Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

lev der arbejdet seriøst og vi fik en grundig
undervisning i dansk, regning, geografi og historie
kunne han fortælle, så det blev levende for os.
Ved festlige sammenkomster var familien fra skolen
altid selvskrevne gæster, og ved sådanne lejligheder tog
lærer Nedergaard gerne ordet, og ingen kunne som han
holde en festtale med både alvor og munterhed. Lærer
Nedergaard kom til Kåstrup 1922, og vedblev at være
lærer der, til centralskolen i Hillerslev blev bygget
omkring 1960. Da kom børnene fra Kåstrup til at gå i
skole der, og lærer Nedergaard kom til at undervise i
nogle år deroppe.
For øvrigt var der en vis højtidelighed over, når vi
skulle have eksamen ved provst Hilden. Vi stod ude på
skolepladsen og ventede, og omsider kom bilen, og ud
steg en fire-fem sortklædte mænd, med provsten i
spidsen. Han vendte sig mod os og sagde med et lunt
blik: "Tror I nu også, I kan klare jer for de Brundbørn?"
Det troede vi nok ikke, men - -
Langs med vor skolevej groede der masser af vilde
blomster, som f.eks. hjertegræs, hvidkløver, blå
klokkeblomst og himmerigsnøgler. Men efter, at vejen
ikke er blevet benyttet i mange år, ligger den nærmest
hen i uigennemtrængelig vildnis af brombærranker, vild
kørvel, hvidtjørn, selvsåede æbletræer o.m.a., så det er
ganske sikkert et sandt eldorado for fuglelivet.
Jul i Kåstrup for ca. 65 år siden.
Vi følte i høj grad, at nu var det jul, når vores
farmor blev hentet i ponyvognen den 24. december
om eftermiddagen, og så blev hos os alle
juledagene. Og på værelset, hvor hun skulle bo,
blev der fyret ekstra godt i kakkelovnen, så der
kunne være varmt og hyggeligt. Farmor kom ikke
med en kuffert i hånden, nej, hun havde altid en
stor bylt under armen, og det var et tørklæde, der
var bundet fra hjørne til hjørne indeholdende
hjemmestrikkede ting, som strømper og fine
vanter, og så altid en æske med julelys af de
snoede, som vi syntes var lidt finere end dem,
vores mor købte. I mit barndomshjem havde
farmor selv været barn og ung, og kone på gården
fra 1858 til 1915. Nicoline Dahlgaard blev 92 år
gammel, og vi fem børnebørn holdt utrolig meget
af hende.
Men, i tiden forinden den 24. december var der
tegn i sol og måne på, at nu nærmede os julen. Alle de
gøremål, der var i et landbohjem, hvor alt var
hjemmelavet. Slagtning af ænder, får og gris, øl blev
brygget, bagningen var et stort område for sig, vi var jo
mange hver dag, for ikke at tale om rengøringen. Jeg
husker endnu duften af nyferniserede gulve og hvidtede
vægge.
Fra brugsforeningen begyndte varerne at komme i
poser med nissetegninger på, af tegneren Louis Moe, og
blev en pose tømt, var der altid rift om den.
Om aftenen samledes vi om langbordet og klippede
julestads, og da kunne det ske, at vi havde fået en ny
pige i huset til 1. november, som kom med inspiration til
nyt julepynt. Således husker jeg, at vi et år fik lært at
lave roser i crepepapir ved hjælp af en strikkepind. Da
vi hver især gerne ville give vort bidrag, tror jeg nok, at
vort juletræ det år virkelig var pyntet.
Da vi var børn, kom min søster og jeg meget i et
hjem i Kåstrup, hvor alt nok var mere stilfuldt. I hvert
fald var juletræet der altid holdt i hvidt og sølv, men det
var vi ikke rigtig med på.
Lærer Nedergaard
To dage før jul holdt lærer Nedergaard juletræ med
os, og det glædede vi os meget til. I et hjørne af
skolestuen stod det smukt pyntede træ, dækket af et
dannebrogsflag. Det var fornemt, syntes vi, indtil det
blev fjernet, og vi kunne beundre alle herlighederne,
bl.a. nogle meget fine engle, men stjernekastere og
knallerter manglede heller ikke. Så kom fru Nedergaard
ellers ind med sit fine porcelæn og serverede varm
chokolade og kager for os 14-16 børn. Men
højdepunktet var alligevel, når lærer Nedergaard satte
sig til orglet og spillede Ingemanns salme: Dejlig er
jorden, prægtig er Guds himmel - og vi sang til. Siden
har den salme nok haft en særlig plads. Bagefter læste
lærer Nedergaard en historie, han var en mester i
oplæsning, og til at vælge de rigtige ting, bl.a. Selma
Lagerløfs julelegender, hvor vi hørte om alle skovens
blomster, der sprang ud julenat i alle regnbuens farver.
Ovenpå så mange dejlige indtryk travede vi hjemad efter
at have taget afsked med lærerfamilien, som også talte
børnene Poul, Grete og Ellen, som vi gik i skole
sammen med.
I rygsækken hjem havde vi julebøger, som lærer