15. AUGUST - 1. DECEMBER 2010 . Årgang 54 - Hasseris Kirke

15. AUGUST - 1. DECEMBER 2010 . Årgang 54 

Hasseris Sogneblad

Navne og adresser 

Hasseris Kirke, Thorsens Alle , 9000 Aalborg 

Kirken er åben mandag – fredag kl. 8.00 - 17.00, 

lørdag kl. 8.00 - 1 .00. 

Kirkens kontor: Tlf. 96 34 65 00 

kontoret er åbent mandag – fredag kl. 9.00 – 13.00, 

torsdag tillige kl. 16.00 – 18.00. 

Lørdag telefonisk kl. 10.00 - 11.00. 

Kordegne Helle Aaen Jensen 

og Ide Bylin Bundgaard 

Tlf.: 96 34 65 00, fax: 98 34 36 60 

E-mail: Hasseris.sogn@km.dk 

Kirkens hjemmeside: 

www.hasseriskirke.dk 

Sognepræst Agnete Brink (Kbf) 

Følvænget 6 

Træffes bedst 11.30 - 1 .30 undt. fredag. 

Tlf.: 98 13 53 54 

E-mail: agb@km.dk 

Sognepræst Henriette Rosendal 

Mester Eriksvej 3 

Træffes bedst 11.30 - 1 .30 undt. mandag. 

Tlf. 98 18 01 37 

E-mail: hsr@km.dk 

Organister: 

Mogens Jensen, tlf.: 61 96 6 

E-mail: moje@hasseriskirke.dk 

Marianne Haldrup, tlf.: 40 84 56 44 

E-mail: maha@hasseriskirke.dk 

Kirketjenere: 

Conni Rokkjær, tlf.: 41 18 06 61 

Hans Jørgen Ottesen, tlf.: 78 19 7 

Søren Ohlsen, tlf.: 0 88 61 79 

Fælles E-mail: kirketjener@hasseriskirke.dk 

Menighedsrådets formand Ulla Kürstein Jensen 

tlf.: 98 79 08 04 E-mail: vikur@stofanet.dk 

Kirkeværge Arne Sloth Kristoffersen 

tlf.: 4 47 95 7 

Side 

Praktiske oplysninger 

Fødsler: Anmeldelse af fødsler sker til kirkekontoret 

i bopælssognet senest 14 dage efter fødslen. 

Husk at vedlægge de attester som står anført 

på anmeldelsesblanketten. 

Dåb: Aftale om dåb træffes med kirkekontoret i 

god tid før den ønskede dato. Der skal opgives 

navn og adresser på – 5 faddere. Der træffes 

derefter aftale med præsten om en samtale. 

Vielse: Aftale om vielse træffes med kirkekontoret 

i god tid før den ønskede dato. Prøvelsesattest 

skal indhentes på borgmesterkontor, dog tidligst 4 

måneder før vielsen. Der træffes derefter aftale 

med præsten om en samtale. 

Dødsfald: Anmeldes senest hverdage efter dødsfaldet. 

Afdødes attester medbringes. 

Begravelse/bisættelse: Når begravelsens tidspunkt 

er fastsat, aftales forløbet, herunder salmer, 

med præsten. 

Alle medlemmer af folkekirken har ret til at blive 

begravet/bisat fra deres sognekirke. 

Ændringer ved gudstjenester og andet, kan ses på 

kirkes hjemmeside. 

Hør en prædiken 

via computeren 

På Aalborg Stifts hjemmeside 

www.aalborg.stift.dk kan man downloade 

prædikener og musik fra forskellige kirker 

i Nordjylland, bl.a. også fra Hasseris Kirke. 

Hasseris Sogneblad 

Bladet udkommer 4 gange årligt 

i 5000 eksemplarer. 

Udgives af Hasseris menighedsråd. 

Redaktion: Inge Dammeyer (ansvarshavende 

redaktør), Helle Aaen Jensen, Lars Dammeyer 

og Svend Erik Volsgaard. 

Materialer til sognebladet skal sendes til 

kirkekontoret. 

Næste sogneblad udkommer i uge 48. 

Deadline for tekst/fotos er 4. sep. 010. 

Tryk Øko-Tryk, Skjern. 

Hvis kirkebladet udebliver: 

Kontakt Aalborg Postkontor tlf. 99 35 44 00

Den åndelige 

fattigdomsgrænse 

Min mormor, som er død for 

mange år siden, blev en gammel 

kone på 86. Hun var født 

i Vestjylland, min oldefar var 

lærer og degn der. Hun mistede 

sin mor som 4-årig og voksede op 

i en søskendeflok på fem. Hun 

fik ikke nogen egentlig uddannelse 

- det fik få kvinder på det 

tidspunkt. Hun giftede sig med 

en lærer, der døde, da hun var 

8 år og havde 3 små børn. Hun 

blev bestyrer af Andelsmøllen i 

den lille vestjyske by, hvor jeg er 

vokset op, og levede alene til sin 

død som 86 årig. 

Hvorfor har jeg nu nævnt hende? 

Det har jeg, fordi hun på mange 

måder tilhører en uddøende 

race. 

Hun fortalte tit om, at den første 

bog, hun fik stukket i hånden, var 

Saxos Danmarkshistorie, dernæst 

fulgte de islandske sagaer, de 

store nordiske forfattere og 

senere de store klassiske forfattere. 

Kunsthistorie og kulturhistorie 

var en selvfølge, bibel og 

salmebog var hende en trofast 

følgesvend hele livet. Hele 

livet var hendes kundskabstørst 

brændende og hendes belæsthed 

legendarisk. Mine søstre og jeg 

var med mormor en uge om året 

i København og så var det Det 

kongelige Teater, Statens Museum 

for Kunst, Glyptoteket, Davids 

Samling, slotte og samlinger og 

Torsdagskoncerter. 

