DANSKE STUDIER 1971

Svend Grundtvig og hans folkloristiske arbejdsmetode 117
der er ejendommeligt for hele den af det givne folk udviklede videnskabelighed.
Denne plads må den græske filologi indtage i en genopvågnet
græsk videnskabelighed; hos et nordisk folk kan alene den
nordiske filologi indtage denne plads.« Dette synspunkt uddyber han:
»Ethvert menneske fodes med den opgave til den hojeste fuldkommenhed
at udvikle den hele i ham liggende åndelige mulighed. Denne
mulighed er ikke ens for alle: hver menneske fødes med en for ham
ejendommelig åndelig mulighed, hvis virkeliggørelse er hans personlige
livsopgave; det for ham særegne bor under udviklingen således
komme til sin ret, at menneskeindividet bliver ikke alene et eksemplar
af slægten, men en egen personlighed.
Hvad der gælder om hvert enkelt menneske gælder også om hvert
enkelt jolk; ti det enkelte menneske er, bestemt som ånd, ikke umiddelbart
et led af menneskeslægten, men af et enkelt givet folk; folket
(nationen) er altså det åndelige mellemled mellem menneskeheden og
det enkelte menneske. Ethvert folk har da sin særegne åndelige mulighed,
som det er dets opgave at udvikle, således at det almenmenneskelige
åndsindhold i ethvert enkelt folk udfolder sig i en for det
ejendommelig form, udvikler sig til en egen folkelig personlighed:
nationaliteten.
Menneskeslægten består altså af en række af sådanne folkelige personligheder,
hver med sit eget tungemål, sin egen åndsretning, sin
egen livsanskuelse, sin egen bestemmelse. Det almenmenneskelige
træder overalt kun op i folkelig form. En sådan folkelig personlighed
var den græske, en anden den romerske, og til disse nationaliteter må
henføres alt hvad der udmærkede disse folk og som har skænket dem
historisk udødelighed.
Én folkelig form af det almenmenneskelige, og kun én sådan er
vor egen: kun igennem den komme vi i levende forhold til det almenmenneskelige,
og kun igennem den indtræde vi i levende vekselvirkning
med andre nationaliteter. I samme grad som vi igennem
vor egen folkelighed have tilegnet os det almene, således som dette i
den har fundet og har måtte finde sit udtryk, i samme grad blive vi
i stand til at genkende, opfatte og nyde dette almene, således som det
fremtræde hos andre folk.«
Klarere end i denne iøvrigt hidtil oversete og upublicerede forelæsning
har Svend Grundtvig ikke ytret sig om den videnskab, han i
Danmark er grundlæggeren af.