DANSKE STUDIER 1971

70 Jens Kr. Andersen og Chr. Jackson
ad 3° Når B. hævder, at Constant har udtrykt bogens morale
gennem det nævnte citat, er der - i bogstavelig forstand - tale om
en halv sandhed. »Adolphe« afsluttes nemlig med to »moraler«. En
fremmed, som har haft lejlighed til at gennemlæse beretningen i
manuskript, tilbagesender udgiveren dette tillige med sine betænkninger
derover (»Lettre å l'éditeur«), og udgiveren svarer herpå ved
at tolke historien på sin måde (»Réponse«). Den fremmede lægger
vægt på den magt, samfundet har til at forgifte og ødelægge lykken
for det individ, der ikke vil underordne sig det, og det er af den
fremmedes indlæg, B. citerer. Skønt der ikke er tale om noget egl.
dementi af den fremmedes anskuelser i udgiverens svar, fremhæver
denne dog et andet aspekt, idet han betoner den (inter-)individuelle,
existentielle problematik, der kan læses ud af fortællingen, og bringer
slet ikke samfundet på tale. Man kan således hævde, at B. forenkler
spørgsmålet om »Adolphe«s morale med det resultat, at konflikten
individ/samfund fremtræder med større vægt, end det er tilfældet
i Constants værk.
Det må hermed anses for godtgjort, at B.s gennemgang af »Adolphe«
i det hele repræsenterer en proportionsforskydning i retning af overdimensionering
af det store individs kamp mod samfundet.
Mme de Sta'él: »Delphine«
B. anfører værkets motto: »»En Mand bør forstaae at trodse den
offentlige Mening, en Kvinde at underordne sig den«« (1872,138,23-
25-1877,185,29-186,1-2) og bemærker 1°, at »Bogen svarer til sit
Motto, forsaavidt som den igjennem sin Heltindes Skjæbne lærer, at
den Kvinde, der selv efter nok saa ædelmodig og nok saa langvarig en
Opofren af sit eget Vel, og om det saa blot var for at forhindre sin
Elskedes Undergang, træder i Opposition mod Samfundet, redningsløst
maa gaae tilgrunde«. Og 2°, at »den modsiger dette Motto, forsaavidt
som den skrigende Uretfærdighed i denne Skjæbne taler stærkere end
nogen Declamation mod det Bestaaende om Samfundets Usselhed og
om Urimeligheden af den Magt til at kue og ulykkeliggjøre, som
Menneskenes Kortsynethed og Umandighed har tildelt forældede Institutioner,
under hvis Tryk Delphine knuses.« (1872,139,4-17-1877,
186,11-25). Til 1° er at bemærke, at B. »glemmer« den første halvdel
af mottoet: »En Mand bør forstaae at trodse den offentlige Mening
[. . .]«, til hvilken bogen svarer således, at dersom helten, den ærekære
Léonce - heltindens elskede - havde trodset samfundsordenen i