Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
104 lørn Piø<br />
nødne Hvilepunkter under Granskningen« 30 og i forbindelse med<br />
hvert afsnit analyserer han traditionen med særlig henblik på variation<br />
og stabilitet inden for de 68 da kendte nordiske opskrifter. Derpå<br />
analyserer han de betronske, keltiske, tyske og slaviske viser, som har<br />
en »Sagnform«, der er mere eller mindre beslægtet med den nordiske<br />
Vise.<br />
Det er en historisk-geografisk, komparativ visestudie, hvis principielle<br />
hovedresultat er »at den til Dansen knyttede episk-lyriske Folkevise<br />
fra Middelalderen, som, stærkere eller svagere repræsenteret,<br />
forefindes hos alle gotiske Folkeslag, saa vel som, om end i sparsommere<br />
og af Tiden mere medtagne Rester, hos de romanske, den<br />
har væsentlig, som Digtform, haft netop samme Hjemsted: det nordlige<br />
Frankrig og vel særlig det keltiske Bretagne, og har derfra alt i<br />
Ilte Aarh. spredt sig ud over hele den romanske og ikke mindre<br />
over den gotiske Folkeverden« 31 .<br />
I overensstemmelse med sin grundopfattelse: at den folkepoetiske<br />
tidsalder i Norden har afløst den folkemytiske, måtte Svend Grundtvig<br />
mene, at kæmpeviserne var de ældste, trylleviserne yngre og vidunderviserne<br />
(legendeviserne) de yngste af de viser, han under ét<br />
kalder de mytiske. Disse viser udgør tilsammen den første af de to<br />
»Hovedkredse« af de danske middelalderballader, han regner med.<br />
Den anden udgøres af de historiske viser.<br />
Om de mytiske viser skriver han, at i dem »have vi Oldtidens Sagn<br />
og Oldtidens Tro, saaledes som disse have bevaret sig hos Folket ind i<br />
vor Middelalder« 32 . Om fællesbetegnelsen på denne hovedkreds af<br />
viser bemærker han, »at Ordet Mythe her maa tages i sin udstrakte<br />
Betydning: som Betegnelse for den hele Kreds af et Folks primitive<br />
Forestillinger, hvori dets Opfattelse af hele Tilværelsen, af Naturens<br />
som af Menneskets Liv, fremtræder. Hvad en senere Anskuelse sondrer<br />
i det naturlige og det overnaturlige, det smelter for denne<br />
ældre, mythiske Anskuelse sammen: alle Yttringer af Naturens Liv<br />
tillægges personlige Væsener; alle Menneskets Ideer og Lidenskaber<br />
opfattes som Indskydelser og Paalæg, venlige eller uvenlige Indvirkninger<br />
af de udenfor eller over Mennesket staaende personlige Magter.<br />
Hvad man nu vilde betegne som det overnaturlige, viser sig da for den<br />
mythiske Anskuelse netop som det sande naturlige, som det under<br />
visse ubrydelige Love regelbundne. Et slaaende Exempel herpaa frembyder<br />
Rækken af de Viser, der behandle det ogsaa i Folkeæventyrene<br />
gjennemgaaende Æmne om Menneskers Forvandling og paaføl-
Change language