Hun var med i menighedsråd, 

sogneråd og bankens bestyrelse. 

Hun var uforglemmelig og frygtindgydende. 

I min mormors øjne skulle man 

ikke spilde tiden med underlødig 

beskæftigelse, underlødig 

underholdning, der appellerede 

til laveste fællesnævner i mennesket. 

Det var tværtimod vigtigt 

at beskæftige sig med det gode 

, det dybe og det svære. Vigtigt 

aldrig at lade sig spise af med 

det ligegyldige og letkøbte. 

Til hendes begravelse var der 

rigtig mange taler, og én sagde 

om hende, at hun var finkulturel. 

Det ville min mormor ikke 

have brudt sig om. Jeg tror, at 

hun hele sit liv opfattede sig 

selv som en vestjysk kvinde, 

hvis dybeste rod var bondesamfundets 

fineste arv, nemlig den 

nedarvede pligt til at tage sig af 

hinanden. 

Jeg tænker på min mormor, når 

jeg ser sendefladen på de to 

landsdækkende kanaler, hvor 

over halvdelen af programmerne 

er både infantile og vulgære 

og udstiller en - i tiden - hæmningsløs 

trang til at udstille selv, 

de mest private sider af sig selv, 

sin familie og sine børn. Fælles 

for mange af de programmer er, 

at der er ingen, der kan noget, 

de lever bare deres såkaldte virkelige 

liv for åben skærm. 

Hvor er det ordentlige teatermagasin, 

filmmagasin, bogmagasin, 

for ikke at tale om musikkens 

plads på sendefladen? Hvor er 

udsendelsen med atomfysikeren, 

som fortæller mig noget, 

jeg ikke ved? Kunsthistorikeren, 

som fortæller mig om mayaernes 

kunst? Guldsmeden og møbelsnedkeren, 

der fortæller om 

deres håndværk? Hvor er ham 

eller hende, der har bygget en 

virksomhed op, der fungerer? 

Hvor er den erfarne journalist, 

der gennemanalyserer konflikterne 

ude i verden? Hvor er det, 

som jeg kan blive oplyst af eller 

blive klogere af? Lige nu er de lødige 

og oplysende radioprogrammer, 

som trods alt har varetaget 

noget af dette, truet. 

Der er, synes det mig, en stor 

diskrepans imellem det faktum, 

at vi aldrig har været så rige som 

nu, medens den åndelige fattigdom 

aldrig har været større, i al 

fald, hvad medierne angår. Det 

er ikke viden og indsigt, der formidles, 

men en bedøvende strøm 

af ligegyldig, overfladisk underholdning, 

hvor der udbetales 

gevinster, udnævnes nye helte, 

talenter og mageløse stjerner for 

en aften. 

Hvis det er folkelighed, så fri mig 

fra den! 

Og pointen er, at det er det jo 

heller ikke, danskerne ved da 

bedre, når man ser på hvor rigt 

foreningslivet, efteruddannelseslysten, 

spejderlivet, foredragsaftner, 

kirkelivet, folkeuniversitetskurser, 

korsangerlivet, 

musikskolelivet i Danmark er, 

ser på hvor mange engagerede 

og begejstrede mennesker, der 

beriger og beriges, så svarer det 

jo slet ikke til den virkelighed 

som sendefladen afspejler. Mit 

spørgsmål er, hvorfor finder vi os 

i det? 

Finder os i, at vores fælles, 

almene kultur i bredeste forstand 

bliver behandlet så stedmoderligt 

i de medier, som har så stor 

indflydelse på os alle? 

Agnete Brink 

Side 3

Side 4 

Gudstjenesteliste 

Søndag den 15. august 

11. søndag efter trinitatis 

Kl. 10.00: Højmesse 

v/ Sine Kilstrup 

Lørdag den 21. august 

Kl. 11.00: Dåbsgudstjeneste* 

v/ Henriette Rosendal 

Søndag den 22. august 

1 . søndag efter trinitatis 



Søndag den 29. august 

13. søndag efter trinitatis 



Onsdag den 1. september 

Kl. 19.00: Konfirmandindskrivningsgudstjeneste 

for Stolpedalsskolen 

v/ Agnete Brink og 

Torben Winkler 

Torsdag den 2. september 

Kl. 19.00: Konfirmandindskrivningsgudstjeneste 

for Gl. Hasseris Skole 

v/ NN og Henriette Rosendal 

Lørdag den 4. september 


v/ Agnete Brink 

Søndag den 5. september 





15. søndag efter trinitatis 

Kl. 10.00: Høstgudstjeneste 

v/ NN 

Tirsdag den 14. september 

Kl. 19.00: Friluftsgudstjeneste 

ved FDF Pumpehuset 


Torsdag den 16. september 

Kl. 16.15: Kirke for Småfolk 










Lørdag den 2. oktober 


v/ NN 

Søndag den 3. oktober 



v/ NN 




v/ NN 

Torsdag den 14. oktober 








1. søndag efter trinitatis 



Søndag den 31. oktober 

. søndag efter trinitatis 

OBS: SOMMERTID SLUTTER 


v/ NN 

Lørdag den 6. november 



Søndag den 7. november 

Alle helgens dag 


v/ Henriette Rosendal. 

Kirkens øvrige præster medvirker. 





Torsdag den 18. november 


v/ Henriette Rosendal

Søndag den 21. november 

Sidste søndag i kirkeåret 


v/ NN 

Lørdag den 27. november 




1. søndag i advent 



Søndag den 5. december 

. søndag i advent 



*Såfremt der er tilmeldt dåb! 

