Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

More documents

Recommendations

Info

lev der arbejdet seriøst og vi fik en grundig undervisning i dansk, regning, geografi og historie kunne han fortælle, så det blev levende for os. Ved festlige sammenkomster var familien fra skolen altid selvskrevne gæster, og ved sådanne lejligheder tog lærer Nedergaard gerne ordet, og ingen kunne som han holde en festtale med både alvor og munterhed. Lærer Nedergaard kom til Kåstrup 1922, og vedblev at være lærer der, til centralskolen i Hillerslev blev bygget omkring 1960. Da kom børnene fra Kåstrup til at gå i skole der, og lærer Nedergaard kom til at undervise i nogle år deroppe. For øvrigt var der en vis højtidelighed over, når vi skulle have eksamen ved provst Hilden. Vi stod ude på skolepladsen og ventede, og omsider kom bilen, og ud steg en fire-fem sortklædte mænd, med provsten i spidsen. Han vendte sig mod os og sagde med et lunt blik: "Tror I nu også, I kan klare jer for de Brundbørn?" Det troede vi nok ikke, men - - Langs med vor skolevej groede der masser af vilde blomster, som f.eks. hjertegræs, hvidkløver, blå klokkeblomst og himmerigsnøgler. Men efter, at vejen ikke er blevet benyttet i mange år, ligger den nærmest hen i uigennemtrængelig vildnis af brombærranker, vild kørvel, hvidtjørn, selvsåede æbletræer o.m.a., så det er ganske sikkert et sandt eldorado for fuglelivet. Jul i Kåstrup for ca. 65 år siden. Vi følte i høj grad, at nu var det jul, når vores farmor blev hentet i ponyvognen den 24. december om eftermiddagen, og så blev hos os alle juledagene. Og på værelset, hvor hun skulle bo, blev der fyret ekstra godt i kakkelovnen, så der kunne være varmt og hyggeligt. Farmor kom ikke med en kuffert i hånden, nej, hun havde altid en stor bylt under armen, og det var et tørklæde, der var bundet fra hjørne til hjørne indeholdende hjemmestrikkede ting, som strømper og fine vanter, og så altid en æske med julelys af de snoede, som vi syntes var lidt finere end dem, vores mor købte. I mit barndomshjem havde farmor selv været barn og ung, og kone på gården fra 1858 til 1915. Nicoline Dahlgaard blev 92 år gammel, og vi fem børnebørn holdt utrolig meget af hende. Men, i tiden forinden den 24. december var der tegn i sol og måne på, at nu nærmede os julen. Alle de gøremål, der var i et landbohjem, hvor alt var hjemmelavet. Slagtning af ænder, får og gris, øl blev brygget, bagningen var et stort område for sig, vi var jo mange hver dag, for ikke at tale om rengøringen. Jeg husker endnu duften af nyferniserede gulve og hvidtede vægge. Fra brugsforeningen begyndte varerne at komme i poser med nissetegninger på, af tegneren Louis Moe, og blev en pose tømt, var der altid rift om den. Om aftenen samledes vi om langbordet og klippede julestads, og da kunne det ske, at vi havde fået en ny pige i huset til 1. november, som kom med inspiration til nyt julepynt. Således husker jeg, at vi et år fik lært at lave roser i crepepapir ved hjælp af en strikkepind. Da vi hver især gerne ville give vort bidrag, tror jeg nok, at vort juletræ det år virkelig var pyntet. Da vi var børn, kom min søster og jeg meget i et hjem i Kåstrup, hvor alt nok var mere stilfuldt. I hvert fald var juletræet der altid holdt i hvidt og sølv, men det var vi ikke rigtig med på. Lærer Nedergaard To dage før jul holdt lærer Nedergaard juletræ med os, og det glædede vi os meget til. I et hjørne af skolestuen stod det smukt pyntede træ, dækket af et dannebrogsflag. Det var fornemt, syntes vi, indtil det blev fjernet, og vi kunne beundre alle herlighederne, bl.a. nogle meget fine engle, men stjernekastere og knallerter manglede heller ikke. Så kom fru Nedergaard ellers ind med sit fine porcelæn og serverede varm chokolade og kager for os 14-16 børn. Men højdepunktet var alligevel, når lærer Nedergaard satte sig til orglet og spillede Ingemanns salme: Dejlig er jorden, prægtig er Guds himmel - og vi sang til. Siden har den salme nok haft en særlig plads. Bagefter læste lærer Nedergaard en historie, han var en mester i oplæsning, og til at vælge de rigtige ting, bl.a. Selma Lagerløfs julelegender, hvor vi hørte om alle skovens blomster, der sprang ud julenat i alle regnbuens farver. Ovenpå så mange dejlige indtryk travede vi hjemad efter at have taget afsked med lærerfamilien, som også talte børnene Poul, Grete og Ellen, som vi gik i skole sammen med. I rygsækken hjem havde vi julebøger, som lærer
