Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

Skovstedlund - en gård ved søen
af Sigrid Brandi og Svend Sørensen
Skovstedlund først i 1960'erne
Ifølge "Ordbog over det Danske Sprog" kan ordet
"lån" betyde et stillestående vand - et vandhul, en dam
eller en mose. Det er uden tvivl den navnetolkning, der
må tillægges gården Skovstedlund, der da også i gamle
kilder betegnes som "en gård ved søen". Selv om gården
ligger i Skovsted, har navnet altså ikke noget med træer
at gøre og burde egentlig staves uden "d" til sidst.
Selv om det måske var en lidt flot betegnelse, så
blev det lavvandede område i engen ud for Skovstedlund
betegnet som "Skovsted sø". Søen blev imidlertid
afvandet i forbindelse med anlæggelsen af en vej og
dertil hørende grøfter omkring 1860. Grøfterne blev
åbenbart ikke holdt i stand, for Anders Tousig har oplyst,
at omkring 1917 blev renden, der går under vejen,
uddybet, så søen blev afvandet. Maleren Otto Nielsen
var ifølge Jens Sunesen primus motor i sagen. Der kunne
nu gro græs og dermed avles hø, men det var dog først
ved dræningen i 1956, at arealet kunne bruges som
agerjord.
Mens søen endnu eksisterede, blev der lavet
æltetørv nordvest for søen. En dynge tørvejord blev øst
op på det tørre, hvor det blev æltet sammen af tre stude,
fortæller Anders Tousig. Derefter blev tørvejorden lagt i
en ramme med 16-18 huller. Når tørvene havde ligget
fladt og tørret, blev de rejst på kant to og to (den ene på
siden og den anden på enden). Til sidst blev tørvene
stablet i en lille, rund stak. Tørvene blev kørt hjem inden
høst, og alt i alt varede arbejdsgangen fra 14 dage til en
måned.
Hårde tider i 1600-tallet
Skovstedlund kan føre sin historie helt tilbage til
omkring 1660. På det tidspunkt var gården en fæstegård
under Ullerupgård. I 1687 tilhørte gården den
enevældige konge (staten), fordi der ikke var betalt de
nødvendige skatter. I 1716 blev den igen købt tilbage til
Ullerupgård, som den hørte under indtil 1802, da
gårdens fæster fik skøde på gården og blev selvejer.
De tidligste oplysninger om Skovstedlund stammer
fra Karen Dyres jordebog. Karen Dyre var ejer af
Ullerupgård og huskes bl.a., fordi hun havde beskyldt sin
mand Niels Arenfeldt for, at han havde forsøgt at tage
livet af hende. Han blev dog ikke dømt for mordforsøg,
men han blev landsforvist, fordi han havde misbrugt
tylvt-eden (de tolv mænd, der skulle sværge ham fri,
havde ikke alle de adelige aner i orden).
Ifølge Karen Dyres jordebog 1660/62 bor der to
fæstere på Skovstedlund. Det er Mads Bertelsen og Jens
Kloster, der deles om at betale landgilde. De to er også
opført som fæstere i matriklen fra 1664, hvor gården er
ansat til godt 14 tønder hartkorn. I landgilde skal der
samlet svares 12 tdr. byg, 2 svin, 2 får, 4 gæs og 12 tdr.
havre. Matriklen nævner desuden, at den halve gård er
ganske øde.
Jens Kloster fortsætter som fæster nogle år endnu,
mens Mads Bertelsens andel overtages af Laurids
Andersen og senere af Jens Klosters søn. Men i 1671 er
det slut. Det år optræder Skovstedlund i Hillerslev
Herreds tingbog, fordi beboerne er i restance med
landgilde. Der holdes syn på gården foranlediget af
gårdens ejer, Anne Arenfeldt til Ullerupgård (Karen
Dyres datter). Af synsforretningen fremgår det, at der var
et staldhus med jordvægge.
Der gøres forsøg på udlæg, men der var intet
i husene, der kunne udlægges. Resultatet blev, at Jens
Kloster og hans søn Mads Jensen mistede fæstet på
grund af restancer og misligholdelse af bygningerne.
Som det var tilfældet med mange gårde dengang, var
de så misligholdte, at det kunne være svært at få dem
fæstet væk. Omkring 1680 lå ca. 1000 tdr. hartkorn
bøndergods øde i Thy og på Mors.
Det var generelt vanskelige tider for Danmark, der
midt i 70'erne rodede sig ind i endnu en krig (Skånske
Krig 1675-79). Skovstedlund var heller ikke den eneste
ødegård i Skovsted. Således blev der på Hillerslev
Herredsting i sommeren 1682 udstedt forbud mod at
fjerne afgrøder fra ødegårdene i Skovsted.
Om det lykkedes at få fæstere ind på Skovstedlund
umiddelbart efter Jens Kloster og hans søn er uvist, men
ikke sandsynligt. For Ullerupgård har det derfor ikke
kunnet betale sig at svare de nødvendige skatter til
kongen, der derfor har overtaget gården. Det skete
formentlig i 1684, da kongen overtog en del af
Ullerupgård for skatterestancer.
Det dokumenteres i 1687 af ryttergodsets jordebog.
Skovstedlund omtales her som en ødegård af
Ullerupgård gods. Gården er hjemfalden hans majestæt
for resterende skatter.
Det var med andre ord ikke bare svære tider for
fæstegårdene, også hovedgårdene havde det svært.
Allerede i 1681 måtte Anne Arenfeldts sønner sælge en
del af Ullerupgård til kapitalstærke mænd med Thisteds
borgmester Enevold Berregaard i spidsen. Sammen med
en anden købte han i 1688 kongens anpart, og i 1694