Frilufts- 

gudstjeneste 

ved 

”Pumpehuset” 

FDF afholder udendørs 

gudstjeneste 

tirsdag den 14. september 

kl. 19.00 

ved Pumpehuset, 

som ligger ved Annebergstien 

og Rugbyklubbens 

baner. 

Gudstjenesten er tilrettelagt 

i et samarbejde 

mellem FDF og sognepræst 

Henriette Rosendal og alle 

er hjertelig velkommen. 

Side 5

Aalborg Aflastningstjeneste 

Aflastnings- og vågekonetjenesten i Aalborg søger frivillige til: 

at være hos den langvarige syge, mens den pårørende holder fri. 

at sidde hos døende. 

Har du overskud og lyst til at gøre en forskel, så kontakt Erna Nielsen på tlf. 18 0 00. 

Omtale af Aalborg Aflastningstjeneste 

Aktiv Livshjælp 

Aalborg Aflastningstjenste ønsker at være en hjælp til livet. Tjenesten består af mennesker, som frivilligt 

stiller sig til rådighed for at støtte op om hjem, der er ramt af langvarig sygdom, fx demens. En anden 

gren af arbejdet kan være at våge hos døende. De frivillige hjælpere tager på besøg i hjemmene, for der 

at være sammen med de sygdomsramte, og hvor det er muligt, at give et frisk pust udefra. Den raske kan 

imens få et frirum og mulighed for at komme hjemmefra. Den frivillige kan på den måde hjælpe familien 

med at komme igennem et krævende og måske langvarig sygdomsforløb. Aalborg Aflastningstjeneste har 

eksisteret siden 2002, hvor flere sogne i Aalborg Kommune var fælles om at oprette et tilbud, som rettede 

sig mod hjem, der var svært belastet af sygdom. Tjenesten er en del af Aalborg Menighedsplejes 

arbejde. 

Aflastningstjenesten består af frivillige medarbejdere som kaldes aflastere og 2 koordinatorer, som i 

dagligdagen er bindeled mellem de frivillige og de hjem, som har brug for aflastning. 

Kommunens sygeplejersker henvender sig ofte, for at høre om det er muligt at få en aflaster ud i hjemmet, 

og af og til kommer henvendelserne også fra familierne selv. Aflasterne udfører ikke hjemmehjælpsopgaver, 

men er et supplement til de offentlige tilbud. 

Som aflaster er man med i et netværk, hvor erfaringer udveksles, og man deltager i relevante kurser. På 

den måde bliver man klædt på til opgaven. Selve arbejdet som aflaster, består i at besøge den sygdomsramte. 

Et besøg tager fra 1½–3 timer og aflægges en gang om ugen eller hver 14. dag. 

Der er også mulighed for at melde sig til det korps, som tilbyder at våge hos døende på plejehjem. Vi ved 

at det ikke er alle, som har pårørende til at sidde hos sig den sidste tid. Aalborg Aflastningstjenesten har 

en ide om, at alle skal have mulighed for at være sammen med et andet menneske i tiden op til livets 

afslutning. I vågetjenesten stiller man sig til rådighed 3–4 timer af gangen i enten dag-, aften- eller nattetimer. 

At være aflaster giver god mening, og ofte opleves glæden ved at kunne samarbejde med mennesker, der 

står i en svær situation. Derfor vælger mange frivillige aflastere at forblive i aflastningstjenesten i mange 

år. Aflasterne bliver valgt gennem samtaler med koordinatorerne, og der lægges vægt på robusthed og 

evne til at kunne lytte. 

Er man interesseret i at vide mere, kan man læse om aflastningstjenesten på www.ansgarskirken.dk eller 

www.menighedsplejer.dk 

Side 6

Studiekreds 

For et par år siden læste vi i 

studiekredsen en bog af den 

amerikanske forfatterinde Marilynne 

Robinson: ”Gilead”. Det 

er navnet på en lille by i det 

amerikanske bibelbælte og en 

halvgammel præst John Ames 

beretter for sin søn, som han 

har fået i en sen alder, om livet, 

døden og kærligheden. Nu kan 

jeg jo godt høre, at det lyder 

kedeligt, men tro mig, det er 

som Hans Hertel skrev ”fortællekunst 

for liebhavere”. 

til Margrete Grarup, som Hasseris menighedsrådet har ansat i en 

nyoprettet stilling på 5% af en fuldtidsstilling. 

Margrete Grarup vil varetage arrangementerne for de yngste 

medlemmer i sognet – Babysalmesang og Musikalsk legestue, ligesom 

hun vil medvirke ved ”Kirke for småfolk”. 

Derudover vil hun også medvirke ved minikonformandundervisning 

og ved en del juleaktiviteter for de mindste. 

Margrete Grarup er ikke et nyt ansigt i personalegruppen, idet 

hun tidligere har været konfirmandlærer og gennem flere år, 

været en del af kirkens vokalgruppe. Derfor véd vi, at både kolleger 

og brugere af kirkens tilbud, kan glæde sig til det fortsatte 

samarbejde. 

Hold øje med vores hjemmeside på www.hasseriskirke.dk for at 

orientere dig om opslag, tilmelding og mødetidspunkter ect. 

Marilynne Robinson har nu 

skrevet endnu en bog om Gilead, 

”Hjemme” hedder den. 

”Hjemme” foregår hos John 

Ames ven og kollega Robert 

Boughton, og fortælles via hans 

datter Glory, der er kommet 

hjem for at passe sin døende far. 

Det er, efter min mening, stor 

litteratur og en fantastisk 

fortælling om forholdet mellem 

forældre og børn, tro og anfægtelse, 

synd, nåde og tilgivelse og 

derfor har jeg valgt den til dette 

efterårs studiekreds. 

Tid: Mandag d. 6. september, 

mandag d. 4. oktober, mandag 

d. 8. november, mandag d. 6. 

december kl.19.30. 

