10 2010/11 2011/12
4.5 FFE-YE konkurrenceforløb: Start Up Programme<br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
På de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> udbyder FFE-YE konkurrenceforløbet Start Up Programme, som er en entreprenør-<br />
skabskonkurrence og inspiration til et undervisningsforløb. Start Up Programme 543 henvender sig til studerende på korte<br />
og mellemlange <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>; herunder <strong>uddannelser</strong> på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, de<br />
kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong> samt de maritime <strong>uddannelser</strong>.<br />
Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning<br />
i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med at opbygge et entreprenørielt mindset hos den studerende, hvor<br />
det centrale er at tænke i muligheder og foretagsomhed gennem innovation og opstart af virksomhed eller organisation.<br />
Elementerne i forløbet kan integreres i ECTS-givende fag, hvor der undervises i entreprenørskab og innovation eller<br />
som en metode, der lægges omkring et fagligt fag. Læringsmæssigt er der i forløbet lagt op til, at de studerende progressionsmæssigt<br />
arbejder sig igennem teamdannelse, innovation og kreativitet, idéudvikling, værdiskabelse samt organisering<br />
af iværksætterprocessen.<br />
I Start Up Programme er konkurrencerne delt op i kategorier, der appellerer til hele uddannelsesretninger, således at<br />
underviseren har mulighed for at knytte uddannelsens fag direkte på en af kategorierne. Kategorierne er samtidig åbne<br />
for, at studerende fra samme undervisningsforløb kan involvere sig i forskellige kategorier. Kategorierne er også åbne<br />
for, at studerende på tværs af <strong>uddannelser</strong> og fag kan finde sammen i studenterteams.<br />
54. Mere information her: www.ffe-ye.dk<br />
109<br />
2011 2012
110 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
<strong>De</strong> fire kategorier:<br />
• Sundhed & Velfærd; velfærdsteknologi, velfærdsydelser, sundhedsforebyggelse, biokemi, miljø etc.<br />
• Produkt & Teknologi; industrielt design, devices, hardware etc.<br />
• Mobil & Web; apps, web services, søgemaskiner etc.<br />
• Samfund & Mennesker; undervisning, læring, institutionskoncepter, konsulentydelser, serviceydelser, turisme, kultur<br />
etc.<br />
Første forløb i konkurrencen er en idé- og innovationskonkurrence, mens andet forløb er et Danmarksmesterskab, der<br />
gør det muligt at finde et dansk studenterteam, der kan gå videre i Junior Achievement - Young Enterprise Europe Enterprise<br />
Challenge (Europamesterskab).<br />
<strong>De</strong>ltagerne i Start Up Programme er registreret i det samlede antal studerende for de enkelte uddannelsesinstitutioner.<br />
I 2011/2012 deltog i alt 75 studerende fra 7 institutioner i konkurrenceforløbet. <strong>De</strong>t er en meget klar stigning fra<br />
2010/2011, hvor 43 studerende deltog i Danmarksmesterskabet.<br />
2011 2012
4.6 Særlige aktiviteter<br />
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
I lighed med de andre uddannelsesniveauer gennemføres der på de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> en række aktiviteter,<br />
som ikke nødvendigvis er en del af den formelle undervisning. Universitetsstuderende kan fx vælge at deltage i konkurrencen<br />
Venture Cup og de aktiviteter organisationen arrangerer eller andre<br />
forretningsidékonkurrencer. Herudover er der på rigtigt mange uddannelsesinstitutioner nu etableret studentervæksthuse<br />
eller andre initiativer, der er med til at skabe miljøer med fokus på entreprenørskab. I det følgende bliver der givet<br />
eksempler på disse. Endelig er der også etableret regionale projekter som fx Udvind & Vækst i Region Nordjylland, som<br />
arbejder på alle niveauer af uddannelsessystemet for at fremme entreprenørskab og eksempelvis CIEL i København,<br />
der arbejder tværinstitutionelt på KU, DTU og CBS.<br />
I alt har vi registreret 13.497 deltagere i disse særlige aktiviteter. <strong>De</strong>ltagerne bliver ikke inkluderet i kortlægningens<br />
samlede antal entreprenørskabsstuderende, idet aktiviteterne ikke er ECTS-givende, hvilket er grundlæggende for, at<br />
