Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

delte de gården i Nørre Ullerupgård og Sønder
Ullerupgård.
I matriklen fra 1688 er Skovstedlund stadig øde.
Den har matrikel nr. 9, og den gamle
hartkornsansættelse på 14 tdr. er nu forandret til godt 8
tdr. hartkorn. Beregningen af matriklen i 1688 foregik
efter nye principper og var udtryk for en mere realistisk
vurdering af gårdens ydeevne. Det har sikkert sammen
med de nye ejere medvirket til at få en nye beboere på
Skovstedlund.
Vi ved ikke nøjagtigt, hvornår Søren Torstensen
overtog fæstet, men det har sikkert været umiddeltbart
efter 1688. Det står imidlertid fast, at han boede på
Skovstedlund, da han døde i 1699, kun 42 år gammel.
Han blev i 1684 gift i Hillerslev kirke med Inger
Christensdatter. I ægteskabet var der tre sønner og tre
døtre.
Fæstere i 1700-tallet
Gennem hele 1700-tallet forbliver Skovstedlund
beboet af den samme slægt. Et par år efter Søren
Torstensens død giftede Inger Christensdatter sig (1701)
med Niels Christensen fra Kåstrup. Han indgik aftale
med børnenes formynder om, at de skulle have mad,
klæder og oplæring i gården. Niels Christensen boede på
Skovstedlund i 50 år (til sidst på aftægt), og han fik med
tiden tilnavnet Sø efter gårdens placering ved søen.
I 1719 kom der en bestemmelse om, at
fæstebrevene skulle indføres i en protokol. Derfor er
Niels Christensen fæstebrev indført i Sdr. Ullerupgårds
fæsteprotokol i 1719, men fæstebrevets indhold kan godt
være ældre, måske fra 1716 da Morten Lelius købte
Skovstedlund tilbage til Sdr. Ullerupgård.
Af fæsteprotokollen fremgår det, at Niels
Christensen skulle gøre hoveri på Ullerupgård.
Omfanget er ikke beskrevet - det er kun omtalt som det
sædvanlige arbejde, og han skal være "sin husbond og
hans bud hørig og lydig". Han skal desuden svare de
kongeligt påbudte skatter samt otte tønder rug om året i
landgilde. Desuden skal bygningerne vedligeholdes, og
jorden skal dyrkes på lovlig vis.
Niels Christensen Sø overlod i 1735 halvdelen af
fæstet til sin svigersøn Christen Steffensen, der
stammede fra Skovsted. Hans mor var en søster til Niels
Sø. Af fæsteprotokollen fremgår det, at Christen
Steffensen skal betale ti rigsdaler i indfæstningspenge til
ejeren af Sønder Ullerupgård, Morten Lelius. Ud over de
sædvanlige afgifter er betingelsen for fæstet, "at han
ægter Niels Søes datter Maren Sørensdatter, og med
svigerforældrene lever som en lydig og hørsom søn i ald
skikelighed, tienstvillighed og arbeidsomhed."
Skiftebrev fra 1736
I 1736 døde Marens mor, Inger Christensdatter,
84 år gammel. Niels var blevet enkemand og skulle
skifte med sine stedbørn. I den anledning ankom to
"danne-mænd", Søren Nielsen fra Kjelstrup og Michel
Jensen fra Skovsted.
De var sat stævne den 9. august af Morten Lelius og
skulle vurdere bohave, redskaber og besætning. Og de
gjorde deres arbejde grundigt, næsten 150 poster blev
det til.
Det mest værdifulde i stuehuset var en
jernkakkelovn, der stod i dagligstuen. Den blev vurderet
til 5 rigsdaler og 2 mark, hvilket var mere end alt det
øvrige i stuen var værd. Der var tale om et bord af fyr
med en skammel (bænk) samt to gamle træstole.
Desuden var der, hvad vi i dag vil kalde køkkenting, idet
der ikke var noget egentligt køkken i huset. Måltiderne
blev indtaget ved langbordet i dagligstuen, og til det brug
havde man 8 krus, 18 trætallerkener, 7 hornskeer og 2
træskeer - men ingen gafler! Af bøger rådede huset over
en huspostil og en gammel og en ny salmebog.
I storstuen var der ud over et langt bord med
skammel kun en gammel egekiste, der havde tilhørt den
afdøde. Indholdet blev takseret omtrent stykke for
stykke og udgør 27 poster i skiftebrevet. Hvis vi
grupperer klædestykkerne uanset alder, farve og stofart,
så var der i kisten 5 trøjer, 5 skørter, 2 forklæder, 3
huer, 3 tørklæder, 5 særke, et par strømper, et par tøfler
og et par handsker. Desuden var der bl.a. en gammel,
sort "kledes kiortel".
Der blev sovet i både dagligstuen og i et
sengekammer. På Niels Sø's seng var der en broget
olmerdugs-overdyne, en broget vadmels-overdyne, 2
vadmelsvår, 2 brogede vadmels-puder, et stribet
hølsklæde og 2 hørgarns-lagener. Vurderingsmændene
var enige om at friholde denne seng samt det unge
ægtepars seng for vurdering. Ud over de nævnte rum var
der enkelte ting i melkammeret, saltkælderen,
ølkælderen, frammerset (bryggerset) og på loftet.
Besætningen på gården bestod af 5 køer, 2 kvier,
10 stude og 2 kalve. Der var ikke mindre end 8 heste og
et føl - de mange heste var nødvendige, fordi der skulle
bruges mindst 4 heste for en hjulplov. Dertil kom 2 galte,
6 får og et lam. Højst ansat var en 3-årig "sortstierned"
hest til 8 rigsdaler, mens en 18-årig sort hoppe blev
vurderet til en rigsdaler. De bedste køer blev sat til ca. 3
rd. Kreaturerne udgjorde mildest talt en broget flok - de
var "sorthielmede", "sortbrogede", "sortstiernede" og
"ravnsorte".
Redskaberne bærer præg af, at man endnu i 1700tallet
måtte spare på jernet. F. eks. var der 3 harver, "half
jern i hver". På gården var der 4 vogne af vidt forskellig
standard. En "helbeslagen vogn med haver og dræt"
vurderes til 10 rd., mens en gammel trævogn kun var en
rigsdaler værd. Samme kvalitetsforskel var der på de to
plove. En bagplov med jern blev ansat til 2 rd. og en
gammel bagplov til kun 2 mark.
Gården rådede over 2 skærekister og en
"hverresten" (slibesten). Af håndredskaber var der bl.a.
6 jerngrebe, 2 skovle, 3 forke, 4 tørvespader og 4
plejler. Der var "2 hølier med krog og drav" og 2 leer til
ærter. Desuden var der værktøj som f.eks. Økser, bor,
en sav, en hovtang og en hammer.
En måned senere, den 12. september, mødte de to
mænd op for at prisansætte den indhøstede avl. Der blev