Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

More documents

Recommendations

Info

Poul Nedergaard NORDTHY Der legger en Land i det uddest Nordwest mæ Hied aa Kletter aa Kjae. Dæe mosler aa tomler den ewigw Blæst aa buser saa tit mo di Dae. Den klepper hvæ Tre i di Haw' aa brenger di Tækk a Law', den smutter ind po æ Kjergo aa lieger we Buhnfolks Graw'. Det knyger mæ Sne, aa det fyger mæ Saahn imell' i den Land mo Nordwest. Æ Hau bryder po mo Rewler aa Straahn, saa æ Jowr ka formelig rest. Da kryber do ind i di Stow', aant tør do snaahr ett wow'. Det dundrer huhl fræ æ Haukant we Awten, naa Folk skuld' sow. Men kommer Prins Forohr derop te æ Saahn aa vier mell' Kletter aa Hyw, da pynter den windoben Land sæ en Graahn, ja blywer en Gleh fo wo Yw'. Da skyder hvæ Ris aa hvæ Stro', det blomstrer we Eng aa we 0'. Da blinker æ Fywer mell' Bakker, der legger i Dis saa blo'. Æ Row wil teframm', den staar saa kry, no grønnes hvæ grob aa hvæ Told, Barn i Kåstrup af Poul Nedergård aa Lærker stiger mæ Sang mo Sky aa gi'r sæ dje Gleh i Wold. Da skriger æ Wib aa æ Tae, æ Ræw slekker Suel mæ sie Baer. Da gløder æ Klet der Wester som Guld i æ Awtenskjae. Men stakke aa arm er æ Sommergleh deropp i det uddest Nordwest, aa stadig legger æ Land tereh for æ Rag aa den ewige Blæst. - Men sprang do i Thylands Saahn som Knejt we di Mu'es Haahn, da længes do, siel aajer Palmer, tebaagh te di Hyw aa den Straahn! Olaf Nedergaard, Sakskøbing. Ja, Thy er i sandhed blandt perlerne i Danmarks farverige natur - og ikke mindst Nordthy, hvor jeg blev født i januar 1923 i Kåstrup, et lille sogn med omkring 180 indvånere. Sammenlignet med Goliath og storebror en km mod syd er og bliver Kåstrup en David. Hillerslev med bager, brugsforening, møllebygger, slagter, cykelsmed, skrædder, mejeri, autoværksted, købmand, jernbanestation, stor kirke med præstegård og en stor skole var så afgjort uden for konkurrence, men Kåstrup har vi altid i hjertet! Når jeg nu skal forsøge at skrive om erindringer og tildragelser fra min barndom, skyldes det ikke utidigt overmod, men sker efter opfordring - og når jeg i det hele taget kan prente ord på papiret, er det nok snarere en Herrens tilskikkelse, i hvert fald hvad min far har omtalt ved flere lejligheder. I juni måned 1923 lå jeg trygt blundende i barnevognen med far manøvrerende denne hen ad den grusbelagte vej. Han mødte en gammel morlille klædt traditionelt i sort og med det obligate hovedtørklæde kun ladende øjne, næsetip og mund synlig. Stolt som far var, opfordrede han hende til at kigge på vidunderet inde under kalechen. Hun kiggede en rum tid, rettede sig op og sagde med oprigtig beklagelse i stemmen: "Bare han endda kunne dø!" Jeg er efterhånden kommet til den opfattelse, at selvfølgelig havde hun så inderlig ret - men hvad angik far, var han nok ikke helt enig med hende. Men jeg lever stadig i bedste velgående og kan altså forsøge at løse opgaven så godt som muligt. Jeg husker klart fra år 1929, men først lidt om Kåstrup, der for mig altid har været delt i to, nemlig "Wejsten fue æ bakk" og "Østen aa nur'en fue æ bakk" og med åen som naturlig grænse mod Ballerum. Vest for bakken ligger de mange og store slægtsgårde, og øst for bakken er den lille landsby med skole, smedje, nogle få almindelige huse, kirke - lille og kullet, men smuk. og atter nogle få store slægtsgårde. Der var dejligt i det lille samfund der øst for bakken såvel sommer vinter der
