Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

om aftenen (grød).
Omkring 1910 havde Sunesens 2 karle og en pige,
og de gamle boede hos dem. De gik på aftægt i 1901, da
Jens Sunesens forældre blev gift. I husholdningen bagte
man alt, dog ikke rugbrød, men man "solgte" 1 læs rug
til Nors bager (det skulle leveres til Thisted
Dampmølle), vel 10-12 tønder. Man byttede lige over
med bageren og fik af ham leveret lige så mange pund
rugbrød.
På gården høstedes der med le indtil 1928, da man
fik selvbinder (man havde ingen slåmaskine først). Jens
havde nu fået egen gård, så de hjalp hinanden. Indtil de
fik tærskeværk i 1920 (14"), benyttedes et omkørende
tærskeværk (54"). Det var et aktieselskab og kørtes af
Jens Nørgård Pedersen (Fynbo) og Johan P. Johansen (i
Sørensens hus). Det blev transporteret med dampkraft.
De mindre ejendomme havde et mindre tærskeværk "æ
hunkat" - det blev transporteret med heste og havde
petroleumsmotor. Kjærgård fik traktor, da faderen døde
i 1956. Det store tærskeværk kom til "Rosvang", hvor
det blev brugt til rapgræs i række med en anden.
I hjemmet blev der brygget øl ca. en gang om måneden.
Malten fik man i Thisted, den var halvt malet og
blev tilsat kogt hummel, som blev købt af to omrejsende
sælgere, der kom fra Hov og Tved.
Ifølge Jens fik Skovsted en høker, fordi der var
mere end en mil til Thisted. Af samme grund kom der
først høker til Kåstrup, mens Hillerslev ikke kunne klare
grænsen på 1 mil. Han bekræfter, at en søster til Chr.
Sunesen havde høkerforretning i Harald Skårups
ejendom - hun var gift med Kr. Jensen.
I et hus nede ved engen boede Sune og Ane. Huset
blev i 1909 overtaget af Bertel Koldkjær, der nedrev
huset og byggede Skovstedvej 33. Sune og Ane flyttede
derefter til et hus nord for Harald Skårups (væk nu). Jens
Sunesens gammelfar (der også hed Jens) gik sammen
med Sune om morgenen og fik en kaffepunch, først hos
den ene og bagefter hos den anden.
Forsamlingshuset betød en ændring i selskabslivet.
Før den blev bygget, blev der spillet op til dans i
storstuerne, hvor to spillemænd spillede med fiol. I
Jens' unge dage spillede Martinus Nielsen (Ballerum)
og Hans Madsbøl (Skovsted Mark). Der blev bl.a.
danset vals, fynbo, to-ture, baglæns kontra og
"bittemand i knibe".
Som mangeårig sognerådsformand kender Jens
Sunesen er del til sine forgængere. Før århundredskiftet
havde bl.a. Bertel Koldkjær og P. Kr. Pedersen
(Hundahl) været formænd. Kr. Krog var formand i
1901-03 og 1917-25, og Jens Andersen havde
formandsposten 1903-17 og 1925-29. Derefter var
formændene: Peter Kirk 1929-37, Enggård 37-43, købm.
Christiansen 43-46, Jens Sunesen 1946-70. Kr. Krogh
var "gammeldags højremand", og Jens Andersen
venstremand. Ifølge Jens stemte man mere politisk
dengang end senere i hans tid. Han beskriver Jens
Andersen som en meget stille mand, men sikker, når han
endelig udtalte sig. Jens Andersens kone var en søster til
Magnus Magnussens kone.