Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

Der var også andre i det lille samfund, der ligesom
katten på vejen helt igennem var deres egen. Marie
Gregersen, en ældre kone, der drev et lille landbrug
sammen med Musse, der for længst havde passeret
pensionsalderen, en Nordbagge var det. Når den fra
engen kom asende med den tohjulede kærre med en lille
klat hø og Marie på toppen af "læsset", var tempoet så
adstadigt, at et studespand ville synes at være et par
fyrige køreheste. Hun var faktisk en rar kone, syntes vi,
men havde nok ikke altid så nemt ved at begå sig blandt
de lune bønder med deres specielle form for humor. -
Desuden var der Skrædder-Marie, der gjorde sig nyttig
på mange måder, og gamle Lise og Niels Hove. Lise
passede undertegnede og min søster, når far og mor var
inviteret ud om aftenen. Hun anbragte sig fuldt påklædt
oven på dynen i fars seng og havde mig sovende de
uskyldiges (?) søvn nær ved hånd. Familien har fortalt
mig, at når de kom hjem, og jeg vågnede, sagde jeg
altid: "Lise, husk nu at vende hovedpuden, så den er
kold,når far skal i seng."
Ovenstående er i glimt erindringer og tildragelser
fra min tidlige barndom, og jeg havde sandelig en dejlig
barndom og et hjem i skolen, hvor mine forældre levede
Vor barndoms skolevej.
op til det gamle ord: ... "kun få er som far, og slet ingen
som mor!" Ord, der dengang nok stadig havde deres
fulde valør. -
De mennesker, jeg har omtalt her, vil jeg gerne vise
min respekt, men også en vis form for taknemmelighed,
ved fra Havamal = den Højes, dvs. Odins Tale fra
Eddahåndskriftet, hvori menneskers forhold til hinanden
i den nordiske oldtid er beskrevet, at citere følgende:
"Fæ dør,
Frænder dør,
selv dør du med.
Et jeg ved,
der aldrig dør,
Bedømmelsen af hver afdød."
§§§§§
BAUTASTENE
STÅR EJ STIEN NÆR,
REJSER EJ SLÆGT DEM FOR
SLÆGT.
(Havamal)
Erindringer fra en svunden tid
Vejene i Kåstrup var ikke så nemme at færdes på
for mange år tilbage. Sidst i tyverne og først i trediverne
var vi en flok børn fra nogle hjem vester i Kåstrup, som
skulle ned "i byen", hvor skolen lå. Først skulle vi op til
lergraven, så igennem "æ Navej", og da det var den ene-
"æ Navej"
af Ellen Madsbøl
ste vej fra gammel tid, lå her nogle småejendomme,
hvor der hovedsageligt boede ældre mennesker, som vi
børn havde det bedste forhold til.
Vi husker nok allerbedst
Per Sunesen. Han var eneboer,
tømrer og jæger, ikke mindst
det sidste. Hans jagthistorier
var spændende, f.eks. drev han
odderjagt ved Kåstrup Å. Han
havde også en frugthave, og
når pærerne var modne, kom
han ud af huset med hænderne
fulde, når vi kom forbi fra
skole. Det har vi ikke glemt
ham. Lige neden for Per
Sunesen boede et søskendepar,
Margre-the og Niels, hvis
forældre havde haft
Høkerhandel der på stedet.
Per Sunesen med
sin hund
De var godheden selv, og vi fik tit en snak med
Margrethe. Hun var så glad for blomster, og jeg husker
hendes fine fløjlsaurikler. - Niels kunne spille på violin,
og der blev somme tider sendt bud efter ham, når vi var
samlede til børnefødselsdag om vinteren - så blev der
danset til.
Kåstrup skole lå midt i byen og vejen dertil gik let,
for vi var jo glade for at komme der. Lærer Nedergaard
var en livlig, humoristisk og udadvendt lærer, og vi var
lutter øren, når han fortalte morsomme historier fra sin
egen skoletid på Thisted Realskole. - Men, næstefter