aktiviteter kan inkluderes i opgørelsen.<br />
Venture Cup<br />
Venture Cup 554 er etableret som en konkurrence for universitetsstuderende og opererer på alle landets universiteter.<br />
Samtidig inspirerer og hjælper organisationen de studerende med idéudvikling i forbindelse med konkurrencen gennem<br />
motiverende events, workshops og netværksmuligheder. Til forskel fra Start Up konkurrencen, arbejder Venture Cup<br />
udelukkende med universitets<strong>uddannelser</strong>ne og dette sker i altovervejende grad uden for den formelle undervisning.<br />
I studieåret 2011/2012 deltog 1.410 studerende i konkurrencen Venture Cup. I konkurrenceforløbet bliver deltagerfeltet<br />
efterhånden skåret ned og mere intensive kurser og camps bliver afholdt for de tilbageværende. Herudover har 5.118<br />
studerende 565 deltaget i Venture Cups andre aktiviteter af undervisningskarakter.<br />
Camps, Opfindertjenesten samt FFE-YE støttede projekter<br />
Et eksempel på en camp er her hentet fra Erhvervsakademi Aarhus, hvor 65 studerende fra fem forskellige <strong>uddannelser</strong><br />
(fra agrarøkonom, finansøkonom, multimediedesigner, fysioteraupeut og markedsføringsøkonom) deltog i 48 timers<br />
camp, hvor de udviklede innovative ideer til årets tema: ”Hvad skal udkantsdanmark leve af på lang sigt?” <strong>De</strong> studerende<br />
var taget til Øers Maritime Ferieby, hvor de blev sat sammen i tværfaglige teams, som hver især skulle udvikle innovative<br />
ideer og løsninger til årets problemstilling. I de 48 timer blev der skabt et inspirerende undervisningsmiljø, som bød på<br />
både sjov og udfordring, og hvor de studerende fik konkret erfaring med gruppe- og innovationsprocesser. <strong>De</strong> engagerede<br />
studerende fik hjælp fra otte motiverede innovationsguider, som gav gode råd og kyndig vejledning i alle 48 timer.<br />
Vi har fået viden om camps med i alt 155 deltagere.<br />
Opfindertjenesten, som varetages af Teknologisk Institut tilbyder også studerende fra de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
muligheden for at deltage i idéudvikling, modeltilvirkning og kommercialisering i deres regi. Opfindertjenesten er et tillæg<br />
til Opfinderrådgivningen og er fra 2011 finansieret på en årlig bevilling fra Uddannelsesministeriet. I studieåret 2011/2012<br />
er der gennemført undervisning for 100 studerende fra de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>.<br />
55. Mere information her: www.venturecup.dk<br />
56. <strong>De</strong> 1.410 konkurrencedeltagere er en del af disse.<br />
111<br />
2011 2012
112 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
FFE-YE har siden starten i 2010 støttet projekter med formålet at udvikle nye entreprenørskabsfag og –kurser. En del<br />
af dem er allerede udmøntet i regulære undervisningstilbud, som derfor er registreret i denne kortlægning som formel<br />
undervisning. Herudover er der i projekterne registreret forskellige undervisningaktiviteter, eksempelvis pilotforsøg, som<br />
involverede 632 studerende i 2011/2012.<br />
Udover de nævnte kategorier af aktiviteter ud over den almindelige undervisning har vi registreret det, vi vælger at kalde<br />
extra curriculære aktiviteter. <strong>De</strong>t er eksempelvis deltagelse i Symposium for Biotech Research arrangeret af SBE-DTU,<br />
som er den største forening i Danmark for studerende med interesse for Bioteknologi. På dagen deltog mere end 20<br />
virksomheder, organisationer og universitetscentre, alle med den fælles interesse, at få dansk biotek til at stå stærkere<br />
men også for at promovere entreprenørskab og innovation blandt studerende. Med hjælp fra Venture Cup, BioBusiness<br />
and Innovation Program og iGEM kunne de studerende møde de rette folk til ikke blot at få udviklet en idé, men også at<br />
få den realiseret som en start-up virksomhed. I løbet af dagen blev der afholdt diverse forelæsninger, samt en posterkonkurrence,<br />
hvor de studerende fik mulighed for at vise deres projekter frem for deltagerne på dagen – og selvfølgelig<br />
også dommerne. Mere end 30 grupper deltog med projekter på alt fra bachelor til ph.d. niveau i håb om at vinde en af de<br />
fire kategorier. Under aftenreceptionen og som afslutning på symposiet, blev vinderne kåret. I denne aktivitet deltog 290<br />