Sted: Salen under Hasseris Kirke 

Bogen kan købes på kirkekontoret 

fra d.16.august. Den koster, 

med den rabat vi får, 70 kr. Der 

indkøbes tre eksemplarer, som 

man kan låne. 

Har man lyst til at deltage vil jeg 

bede om, at man tilmelder sig 

til kirkekontoret senest onsdag 

d.1.september. 

Venlig hilsen Agnete Brink 

Vi byder hjertelig velkommen 

Side 7

Kontaktklubben holder møde i salen under Hasseris Kirke 

den første onsdag i måneden fra kl.14.30 - 16.30. 

Alle er velkomne. 

1. september: 

Skagensmalerne og Skagens Museum 

Museumsdirektør Lisette Vind Ebbesen fortæller om Skagens Museum, Brøndums Hotel, skagensmalerne 

og den kunstnerkoloni som voksede op i Skagen omkring 1900. Der vil blive fortalt om de mest kendte 

kunstnere som P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher, Drachmann, Krogh, m.fl. og der vil blive vist 

mange billeder af udvalgte værker. 

Foredraget varer cirka 1 time og der vil efterfølgende være mulighed for at stille spørgsmål til 

foredragsholderen. 

Lisette Vind Ebbesen er uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet. 

6. oktober: 

Sådan oplevede vi Nepal! 

Kirsten og N.P. Kjærgaard Nielsen fortæller og viser billeder fra deres tur, hvor de bl.a. besøgte de tre 

kongebyer Kathmandu, Bhaktapur og Patan. De vandrede i bjergene og besøgte deres SOS sponsorbarn. 

3. november: 

Foredrag ved forfatter Lean Waage Beck 

Foredraget vil tage afsæt i bogen ”Teheran tur-retur”, hvori Lean Waage Beck har beskrevet drømmen 

om at komme væk fra sin til tider barske opvækst i Skagen. 

Hun er uddannet som frisør, det blev samtidig starten på et fantastisk liv, der fra Danmark førte hende 

videre til 1960ernes amerikanske jetset, livet i ”Det Hvide Hus” og videre til Iran og de mange storpolitiske 

intriger, der 10 år senere i forbindelse med den Iranske Revolution endte med en farefuld flugt fra 

Iran alene med børn. 

1. december: 

Den sædvanlige store adventsfest med udvidet kaffebord og underholdning. 

Nærmere oplysning: Mie Holmsberg på tlf. 98 18 4 0 . 

Side 8

6. september, søndag 

kl. 16.30, Hasseris Kirke 

”En stemme for livet” 

Se nærmere omtale side 10. 

8. november, søndag 

Kl. 19.30, Hasseris Kirke 

Domorganist Kristian Krogsøe, 

orgel 

Nickie Johansson, sopran 

Line Møller, fløjte 

6. oktober, onsdag 

kl. 19.30, Hasseris kirke 

”Fire bryllupper og en 

begravelse…” 

Kirkens B&U-kor, 

trio og vokalgruppe, 

Ide Bundgaard, tværfløjte og 

Conni Rokkjær, cello 

giver eksempler på ofte ønsket 

musik i Hasseris Kirke. 

Koncerter i 

Hasseris Kirke 

5. december, søndag 

kl. 19.30, Hasseris Kirke 

Den traditionsrige julekoncert 

med kirkens børne- & ungdomskor, 

Trio og vokalgruppe. 

Side 9

Tre ”hasserisaftener” 

Side 10 

”En stemme for livet” 

FILM/DEBAT/KONCERT 

Ved: Organist, dirigent og leder af Den Jyske Sangskole Mads Bille samt 

Herning Kirkes Drengekor. 

Som grundlægger i 1999 af Den 

Jyske Sangskole i Herning skabte 

Mads Bille en elitær skole med 

sang- og musikundervisning for 

specielt sangbegavede børn. 

Konceptet kan sammenlignes 

med de undervisningstilbud Team 

Danmark har tilrettelagt for unge 

sportstalenter, og et koncept 

der, (indenfor musikken), ikke er 

specielt kendetegnende for den 

musikopdragelse danske børn 

almindeligvis præsenteres for. 

I 009 fulgte instruktør og journalist 

Anne Holst Moulvad koret 

og dets dirigent og i filmen ”En 

stemme for livet”. Heri skildres 

ildsjælen Mads Billes passion for 

koret og kampen for at gennemføre 

visionerne samt livet mellem 

drengene både i leg og læring, 

i sorg og glæde. En kærlig og 

charmerende film om medmenneskelighed, 

borgerlige dyder og 

musikalsk opdragelse. 

PROGRAM: 

16.30 Kort introduktion til filmen ”En stemme for livet” v/ Mads Bille 

Filmfremvisning med efterfølgende debat. 

18.30 Let traktement, pris 50 kr. (Tilmelding nødvendig til kirkens kontor tlf. 96 34 65 00 

senest 4. sept. kl. 1 .00.) 

19.30 Koncert i Hasseris Kirke med Herning Kirkes Drengekor, dir. Mads Bille. 

Tid: Søndag den 6. september 010 kl.16.30. 

Sted: Hasseris Kirkes Sal og Hasseris Kirke. 

Fri entré men tilmelding nødvendig for alle, der ønsker at deltage i traktementet kl.18.30. 

Evt. nærmere oplysninger ved Hasseris Kirke på tlf. 96 34 65 00.

”Om at prædike livet ud af folkekirken” 

FOREDRAG 

Ved: dr. teol. Svend Bjerg 

Dr.teol. Svend Bjerg vil i sit foredrag tale om folkekirkens situation her og nu. Hans udgangspunkt 

er: ” Kirken er trængt, antal dåb vigende, kirkegangen ligeså, og samtidig forlanger 

folk handling og synlighed. Det skal kunne ses, at der er liv i kirken, navnlig blandt de 

unge, som ikke slider kirkebænkene nævneværdigt. Vi gamle er i overtal. 