har jeg rod, derfra min verden går". Vinteren -29 var streng med masser af sne, og det var virkelig en oplevelse for os at se sognefogeden mønstre karlene, der skulle rydde vejen gennem byen, og som var mødt op fra hver gård. Af og til lod man vej være vej og stillede halmviske op ind over marken. En kanetur ad en sådan rute var noget, der kunne få hjertet til at banke hurtigere, når man sad der godt beskyttet under dækkenet med et par fyrige heste i fuld trav og kusken stående bag sædet og klangen af bjælder ringende for ens øren. En oplevelse jeg kunne unde nutidens børn! Jeg kunne lide at komme der vest for bakken på de store gårde, og nok var alle gårdfolk i ordets bedste betydning, og nogle af dem med rødder langt tilbage i tiden, men jeg sansede alligevel hurtigt, at atmosfæren og den måde, man levede på, var udtalt forskellig fra gård til gård. Der var især en gård, hvor alt var helt anderledes end på de øvrige gårde. - Her levede tre generationer under samme tag, Gammelfaae og Gammelmue, Jens Larsen og Ane Marie Larsen - Lars Kristensen og Marie Kristensen samt børnene Jens, Mary, Alfred og Johannes. At komme her var som at blive sat 50 til 100 år bag ud i tiden. I æ folkstouw stod den store væv, der fyldte næsten en tredjedel af stuen, og hvorpå man vævede gedigent vadmelstøj. I bryggerset var den indbyggede bageovn, hvori man blandt andet bagte de specielle kovringer, der var én af delikatesserne op til jul. Her var også, når sæsonen var inde de tre store bryggekar, hvori man bryggede øl, der var både en særdeles kraftig og velsmagende drik, der altid var i top for selv den mest kræsne gane. Elektricitet fik man først efter krigen, men klarede sig med petroleumslampen i stuerne og ellers de hjemmestøbte tællepråse, der lod bryggers og køkken henligge i et ret så eventyrligt halvmørke. Man gik på wc i kostalden bag rumpen af køerne og var således i fuld overensstemmelse med naturens orden. Men for os børn var det en helt enestående fascinerende verden åben for øjnene af os - hvor var det dog dejligt at komme der og i øvrigt altid blive mødt og modtaget med oprigtig gæstfrihed. Gården ligger der stadig, men da sønnen Alfred, der var en dygtig og driftig landmand, efter krigen overtog den, blev den hurtigt ombygget og moderniseret og skiftede fuldstændig karakter, men to gode traditioner blev heldigvis bevaret: den udtalte gæstfrihed og det gode øl!! De mennesker, der boede der vest for bakken på de store gårde, var alle højt respekteret og værdsat af deres naboer i landsbyen øst for bakken. Specielt ved to lejligheder mødtes man mand af hus fra vest og øst, nemlig "Kjørmes Awten" i skolen for at ordne udlejningen af "æ Lergraw" og bagefter et slag kort, whist, og en kop kaffe, og hvor lejligheden bød sig til udveksling af meninger om dette eller hint og også lidt politisk konfrontation, altsammen indimellem krydret af ret så ramsaltede bemærkninger, der nok af og til kunne få ens små drengeøren til at stå på vid gab, som man sad der musestille i en krog håbende, at far var så optaget, at han helt glemte ens normale sengetid. Den anden lejlighed var valgdagen, hvor afstemningen foregik i skolestuen, og hvor de tilsynsførende sad ved det lange bord med listerne med stemmeberettigedes navne noteret. Højdepunktet indtraf om aftenen, når stemmerne skulle tælles op. Også her faldt af og til en bemærkning, der nåede mine øren derhenne i krogen. Hvem var så de estimerede mennesker, der levede rundt om på gårdene her? Jo, i "Vestergård" boede familien Kristen Oddershede og Ane Oddershede (f. Neergård Jensen) og børnene Lars, Karen og Jensine og ikke at forglemme den store Sankt Bernhardshund, som jeg nærede stor respekt for, men Jensine kom altid til og bjergede mig, inden læberne bøjede nedad i