studerende. I alt har vi registreret 1.694 deltagere i sådanne extra curriculære aktiviteter.<br />
Studentervæksthuse<br />
Mange <strong>videregående</strong> uddannelsesinstitutioner har nu etableret studentervæksthuse eller inkubatorer. Studentervæksthuse<br />
stiller typisk en fysisk arbejdsplads til rådighed, rådgivning samt udbyder diverse kurser og workshops.<br />
I Region Midtjylland er VIA University College nu i gang med at etablere 7 væksthuse i et projekt finansieret bl.a. af EU’s<br />
Socialfond og de kommuner, hvor uddannelsesinstitutionen har afdelinger. Projektet er således forankret i kommunernes<br />
erhvervsstrategi. Idéen er, at studentervæksthusene skal løfte både de studerende og de byer, studentervæksthusene<br />
ligger i. <strong>De</strong>t betyder også, at studentervæksthusene vil blive tonet efter den erhvervsprofil, der gør sig gældende i de<br />
enkelte områder. Eksempelvis er Holstebro kendetegnet ved at have fokus på ernæring og sundhed, mens Horsens har<br />
fokus på vedvarende energi og jordvarme.<br />
2011 2012
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Et eksempel på et allerede etableret initiativ er Studentervæksthus Aarhus på Aarhus Universitet. <strong>De</strong>t er et inkubator-<br />
miljø for studerende, som gerne vil stifte bekendtskab med den entreprenørielle proces og starte egen virksomhed. <strong>De</strong>r<br />
er forskellige tilbud i Studentervæksthuset. Alle er extracurriculære og sætter ind på forskellige niveauer af afklarethed i<br />
forhold til iværksætteri. Studentervæksthuset fokuserer på at skabe værdi med faglighed og har udviklet forskningsbaserede<br />
processer, der understøtter de studerende hele vejen fra inspiration over de tidlige afklaringsfaser til virksomhedsopstart<br />
og vækst.<br />
I København er studentervæksthuset CSE Lab fx etableret på CBS i regi af Copenhagen School of Entrepreneurship<br />
(CSE), der arbejder målrettet på at styrke iværksætteritalenter på universiteterne og hjælpe dem med at afprøve ideer<br />
og starte egen virksomhed. CSE arbejder tæt sammen med forsknings- og uddannelsesinitiativer på universiteterne i<br />
Hovedstadsregionen, og især på CBS. Blandt andre arrangementer og initiativer, faciliterer CSE konferencer, sparring og<br />
workshops for undervisere med det formål at gøre iværksætteri til en integreret del af undervisningen på universiteterne.<br />
<strong>De</strong>tte var blot nogle få eksempler på studentervæksthuse som ikke blot bidrager til at skabe miljøer på uddannelsesinstitutionerne,<br />
men også tilbyder udviklende aktiviteter af uddannelsesmæssig karakter til de studerende. I alt deltog 5.437<br />
studerende i studentervæksthusenes aktiviteter i 2011/2012. <strong>De</strong>t skal bemærkes, at vi ikke tidligere har foretaget en<br />
systematisk indsamling af disse data, og at vi ikke kan garantere, at alle aktiviteter af denne slags er registreret.<br />
Opsummering – Særlige aktiviteter<br />
I tillæg til den formelle ECTS-givende undervisning på de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> gennemføres en række aktiviteter,<br />
som også er lærerige for de studerende at deltage i mht. at opnå entreprenørskabskompetencer. <strong>De</strong>t gælder eksempelvis<br />
deltagelse i Venture Cup og andre forretningsidékonkurrencer, innovation camps og studentervæksthusarrangementer.<br />
Som noget nyt har vi indhentet information om disse aktiviteter og opgør her antallet af deltagere i dem. <strong>De</strong>t<br />
drejer sig om i alt 13.500 studerende, der kommer fra alle de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>. <strong>De</strong>tte antal vil ikke indgå i den<br />
overordnede opgørelse men giver en indikation af, at der er opstået en kultur omkring entreprenørskab på uddannelsesinstitutionerne.<br />
113<br />
2011 2012
114 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
4.7 Opsummering<br />
I denne kortlægning af udbredelsen af entreprenørskabsundervisning på de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> i studieåret<br />
2011/2012 bygger analysen på data om følgende:<br />
• Undervisning på de danske erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelsesinstitutioner, de<br />
kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner samt på universiteterneKonkurrence udbudt af FFE-YE: Start Up<br />
Programme<br />
• Særlige aktiviteter - Antal deltagere i Venture Cup og andre konkurrencer, camps, Opfindertjenesten, FFE-YE<br />
støttede projekter samt undervisningsaktiviteter i studentervæksthuse.<br />
Entreprenørskabsundervisning er i løbet af de seneste tre studieår fra 2009/2010 til 2011/2012 blevet mere udbredt på<br />
de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>. <strong>De</strong>t er i 2011/2012 22.719 studerende svarende til 9,6 pct. af alle 236.000 studerende,<br />
der deltager i entreprenørskabskurser. <strong>De</strong>tte er en stigning på 1,3 procentpoint fra 2009/2010 57 . 1 <strong>De</strong>n største stigning er<br />
sket over det seneste år og dette på trods af, at der nu er væsentlig flere studerende, der går på en <strong>videregående</strong> uddannelse;<br />
dette antal er steget med 18.000 i samme periode.<br />
<strong>De</strong> studerende fordeler sig på erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime <strong>uddannelser</strong>, kunstneriske og kulturelle<br />
<strong>uddannelser</strong> samt på universiteterne.<br />
Mht. til registrering af kurser og studerende på erhvervsakademier og professionshøjskoler anvendes samme tal for<br />
studieåret 2009/2010 som for 2010/2011, fordi registreringen i det studieår er blevet mere præcis. Vi kan derfor vise<br />
udviklingen over de seneste 3 studieår rimelig præcist i nedenstående figur 4.31.<br />
Fordelingen af deltagere i entreprenørskabskurser på <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Figur 4.31<br />
25.000<br />
20.000<br />
15.000<br />
10.000<br />
5.000<br />
0<br />
Entreprenørskabsundervisning er i 2011/2012 udbredt til alle landets 9 erhvervsakademier. Vi har således registreret, at<br />
udbuddet af kurser er øget til 96, og at kurserne er rimeligt fordelt over alle institutioner, dog med Erhvervsakademi Aarhus<br />
og Erhvervsakademi Lillebælt som de absolut største udbydere. I alt deltog 4.324 studerende i entreprenørskabskurser,<br />
hvilket er en stigning på 31 pct. fra 2010/2011. <strong>De</strong>r er flest entreprenørskabsstuderende på Erhvervsakademi<br />
57. <strong>De</strong>t skal bemærkes, at der er foretaget korrektioner i tallene ift. tidligere kortlægninger, både pga. mere præcis registrering på erhvervsakademier<br />
og professionshøjskoler, nye oplysninger om undervisning, og opdateret tal fra Undervisningsministeriets databaser vedr. elevbestand<br />
på institutionerne.<br />
2011 2012<br />
Samlet studieår<br />
2009/10<br />
Samlet studieår<br />
2010/11<br />
Samlet studieår<br />
2011/12<br />
Universiteter<br />
Kunstneriske & kulturelle <strong>uddannelser</strong><br />
Maritime <strong>uddannelser</strong><br />
Professionshøjskoler<br />
Erhvervsakademier
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Dania, og det er også dette akademi, der har den største andel entreprenørskabsstuderende ud af alle institutionens<br />
studerende, nemlig 63 pct. <strong>De</strong>t er klart det øknomiske-merkantile område, der er dominerende blandt erhvervsakademi<strong>uddannelser</strong>s<br />
entreprenørskabsstuderende.<br />
På landets 11 professionshøjskoler er der i 2011/2012 sket en stigning i antallet af entreprenørskabskurser på stort<br />
set alle institutioner. Vi har registreret 148 entreprenørskabskurser i studieåret 2011/2012 med i alt 7.184 studerende.<br />
<strong>De</strong>tte svarer til, at 11,5 pct. af de godt 62.000 studerende på landets professionshøjskoler har gennemgået et entreprenørskabskursus<br />
i studieåret 2011/2012. Således er antallet steget med 83 pct. over de seneste to studieår. Både mht.<br />
udbud af entreprenørskabskurser og antal deltagere er VIA University College den største.<br />
I forhold til uddannelsesområder er der flest studerende (28 pct.) på det designfaglige område, der deltager i entreprenørskabskurser.<br />
Herefter følger det pædagogiske område (23 pct.), hvor entreprenørskabskurser bliver udbudt til både<br />
pædagogstuderende og lærerstuderende. Entreprenørskab har også vundet godt indpas på det sundhedsfaglige område<br />
(19 pct.), hvor både fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende nu deltager i entreprenørskabsundervisning.<br />