I denne situation gør folkekirken alt for kunderne. Og kirken bliver til en religiøs anstalt 

frem for at være et sted, hvor evangeliet forkyndes. Præst og biskop og menighedsråd 

reduceres til at være servicemedarbejdere. Det ser ikke kønt ud. Alt dette afspejles i 

præstens prædiken.” 

Tid: Onsdag den 13. oktober 010 kl.19.30. 

Sted: Hasseris Kirkes Sal. 

Fri entré (tilmelding ej nødvendig) 

Evt. nærmere oplysninger ved Hasseris Kirke på tlf. 96 34 65 00. 

”Bibelen som billedbog” 

FOREDRAG 

Ved: professor, dr. phil. Erik A. Nielsen 

Skønt Bibelen, som vi kender den, er blevet skrevet over en årrække af mange hundrede 

år, går der alligevel én lang og sammenhængende fortælling igennem den. I gamle dage 

forklarede man det ved at sige, at Bibelen er skrevet af Helligånden. 

Måske er den påstand ikke så tosset, som den kan lyde i moderne øren. I al fald er Bibelen 

skrevet af mennesker, som havde den dybeste respekt for helligteksten og som kendte det 

eksisterende meget nøje, når de føjede nye tekster ind i sammenhængen. 

På den måde er der opstået en meget betagende række af billeder, der hænger sammen 

fra skabelsesberetningen i 1. Mosebog til Johannes-åbenbaringen i slutningen af Det Ny 

Testamente. Og med Jesus som den midte, alt det andet samler sig omkring. 

Om disse lange billedrækker handler foredraget. 

Tid: Onsdag den 17. november 010 kl.19.30. 

Sted: Hasseris Kirkes Sal. 

Fri entré (tilmelding ej nødvendig) 

Evt. nærmere oplysninger ved Hasseris Kirke på tlf. 96 34 65 00. 

Side 11

Sognepræst Jens Dammeyer deltog søndag den 20. juni i den sidste gudstjeneste i Hasseris Kirke 

inden sin et år lange orlov, som han vil bruge som ulønnet missionær på TaiWan. 

Ved denne gudstjeneste blev der holdt udsendelsestale af pastor og stiftsbibliotekar Lars Rasmussen 

Brinth. På flere opfordringer, og med tilladelse fra Lars Rasmussen Brinth, bringer vi her talen: 

Vi har netop haft dåb, og har dér 

hørt, hvorfor vi døber. Det gør vi, 

fordi der i Mattæusevangeliet står, 

at det skal vi. Det er det vi gør for 

kristendommen, for Jesus, så at 

sige, - resten det er Guds værk. Vi 

døber, for at mennesker – ligesom 

vi selv, - kan blive bragt i forhold til 

den historie om Jesus Kristus, som 

vi hører i bibelen, så de kan leve 

deres liv, sådan som vi andre gør 

det, med den historie in mente, så 

at sige. Vi kan ikke leve op til den. 

Vi kan knap nok leve med den, men 

vi har fået os det sagt, at Gud vil 

kendes ved os, hvis vi vil kendes ved 

den fortælling. Så hænger det ikke 

så meget på, hvor meget vi forstår, - 

det er en broget historie, det med at 

forstå, - men Gud har vedkendt sig 

os, ved vores forhold til den historie, 

- det er dåben. Og så lever vi med 

gudstjenesten, med nadveren, som 

gentager det samme som dåben, og 

vi lever først og fremmest vore liv, 

hver dér hvor vi nu er sat, gør hvad 

vi skal, i kærlighed til vort medmenneske, 

- med historien om Jesus in 

mente. 

Så enkelt er det, - men det er det, 

som er det sennepskorn, der vokser 

op og til sidst fylder det hele, 

gennemtrænger det hele, bærer 

det hele, - uanset hvor meget vi så 

forstår af det. 

Men vi skulle jo altså gå ud i verden 

og fortælle historien, og det må jo 

være sket, ellers sad vi ikke i her i 

dag. Noget af historien kender vi, 

om Ansgar, som det forlyder, - men 

det fortaber sig vist mest i tåger og 

legender. Faktum er de flere tusinde 

kirker som står her i landet, og er 

meget gamle de fleste af dem. Det 

er kristendommens historie i Danmark. 

Og derfor sidder vi her, i en 

kristen kirke. 

Dammeyers, Jens’ historie, den er 

hurtigt fortalt. Han blev teologisk 

kandidat i 1990 fra Aarhus universitet, 

ordineret året efter i samme 

bys domkirke og derefter udsendt af 

Det Danske Missionsselskab solm missionær 

til Taiwans Lutherske kirke. 

Og det var dérfra han før jul 1996 

kom tilbage til Danmark, til Hasseris 

kirke, som vi nu er i, og hvor han har 

været siden, - 13½ år. 

Det fylder 8 linjer, når man tager 

Side 1 

adressen med, i Teologisk Stat, og 

han har ikke selv gjort noget for 

at få det til at fylde mere: en lille 

cirkel efter navnet fortæller, at han 

ikke selv har indsendt nogen oplysninger 

for at glæde dem der synes 

sådan noget er spændende. 

