Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Svend Grundtvig og hans folkloristiske arbejdsmetode 111<br />
6. Danmarks Ordsprog og Mundheld, gamle og nye, i en saa vidt<br />
muligt fuldstændig Samling, med bestemt Betegnelse af, hvilke af<br />
disse der endnu vides at være i levende Brug« 48 .<br />
Svend Grundtvig modtog ialt 9.939 blade med originaloptegnelser<br />
fra ca. 330 optegnere over hele landet til dette »Museum« 49 , som indtil<br />
hans død stod i hans private studereværelse.<br />
Alle originaloptegnelserne ordnede han alfabetisk efter optegnere.<br />
Løbende fik han afskrevet alt indsendt materiale, og afskrifterne ordnede<br />
han først — stort set — i de 6 ovenfor nævnte hovedgrupper.<br />
Dernæst ordnede han yderligere hver af disse grupper: sagnene 50 ,<br />
folketroen 51 , folkeskikkene 52 samt ordsprogene og mundheldene 53<br />
blev ordnet alfabetisk efter optegnere. Gåderne ordnede han alfabetisk<br />
efter svarene 54 , legene, rimene og remserne 55 typologiserede han,<br />
dog ikke i et nummersystem således som han gjorde det med viserne<br />
(se ovenfor s. 106) og eventyrene 58 .<br />
Særlig interesse knytter der sig til hans eventyrregistrant, idet det er<br />
den første, man overhovedet kender, og det er et af forbillederne for<br />
Aarnes internationale system fra 1910. Grundtvig påbegyndte sin registrant<br />
i 1856 samtidig med at han arbejdede med trylleviserne, og selvom<br />
der ikke kan påvises nogen direkte sammenhæng mellem hans<br />
vise- og eventyrregistrering, må det dog nævnes, at han sætter trylleeventyrene<br />
først i registranten, der omfatter 135 numre.<br />
Selv optegnede Svend Grundtvig kun lidt, men dog nok til at han<br />
kunne opstille nogle særdeles realistiske hovedregler for indsamling af<br />
mundligt overleveret traditionsstof. Det er i 1861 i Gamle danske<br />
Minder, da omdøbt til Danske Folkeminder:<br />
»Hovedregelen for Optegnelser af denne Art er da den, at den<br />
gjengive de mundtlige Minder saa nær som muligt saaledes som de<br />
lyde i Folkemunde, uden at noget enten tages fra eller lægges til.<br />
Kun saaledes ville disse Samlinger kunne komme til at afgive et sanddru<br />
Billede af det Standpunkt, hvorpaa den mythiske og historiske<br />
Erindring og den folkelige Digtning nu staar, saavel i Henseende til<br />
Form som til Indhold. Angaaende Optegnelsesmaaden kan endnu<br />
bemærkes følgende.<br />
Folkesagnene knytte sig altid til et bestemt Sted, ofte ogsaa til bestemte<br />
Personer. De berette Begivenheder, som skulle være foregaaede<br />
paa et givet Sted og paa en vis Maade; de ere dels Minder<br />
om virkelige Personer og Begivenheder, saaledes som disse ere opfat-
Change language