Nedergaard havde sørget for til os, og dem var vi spændt på at åbne, for det var jo inden radio og fjernsyn og de mange julegavers tid, så læsestof var højt i kurs. "Ved julelampens skær" og "Historiebogen, børnenes julebog" blev læst til sidste tøddel. Juleaften var der ingen gudstjeneste i Kåstrup kirke, men 1. juledag prædikede provst Hilden, og alle var i kirke. Vi var gående, og på lang afstand kunne vi høre, at der i dagens anledning blev kimet. En lyd frembragt af små bestemte hammerslag på den store kirkeklokke. Det var ringeren og graveren gennem mange år, Niels Gravesen (ham, der også spillede violin), der frembragte den lyd, og var han forhindret, kunne hans søster Margrethe tage over og ringe solen op og ned. Juledagene gik så ellers med julebesøg på kryds og tværs, men når det var overstået, så vi hen til: Juletræet i Asylet. Det var Hillerslev-Kåstrup foredragsforening, der stod for arrangementet, og det var altid 5. januar, Helligtrekongersaften. Køreturen fra Kåstrup til Hillerslev med hestevogn kunne godt være en barsk tur, hvis det var kommet i med vintervejr, og selv om vi skulle i vor fineste puds, synes jeg også vi var i alt det overtøj, vi havde! Jeg husker fars og mors kørekapper med enormt store knapper i. Var der rigelig med sne, foregik turen i kane, og da blev de blankpudsede klokker spændt på hestens seletøj, og den klingrende lyd de frembragte var festlig, når vi endelig drog af gårde. Skolebillede fra Kåstrup skole, 1931 Når vi i mulm og mørke nåede i nærheden af asylet, var vi ikke i tvivl om, at det var her det foregik - der var lys udenfor og i alle vinduer. Vi kom af ved døren, og far skulle om i præstegården og spænde fra, der var der plads til at få hesten i stald. Vi kom imidlertid af med overtøjet og ind i salen, hvor vi så stod over for det største juletræ, som vi så som børn. Det var smukt pyntet, og ved foden lå appelsiner og røde æbler dynget op. Vi var mange til stede, forældre med børn var mødt fuldtalligt op, og festen begyndte, når provsten og provstinden kom ind ad døren. Men først hilste provsten på hjemmets eneste beboer, i daglig tale "Jep i æ Asyl", en gammel mand i sort tøj og store sivsko. Jeg tror vi børn kiggede en ekstra gang, og syntes han måtte være Asylet på Ballerumvej. Senere blev det alderdomshjem. Og i dag er der indrettet ungdomsklub
Page 1 and 2: 1 Skovsted og Kåstrup i tilbagebli
Page 3 and 4: 3 Redaktion: Svend Sørensen Layout
Page 5 and 6: Oddershedevej 5 Skovsted, som jeg h
Page 7 and 8: Han driver Nr. Kortegård som en kv
Page 9 and 10: Hjemmet talte syv børn: Dagny, Jen
Page 11 and 12: Kristian Tousig i postuniform samme
Page 13 and 14: Bromøllevej Bromøllevej 1 (Skovst
Page 15 and 16: Skovsted skrædder A. M. Nielsen sk
Page 17 and 18: Skovsted og Kåstrup i tilbageblik
Page 19 and 20: ikke gik ild i træet. Og ens mor m
Page 21 and 22: Måltagning til nyt tøj var en pro
Page 23 and 24: mødre for 5.935 kr. Dette sidste b
Page 25 and 26: Maleri af det gamle Bromølle Ude i
Page 27 and 28: De følgende portrætter er et resu
Page 29 and 30: Karl Olesen Karl Olesen blev født
Page 31 and 32: fliser. Efter hans mening kom der r
Page 33 and 34: Skovstedlund - en gård ved søen a
Page 35 and 36: angivet 126 læs korn (byg, rug og
Page 37 and 38: Familien Krog og striden om Skovste
Page 39 and 40: og Anton Tousig et barn, der døde
Page 41 and 42: Brændselsrum, 6 Læs Skottetørv
Page 43 and 44: I en beskrivelse over Thy fra 1802,
Page 45 and 46: har jeg rod, derfra min verden går
Page 47 and 48: gamle ordsprog: "Den man elsker, tu
Page 49: Der var også andre i det lille sam
Page 53: Kammerråden i Bisgaard. Kåstrup h

Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?