På de maritime <strong>uddannelser</strong> mangler entreprenørskabsundervisning endnu at blive integreret i undervisningen på en del<br />
af institutionerne. På trods heraf ses en meget positiv udvikling både i antal kurser og deltagerantal. <strong>De</strong>t er i 2011/2012<br />
knap en fjerdedel af alle de studerende i de maritime <strong>uddannelser</strong>, nemlig 565 studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning.<br />
Over de seneste tre studieår er dette antal mere end fordoblet. På Københavns Maskinmesterskole<br />
er det nu alle studerende, der deltager i entreprenørskabskurser.<br />
<strong>De</strong>t er i 2011/2012 1.591 svarende til 29 pct. af alle studerende ved de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner,<br />
der deltager i et af de 22 entreprenørskabskurser enten udbudt af de enkelte institutioner herunder Karriereværkstedet<br />
på Arkitektskolen Aarhus eller af CAKI.<br />
<strong>De</strong>r er således klart flere studerende, der deltager i specifikke entreprenørskabskurser ved de kunstneriske og kulturelle<br />
<strong>uddannelser</strong> end det var tilfældet i 2009/2010, hvor der blev registreret 988 studerende.<br />
115<br />
2011 2012
116 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
På 4 institutioner er det nu over halvdelen af de studerende, som deltager i entreprenørskabsundervisning: <strong>De</strong>t Jyske<br />
Musikkonservatorium, Arkitektskolen Aarhus, <strong>De</strong>signskolen Kolding og <strong>De</strong>t Kgl. Danske Musikkonservatorium.<br />
Kortlægningen viser, at der i 2011/2012 blev udbudt 224 entreprenørskabskurser på de otte danske universiteter. <strong>De</strong>r er<br />
således udbudt 2 kurser mindre end i 2010/2011. Til gengæld er både antal af studerende i kurserne og andelen blandt<br />
alle universitetsstuderende steget.<br />
I studieåret 2011/2012 deltog i alt 9.181 studerende i de 224 entreprenørskabskurser, som blev udbudt på de danske<br />
universiteter. <strong>De</strong>tte er en stigning på 7,3 pct. fra de 8.557582studerende, der blev registreret i 2010/2011. I alt udgør de<br />
godt 9.000 entreprenørskabsstuderende 6,4 pct. af alle universitetsstuderende i 2011/2012. I den sammenhæng skal det<br />
bemærkes, at det samlede antal indskrevne studerende på universiteterne er steget med ca. 10.000 studerende i forhold<br />
til 2010 og omfatter i 2011 ca. 144.000 studerende. Sommerkurser er øget i popularitet, men det er stadig om efteråret,<br />
at de fleste studerende deltager i entreprenørskabskurser, og også her de fleste kurser bliver udbudt.<br />
På trods af en stigning i antal kurser udbudt på Københavns Universitet er landets største universitet stadig ikke blandt<br />
de universiteter, der udbyder flest. <strong>De</strong>t er til gengæld de tre andre store universiteter: Syddansk Universitet, CBS og<br />
Aarhus Universitet.<br />
Langt hovedparten af entreprenørskabskurserne (69 pct.) udbydes på de samfundsvidenskabelige <strong>uddannelser</strong>. Herefter<br />
følger teknisk videnskab, naturvidenskab, humaniora og sundhedsvidenskab, hvor det er under 1 pct. af kurserne, der<br />
bliver udbudt.<br />
Analysen viser, at der generelt er flere mænd end kvinder, der deltager i entreprenørskabsundervisning på de danske<br />
universiteter, så fordelingen følger ikke den generelle kønsfordeling blandt universitetsstuderende. I 2010/2011 kortlægningen<br />
så vi for første gang på kønsfordelingen blandt deltagerne i entreprenørskabskurserne på universiteterne.<br />
Fordelingen lå da på 57 pct. mænd og 43 pct. kvinder, mens det i 2011/2012 var 59 pct. mænd og 41 pct. kvinder. <strong>De</strong>r er<br />
således en større andel mænd på kurserne i 2011/2012. En sammenligning af to studieår giver dog ikke grundlag nok for<br />
at sige noget om udviklingen i kønsfordelingen på entreprenørskabskurserne; der skal en længere tidsperiode til for at<br />
man kan begynde at se en tendens.<br />
58. Korrektion fra Kortlægning 2010/2011 pga. nye informationer.<br />
2011 2012
<strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
På de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong> udbyder FFE-YE konkurrenceforløbet Start Up Programme til studerende på er-<br />
