Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

fliser. Efter hans mening kom der rigtigt gang i salget af
fliser, da asfalteringen rigtigt tog fat, fordi man brugte
mange skærver til asfaltvejene. Sten til skærver var i en
god pris, og så solgte folk deres piksten - folk mente, det
så pænere ud med fliser. Jens Peter har også lavet
tagsten, bl.a. til forsamlingshusets tilbygning.
Som nævnt tog Viggo ud og tækkede huse med
cementsten, og han lavede terrassogulve
(marmorskærver og cement - senere evt. iblandet rød
farve). De blev slebet med store sten (pimpsten?), der
blev trukket med en stang. Det var hårdt arbejde, og Jens
Peter husker, hvordan han under krigen cyklede rundt
med den tunge oppakning - bl.a. til Lild Strand og
Klitmøller, så man startede hjemmefra 5.30. Jens Peter
var mest hjemme på støberiet, men det var hans arbejde
at være med ud at rejse skorstene. Det var det hårdeste
arbejde, når han skulle bære elementerne op på taget.
Han havde kræfter nok til det, men var lidt bange for de
gamle stiger. Senere gik de over til, at to mand hejsede
elementer op langs stigen i et stykke reb.
Cementstøbningen kunne ske ved vådstøbning eller
tørstøbning. Ved tørstøbning var cementen så fast, at
tingene kunne afformes straks, efter at cementen var
banket sammen i formene med en stamper. Kloakrørene
(4 tommer x 1 alen) blev lavet ved tørstøbning (blanding
ca. 1:3). Når cementen var stampet sammen, kunne
inderformen løsnes med en kile, og yderformen kunne
skilles i to. Det var lidt af en kunst at få røret til at stå
rigtigt, så det ikke væltede, når formen blev fjernet. Hvis
et rør væltede, kunne det vælte alle de andre. Det skete
sjældent, men så faldt der også grove ord. Støbeformen
blev fyldt med en kulskovl, og Jens Peter har endnu
mærker på knoerne af at flytte de fyldte støbeforme.
Stakitstolper blev lavet ved vådstøbning og blev derved i
støbeformene. De store brøndringe blev lavet ved
vådstøbning, men kunne også tørstøbes. Under krigen
blev der anskaffet en stampemaskine til støbning af
kloakrør.
Da Jens Peter Henriksen startede på støberiet, var
arbejdstiden fra 7 til 17.30 hver dag fra mandag morgen
til lørdag aften. Der var en pause om formiddagen, 1
times middag og en pause om eftermiddagen. I
begyndelsen fik de eftermiddagskaffe i privaten (til
medbragt brød), men det hørte op, da der kom flere (i
50'erne var der 7-8 mand).
Henriksen indmeldte sig i fagforeningen 1/1 1939,
og det var mildest talt ikke rigtigt til måde. Men så skete
der det senere i 39, at der skulle leveres stolper til
vejarbejdet ved Kløv bakke, og det var et krav, at
arbejdet skulle udføres af organiseret arbejdskraft.
Derved blev Jens Peters fagforeningsbog nyttig for
andre end ham selv. Efter få år var de fleste medlem af
fagforeningen. Støberiarbejderne lå som regel i deres
overenskomst 4 Øre under tariffen (arbejderne ved Kløv
bakke fik 1,18 kr i timen, og Jens Peter fik 1,14 kr - de
uorganiserede på støberiet fik ca. 1 kr.). Betalingen var
for 8 timer, men der blev ofte arbejdet både 9 og 10
timer.
Jens Sunesen og Kjærgård Sunesen
Jens blev født 24/5 1903 og Kjærgård 14/12 1909 i
Skovsted. Gården lå dengang i svinget ned til Tage
Kristensen. Det var farmoderens fødehjem. Jens var
hjemme, indtil han var 21. Var så - år på landbrugsskole i
Lyngby, hvor han tog kontrolassistentuddannelse. Han
fungerede herefter som kontrolassistent på Falster i et år
og blev derefter på Falster som karl i et halvt år. Jens
vendte så hjem (han skulle nå at forloves inden
forældrenes sølvbryllup). De næste to år var han hjemme
(1926-28), og i denne periode var Kjærgård ude at tjene
(2 somre ved Kr. Larsen i "Søndergård" i Kjelstrup og
den mellemliggende vinter i Brund mølle).
Jens blev gift i 1928 og købte da gården, hvor de
boede indtil 1978, da de byttede bosted med Preben
Nørbjerg. Kjærgård overtog fødegården i 1938, da
forældrene købte Skovstedvej 33 af hans bror Chr.
Larsen (udtales "Lausen"). Faderen Chr. Sunesen døde
i 1956 og moderen Anne Kathrine (Trine) i 1962.
For Jens var det en stor hobby at gå i skole. I
begyndelsen kappedes han med Martin Skyttes søn om
at være bedst. Det var almindeligt med "kæft, trit og
retning" dengang. Jens husker kun en enkelt dreng, der
skulkede og tog mellemmaderne med op i skoven. I
frikvartererne spillede drengene fodbold oppe ved
skoven - de spillede med en lærredspose med hø i (været
brugt til gær). De ville gerne lege i skoven, men da det
varede for længe med at komme tilbage, blev det
forbudt. Kjærgård fortæller, at de måtte være i skoven,
men der skulle stå en i enden af skoven, så han kunne
høre, når der blev kaldt ind. Kjærgård husker, at de i
hans skoletid spillede langbold, og så var pigerne med (i
hans skoletid var de altid 3 gange så mange drenge).
Jens fortæller, at de skrev genfortællingen på
tavlen, før den blev skrevet ind. Han husker lærer
Blaaberg som "en frisk, ung mand". Han blev forlovet
med en datter fra Spanggård - efter at være rejst fra
Skovsted fik han tuberkulose og døde.
Om landbruget fortæller brødrene, at de derhjemme
fik vindmotor i 1911, men den blev ikke brugt længere
end til elektricitetens indførelse i 1919/20. Efter at en
del af gården var sunket sammen, blev den i 1910 flyttet
op til "Søndergårds" nuværende placering. Men faderen
solgte gården, fordi dyrene døde, og Kjærgårds
nuværende bygning blev stykket fra i 1913. Dødsfaldene
tilskrev man dengang overnaturlige kræfter, men Jens
mener, det har været paratuberkulose. "Søndergård"
blev vist nok solgt til Mogens Kr. Andersen, der solgte
til Rasmus Bach.
Om sommeren stod de op på gården kl. 5 om
morgenen, hvor konen og pigen malkede, mens karlene
gjorde det øvrige arbejde i stalden. Besætningen var 10
12 køer, 2 spand heste, får - ingen søer, men måske en
halv snes grise. Om vinteren var moderen oppe at
arbejde, før arbejdet i stalden. Ved 6-tiden spiste man
kogt mælk med brød. Der var formiddagskaffe kl. 9 og
senere 1 eller 1½ times middag. Kl. 16.30 var der
aftensmad, og efter yderligere arbejde var der "nætter"