begyndende flæben, og kagekassen og den røde sodavand fik mig hurtigt på højde med mig selv. Deres nabo ca. 100 m borte var Peder Oddershede Bach og Bente Marie Bach med sønnen Kristian, - jeg husker Bente tydeligt, et lille og tilsyneladende skrøbeligt menneske, også hun stod med kagekassen og sodavand klar, før jeg var nået mange skridt ind i køkkenet. Nord for dem lå ret så tæt på den tredje store gård, og her boede Karl Syverin Dalgård og Mariane Dalgård (f. Vigh) med børnene Laurids, Anna, Signe, Ellen og senere, da Mariane efter mandens alt for tidlige død havde giftet sig med Jens Madsen, kom datteren Ida til. Længere mod nord på den anden side af vejen fra Kåstrup lå to store gårde. På den nærmeste levede familien Anders Chr. Andersen og Maren Andersen med børnene Mikkelsen og Anders og pigerne Karen, Marie og Agnes. Anders og jeg kom meget sammen, og specielt i vintermånederne var laden for os et sandt eldorado, hvor vi rigtigt kunne udfolde os. Vest for kostalden var den store mødding, og her dannede sig om efteråret og vinteren en stor pøl eller dam af 99% ajle og en procent regnvand. - Det var også her, ænderne gik frit omkring, og det store, aflange ædetrug var placeret. Anders og jeg fandt hurtigt ud af, at truget egnede sig fortrinligt til at sejle i! Vi kunne krydse "dammen" ved hjælp af en lang stage. Herligt! ! Men engang, da Anders var på vej tværs over dammen, tippede han over midt ude og gik, som man sagde dengang: "hiel åjer låg!" Jeg husker grant hans mor Marens ansigt, da vi kom ind i bryggerset med "gotten" Anders afgivende en odeur, der var alt andet end lige parfume - og også, at jeg skyndte mig at sige, at jeg nok hellere måtte se at komme hjem, da klokken jo var mange - med skam at melde var den nøjagtig 14.30!! Et par hundrede meter vest herfor lå gården "Ny Neergård", og her boede familien Peter Bach og Else med børnene Lars, Marianne (Manna), Jensine og broderen Michael. Også her kom jeg rigtig meget, og igen var det laden, der trak. Anders, Michael og jeg legede sammen, lavede af og til rigtige drengestreger, og vi besøgte også Ballerum købmand, hvor vi kunne købe cigaretter, 10 styk for 25 øre - tænk engang! - Jeg blev altid særdeles vel modtaget disse to steder, degnens dreng,
Page 1 and 2: 1 Skovsted og Kåstrup i tilbagebli
Page 3 and 4: 3 Redaktion: Svend Sørensen Layout
Page 5 and 6: Oddershedevej 5 Skovsted, som jeg h
Page 7 and 8: Han driver Nr. Kortegård som en kv
Page 9 and 10: Hjemmet talte syv børn: Dagny, Jen
Page 11 and 12: Kristian Tousig i postuniform samme
Page 13 and 14: Bromøllevej Bromøllevej 1 (Skovst
Page 15 and 16: Skovsted skrædder A. M. Nielsen sk
Page 17 and 18: Skovsted og Kåstrup i tilbageblik
Page 19 and 20: ikke gik ild i træet. Og ens mor m
Page 21 and 22: Måltagning til nyt tøj var en pro
Page 23 and 24: mødre for 5.935 kr. Dette sidste b
Page 25 and 26: Maleri af det gamle Bromølle Ude i
Page 27 and 28: De følgende portrætter er et resu
Page 29 and 30: Karl Olesen Karl Olesen blev født
Page 31 and 32: fliser. Efter hans mening kom der r
Page 33 and 34: Skovstedlund - en gård ved søen a
Page 35 and 36: angivet 126 læs korn (byg, rug og
Page 37 and 38: Familien Krog og striden om Skovste
Page 39 and 40: og Anton Tousig et barn, der døde
Page 41 and 42: Brændselsrum, 6 Læs Skottetørv
Page 43: I en beskrivelse over Thy fra 1802,
Page 47 and 48: gamle ordsprog: "Den man elsker, tu
Page 49 and 50: Der var også andre i det lille sam
Page 51 and 52: Nedergaard havde sørget for til os
Page 53: Kammerråden i Bisgaard. Kåstrup h

Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?