hvervsakademierne, professionshøjskolerne, de kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong> samt de maritime <strong>uddannelser</strong>.<br />
Konkurrencedeltagerne er talt med i opgørelsen på de enkelte institutioner. I 2011/2012 deltog i alt 75 studerende fra 7<br />
institutioner i konkurrenceforløbet. <strong>De</strong>t er meget klar stigning fra 2010/2011, hvor 43 studerende deltog i Danmarksmesterskabet.<br />
Ser vi på, hvor stor andelen af entreprenørskabsstuderende er i de enkelte uddannelsessegmenter ses, at det er på de<br />
kunstneriske og kulturelle <strong>uddannelser</strong>, at andelen er størst og har været det samtlige 3 år, hvor kortlægningen er foretaget.<br />
I 2011/2012 udgør de studerende på de maritime <strong>uddannelser</strong> næsten en fjerdel af alle studerende i dette segment<br />
og har således overhalet erhvervsakademierne hvor det nu er hver femte studerende, der deltager i entreprenørskabskurser.<br />
På professionshøjskolerne er andelen steget væsentligt, mens det ser ud til at være betydeligt vanskeligere at<br />
øge andelen på universiteterne. <strong>De</strong>t skal bemærkes, at der på universiteterne skal antalsmæssigt langt flere studerende<br />
til for at rykke på procentsatsen, idet antallet af universitetsstuderende er langt højere end antallet af studerende i de andre<br />
segmenter. <strong>De</strong>t er 144.500 ud af de 236.000 studerende på de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>, der går på universitetet.<br />
Af nedenstående figur 4.32 fremgår udviklingen i andelen af studerende på de forskellige uddannelsessegmenter, som<br />
deltager i entreprenørskabsundervisning.<br />
Udvikling i deltagelsen i entreprenørskabsundervisning<br />
Figur 4.32<br />
40%<br />
35%<br />
30%<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0<br />
2009/10 2010/11 2011/2012<br />
Universiteter<br />
Kunstneriske & kulturelle <strong>uddannelser</strong><br />
Maritime <strong>uddannelser</strong><br />
Professionshøjskoler<br />
Erhvervsakademier<br />
<strong>De</strong>t skal bemærkes, at det estimerede antal deltagere for erhvervsakademier og professionshøjskoler sandsynligvis<br />
er sat for højt i 2009/2010, idet der er brugt tal for 2010/2011. Udviklingskurven for de to segmenter er derfor ikke helt<br />
retvisende i første periode.<br />
<strong>De</strong>t er vanskeligt at sige noget entydigt om denne fordeling af de entreprenørskabsstuderende. <strong>De</strong> forskellige segmenters<br />
og enkelte institutioners udbud af <strong>uddannelser</strong> og disses karakter, eksempelvis hvor merkantilt rettede de er, eller<br />
hvor praktisk betonede de er, spiller givetvis ind i forhold til deres udbud af entreprenørskabsundervisning. Hertil kommer<br />
kultur og traditioner og institutionernes åbenhed over for dette forholdsvis nye undervisningsområde.<br />
Andelen af studerende på de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>, som har deltaget i entreprenørskabsundervisning nærmer sig<br />
10 pct. og har været stigende over de seneste tre studieår. Se nedenstående figur 4.33.<br />
117<br />
2011 2012
118 <strong>De</strong> <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Andel entreprenørskabsstuderende i de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Figur 4.33<br />
12%<br />
10%<br />
8%<br />
6%<br />
4%<br />
2%<br />
0%<br />
Udover den formelle undervisning udbudt af uddannelsesinstitutionerne sættes der mange aktiviteter og initiativer i gang<br />
for at styrke de studerendes lyst til og kompetencer inden for entreprenørskab. I dette års kortlægning har vi beskrevet<br />
en række aktivtiteter under overskriften Særlige aktiviteter. Heri indgår bl.a. Venture Cup og andre forretningsidékonkurrencer,<br />
innovation camps og studentervæksthusarrangementer. Vi har viden om, at i alt 13.500 studerende, der kommer<br />
fra alle de <strong>videregående</strong> <strong>uddannelser</strong>, har deltaget i disse aktiviteter. <strong>De</strong>tte antal indgår ikke i den overordnede opgørelse,<br />
fordi vi ikke har tilsvarende tal for de foregående år, og fordi de ikke er ECTS-givende, men det giver en indikation<br />
af, at der er opstået en kultur omkring entreprenørskab på uddannelsesinstitutionerne.<br />
2011 2012<br />
2009/10 2010/11 2011/12