Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

angivet 126 læs korn (byg, rug og havre) samt ærter, i
alt godt 110 rd. Man skal nok vare sig for at
sammenligne med senere tiders størrelse på vognlæs.
Eksempelvis blev et læs vårrug bedømt til 5 skæpper
korn (8 skæpper er en tønde).
Da der ikke var rede penge, kunne de enkelte poster
nu tælles sammen til et beløb på 266 rigsdaler, 5 mark
og 6 skilling. Men så kom modregningen! En fæstegård
skulle ved en sådan "statusopgørelse" have en standard,
der var fastsat i kongelig forordninger. På Skovstedlund
skulle der f.eks. være 8 heste (øghøvder) af bedste
kvalitet, hvilket svarede meget godt med en hest pr.
tønde hartkorn. Gården skulle være udstyret med
redskaber samt såvel æde- som sædekorn. Der skulle
desuden afsættes penge til skatter, løn til tjenestefolk og
udgifter til skiftes afholdelse.
Bygningernes tilstand (brøstfældighed) blev også
vurderet, og her var der ret store mangler. På vesterhuset
og østerhuset skulle der kun repareres lidt, hvorimod
både stald og lade samt stuehuset (ralingshuuset)
krævede en grundig istandsættelse. De to huse skulle
tækkes og have en del tømmer udskiftet. Eksempelvis
skulle "tømmermanden" bruge 14 arbejdsdage på
stuehuset. Han skulle lige som tækkeren have ca. en
mark (16 skilling) i dagløn, mens tækkerens håndlanger
måtte gå for det halve.
Efter denne modregning kunne Morten Lelius gøre
regnskabet op, og det udviste et underskud på godt 4
rigsdaler. Der var altså ingenting i arv til Niels Sø's
stedbørn. Han havde dog behandlet dem til deres
tilfredshed, idet de "vedgaar enhver for sig at have forud
bekommet sin fædrene arvepart og de af Niels Søe
udlovede børnepenge."
Aftægtskontrakt
Ifølge skiftet skulle Niels Sø reparere husene
forsvarligt. Man må gå ud fra, at det er sket, og i
1739 overtog de unge fæstet af hele gården. I
Christen Steffensens fæstebrev kan man læse, at han
skal gøre hoveri på Sønder Ullerupgård med 4 heste
og tage sin del af det fælles arbejde.
Niels Sø skulle blive boende på Skovstedlund, og i
den anledning blev der samme dag som fæstebrevet
udformet en aftægtskontrakt, som er underskrevet af
Morten Lelius. Heri står der bl.a.:
"Jeg Niels Søe afstaar til Chresten Steffensen min
heele gaard med indboe og udboe, hvor imod Chresten
Steffensen forskaffer mig seng og livs ophold o gaarden
ligesom tilforn, men dersom der skulde falde desput
imellem os om føden, skal Chresten Steffensen
forskaffe Niels Søe aarlig 2 td. rug, 1 td biug, 1 td. malt
og 3 rdl. 2 mk, i penge, hvilket Niels Søe iche forlanger,
saalænge hand nyder sin skichelig underholdning og
god omgængelse. Dernest er aftalt imellem os, at vi af
fælles penge skal kiøbe et høved, hvilket Chresten
Steffensen skal føde ligesom sine egne, og den skal
Niels Søe ride paa, naar hand vil nogen steder, i øvrigt
er den til Chresten Steffensens tieneste."
Som det tidligere er fremgået, skal ordet høved
forstås som øg-høved, altså en hest.
Skiftebrev fra 1746
I 1744 fik Christen Steffensen et nyt fæstebrev, der
vidner om øget velstand på Skovstedlund. Ved en årlig
betaling på 26 rigsdaler køber han sig fri for en del af
hoveriet, idet der dog skal gøres 6 dages arbejde "ligesom
de frie tienere i Schinnerup".
Fæstebrevet fik dog ikke virkning for Christen
Steffensen i så lang tid, idet han døde i 1746, kun 44 år
gammel. I den anledning blev der igen udformet et
skiftebrev, der var lige så udførligt som skiftebrevet ti år
tidligere. Det fremgår indledningsvis, at han sammen
med sin kone "avlede 5 børn, 2 sønner og 3 piger".
Skovstedlund havde ikke forandret sig afgørende i
de ti år, der var gået siden sidste skifteforretning.
Udstyret var stort set det samme. Men alt i alt var
vurderingen lidt højere, så kvaliteten af ting og dyr må
have været lidt bedre. Blandt andet vurderes de fleste
køer til 6 rigsdaler, hvilket var en fordobling.
Slutresultatet blev en arv på godt 225 rd. til deling
mellem enken og hendes børn. Enken Maren
Sørensdatter, der også blev kaldt Maren Sø, arvede
halvdelen. Den anden halvdel deltes mellem børnene,
således at en søn arvede dobbelt så meget end en datter.
De får arven udbetalt, så snart de bliver myndige (18 år)
eller "kommer i mands værge".
Maren Sø beholdt fæstet af Skovstedlund indtil
hendes søn tog over i 1768. Den ældste søn var død i
1760, så det blev den anden søn, Niels Christensen SØ
(f. 1741), der blev ny mand på gården. Gården fik
dermed sin anden fæster med det navn. Maren Sø blev
boende og døde først i 1786. Året efter giftede Niels Sø
sig med Anne Madsdatter fra Skovsted.
Ved folketællingen i 1787 boede der 148 personer i
Skovsted fordelt på 18 gårde og 8 huse eller husmandsbrug.
De 6 af personerne boede på Skovstedlund. Der
var en gift, 39-årig tjenestekarl, der også betegnes som
landsoldat. Desuden var der to ugifte tjenestepiger på
henholdsvis 13 og 36 år. Dertil kom plejedrengen Poul
Michelsen, der var 16 år og blev betegnet som uægte og
af fattige forældre. Af folketællingen kan vi også se, at
Anne Madsdatter var 14 år yngre end sin mand.
Selvejere
Niels Sø blev den første, der både beboede og ejede
Skovstedlund. Skødet er registreret i 1802, men allerede
ved brantaksationen i 1801 står han som ejer af gården. I
brandtaksationen er bygningerne vurderet til 850 rd.
Bygningerne længde angives i fag, og ved et fag forstås
afstanden mellem to nabostolper, en afstand der kan
variere lidt fra bygning til bygning. Stuehuset var på 13
fag og havde en bredde på 10 alen. Af rum var der to
stuer, to kamre, køkken og bryggers, hvor der var en
indmuret kobberkedel, skorsten og bageovn af brændte
sten.