Mission har i mange år haft en dårlig 

klang i manges øren. Det er blevet 

associeret med overgreb, fysisk, 

men vel navnlig sjæleligt overgreb 

på andre menneskers kultur, 

integritet og selvforståelse. – Men 

sjæleligt overgreb på andre menneskers 

kultur, intergritet og selvforståelse, 

det er det også. For man 

kan ikke fortælle mennesker, at de 

har misforstået alting hvad Gud, 

mennesker og forholdet mellem dem 

angår, uden at de vil opfatte det som 

et overgreb på deres kultur, integritet 

og selvforståelse. Sådan har 

det altid været, - ligeså vel som Jesu 

historie er én lang fortælling om, at 

det jødiske folk han voksede op og 

levede iblandt, med kultur, religion 

og en højst agtværdig selvforståelse, 

havde misforstået alt hvad der 

havde med Gud og hans kærlighed i 

himlen at gøre. Derfor slog de ham 

ihjel, og det var kun Gud selv, som 

kunne svare igen, ved nemlig at 

oprejse ham fra de døde. Mission er 

selvfølgelig en kritik, et overgreb, 

om man vil, på andre mennesker. 

For når sandheden nu er, at mennesker 

– og det gælder os alle, også 

stadigvæk, - linjen går ned igennem 

hver af os, - at mennesker fundamentalt 

har misforstået sig selv og 

Gud i himlen, - og når mennesker 

fundamentalt selv synes de er så 

prægtige, at det må Gud i himlen 

da også kunne indse at vi er, så er 

konflikten givet med prædikenen og 

fortællingen, - og den bliver ikke 

mindre med årene, med dåben eller 

med det levede liv: det hører med til 

historien. 

Og den historie har også missionsselskaberne 

været en del af. I Jens’ 

tid, og til dels stadigvæk, var man 

også i missionsselskaberne bange 

for ordet mission. Man kaldte det 

religionsdialog, det lød pænere, 

- og det havde jo også det for sig, 

at man ikke kan tale med andre 

mennesker, endsige fortælle dem 

historier, hvis man ikke er i samtale 

og dialog med dem, - kan sproget og 

forstår hvordan tingene foregår. Så 

man har lært af ordet, også når man 

glemte, at det var mission som var 

opgaven. Luften har været tyk af ord 

som kultur, religionsmøde, samtale, 

gensidig respekt, - samtidigt med at 

vi i Danmark i de samme år så en udfladigelse 

af den religiøse forståelse 

i det hele taget, forbundet med en 

forbavsende beundring for alt, hvad 

der kom fra øst for Kaukasus af og 

optrådte med tilpas ærværdig visdom 

og historisk vingesus i bagagen. 

Dén dialog, dialogen med dén del af 

danmarkshistorien, var en væsentlig 

del af baggrunden for Dammeyers 

udsendelse i sin tid, - og den problemstilling 

er blevet hans kald. 

Luther gjorde os meget godt. Han 

lærte os, - og det kom som en 

befrielse, en lettelse og en åbenbaring 

for hans samtid, - at mennesker 

kan tjene Gud hvor de er. Hvor det 

i middelalderen, som Luther voksede 

op i, var munke og nonner og 

præster og paver, som havde med 

Gud at gøre, og som var de egentlige 

gudelige mennesker på jord, - alle 

vi andre var kun kødelige arbejdere, 

hvad enten vi så var kogekoner, 

fyrster, smede eller vinkelskrivere, 

- så fortalte Luther os, at hver kan 

tjene Gud i den stand vi er i. Der er 

ikke noget særlig helligt ved at være 

munk eller præst eller pave, - alle, 

- med et berømt Luthercitat, - som 

er krøbet ud af dåben, er præst og 

pave og munk og nonne for Vorherre, 

- og en skomager er det, ved at være 

en god skomager, som af kærlighed 

til sin næste laver ham gode sko, 

- såvel som fyrsten, husmoderen, 

smeden og bageren har deres kald 

i denne verden, hvor de tjener Gud 

ved at gøre deres arbejde i ansvar 

overfor Gud og kærlighed til næsten. 

Og ordet ’kald’ som bruges her, 

betegner netop, at det var nu det 

man var god til i denne verden, og 

derfor gjorde man det, tjente sin løn 

ved det, og tjente Gud ved at gøre 

det til næstens gavn og nytte. 

Jens’s kald er arbejdet med at 

fortælle historien om Jesus Kristus 

videre, - til befrielse for de mennesker 

som tror, at der kræves så 

forfærdelig meget andet end denne 

historie, for at være Gud til behag,

JD, Taiwan august 2009 

“Bemærk Luther-rosen på facaden” 


- og til ansvarliggørelse og formaning 

for de mennesker som tror, at det er 

nok at gøre alt muligt andet end det 

denne historie kræver af os, for at 

tækkes Gud. 

Til denne opgave har Jens opøvet 

sig siden sin studietid. Han har 

arbejdet med det på Taiwan i nogle 

år, og i alle årene siden har denne 

opgave aldrig ophørt at være i focus 

i hans tanker, - han taler stadig et 

nuanceret og personligt kinesisk. 

Hans overvejelser over kristendom, 

buddhisme og anden østlig religion 

har til stadighed udviklet sig, og han 

er nu blev frisat til at træde endnu 

et stykke videre af den vej som blev 

hans. Dertil er det vi i dag er forsamlede: 

for at udsende ham, sådan 

som det altid har været en menighed 

i hjemlandet, som udsendte sine 

missionærer til deres arbejde, og for 

at bede Guds velsignelse over det 

arbejde og den opgave, som Jens nu 

skal videre med. 

Derfor beder vi: 

Almægtige himmelske Fader. 

Da vi blev døbte lød over os ordet 

om at gå ud i alverden og gøre alle 

folkeslag til dine disciple og døbe 

dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens 

navn. 

Vi takker dig for, at du i din nåde 

gennem alle tider har ladet dette 

blive virkelighed, og at der altid har 

været dem, som gik ud i alverden 

for at forkynde dit ord, så det derfor 

også er nået til os og har slået rod 

her. Vi bekender, at vi ikke alle har 

kunnet følge denne din befaling, 

men vi er i dag her i din kirke, fordi 

det igen er sket at denne din befaling 

er blevet hørt. 

