21.07.2013 Views

DANSKE STUDIER 1971

DANSKE STUDIER 1971

DANSKE STUDIER 1971

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

110 lørn Piø

minder, der kendes i svensk i 1830'erne som en oversættelse af engelsk

popular antiquities. 1 1861 anvender han det første gang, og han bliver

så begejstret for betegnelsen, at han ændrer titlen Gamle danske Minder

til Danske Folkeminder, med undertitlen: »Minder i Folkemunde:

Folkeeventyr, Folkeviser, Folkesagn og andre Rester af Fortidens

Digtning og Tro, som de endnu leve i det danske Folks Erindring.«

Han anvender kun yderst sjældent ordet folkeminder uden for

sine populære arbejder. Betegnelsen folkeminder er for Svend Grundtvig

et slagord, et ord med en folkelig appel og ikke en videnskabelig

term.

I samme hefte af Gamle danske Minder, hvor Svend Grundtvig

første gang anvender ordet folkeminder, fortæller han den danske befolkning

om »det Museum, han haaber at faa rejst for alle Danmarks

Folkeminder«. Det skal indeholde 6 »Sale«, som hver for sig skal

rumme:

1. Danmarks Folkeviser, efter gamle og nye Kilder, i en for hele

Folket tilgængelig Form, med korte Oplysninger om Visernes Alder

og Udbredelse.

2. Danmarks Folkeæventyr i en fuldstændig Udgave, saaledes at

ethvert Æventyr udførlig meddeles i een eller flere Hovedformer,

medens de mindre fuldkomne Biformer gives i Uddrag tillige med

Henvisninger til andre Folks tilsvarende Digtninger.

3. Danmarks Folkesagn, i gamle og nye Optegnelser, ordnede dels

efter Indhold og dels efter Sted, saaledes at hele den mythiske

Del tages som Fællessagn og ordnes paa den første Maade,

medens den historiske Del ordnes paa den anden Maade, med

stadig Henvisning til Fællessagnrækken. Enhver Landsdel, ja, ethvert

Sogn i Landet skulde da paa eet Sted kunne finde alle de

Sagn, som der have hjemme, enten meddelte i deres Helhed eller

antydede ved Henvisninger til de paagjældende Steder i Fællessagnsamlingen.

4. Danmarks Folkeliv, omfattende alle de Oplysninger, der fra Fortid

og Nutid kunne indhentes om Folkets Skikke og Sædvaner. Hertil

bliver da at henføre alle Lege, baade Sanglege og andre, samt

Gaader, Rim (Børnerim, Hyrderim, Stedrim o.s.v.) og Remser

brugte ved forskjellige Lejligheder af Store eller Smaa.

5. Danmarks Folketro, efter gamle og nye Kilder, ordnet efter den

Række af Grundforestillinger, som heri have gjort sig gældende,

og som for en stor Del have deres Rod i Hedenskabet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!