Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

Familien Krog
og striden om Skovsted Sø
Chr. Benjaminsen døde i 1842, og året efter blev
auktionsrettens skøde til Chr. Jensen Krog underskrevet
med den klausul, at han skulle give aftægt til enken Mette
Christensdatter. Han var da 34 år, og han blev i december
1843 viet i Hillerslev kirke til den 13 år yngre Ane Marie
Christensdatter.
Godt et år efter brylluppet, ved folketællingen i
begyndelsen af 1845, var der kommet en datter i
ægteskabet. Desuden var der en plejesøn på 9 år samt
en tjenestepige og en tjenestekarl. Det fremgår desuden
af folketællingen, at Ane Marie var 12 år yngre end sin
mand. Begge var de født i Hillerslev sogn.
Chr. Jensen Krog var åbenbart en mand med
initiativ, idet gården tre gange inden for få år blev
omtakseret af brandforsikringen. I 1847 blev
forsikringen mere end fordoblet til 3100 rd.
Bygningerne var åbenbart kommet i noget bedre stand,
bl.a. med murede vægge flere steder, og stuehuset havde
mod vest fået tilføjet en tilbygning på 7 fag, hvor der var
indrettet hestestald.
Tre år senere var der inde i den vestlige del af
gården blevet rejst en mindre bygning med fåresti og
lade. I 1853 blev der forsikret endnu en bygning, som
var placeret nord for gården. Den var 16 fag lang og 12
alen bred og med grundmur sågar. Den samlede
forsikringssum var nu 4100 rigsbankdaler.
Chr. Jensen Krog løb ind i problemer med hensyn
til ejendomsretten til søen. Om grunden kan vi læse i
tingbogen, hvor der står:
"I Skovsted er under matr. no. 22 en ejendom, som
tidligere har været en sø kaldet Skovsted Sø, men som
ved anlægget af landevejen og dertil hørende grøfter og
stenkister er blevet til eng."
Tingbogscitatet er fra et møde, der den 4.
september 1860 blev holdt på Thisted rådhus, hvor
Hillerslev-Hundborg herredsting var sat. Mølleriejer
Springborg i Bromølle havde på egne og øvrige
lodsejerens vegne anlagt sag mod Chr. Krog, som man
mente uretmæssigt udnyttede det tidligere søareal.
Springborgs argument var, at sø-matriklen ved
udskiftningen i 1801 ikke var tillagt Skovstedlund.
Derfor måtte den tilhøre Skovsted bys ejerlaug som
fælles, uskiftet ejendom.
Chr. Krog var imidlertid rent faktisk i besiddelse af
arealet, hvilket ikke tidligere havde været draget i tvivl
af nogen domstol, så dommen kom til at lyde:
"Thi kendes for ret. Indstævnte gårdmand Christen
Krog af Skovstedlund bør for citanten møller
Springborg med øvrige lodsejere i Skovsted, hans tiltale
i denne sag, fri at være."
Dommen blev anket til landsretten, der i 1862
stadfæstede underrettens dom.
Chr. Jensen Krog havde ikke kun juridisk
medgang. Også når det gjaldt familieforøgelse, havde
han held med sig. Og som sædvanligt på Skovstedlund,
fristes man til at sige, så blev der født flest piger. Ved
folketællingen i 1860 var der 7 børn mellem 1 og 16 år,
og kun en af dem var en dreng. I 1864 kom dog endnu
en dreng til verden. Han fik samme navn som faderen
og senere gården i tilgift. I 1860 var der foruden
familien Krog to tjenestekarle og en tjenestepige.
I 1864 fik Chr. Krog ordnet papirerne, så hans kone
kunne sidde i uskiftet bo. Denne handling må han have
udøvet så at sige på dødlejet, idet han døde en uge senere
af mavetæring. Af testamentet fremgår det, at der nu til
gården hørte et stykke jord i Kløv, "Brohus kaldet", samt
et stykke eng i Broeng. Der var også en parcel i Kåstrup
samt part i Odgård på Skovsted mark, hvor der var mølle
til.
Efter Christen Krogs død i 1864 fortsatte hans enke
med at drive Skovstedlund. Forholdet til Bromølle havde
ikke lidt større skade af retssagen, end at hun af
Springborgs enke i 1868 købte en mindre parcel, 16 c. I
1877 blev arven på 4000 kr. udbetalt til den ældste søn,
så på det tidspunkt blev det sikkert afgjort, at den yngste
søn skulle overtage gården.
Tidens tiltagende historiske interesse smittede også
af på Ane Marie Krog, idet hun frivilligt foretager en
fredning af "Skovstedlund Høj" i 1880. Ved
folketællingen d. 1. febr. 1880 boede der "kun" 5
mennesker på Skovstedlund. Husmoder og gårdejer Ane
Marie Krog var 57 år og drev gården sammen med
datteren Katrine på 18 og sønnen Kristian på 15 samt en
tjenestepige på 15. Hun havde desuden en plejedatter på
6 år. Det kan virke som lidt af en underbemanding, men
måske har hun fået hjælp af den ældste søn Jens, der
boede på Østergaard, hvor han i folketællingen betegnes
som gårdejer og bestyrer.
Østergård (senere Alfred Thomsens gård) var ifølge
Anders Tousig skilt fra Skovstedlund i 1876. Når Jens
Krog betegnes som både gårdejer og bestyrer, så var der
måske tale om et driftsfællesskab i nogle år. Jens Krog
gik senere fra gården på grund af spiritusmisbrug. Han
drev en tid høkerforretning på arealet nord for Jens
Vestergårds hus. Ifølge Karl Olesen lukkede han
butikken, hvis han var fuld.
I 18 86 overlod Ane Marie Skovstedlund til sin
yngste søn Chr. Christensen Krog. Han skulle udrede
arven til sine søskende samt yde aftægt til moderen.
Denne aftægt kunne erstattes af et årligt beløb på 800 kr.
I daglig omtale blev den nye ejer selvfølgelig kaldt Chr.
Krog som sin far. Stavemåde var dengang ret tilfældig
med hensyn til brug af C eller K i fornavnet, lige som
efternavnet staves både med og uden "h" til sidst.
Ved folketællingen i 1890 var Chr. Krog blevet gift
med den 3 år yngre Mathilde Marie Larsen Oddershede,
men der var endnu ikke børn i ægteskabet. Ud over
moderen boede der også en tjenestekarl og en
tjenestepige.
Chr. Krog blev en kendt skikkelse i sognet, og i
perioderne 1901-03 og 1917-25 var han sognerådsformand.
Han var ejer af Skovstedlund i 20 år, men i
1906 solgte han til Martin Skytte, der kom fra Kærup.
Chr. Krog byggede en ny købmandsbutik i Skovsted og i
1914 Overballegård. Grunden til salget af Skovstedlund
skulle efter sigende være, at han havde engarealer, der
blev berørt af Hovsør-dæmningen. Kr. Krogs mod-