Vi beder dig om din velsignelse over 

det arbejde som Jens Dammeyer 

nu skal tage op og fortsætte blandt 

kristne og ikke-kristne på Taiwan. 

Lad dette virke blive til velsignelse 

for din kirke og for de mennesker 

som det vil ske iblandt. Lad det 

lykkes, at dit ord også på denne 

måde må blive hørt af dem, som 

det ikke før har nået i en skikkelse, 

som kunne slå rod i dem, og hold din 

hånd over denne dit Ords tjener og 

over det kristne arbejde på Taiwan 

og i Kina. Dette beder vi dig om i 

Jesu Kristi navn, 

amen 

Side 13

”Kirke for småfolk” 

i Hasseris Kirke 

”Kirke for Småfolk” er små gudstjenester 

(varighed max. en halv 

time), der er målrettet børn i 

dagpleje- og børnehavealderen. 

Hasseris Kirke er en kirke for 

hele sognets beboere, og altså 

også børnenes kirke! Vi synger, 

hører både musik og bibelhistorie 

og beder Fadervor sammen. Det 

hele foregår naturligvis på gulvet 

og helt på børnenes præmisser! 

I efteråret 010 er der ”Kirke 

Side 14 

Vil du være besøgsven? 

Hasseris Menighedspleje søger personer, der 

kunne tænke sig at besøge ældre eller ensomme 

mennesker i sognet ind imellem. 

Hvis du føler, det er noget for dig og har tid 

og lyst, skal du henvende dig til Kirkekontoret 

på tlf. 96 34 65 00 eller til formanden 

for Hasseris Menighedspleje, Henning Thomsen 

på tlf. 4 69 78 16 eller på e-mail: 

henning.thomsen@vip.cybercity.dk 

Vi forsøger selvfølgelig at tage hensyn til 

begge parters ønsker ved formidling af besøgskontakter. 

Med venlig hilsen 

Hasseris Menighedspleje 

for Småfolk” en torsdag i hver 

måned. Vi mødes den 

16. september, 

4. oktober og 

18. november. 

Samtlige gudstjenester er kl. 

16.15. Tidspunktet ligger her, 

fordi gudstjenesterne er tænkt 

som en mulighed for at droppe 

indenom kirken på vej hjem fra 

dagpleje og børnehave. 

Er du interesseret i at komme 

Vil du gerne have besøg? 

Hasseris Menighedspleje formidler kontakt 

mellem personer, der har overskud til 

at besøge et andet menneske i sognet ind 

imellem, og dig, der gerne vil have besøg. 

Det kan have mange årsager som bl.a. alder, 

gangbesvær, ensomhed, eller simpelt hen, 

at du mangler kontakt til andre i sognet. 

Hvis du savner besøg fra en besøgsven, skal 

du henvende dig til Kirkekontoret på tlf. 

96 34 65 00 eller til formanden for Hasseris 

Menighedspleje, Henning Thomsen på 

tlf. 4 69 78 16. Du kan også henvende dig 

til en af kirkens præster. 

Med venlig hilsen 

Hasseris Menighedspleje 

med på en distributionsliste, 

således at du får en reminder 

om næste ”Kirke for Småfolk” 

et par dage før, den finder 

sted? Så send en mail til sognepræst 

Henriette Rosendal 

(hsr@km.dk) med barnets navn 

og jeres mailadresse. 

På glædeligt gensyn fra alle os i 

Hasseris Kirke!!

Aktiviteter i Hasseris Kirke 

Babysalmesang 

Nyt hold - se på Kirkens hjemmeside. 

Musikalsk legestue 

Nyt hold - se på Kirkens hjemmeside. 

Spirekoret 

(for 3.-4. klasse) 

Kontakt Marianne Haldrup, tlf. 40 84 56 44 

Hasseris Kirkes Børnekor 

(for 3.-5. klasse) 


Hasseris Kirkes Ungdomskor 

(for 7. klasse og op) 


Hasseris Gospelkor 

Gospelkoret øver hver mandag aften. 

Kontakt dirigent Signe Sørensen, tlf. 61 69 4 75 

email: svigne_s@hotmail.com 

Formand: Karin Folmer Andersen, tlf. 61 71 77 81 

FDF Aalborg Musikkreds 

Har du lyst til sang, musik, bål mv. så er du 

velkommen. 

Kontakt Anita Lambertsen tlf. 98 1 46 07 

FDF Aalborg 7. kreds. Hasseris 

Kontakt Poul Sørensen, tlf. 98 10 11 8 

KFUM spejderne, Knuden 

Kontakt Søren Korsgaard, tlf. 98 18 99 5 

Menighedsrådsmøder 

Afholdes den 30/8 - 8/9 - 7/10 - 5/11 

i salen, kl. 19.00. 

Dagsordenen ophænges i våbenhuset en uge før 

mødet. 

Referat af mødet kan ses på kirkens kontor i 

ugen efter mødet. 

Møderne er offentlige. 

Kunne du tænke dig at være 

med i FDF? 

Vi begynder den . august 

og vi mødes ved Pumpehuset 

ved Rugbybanen kl. 14.00. 

