Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

Det søndre hus var på 21 fag og indrettet til "lo,
lade og stald og fæhus". Bygningen havde som de øvrige
klinede vægge og stråtag. Det søndre hus var lige som
stuehuset forsikret for 350 rd. - de to huse udgjorde med
andre hovedparten af forsikringssummen. Det østre hus
var på 8 fag og kun 6 alen bred. Her var fåresti og
materialerum, mens det 6 fag lange vestre hus var
indrettet til vognhus og lynghus (brændsel).
Ved folketællingen i 1801 var der kommet 5 piger i
ægteskabet i alderen fra 2 til 12 år. De ældste kunne
hjælpe til, så der var ingen tjenestepiger, men derimod
en gift tjenestekarl på 26 år.
Ny ejer og nye bygninger
Noget kunne tyde på, at det ikke var så nemt at
blive selvejer. I hvert fik Niels Sø kun ti år som selvejer.
Vi kan ikke vide, om der var specielle forhold, der
gjorde sig gældende. Men generelt var det en svær tid
med krig mod englænderne og en dermed stigende
inflation, der som bekendt endte med statsbankerot i
1813. Noget andet og måske mere nærliggende er, at
Niels Sø var ved at blive en gammel mand, der "kun"
havde døtre - og ikke alle i den giftefærdige alder, så der
har måske ganske simpelt ikke været nogen til at
overtage gården.
Under alle omstændigheder solgte Niels Sø i 1812
til kaptajn Christian Brøndlund. Han var bestemt ikke en
"Hr. hvem som helst". Rangen af kaptajn havde han i
landeværnet. Men indtil 1811 var han tillige by- og
herredsfoged, en stilling som under enevælden indebar,
at han var både borgmester i Thisted samt politimester
og dommer for hele herredet. Sammen med amtmanden
udgjorde han den absolutte magtelite.
Chr. Brøndlund blev født 1759 i Vang, hvor
faderen var præst. I 1787 blev han by- og
herredsskriver, og i 1799 avancerede han til by- og
herredsfoged. Ved folketællingen i 1801 boede han i
Østergade i Thisted sammen med kone, 4 børn og et
tyendehold på 8. Chr. Brøndlund er bl. a. kendt for, at
han lod Tvorup kirke nedrive i 1794. Han ejede både
kirkerne i Vang og Tvorup og fik tilladelse til
nedrivningen mod, at han brugte materialerne til
reparation af Vang Kirke.
Efter at have overtaget gården lod Chr. Brøndlund
den nedrive. Materialerne er sikkert så vidt muligt
genanvendt, idet det fremhæves i brandtaksationen, at
den østligste del af stuehuset "er af nyt opført". Denne
taksation fandt sted i marts 1814, og den samlede
ansættelse var 3250 rd. Det er svært at sammenligne
summen med den tidligere brandforsikring, idet
Danmark i denne periode oplevede de største
svingninger i priserne nogensinde. Men af
bygningsbeskrivelsen kan man se, at gården i 1814
fremstod i en ny og bedre udgave - og for øvrigt første
gang med navnet "Skovstedlund" i de skriftlige kilder,
hvilket dog ikke behøver at betyde, at gården ikke
tidligere er blevet betegnet ved det navn.
Stuehuset var nu på 15 fag med en bredde på 10 3/
4 alen. Der indgik egetømmer i bygningen, og i stuerne
og kamrene var der "fjælgulv". Det vestre hus havde
næsten samme dimensioner, blot 4 fag længere. Her
var en stue, et kammer, køkken, karlekammer, stald,
hakkelseshus og fæhus. De øvrige udhuse var kun ca.
halvt så lange - lade mod syd, fåresti og materialehus
mod øst.
Beboelsesindretningen i længen mod vest blev
sikkert indrettet som aftægtsbolig til Niels Sø og hans
kone. Ved sin død i 1818 blev han da også betegnet som
"aftægtsmand i Schousted". Derimod boede kaptajn
Brøndlund ikke på Skovstedlund, der sikkert er blevet
drevet af en bestyrer. Det nævnes direkte ved en fornyet
brandtaksation i januar 1817, at gården er ejet af "hr.
kaptajn Brøndlund i Thisted".
Grunden til den nye taksation var, at der var sket
yderligere forbedring af stuehuset. Den samlede
forsikringssum var nu kommet op på 4050 rd.
Forandringen gjaldt den vestlige del af stuehuset, hvor
der blev indrettet køkken, bryggers, bagestue og
folkestue. En del af det nye blev opført af mursten, for
første gang i gårdens historie, og man gætter nok ikke
forkert ved at antage, at murstenene var fremstillet i
Skovsted.
Chr. Brøndlund kom ikke til at nyde synet af det nye
stuehus ret længe, idet han døde allerede i foråret 1817.
Hans enke fik lov til at sidde i uskiftet bo, så Brøndlunds
død betød ikke et ejerskifte før to år senere. Om hun
flyttede fra Thisted på det tidspunkt, er uvist, men hun
døde i Horsens i 1831. Hvem der drev gården for
Brøndlund, vides ikke. Der er ingen folketællinger
mellem 1801 og 1834, så det kan være svært at se. hvem
der bor på gården.
Den nye ejer fik skøde på Skovstedlund af
auktionsretten i 1819. På skødet står der Niels Chr.
Benjaminsen, mens folketællingen og kirkebogen kun
har Christian med som fornavn. Christian Benjaminsen
blev født i Vesterby i Østerild sogn i 1763, og i 1803
blev han viet i Hillerslev kirke til Mette Christensdatter.
Hun var født i Sennels som "uægte", men allerede som
toårig flyttede hun til Skovsted sammen med sin mor og
hendes forældre. Da ægteparret holdt barnedåb i 1815,
boede familien i Kortegård.
Ved folketællingen i februar 1834 boede der 8
voksne mennesker og et barn på Skovstedlund.
Gårdmand Chr. Benjaminsen var 70 og hans kone
Mette Christensdatter 53. De havde sønnen Jens
Christiansen på 18 boende hjemme. Han boede sammen
med tre ældre søstre, der var i 20'erne. Den ældste på 28
var enke og havde sin søn på 6 hos sig. Desuden var der
på gården en tjenestedreng på 17 år. Niels Sø's enke
boede som aftægtskone på gården og benævnes Ane
Madsdatter Søe. Hun var 77 år og blandt Skovsteds
ældste, idet der i 1834 kun var to kvinder og en mand,
der var over 75.
Mens Chr. Benjaminsen ejede Skovstedlund, kom
der mere ro på pengemarkedet, og i 1828 blev
forsikringssummen nedsat til 1200 rd. sølv.