Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

og Anton Tousig et barn, der døde som lille (født efter
Karl). Samme år som folketællingen (1911) fødtes
Holger, senere bager i Hillerslev. Til sidst blev der født
to piger, Dagmar i 1913 og Jenny i 1916.
Den 1. november 1913 flyttede familien Tousig til
Skovstedlund. Østergård blev solgt til P. Oddershede, der
senere kom han til Bromølle. Rent bygningsmæssigt var
det et tilbageskridt for Anton Tousig, men med så mange
drenge var det godt at få mere jord. Da familien flyttede
til Skovstedlund, var der ingen vindmølle, selv om
Anders Tousig kan huske, at der var rester af en
vindmølle syd for laden.
Som nævnt blev Anders Tousig født i 1902. Da han
var færdig med Skovsted skole, var han hjemme godt et
år og tjente derefter hos Niels Skårup i Skovsted fra 1.
januar 1918 til 1. februar 1919. Derefter var han indlagt i
seks uger på sygehuset for at blive opereret for brok.
Efter at have været hjemme et stykke tid kom Anders
som 18-årig til Peder Oddershede i Bromølle, hvor han
var i to år.
Fra Bromølle kom Anders Tousig til Laurits Sixhøj i
Hillerslev, hvor han blev i ikke mindre end fem år.
Lønnen var for det meste 725 kr. for en sommer og 300
kr. for en vinter. Turen gik derefter hjem til
Skovstedlund, hvor han i mange år arbejdede som karl,
indtil han i 1941 overtog gården. I 1940 skulle den
yngste datter Jenny giftes, og Ellen Margrethe Pedersen
kom til Skovstedlund som tjenestepige. Hun blev født i
Helligsø i 1914 og var ud af en søskendeflok på 12.I
1944 blev hun gift med Anders, men hans forældre blev
boende på gården indtil deres død. Moderen døde i
december 45 og faderen i februar 47.
Grethe og Anders Tousig klipper får i 1945
Anders Tousig har fortalte om, hvordan arbejdsdagen
var for en karl på Skovstedlund, dengang han var
barn og ung. Når der var markarbejde, skulle forkarlen
op kl. 4.30 for at fodre hestene. Før man gik i gang med
arbejdet kl. 6, var der morgenmad, som bestod af kogt
mælk med brød (der var i mælken eller smurt ved siden
af). Kl. 9 var man inde at få kaffe og et stykke mad.
Fra kl. 12 til 13.30 var der middagshvil. Til middag
startede man med søbemad eller grød (f.eks. kærnemælkssuppe,
sødsuppe, grønkålssuppe eller risengrød).
Det sparede på kødet i hovedretten, som fulgte efter. Før
man kørte i marken 13.30, fik man en tår kaffe. Kl.
16.30 var der aftensmad, og derefter blev der igen
arbejdet fra kl. 17 til 19.30. Herefter skulle karlen fodre
heste ca. hver halve time indtil kl. ca. 22. Denne fodring
kunne gå på skift mellem karlene, og manden kunne
overtage den ved særlige lejligheder. Kl. 21 var der
"nætter" (grød, måske kaffe).
Grethe og Anders Tousig høster fra i 1946
Karlene havde fri hver anden søndag eftermiddag
og kunne så tage hjem på besøg. Det var ikke
almindeligt, at man var hjemme juleaften. I julen 1918
sad Anders Tousig alene juleaften sammen med Niels
Skårups kone, Maren, fordi Niels og tjenestenpigen lå i
sengen med spansk syge. Maren var højgravid og
nedkom 3. juledag med sin yngste søn. Den spanske
syge hærgede mange familier dengang, og Anders
Tousig havde mistet sin ældste søster op til jul.
Da Anders Tousig var ung, var der en halv snes
køer på Skovstedlund. Mens han selv havde gården,
nåede antallet af malkekøer op på det dobbelte. Anders
lærte at malke med hånd, da han var 9 år, selv om
malkningen dengang fortrinsvis var kvindearbejde. Han
købte malkemaskine i 1945, og derefter blev malkningen
et rent mandejob. På Skovstedlund var der altid 4
arbejdsheste, men det samlede antal kunne svinge
mellem 5 og 7 afhængig af, om der var hopper med føl.
Sådan var det lige indtil 1959, da gården fik sin første
traktor, en Ford Dexta.
Bygningsmæssigt er det sket mange forandringer i
dette århundrede. I 1913 var der endnu bindingsværk i
en del af nordsiden af stuehuset. Det blev ret hurtigt
udskiftet med mursten. I 1938 blev laden helt bygget om
til en pris af knap 4.000 kr. Noget af det første, Anders
Tousig gjorde efter overtagelsen, var at bygget et nyt
østerhus i 1941. Det kunne gøres for 2.500 kr., fordi han
kunne få statstilskud til byggeriet. Østerhuset blev
indrettet til karlekammer, og der var plads til et par heste
samt fåresti - senere blev det lavet om til grise. Det
gamle østerhus havde været aftægtsbolig, og Anders
Tousig kan huske, at der var kakkelovn og rester af
gipsloft.