Dåbsgruppen 

i Hasseris Kirke mødes næste gang 

onsdag den 9. september, kl. 15.00 

”Kom og syng med” 

Har du lyst til at synge og til socialt samvær, 

så kom og syng med i Hasseris Kirkes 

lille sal onsdage kl. 14.30 

• den 15. september 

• den 7. oktober 

• den 17. november 

For yderligere oplysning 

kontakt: 

Karen Krarup 98 16 69 94 

eller Solveig Asmussen 98 79 00 11 

Børn kan få hjælp til at snakke 

om sorg i forbindelse med dødsfald 

eller skilsmisse 

Det kan være svært for et barn at komme 

af med alle sine følelser, tanker og frustrationer, 

når der sker tab i familien. Det er 

derfor en hjælp for barnet at snakke med 

en udenforstående. Og en hjælp at være 

sammen med andre børn i samme situation. 

Dette tilbud kan vi give her i kirken. 

Arbejdet varetages af Børneterapeut/sorg- 

og kriseterapeut Inger Beyer tlf. 6 70 63 60 

og Birgitte Lundgren tlf. 98 11 31 98. 

Sct- Nicolai Tjenesten 

- et folkekirkeligt tilbud om en anonym 

telefonsamtale. 

Åben hver aften mellem kl. 0.00 og 0 .00 

Tlf. 70 1 0 110 

Side 15

Det er gået hurtigt med beslutningen 

om og planlægningen af et års orlov 

og ophold i Taiwan. Nogle læser 

måske først om det her. Tak til alle 

jer, der var med ved den lidt spontane 

udsendelsesgudstjeneste d. 0. 

juni. Det var en fantastisk dag. 

I Taiwan skal jeg arbejde på et 

kinesiske luthersk præsteseminarum 

i deres studiecenter for mødet mellem 

kristendommen og de andre 

religioner. Det er det samme sted, 

jeg arbejdede for 13 år siden, inden 

jeg kom til Hasseris. Jeg skal hjælpe 

med at arrangere møder med de 

andre religioner, bygge bibliotek, 

undervise og prædike på kinesisk. 

På Taiwan er den kristne andel af 

befolkningen mere end fordoblet 

fra 3 procent til over 6 procent, 

siden for 13 år siden. Måske fordi 

øen ikke har det så let. Jordskælv 

er regelmæssige på øen, der er på 

størrelse med Jylland og Fyn tilsammen 

og har 3 millioner indbyggere. 

Side 16 

Et år i Taiwan 

Buddhistisk tiggermunk. 


For 10 år siden blev 7000 mennesker 

dræbt ved et af de store jordskælv. 

Den globale opvarmning gør, 

at det er holdt op med at regne 

regelmæssigt. For at få vand er de 

nu helt afhængige af tyfonerne, som 

kun kommer i august-oktober. Men 

tyfoner kan være dræbende, som 

det var tilfældet i august 009, da 

jeg var på besøg. Det var den værste 

tyfon i 50 år. Et sted fik de 2 m. 

vand på et døgn. 

Endelig er der den politiske situation 

i forhold til Kina, som isolerer 

dem fra verdenssamfundet og ikke 

tillader dem at agere som et uafhængigt 

land. Taiwan er som et internationalt 

forældreløst barn – de 

føler sig meget alene. De kristne 

taler ofte om de sidste tider og Jesu 

genkomst. 

Til forskel fra Fastlandskina, hvor 

ateismen udryddede det meste 

religion, er der rigtig meget religion 

på Taiwan. Taiwan er et centrum for 

asiatisk buddhisme og traditionel kinesisk 

religion og forfædredyrkelse, 

og det er i den situation, at seminariet 

uddanner præster til kirkerne. 

Rektor og Dr. Theol. Thomas Yu 

fortæller, at bl.a. buddhisterne 

har udtrykt taknemmelighed for de 

møder og samtaler, som seminariet 

har arrangeret. Der er ingen andre 

steder, de på den måde kan møde 

andre religioner. Han fortalte om et 

møde med en af øens buddhistiske 

mestre og hans disciple og alle skolens 

lærere og studerende. Pludselig 

står mesteren frem og siger: ”Det 

forekommer mig, at den kristne Gud 

blotter sig for meget. Vi buddhister 

passer på vore guddommelige hemmeligheder, 

men den kristne Gud 

gør sig helt sårbar. Kan det være 

rigtigt?” Og rektor kunne svare 

munken, at han havde sat fingeren 

på noget af det allermest centrale 

ved det kristne budskab. 

Derudover er der den hjælp, de 

kristne får til at argumentere i deres 

egne familier. De er ofte er i mindretal 

overfor resten af familien, som 

kan være buddhister, måske en er 

munk eller nonne. 

Skolen underviser mange slags 

kristne, også fra ikke-lutherske 

skoler. Vordende præster, kateketer 

og diakoner. De kommer både fra 

storbyen og fra bjergene, og deres 

religiøse miljø kan enten være ægte 

buddhisme eller kinesisk folkereligion, 

hvor kampen mod overtro og 

åndeverdener er meget virkelig. 

Buddhismen er en af de sværeste 

religiøse grupper at kommunikere 

med, samtidig med at religionen 

måske er den største udfordring til 

kristendommen både i Asien og i 

Vesten. Ikke at den for den kristne 

tro kan konkurrere på sandhed, men 

fordi religionens argumentation er 

så gennemtænkt. Problemet er det 

samme i Danmark og i Taiwan, samtidig 

med at der er store forskelle. 

F.eks. ynder danske buddhister 

at sige, at buddhismen ikke er en 

religion men en filosofi. Det siger 

asiaterne sjælent. De er ikke bange 

for at tale om religiøs erfaring. 

Jeg vil snarest lave en hjemmeside 

med en blog. Dens navn vil sandsynligvis 

blive www.jensdammeyer.dk. 

Det vil komme på kirkens hjemmeside 

og i kirkebladet. Man kan skrive 

sig på listen til et nyhedsbrev ved at 

henvende sig på kirkekontoret. 

Jens Dammeyer

15. AUGUST - 1. DECEMBER 2010 . Årgang 54 - Hasseris Kirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?